Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 64

1992

King James Version

1 så dine fjender får dit navn at kende, og folkene skælver for dit ansigt,1 As when the melting fire burneth, the fire causeth the waters to boil, to make thy name known to thine adversaries, that the nations may tremble at thy presence!
2 når du gør undere, vi ikke havde ventet. Du stiger ned, så-bjergene ryster foran dig;2 When thou didst terrible things which we looked not for, thou camest down, the mountains flowed down at thy presence.
3 intet øre har nogen sinde hørt, intet øje har set en anden Gud end dig, som griber ind for den, der håber på ham. 3 For since the beginning of the world men have not heard, nor perceived by the ear, neither hath the eye seen, O God, beside thee, what he hath prepared for him that waiteth for him.
4 Du kommer den i møde, der med glæde handler retfærdigt, som husker dig på dine veje. Men du blev vred, og vi syndede, trods det har vi forbrudt os fra fortiden. 4 Thou meetest him that rejoiceth and worketh righteousness, those that remember thee in thy ways: behold, thou art wroth; for we have sinned: in those is continuance, and we shall be saved.
5 Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj Vi visnede alle som løv, som vinden rev vor synd os bort. 5 But we are all as an unclean thing, and all our righteousnesses are as filthy rags; and we all do fade as a leaf; and our iniquities, like the wind, have taken us away.
6 Ingen påkaldte dit navn, ingen vågnede op og holdt fast ved dig; for du havde skjult dit ansigt for os og givet os vor synd i vold. 6 And there is none that calleth upon thy name, that stirreth up himself to take hold of thee: for thou hast hid thy face from us, and hast consumed us, because of our iniquities.
7 Men, Herre, du er jo vor fader; vi er ler, og du har formet os, vi er alle sammen dine hænders værk. 7 But now, O LORD, thou art our father; we are the clay, and thou our potter; and we all are the work of thy hand.
8 Vær ikke så vred, Herre, og husk ikke synden for evigt! Se til os alle, vi er dit folk! 8 Be not wroth very sore, O LORD, neither remember iniquity for ever: behold, see, we beseech thee, we are all thy people.
9 Dine hellige byer er blevet til ørken, Zion er blevet en ørken, Jerusalem er lagt øde. 9 Thy holy cities are a wilderness, Zion is a wilderness, Jerusalem a desolation.
10 Vort hellige og herlige tempel, hvor vore fædre priste dig, er brændt ned; alt det, vi elsker, ligger i ruiner. 10 Our holy and our beautiful house, where our fathers praised thee, is burned up with fire: and all our pleasant things are laid waste.
11 Holder du dig borte trods det, Herre? Tier du og ydmyger os så dybt? 11 Wilt thou refrain thyself for these things, O LORD? wilt thou hold thy peace, and afflict us very sore?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel