Esajas bog 65 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn. | 1 I am sought of them that asked not for me; I am found of them that sought me not: I said, Behold me, behold me, unto a nation that was not called by my name. |
| 2 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer; | 2 I have spread out my hands all the day unto a rebellious people, which walketh in a way that was not good, after their own thoughts; |
| 3 et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt. De ofrer i haverne og tænder offerild på teglsten. | 3 A people that provoketh me to anger continually to my face; that sacrificeth in gardens, and burneth incense upon altars of brick; |
| 4 De holder til i grave og overnatter på skjulte steder. De æder svinekød og har suppe af urent kød i deres skåle. | 4 Which remain among the graves, and lodge in the monuments, which eat swine's flesh, and broth of abominable things is in their vessels; |
| 5 De siger: »Bliv, hvor du er, rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!« Den slags folk er røg i mine næsebor, en ild, der brænder dagen lang. | 5 Which say, Stand by thyself, come not near to me; for I am holier than thou. These are a smoke in my nose, a fire that burneth all the day. |
| 6 Se, det står optegnet hos mig; jeg tier ikke, før jeg har gjort gengæld, gengæld på deres egen krop | 6 Behold, it is written before me: I will not keep silence, but will recompense, even recompense into their bosom, |
| 7 for jeres synd og for jeres fædres synd, siger Herren. De tændte offerild på-bjergene og spottede mig på højene. Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger på deres egen krop. | 7 Your iniquities, and the iniquities of your fathers together, saith the LORD, which have burned incense upon the mountains, and blasphemed me upon the hills: therefore will I measure their former work into their bosom. |
| 8 Dette siger Herren: Når der er saft i druen, siger man: »Ødelæg den ikke, der er velsignelse i den.« Det samme vil jeg gøre for mine tjenere for ikke at ødelægge alt. | 8 Thus saith the LORD, As the new wine is found in the cluster, and one saith, Destroy it not; for a blessing is in it: so will I do for my servants' sakes, that I may not destroy them all. |
| 9 Jeg giver Jakob afkom og Juda arvinger til mine-bjerge; mine udvalgte skal arve dem, og mine tjenere skal bo der. | 9 And I will bring forth a seed out of Jacob, and out of Judah an inheritor of my mountains: and mine elect shall inherit it, and my servants shall dwell there. |
| 10 For mit folk, der søger mig, bliver Saron græsgang for får og Akors-dal hvileplads for kvæg. | 10 And Sharon shall be a fold of flocks, and the valley of Achor a place for the herds to lie down in, for my people that have sought me. |
| 11 Men I, som har forladt Herren og har glemt mit hellige-bjerg, I, som dækker bord for Gad og fylder bægeret for Meni, | 11 But ye are they that forsake the LORD, that forget my holy mountain, that prepare a table for that troop, and that furnish the drink offering unto that number. |
| 12 jer overgiver jeg til sværdet, I skal alle knæle til slagtning; for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke, da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte, hvad der var imod min vilje. | 12 Therefore will I number you to the sword, and ye shall all bow down to the slaughter: because when I called, ye did not answer; when I spake, ye did not hear; but did evil before mine eyes, and did choose that wherein I delighted not. |
| 13 Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; | 13 Therefore thus saith the Lord GOD, Behold, my servants shall eat, but ye shall be hungry: behold, my servants shall drink, but ye shall be thirsty: behold, my servants shall rejoice, but ye shall be ashamed: |
| 14 mine tjenere skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og jamre i fortvivlelse. | 14 Behold, my servants shall sing for joy of heart, but ye shall cry for sorrow of heart, and shall howl for vexation of spirit. |
| 15 I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse: »Gud Herren dræbe dig!« Men mine tjenere skal få et andet navn, | 15 And ye shall leave your name for a curse unto my chosen: for the Lord GOD shall slay thee, and call his servants by another name: |
| 16 så den i landet, der velsigner sig, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den i landet, der sværger, sværger ved den trofaste Gud. For de tidligere trængsler skal glemmes og skjules for mine øjne. | 16 That he who blesseth himself in the earth shall bless himself in the God of truth; and he that sweareth in the earth shall swear by the God of truth; because the former troubles are forgotten, and because they are hid from mine eyes. |
| 17 Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. | 17 For, behold, I create new heavens and a new earth: and the former shall not be remembered, nor come into mind. |
| 18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; | 18 But be ye glad and rejoice for ever in that which I create: for, behold, I create Jerusalem a rejoicing, and her people a joy. |
| 19 jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. | 19 And I will rejoice in Jerusalem, and joy in my people: and the voice of weeping shall be no more heard in her, nor the voice of crying. |
| 20 Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. Ung er den, der dør som hundredårig, og den, der ikke når de hundrede, er forbandet. | 20 There shall be no more thence an infant of days, nor an old man that hath not filled his days: for the child shall die an hundred years old; but the sinner being an hundred years old shall be accursed. |
| 21 De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. | 21 And they shall build houses, and inhabit them; and they shall plant vineyards, and eat the fruit of them. |
| 22 Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. | 22 They shall not build, and another inhabit; they shall not plant, and another eat: for as the days of a tree are the days of my people, and mine elect shall long enjoy the work of their hands. |
| 23 De slider ikke forgæves, de føder ikke børn til den bratte død; for de er Herrens velsignede afkom, og de har deres efterkommere hos sig. | 23 They shall not labour in vain, nor bring forth for trouble; for they are the seed of the blessed of the LORD, and their offspring with them. |
| 24 Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg. | 24 And it shall come to pass, that before they call, I will answer; and while they are yet speaking, I will hear. |
| 25 Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen; men slangens føde er støv. Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse på hele mit hellige-bjerg, siger Herren | 25 The wolf and the lamb shall feed together, and the lion shall eat straw like the bullock: and dust shall be the serpent's meat. They shall not hurt nor destroy in all my holy mountain, saith the LORD. |