Ezekiels bog 24 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig i det niende år på den tiende dag i den tiende måned: | 1 Again in the ninth year, in the tenth month, in the tenth day of the month, the word of the LORD came unto me, saying, |
| 2 Menneske, skriv denne dags navn, netop denne dag, for Babylons konge stormer Jerusalem netop i dag. | 2 Son of man, write thee the name of the day, even of this same day: the king of Babylon set himself against Jerusalem this same day. |
| 3 Tal i lignelser til det genstridige folk, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Sæt gryden over, sæt den over, og hæld vand i den. | 3 And utter a parable unto the rebellious house, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Set on a pot, set it on, and also pour water into it: |
| 4 Kom kødstykkerne i, alle de gode stykker, bov og nakke, fyld den med kraftben, | 4 Gather the pieces thereof into it, even every good piece, the thigh, and the shoulder; fill it with the choice bones. |
| 5 tag det bedste af dyret. Læg brænde under gryden, lad den stå og snurre, så benene bliver kogt. | 5 Take the choice of the flock, and burn also the bones under it, and make it boil well, and let them seethe the bones of it therein. |
| 6 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 6 Wherefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city, to the pot whose scum is therein, and whose scum is not gone out of it! bring it out piece by piece; let no lot fall upon it. |
| 7 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 7 For her blood is in the midst of her; she set it upon the top of a rock; she poured it not upon the ground, to cover it with dust; |
| 8 Byen er fuld af blod; på den nøgne klippe lader de det ligge, de hælder det ikke ud på jorden og dækker det ikke med jord. | 8 That it might cause fury to come up to take vengeance; I have set her blood upon the top of a rock, that it should not be covered. |
| 9 For at få afløb for min vrede, for at få hævn lader jeg deres blod flyde på den nøgne klippe, uden at det bliver dækket til. | 9 Therefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city! I will even make the pile for fire great. |
| 10 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Nu bygger jeg et stort bål. | 10 Heap on wood, kindle the fire, consume the flesh, and spice it well, and let the bones be burned. |
| 11 Læg meget brænde på, få ilden til at blusse, kog kødet tørt, og kog suppen væk, så benene brænder på. | 11 Then set it empty upon the coals thereof, that the brass of it may be hot, and may burn, and that the filthiness of it may be molten in it, that the scum of it may be consumed. |
| 12 Stil den tomme gryde på gløderne, for at den kan blive varm og kobberet gloende, så urenheden i den smelter bort og dens ir forsvinder. | 12 She hath wearied herself with lies, and her great scum went not forth out of her: her scum shall be in the fire. |
| 13 Ir koster møje, og alligevel forsvinder det anløbne ikke helt; det skal i ilden. | 13 In thy filthiness is lewdness: because I have purged thee, and thou wast not purged, thou shalt not be purged from thy filthiness any more, till I have caused my fury to rest upon thee. |
| 14 Sådan er din skamløse urenhed. Jeg ville rense dig, men du blev ikke ren. Du kan ikke renses for din urenhed, før jeg har stillet min harme på dig. | 14 I the LORD have spoken it: it shall come to pass, and I will do it; I will not go back, neither will I spare, neither will I repent; according to thy ways, and according to thy doings, shall they judge thee, saith the Lord GOD. |
| 15 Jeg, Herren, har talt ? det kommer ? og jeg vil gøre det; jeg giver ikke efter, jeg viser ikke barmhjertighed, og jeg fortryder ikke. Jeg skal dømme dig efter din færd og dine gerninger, siger Gud Herren. | 15 Also the word of the LORD came unto me, saying, |
| 16 Herrens ord kom til mig: I Menneske, nu tager jeg dine øjnes lyst fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. | 16 Son of man, behold, I take away from thee the desire of thine eyes with a stroke: yet neither shalt thou mourn nor weep, neither shall thy tears run down. |
| 17 Suk i stilhed, hold ikke sorg, tag dit hovedklæde og dine sa-daler på! Du skal ikke tilhylle dit ansigt, og du skal ikke spise sørgebrød. | 17 Forbear to cry, make no mourning for the dead, bind the tire of thine head upon thee, and put on thy shoes upon thy feet, and cover not thy lips, and eat not the bread of men. |
| 18 Om morgenen talte jeg til folket. Om aftenen døde min hustru, og næste morgen gjorde jeg, hvad jeg havde fået befaling om. | 18 So I spake unto the people in the morning: and at even my wife died; and I did in the morning as I was commanded. |
| 19 Da sagde folket til mig: Fortæl os dog, hvad det, du gør, betyder. | 19 And the people said unto me, Wilt thou not tell us what these things are to us, that thou doest so? |
| 20 Jeg svarede dem: Herrens ord kom til mig: | 20 Then I answered them, The word of the LORD came unto me, saying, |
| 21 Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes lyst, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet. | 21 Speak unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Behold, I will profane my sanctuary, the excellency of your strength, the desire of your eyes, and that which your soul pitieth; and your sons and your daughters whom ye have left shall fall by the sword. |
| 22 I skal komme til at gøre, som jeg har gjort. I skal ikke tilhylle ansigtet, og I skal ikke spise sørgebrød; | 22 And ye shall do as I have done: ye shall not cover your lips, nor eat the bread of men. |
| 23 tag jeres hovedklæde på, og tag sa-daler på fødderne; I skal ikke holde ligklage, og I skal ikke græde. I skal rådne op på grund af jeres synder, mens I sidder sammen og jamrer. | 23 And your tires shall be upon your heads, and your shoes upon your feet: ye shall not mourn nor weep; but ye shall pine away for your iniquities, and mourn one toward another. |
| 24 Ezekiel skal være et varsel for jer; alt, hvad han gør, vil I komme til at gøre. Når det kommer, skal I forstå, at jeg er Gud Herren. | 24 Thus Ezekiel is unto you a sign: according to all that he hath done shall ye do: and when this cometh, ye shall know that I am the Lord GOD. |
| 25 Og du, menneske: Den dag jeg tager deres værn fra dem, deres glæde og pryd, deres øjnes lyst, deres hjertes længsel, deres sønner og døtre, | 25 Also, thou son of man, shall it not be in the day when I take from them their strength, the joy of their glory, the desire of their eyes, and that whereupon they set their minds, their sons and their daughters, |
| 26 den dag kommer en flygtning til dig og meddeler det. | 26 That he that escapeth in that day shall come unto thee, to cause thee to hear it with thine ears? |
| 27 Den dag skal din mund åbnes, du skal tale og ikke længere være stum, og du skal blive et varsel for dem. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 27 In that day shall thy mouth be opened to him which is escaped, and thou shalt speak, and be no more dumb: and thou shalt be a sign unto them; and they shall know that I am the LORD. |