Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ezekiels bog 33

1992

King James Version

1 Herrens ord kom til mig: 1 Again the word of the LORD came unto me, saying,
2 Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. 2 Son of man, speak to the children of thy people, and say unto them, When I bring the sword upon a land, if the people of the land take a man of their coasts, and set him for their watchman:
3 Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. 3 If when he seeth the sword come upon the land, he blow the trumpet, and warn the people;
4 Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. 4 Then whosoever heareth the sound of the trumpet, and taketh not warning; if the sword come, and take him away, his blood shall be upon his own head.
5 Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. 5 He heard the sound of the trumpet, and took not warning; his blood shall be upon him. But he that taketh warning shall deliver his soul.
6 Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. 6 But if the watchman see the sword come, and blow not the trumpet, and the people be not warned; if the sword come, and take any person from among them, he is taken away in his iniquity; but his blood will I require at the watchman's hand.
7 Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. 7 So thou, O son of man, I have set thee a watchman unto the house of Israel; therefore thou shalt hear the word at my mouth, and warn them from me.
8 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. 8 When I say unto the wicked, O wicked man, thou shalt surely die; if thou dost not speak to warn the wicked from his way, that wicked man shall die in his iniquity; but his blood will I require at thine hand.
9 Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. 9 Nevertheless, if thou warn the wicked of his way to turn from it; if he do not turn from his way, he shall die in his iniquity; but thou hast delivered thy soul.
10 Du, menneske, sig til Israels hus: I siger: »Når vore overtrædelser og synder hviler tungt på os, og vi rådner op på grund af dem, hvordan kan vi da bevare livet?« 10 Therefore, O thou son of man, speak unto the house of Israel; Thus ye speak, saying, If our transgressions and our sins be upon us, and we pine away in them, how should we then live?
11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus? 11 Say unto them, As I live, saith the Lord GOD, I have no pleasure in the death of the wicked; but that the wicked turn from his way and live: turn ye, turn ye from your evil ways; for why will ye die, O house of Israel?
12 Du, menneske, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed vil ikke kunne redde ham, når han synder. Og den uretfærdiges uretfærdighed skal ikke få ham til at snuble, når han vender om fra den. Den retfærdige kan ikke bevare livet ved sin retfærdighed, når han synder. 12 Therefore, thou son of man, say unto the children of thy people, The righteousness of the righteous shall not deliver him in the day of his transgression: as for the wickedness of the wicked, he shall not fall thereby in the day that he turneth from his wickedness; neither shall the righteous be able to live for his righteousness in the day that he sinneth.
13 Når jeg siger til den retfærdige, at han skal bevare livet, og han stoler på sin retfærdighed, men øver uret, så skal ingen af hans retfærdige gerninger huskes. Han skal dø på grund af den uret, han har øvet. 13 When I shall say to the righteous, that he shall surely live; if he trust to his own righteousness, and commit iniquity, all his righteousnesses shall not be remembered; but for his iniquity that he hath committed, he shall die for it.
14 Men når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og han vender om fra sin synd og øver ret og retfærdighed, 14 Again, when I say unto the wicked, Thou shalt surely die; if he turn from his sin, and do that which is lawful and right;
15 giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret, så skal han bevare livet og ikke dø. 15 If the wicked restore the pledge, give again that he had robbed, walk in the statutes of life, without committing iniquity; he shall surely live, he shall not die.
16 Ingen af de synder, han har begået, skal huskes. Han har øvet ret og retfærdighed, og han skal bevare livet. 16 None of his sins that he hath committed shall be mentioned unto him: he hath done that which is lawful and right; he shall surely live.
17 Dine landsmænd siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men det er dem selv, der ikke handler rimeligt. 17 Yet the children of thy people say, The way of the Lord is not equal: but as for them, their way is not equal.
18 Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø. 18 When the righteous turneth from his righteousness, and committeth iniquity, he shall even die thereby.
19 Men når den uretfærdige vender om fra sin uretfærdighed og øver ret og retfærdighed, så skal han bevare sit liv. 19 But if the wicked turn from his wickedness, and do that which is lawful and right, he shall live thereby.
20 I siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men jeg dømmer jer hver især for jeres handlinger, Israels hus. 20 Yet ye say, The way of the Lord is not equal. O ye house of Israel, I will judge you every one after his ways.
21 I det tolvte år efter at vi var blevet ført i eksil, på den femte dag i den tiende måned, kom en flygtning til mig fra Jerusalem og sagde: »Byen er faldet!« 21 And it came to pass in the twelfth year of our captivity, in the tenth month, in the fifth day of the month, that one that had escaped out of Jerusalem came unto me, saying, The city is smitten.
22 Herrens hånd kom over mig, aftenen før flygtningen nåede frem; inden han kom til mig om morgenen, åbnede Herren min mund. Min mund blev åbnet, og jeg var ikke længere stum. 22 Now the hand of the LORD was upon me in the evening, afore he that was escaped came; and had opened my mouth, until he came to me in the morning; and my mouth was opened, and I was no more dumb.
23 Herrens ord kom til mig:23 Then the word of the LORD came unto me, saying,
24 I Menneske, de, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun én, og han fik landet i eje. Vi er mange, og vi har fået landet som ejendom.«24 Son of man, they that inhabit those wastes of the land of Israel speak, saying, Abraham was one, and he inherited the land: but we are many; the land is given us for inheritance.
25 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: I spiser kød med blod i, løfter øjnene til jeres møgguder og udgyder blod, og I vil have landet i eje? 25 Wherefore say unto them, Thus saith the Lord GOD; Ye eat with the blood, and lift up your eyes toward your idols, and shed blood: and shall ye possess the land?
26 I stoler på jeres sværd, begår afskyelige handlinger, skænder anden mands hustru, og I vil have landet i eje? 26 Ye stand upon your sword, ye work abomination, and ye defile every one his neighbour's wife: and shall ye possess the land?
27 Sådan skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Så sandt jeg lever, skal de, der holder til i ruinerne, falde for sværdet; dem, der er på åben mark, giver jeg som føde til de vilde dyr; og de, der søger tilflugt i klippeborge og huler, skal dø af pest. 27 Say thou thus unto them, Thus saith the Lord GOD; As I live, surely they that are in the wastes shall fall by the sword, and him that is in the open field will I give to the beasts to be devoured, and they that be in the forts and in the caves shall die of the pestilence.
28 Jeg gør landet til ørken og ødemark, Israels stolte styrke skal forsvinde, dets-bjerge skal ligge øde hen, så ingen færdes der.28 For I will lay the land most desolate, and the pomp of her strength shall cease; and the mountains of Israel shall be desolate, that none shall pass through.
29 Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørken og ødemark på grund af alle de afskyelige handlinger, de har begået. 29 Then shall they know that I am the LORD, when I have laid the land most desolate because of all their abominations which they have committed.
30 Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« 30 Also, thou son of man, the children of thy people still are talking against thee by the walls and in the doors of the houses, and speak one to another, every one to his brother, saying, Come, I pray you, and hear what is the word that cometh forth from the LORD.
31 Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. 31 And they come unto thee as the people cometh, and they sit before thee as my people, and they hear thy words, but they will not do them: for with their mouth they show much love, but their heart goeth after their covetousness.
32 For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem. 32 And, lo, thou art unto them as a very lovely song of one that hath a pleasant voice, and can play well on an instrument: for they hear thy words, but they do them not.
33 Når det kommer ? og det vil komme ? skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem. 33 And when this cometh to pass, (lo, it will come,) then shall they know that a prophet hath been among them.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel