Galaterbrevet 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Først efter fjorten år rejste jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas, og desuden tog jeg Titus med. | 1 Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. | 1 Then fourteen years after I went up again to Jerusalem with Barnabas, and took Titus with me also. |
| 2 I et syn havde jeg fået en guddommelig ordre om at tage af sted. Jeg fremlagde det jeg fortæller ikke jøderne om Kristus. Min fremlæggelse rettede sig især mod menighedens ledere, for jeg ville gerne sikre mig at jeg ikke havde arbejdet forgæves og heller ikke skulle gøre det i fremtiden. | 2 Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. | 2 And I went up by revelation, and communicated unto them that gospel which I preach among the Gentiles, but privately to them which were of reputation, lest by any means I should run, or had run, in vain. |
| 3 Og de forlangte ikke engang at min medarbejder Titus, der ikke er jøde, skulle omskæres – | 3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære; | 3 But neither Titus, who was with me, being a Greek, was compelled to be circumcised: |
| 4 på trods af at der havde sneget sig en fraktion med til mødet der havde en helt forkert opfattelse af troen. De var ude på at tage den frihed fra os som vi har fået fra Kristus, og ville have os til at være slaver af Loven igen. | 4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for: at trælbinde os. | 4 And that because of false brethren unawares brought in, who came in privily to spy out our liberty which we have in Christ Jesus, that they might bring us into bondage: |
| 5 Men vi gav os ikke et øjeblik. Vi bøjede os ikke for deres pres, for vi ville sikre at I kunne få lov til at beholde den rigtige forståelse af kristendommen. | 5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer. | 5 To whom we gave place by subjection, no, not for an hour; that the truth of the gospel might continue with you. |
| 6 De der tilsyneladende var de vigtigste i menigheden – men i øvrigt er jeg ligeglad med hvad de var engang, for Gud gør ikke forskel på folk – de pålagde mig ikke at ændre noget. | 6 Og de, som anses for at være noget ? hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker? mig pålagde de ansete intet nyt. | 6 But of these who seemed to be somewhat, (whatsoever they were, it maketh no matter to me: God accepteth no man's person:) for they who seemed to be somewhat in conference added nothing to me: |
| 7 Tværtimod forstod de at det var min særlige opgave at fortælle om Kristus til dem der ikke er omskåret, ligesom Peter skal fortælle om ham til de omskårne. | 7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne | 7 But contrariwise, when they saw that the gospel of the uncircumcision was committed unto me, as the gospel of the circumcision was unto Peter; |
| 8 Gud har jo sendt Peter ud til jøderne, og på samme måde har han sendt mig ud til alle dem der ikke er jøder. | 8 - for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne | 8 (For he that wrought effectually in Peter to the apostleship of the circumcision, the same was mighty in me toward the Gentiles:) |
| 9 Jakob, Peter og Johannes, der anses for at være menighedens ledere, forstod altså atGudstod bag Barnabas og mig, og derfor gav vi hinanden hånden som tegn på enighed. Vi aftalte at Barnabas og jeg skulle fortsætte med at arbejde blandt ikkejøder, mens de selv skulle arbejde blandt jøderne. | 9 - og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. | 9 And when James, Cephas, and John, who seemed to be pillars, perceived the grace that was given unto me, they gave to me and Barnabas the right hands of fellowship; that we should go unto the heathen, and they unto the circumcision. |
| 10 Til gengæld skulle vi hjælpe de fattige i menigheden i Jerusalem, og det har jeg også altid gjort mit bedste for. | 10 Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre. | 10 Only they would that we should remember the poor; the same which I also was forward to do. |
| 11 Men da Peter senerekomtil Antiokia, måtte jeg offentligt gå imod ham, for han opførte sig helt uacceptabelt. | 11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. | 11 But when Peter was come to Antioch, I withstood him to the face, because he was to be blamed. |
| 12 Før nogle af Jakobs mænd var kommet til byen, havde Peter nemlig uden problemer spist sammen med ikkejøder, mennu trak han sig pludselig tilbage fra fællesskabet og holdt sig for sig selv fordi han var bange for jøderne. | 12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. | 12 For before that certain came from James, he did eat with the Gentiles: but when they were come, he withdrew and separated himself, fearing them which were of the circumcision. |
| 13 Alle de andre jøder i menigheden fulgte hans eksempel, og selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. | 13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. | 13 And the other Jews dissembled likewise with him; insomuch that Barnabas also was carried away with their dissimulation. |
| 14 Da jeg så at de ikke rettede sig efter den rigtige forståelse af kristendommen, sagde jeg til Peter mens alle hørte det: »Når du selv er jøde og alligevel lever som ikkejøde, hvordan kan du så tvinge ikkejøder til at leve som jøder? | 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder? | 14 But when I saw that they walked not uprightly according to the truth of the gospel, I said unto Peter before them all, If thou, being a Jew, livest after the manner of Gentiles, and not as do the Jews, why compellest thou the Gentiles to live as do the Jews? |
| 15 Vi to er jøder af fødsel og derfor ikke født som syndere sådan som dem der ikke er jøder. | 15 Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst. | 15 We who are Jews by nature, and not sinners of the Gentiles, |
| 16 Alligevel ved vi at når Gud tager imod os, er det ikke fordi vi overholder Loven. Hoshamer det troen på Kristus der tæller. Det er derfor vi er begyndt at tro på Kristus. På den måde bliver vi accepteret af Gud – fordi vi tror på Kristus, og ikke fordi vi gør som Loven siger. Gud tager ikke imod nogen bare fordi de overholder Loven. « | 16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har ligeså vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet mennesket blive retfærdigt. | 16 Knowing that a man is not justified by the works of the law, but by the faith of Jesus Christ, even we have believed in Jesus Christ, that we might be justified by the faith of Christ, and not by the works of the law: for by the works of the law shall no flesh be justified. |
| 17 Nu kunne man indvende: Hvis vi prøver at blive accepteret udelukkende ved Kristus’ hjælp og derfor sætter os ud over Loven, gør vi så ikke Kristus ansvarlig for at den bliver overtrådt? Selvfølgelig ikke. | 17 Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke! | 17 But if, while we seek to be justified by Christ, we ourselves also are found sinners, is therefore Christ the minister of sin? God forbid. |
| 18 Loven har jeg jo allerede afvist, og det er kun hvis man igen begynder at regne med den, at man overhovedet kan tale om lovovertrædelser. | 18 For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder. | 18 For if I build again the things which I destroyed, I make myself a transgressor. |
| 19 Det var Loven selv der fik mig til at indse at det er nødvendigt at afvise den. Jeg måtte dø i forhold til Loven for at kunne leve i forhold til Gud. Jeg er korsfæstet sammen med Kristus, | 19 For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men | 19 For I through the law am dead to the law, that I might live unto God. |
| 20 og derfor er det ikke længere mig der lever, men Kristus der lever i mig. Mit liv her på jorden er på alle måder bestemt af troen på Guds søn, der har elsket mig og givet sit liv for min skyld. | 20 Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. | 20 I am crucified with Christ: nevertheless I live; yet not I, but Christ liveth in me: and the life which I now live in the flesh I live by the faith of the Son of God, who loved me, and gave himself for me. |
| 21 Det er ikke mig, men mine modstandere der afviser Guds tilgivelse. Hvis man mener at man kan blive accepteret af Gud ved at overholde Loven, så betyder det at Kristus døde til ingen verdens nytte. | 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte . | 21 I do not frustrate the grace of God: for if righteousness come by the law, then Christ is dead in vain. |