Galaterbrevet 3 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Galatere, I tænker jer ikke om. Hvem har forhekset jer? Jeg har jo udmalet for jer hvordan Kristus døde på korset. | 1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. | 1 O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the truth, before whose eyes Jesus Christ hath been evidently set forth, crucified among you? |
| 2 Sig mig engang, fik I Helligånden fordi I overholdt Loven, eller fordi I troede på det jeg fortalte jer? | 2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? | 2 This only would I learn of you, Received ye the Spirit by the works of the law, or by the hearing of faith? |
| 3 Er I virkelig så dumme? I begyndelsen stolede I på Helligånden – skal det nu ende med at I lader kroppen bestemme? | 3 Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? | 3 Are ye so foolish? having begun in the Spirit, are ye now made perfect by the flesh? |
| 4 Har I ikke fået noget som helst ud af alt det I har været ude for? Det kan jeg ikke få mig selv til at tro. | 4 Er alt det sket med jer til ingen nytte ? hvis det da virkelig var til ingen nytte? | 4 Have ye suffered so many things in vain? if it be yet in vain. |
| 5 Når Gud fyldte jer med Helligånden og gjorde mirakler hos jer, var det så fordi I overholdt Loven, eller fordi I troede på det jeg fortalte jer? | 5 Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer ? gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro? | 5 He therefore that ministereth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it by the works of the law, or by the hearing of faith? |
| 6 Tænk på Abraham. Han troede på Gud, og derfor tog Gud imod ham. | 6 Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 6 Even as Abraham believed God, and it was accounted to him for righteousness. |
| 7 I må altså forstå at det er dem der tror, der er Abrahams efterkommere. | 7 Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. | 7 Know ye therefore that they which are of faith, the same are the children of Abraham. |
| 8 Det fremgår af Skrifterne at Gud for længe siden har lovet at tage imod alle der tror, også selvom de ikke er jøder. Han sagde nemlig til Abraham: ›Jeg vil velsigne alle verdens folk gennem dig. ‹ | 8 Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« | 8 And the scripture, foreseeing that God would justify the heathen through faith, preached before the gospel unto Abraham, saying, In thee shall all nations be blessed. |
| 9 Det betyder at Gud velsigner alle dem der tror på samme måde som Abraham. | 9 Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. | 9 So then they which be of faith are blessed with faithful Abraham. |
| 10 Alle de der prøver at overholde Loven, lever til gengæld under en forbandelse. Skrifterne siger jo: ›Den der ikke holder fast ved alt det der står i Loven, og gør hver eneste lille ting, han er forbandet‹. | 10 For alle de som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lov i bogen, og følger det.« | 10 For as many as are of the works of the law are under the curse: for it is written, Cursed is every one that continueth not in all things which are written in the book of the law to do them. |
| 11 Meningen er ikke at Gud accepterer nogen fordi de overholder Loven. Det er klart, for der står i Skrifterne: ›Den der er accepteret af Gud, har sit livsgrundlag i troen‹. | 11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. | 11 But that no man is justified by the law in the sight of God, it is evident: for, The just shall live by faith. |
| 12 Om Loven står der derimod: ›Den der lever efter Loven, har sit livsgrundlag i det der står i Loven‹. Loven kan altså ikke have noget med troen at gøre. | 12 Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« | 12 And the law is not of faith: but, The man that doeth them shall live in them. |
| 13 Da Kristus døde på korset, købte han os fri fra Lovens forbandelse ved selv at tage forbandelsen på sig. Der står jo i Skrifterne: ›Forbandet er enhver der bliver hængt op på et træ‹. | 13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld ? der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« - | 13 Christ hath redeemed us from the curse of the law, being made a curse for us: for it is written, Cursed is every one that hangeth on a tree: |
| 14 Det er takket være Kristus at den velsignelse Gud havde lovet Abraham, nu når ud til alle dem der ikke er jøder. Ved hjælp af troen kan vi alle sammen få Helligånden. | 14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os. | 14 That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Jesus Christ; that we might receive the promise of the Spirit through faith. |
| 15 Kære brødre, lad mig forklare det med en sammenligning. Når et testamente er blevet erklæret gyldigt, kan ingen ophæve det eller ændre i det. | 15 Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes. | 15 Brethren, I speak after the manner of men; Though it be but a man's covenant, yet if it be confirmed, no man disannulleth, or addeth thereto. |
| 16 Guds gav sine løfter til Abraham og hans efterkommer. Læg mærke til at der står ›efterkommer‹, altså i ental, ikke i flertal. Den ene efterkommer er selvfølgelig Kristus. | 16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus. | 16 Now to Abraham and his seed were the promises made. He saith not, And to seeds, as of many; but as of one, And to thy seed, which is Christ. |
| 17 Min pointe er at et testamente som Gud har erklæret for gyldigt, ikke kan annulleres af Loven, der først er kommet til fire hundrede tredive år senere. Loven kan altså ikke ophæve Guds løfte. | 17 Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft. | 17 And this I say, that the covenant, that was confirmed before of God in Christ, the law, which was four hundred and thirty years after, cannot disannul, that it should make the promise of none effect. |
| 18 Hvis arven kunne blive udbetalt ved at vi overholdt Loven, så ville vi ikke få den på grund af det oprindelige løfte. Men det var jo netop et løfte Abraham fik af Gud. | 18 Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven. | 18 For if the inheritance be of the law, it is no more of promise: but God gave it to Abraham by promise. |
| 19 Hvad var så formålet med Loven? Den blev indført på grund af menneskers synd og skulle kun gælde indtil Abrahams efterkommer – som løftet talte om – var kommet. Det var engle der bragte Loven til jorden, og det gjorde de gennem en mellemmand, nemlig Moses. | 19 Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. | 19 Wherefore then serveth the law? It was added because of transgressions, till the seed should come to whom the promise was made; and it was ordained by angels in the hand of a mediator. |
| 20 Men en mellemmand må tage hensyn til to parter. Gud er derimod kun én, og derfor er Loven ikke det direkte udtryk for hans vilje. | 20 En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. | 20 Now a mediator is not a mediator of one, but God is one. |
| 21 Står Loven så i modsætning til Guds løfter? Nej, selvfølgelig ikke. Hvis der virkelig fandtes en lov der havde kraft til at skabe liv, så ville man blive accepteret af Gud ved at overholde den. | 21 Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven. | 21 Is the law then against the promises of God? God forbid: for if there had been a law given which could have given life, verily righteousness should have been by the law. |
| 22 Men Loven fastholder alle mennesker i synden så det kun er gennem troen på Kristus at man kan få det Gud har lovet. | 22 Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. | 22 But the scripture hath concluded all under sin, that the promise by faith of Jesus Christ might be given to them that believe. |
| 23 Før vi fik troen, holdt Loven os indespærret. Sådan skulle det være indtil troen blev en mulighed. | 23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, | 23 But before faith came, we were kept under the law, shut up unto the faith which should afterwards be revealed. |
| 24 På den måde satte Loven os på plads indtil Kristus kom, men nu er det troen der giver os Guds accept. | 24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. | 24 Wherefore the law was our schoolmaster to bring us unto Christ, that we might be justified by faith. |
| 25 Derfor har vi ikke længere brug for nogen til at sætte os på plads. | 25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. | 25 But after that faith is come, we are no longer under a schoolmaster. |
| 26 I er Guds børn når I tror på Kristus. | 26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. | 26 For ye are all the children of God by faith in Christ Jesus. |
| 27 Alle der er døbt til at tilhøre Kristus, er nemlig blevet ligesom ham. | 27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. | 27 For as many of you as have been baptized into Christ have put on Christ. |
| 28 Der er ikke forskel på jøder og ikke jøder, slaver og frie, mænd og kvinder; fordi I hører til hos Kristus, er I en enhed. | 28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, | 28 There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Jesus. |
| 29 I er blevet Abrahams efterkommere og dermed hans arvinger. Det er det Gud har lovet. | 29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. | 29 And if ye be Christ's, then are ye Abraham's seed, and heirs according to the promise. |