Hebræerbrevet 1 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Før i tiden talte Gud til vores forfædre gennem profeterne. Det gjorde han mange gange og på forskellige måder, | 1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, | 1 God, who at sundry times and in divers manners spake in time past unto the fathers by the prophets, |
| 2 men nu hvor verden nærmer sig sin afslutning, har Gud i stedet talt til os gennem sin søn. Gud skabte verden gennem ham og har bestemt at alting skal tilhøre ham. | 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. | 2 Hath in these last days spoken unto us by his Son, whom he hath appointed heir of all things, by whom also he made the worlds; |
| 3 Kristus genspejler Gud og er udtryk for hvordan Gud virkelig er, og Kristus sikrer at alting er til, ved hjælp af den kraft der er i hans ord. Da han havde gjort det muligt for mennesker at få tilgivelse for deres synder, satte han sig til højre for den himmelske hersker. | 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, | 3 Who being the brightness of his glory, and the express image of his person, and upholding all things by the word of his power, when he had by himself purged our sins, sat down on the right hand of the Majesty on high; |
| 4 Guds søn står langt over englene, og den betydning Gud har givet ham, er langt større end deres. | 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. | 4 Being made so much better than the angels, as he hath by inheritance obtained a more excellent name than they. |
| 5 Har Gud måske nogensinde sagt sådan her til en engel: ›Du er min søn, i dag er jeg blevet din far‹ eller: ›Jeg vil være hans far, og han skal være min søn‹? | 5 For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag, og et andet sted: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn? | 5 For unto which of the angels said he at any time, Thou art my Son, this day have I begotten thee? And again, I will be to him a Father, and he shall be to me a Son? |
| 6 Men da Gud sendte sin førstefødte søn ind i verden, sagde han: ›Lad alle englene tilbede ham. ‹ | 6 Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han: Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham. | 6 And again, when he bringeth in the firstbegotten into the world, he saith, And let all the angels of God worship him. |
| 7 Om englene siger han:›Jeg gør mine engle til flygtige vinde, mine tjenere til flammer af ild. ‹ | 7 Om englene hedder det: Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild, | 7 And of the angels he saith, Who maketh his angels spirits, and his ministers a flame of fire. |
| 8 Men om sin søn siger han: ›Du er Gud, og din trone skal bestå i al evighed; dit kongelige scepter sikrer lov og ret. | 8 men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. | 8 But unto the Son he saith, Thy throne, O God, is for ever and ever: a sceptre of righteousness is the sceptre of thy kingdom. |
| 9 Du elsker retfærdighed og hader lovløshed. Derfor er det dig og ikke englene, som jeg – din Gud – har gjort til konge for et jublende folk. ‹ | 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige. | 9 Thou hast loved righteousness, and hated iniquity; therefore God, even thy God, hath anointed thee with the oil of gladness above thy fellows. |
| 10 Og videre siger han: ›I begyndelsen grundlagde du jorden, du skabte himlen med dine egne hænder. | 10 Endvidere: Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk. | 10 And, Thou, Lord, in the beginning hast laid the foundation of the earth; and the heavens are the works of thine hands: |
| 11 Jord og himmel vil forgå, men du vil bestå. Det hele vil blive slidt op som tøj. | 11 De går til grunde, men du består, de slides alle op som klæder, | 11 They shall perish; but thou remainest; and they all shall wax old as doth a garment; |
| 12 Du lægger det væk som om det var en gammel kappe, og skifter det ud med noget nyt. Men du er altid den samme, og du vil altid være der. ‹ | 12 du ruller dem sammen som en klædning. De skiftes ud som klæder, men du er den samme, dine år får aldrig ende. | 12 And as a vesture shalt thou fold them up, and they shall be changed: but thou art the same, and thy years shall not fail. |
| 13 Gud har aldrig sagt til en engel: ›Sæt dig ved min højre side indtil jeg får lagt fjenderne for dine fødder. ‹ | 13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder? | 13 But to which of the angels said he at any time, Sit on my right hand, until I make thine enemies thy footstool? |
| 14 Engle er kun ånder i Guds tjeneste som bliver sendt ud for at hjælpe de mennesker, der engang vil blive frelst. | 14 Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. | 14 Are they not all ministering spirits, sent forth to minister for them who shall be heirs of salvation? |