Hebræerbrevet 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Loven er kun et uklart billede på alt det gode der senere skal ske; den viser ikke tingene som de i virkeligheden er. Derfor kan den ikke føre mennesker til målet, heller ikke selvom de år efter år bærer de samme ofre frem for Gud. | 1 For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet. | 1 For the law having a shadow of good things to come, and not the very image of the things, can never with those sacrifices which they offered year by year continually make the comers thereunto perfect. |
| 2 Hvis de én gang for alle var blevet renset for deres synd, var de så ikke holdt op med at bringe ofre? Var bevidstheden om deres synd så ikke forsvundet? | 2 Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset? | 2 For then would they not have ceased to be offered? because that the worshippers once purged should have had no more conscience of sins. |
| 3 I stedet bliver de gennem ofringerne netop mindet om deres synder år efter år. | 3 Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; | 3 But in those sacrifices there is a remembrance again made of sins every year. |
| 4 Det kan nemlig ikke lade sig gøre at fjerne synd med blod fra tyre og bukke, | 4 for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort. | 4 For it is not possible that the blood of bulls and of goats should take away sins. |
| 5 og derfor sagde Kristus til Gud da han var kommet til verden: ›Det er ikke slagtofre og afgrødeofre du vil have, men den krop som du selv har givet mig. | 5 Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; | 5 Wherefore when he cometh into the world, he saith, Sacrifice and offering thou wouldest not, but a body hast thou prepared me: |
| 6 Brændofre og syndofre brød du dig ikke om. | 6 brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. | 6 In burnt offerings and sacrifices for sin thou hast had no pleasure. |
| 7 Min Gud, jeg er kommet for at gøre det du vil have mig til, som Skrifterne har forudsagt. ‹ | 7 Da siger jeg: 'Se, jeg er kommet ? i bogrullen er der skrevet om mig ? for at gøre din vilje, Gud.' | 7 Then said I, Lo, I come (in the volume of the book it is written of me,) to do thy will, O God. |
| 8 Først siger Kristus at Gud hverken vil have slagtofre eller afgrødeofre, brændofre eller syndofre. Det pålægger Loven os ellers. | 8 Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« ? og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven ? | 8 Above when he said, Sacrifice and offering and burnt offerings and offering for sin thou wouldest not, neither hadst pleasure therein; which are offered by the law; |
| 9 Bagefter siger Kristus at han er kommet for at gøre det Gud vil have. Dermed ophæver Kristus den første ordning for at indføre den anden. | 9 så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, | 9 Then said he, Lo, I come to do thy will, O God. He taketh away the first, that he may establish the second. |
| 10 Gud vil have at vi bliver frelst ved at Kristus ofrer sig én gang for alle. | 10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. | 10 By the which will we are sanctified through the offering of the body of Jesus Christ once for all. |
| 11 Alle andre præster holder gudstjeneste hver eneste dag. De bærer de samme ofre frem igen og igen selvom de aldrig vil kunne fjerne synden. | 11 Enhver anden præst står dag efter dag og i forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, | 11 And every priest standeth daily ministering and offering oftentimes the same sacrifices, which can never take away sins: |
| 12 Men Kristus skulle kun give sit offer for vores synder en enkelt gang. Det er endegyldigt. | 12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, | 12 But this man, after he had offered one sacrifice for sins for ever, sat down on the right hand of God; |
| 13 Nu har han sat sig til højre for Gud, og her venter han på at fjenderne bliver lagt for hans fødder. | 13 hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. | 13 From henceforth expecting till his enemies be made his footstool. |
| 14 Med sit ene offer har han én gang for alle ført dem Gud har udvalgt, til målet. | 14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet. | 14 For by one offering he hath perfected for ever them that are sanctified. |
| 15 Det bekræfter Gud gennem Helligånden i en profeti: | 15 Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: | 15 Whereof the Holy Ghost also is a witness to us: for after that he had said before, |
| 16 ›Her er den aftale som jeg vil indstifte med dem, når tiden er inde, siger Gud. Jeg vil lægge mine love i deres tanker og skrive dem i deres hjerter. | 16 »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem; når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. | 16 This is the covenant that I will make with them after those days, saith the Lord, I will put my laws into their hearts, and in their minds will I write them; |
| 17 Og jeg vil se bort fra deres synd og forbrydelser. ‹ | 17 Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« | 17 And their sins and iniquities will I remember no more. |
| 18 Når vi altså har fået tilgivelse for vores synder, har vi ikke længere brug for at bringe ofre til Gud. | 18 Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer. | 18 Now where remission of these is, there is no more offering for sin. |
| 19 Jesus’ blod gav os tillid til at vi, kære brødre, frit kan træde ind i helligdommen | 19 Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen | 19 Having therefore, brethren, boldness to enter into the holiest by the blood of Jesus, |
| 20 ad den nye og levende vej han åbnede ved at dø for os. Den fører os ind gennem forhænget til Det Allerhelligste. | 20 ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, | 20 By a new and living way, which he hath consecrated for us, through the veil, that is to say, his flesh; |
| 21 Når vi nu har fået sådan en stor præst i Guds hus, | 21 og vi har i ham en stor præst over Guds hus. | 21 And having an high priest over the house of God; |
| 22 så lad os stå foran Gud med den ærlighed og tillid vores tro giver os. Dåben har vasket vores kroppe rene med vand og renset vores tanker for dårlig samvittighed. | 22 Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. | 22 Let us draw near with a true heart in full assurance of faith, having our hearts sprinkled from an evil conscience, and our bodies washed with pure water. |
| 23 Lad os holde fast ved det håb vi har, for det var Gud der gav os løftet, og han holder hvad han lover. | 23 Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; | 23 Let us hold fast the profession of our faith without wavering; (for he is faithful that promised;) |
| 24 Lad os finde ud af hvordan vi kan inspirere hinanden til at vise kærlighed og gøre det der er godt. | 24 lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, | 24 And let us consider one another to provoke unto love and to good works: |
| 25 Lad os ikke svigte fællesskabet i menigheden, som nogle gør, men i stedet opmuntre hinanden, ikke mindst nu hvor I kan se at Kristus snart vender tilbage. | 25 og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. | 25 Not forsaking the assembling of ourselves together, as the manner of some is; but exhorting one another: and so much the more, as ye see the day approaching. |
| 26 Hvis man har forstået sandheden og alligevel synder med vilje, så er der ikke længere noget offer der kan gøre det godt igen. | 26 For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, | 26 For if we sin wilfully after that we have received the knowledge of the truth, there remaineth no more sacrifice for sins, |
| 27 I stedet må man vente på den frygtelige dom og den flammende vrede der vil tilintetgøre alle der sætter sig op imod Gud. | 27 tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. | 27 But a certain fearful looking for of judgment and fiery indignation, which shall devour the adversaries. |
| 28 Den der tilsidesætter Loven, bliver uden videre henrettet hvis der er to eller tre vidner imod ham. | 28 Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; | 28 He that despised Moses' law died without mercy under two or three witnesses: |
| 29 Hvor meget værre tror I så ikke straffen bliver for den der træder på Guds søn, håner Helligånden og gør nar ad det blod der har indstiftet den nye aftale og gjort os til en del af den? | 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? | 29 Of how much sorer punishment, suppose ye, shall he be thought worthy, who hath trodden under foot the Son of God, and hath counted the blood of the covenant, wherewith he was sanctified, an unholy thing, and hath done despite unto the Spirit of grace? |
| 30 Vi ved jo at Gud har sagt: ›Hævnen er min, jeg vil gøre gengæld‹ og ›Herren vil dømme sit folk‹. | 30 Vi kender jo ham, der har sagt: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.« | 30 For we know him that hath said, Vengeance belongeth unto me, I will recompense, saith the Lord. And again, The Lord shall judge his people. |
| 31 Det er frygteligt at falde i hænderne på den levende Gud. | 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. | 31 It is a fearful thing to fall into the hands of the living God. |
| 32 Tænk på de første dage efter at I havde fået Guds lys at se. Det var hårde tider, men I holdt mishandlingen ud, | 32 Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, | 32 But call to remembrance the former days, in which, after ye were illuminated, ye endured a great fight of afflictions; |
| 33 både når I selv – til almindelig underholdning – blev udsat for tortur og forfølgelse, og når I støttede dem der var udsat for den slags. | 33 når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. | 33 Partly, whilst ye were made a gazingstock both by reproaches and afflictions; and partly, whilst ye became companions of them that were so used. |
| 34 I følte med dem der blev smidt i fængsel, og I fandt jer gladelig i at jeres ejendele blev konfiskeret, for I vidste at I ejede noget større som I aldrig vil miste. | 34 For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. | 34 For ye had compassion of me in my bonds, and took joyfully the spoiling of your goods, knowing in yourselves that ye have in heaven a better and an enduring substance. |
| 35 I skal ikke være bange for at stå offentligt frem, for det vil I blive belønnet for. | 35 Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. | 35 Cast not away therefore your confidence, which hath great recompense of reward. |
| 36 I har brug for udholdenhed så I kan gøre det Gud vil, og få det han har lovet jer. Der står jo i Skrifterne: | 36 For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. | 36 For ye have need of patience, that, after ye have done the will of God, ye might receive the promise. |
| 37 Det varer ikke længe. Ham som vi venter på, vil komme, han tøver ikke. | 37 For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; | 37 For yet a little while, and he that shall come will come, and will not tarry. |
| 38 Den der gør det jeg vil have, vil leve på grund af sin tro. Men den der vender mig ryggen, vil jeg ikke kendes ved. | 38 og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. | 38 Now the just shall live by faith: but if any man draw back, my soul shall have no pleasure in him. |
| 39 Men vi hører ikke til dem der skal dø fordi vi vender Gud ryggen. Vi hører til dem der tror på ham, og derfor vil han redde vores liv. | 39 Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses. | 39 But we are not of them who draw back unto perdition; but of them that believe to the saving of the soul. |