Hebræerbrevet 12 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Når vi nu er omgivet af så mange forbilleder, så må vi også gøre os fri af vores synder og hvad der ellers holder os tilbage. Vi må holde ud og gennemføre det løb der ligger foran os. | 1 Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, | 1 Wherefore seeing we also are compassed about with so great a cloud of witnesses, let us lay aside every weight, and the sin which doth so easily beset us, and let us run with patience the race that is set before us, |
| 2 Jesus skal være vores forbillede, for han baner vejen for vores tro og fører os i mål. På trods af skammen holdt han ud og døde på korset fordi han vidste hvilken glæde der ventede ham bagefter. Nu har han taget plads på tronstolen til højre for Gud. | 2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. | 2 Looking unto Jesus the author and finisher of our faith; who for the joy that was set before him endured the cross, despising the shame, and is set down at the right hand of the throne of God. |
| 3 I skal ikke blive modløse og give op. Tænk på den modstand Jesus måtte finde sig i fra gudløse mennesker. | 3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. | 3 For consider him that endured such contradiction of sinners against himself, lest ye be wearied and faint in your minds. |
| 4 I har trods alt ikke mistet livet endnu i jeres kamp mod synden. | 4 Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, | 4 Ye have not yet resisted unto blood, striving against sin. |
| 5 Men måske har I glemt hvad der står i Skrifterne om at være Guds børn: Min søn, du skal ikke være ked af at Gud straffer dig, mist ikke modet når han sætter dig på plads. | 5 og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner: Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; | 5 And ye have forgotten the exhortation which speaketh unto you as unto children, My son, despise not thou the chastening of the Lord, nor faint when thou art rebuked of him: |
| 6 Gud er hård mod den han elsker, han slår den søn han holder af. | 6 for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. | 6 For whom the Lord loveth he chasteneth, and scourgeth every son whom he receiveth. |
| 7 I skal bøje jer for Guds opdragelse, for han behandler jer som sine sønner, og kan man tænke sig en far der ikke slår sin søn? | 7 For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? | 7 If ye endure chastening, God dealeth with you as with sons; for what son is he whom the father chasteneth not? |
| 8 Hvis I ikke bliver opdraget ligesom alle andre, er I kun uægte børn og ikke rigtige sønner. | 8 Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner. | 8 But if ye be without chastisement, whereof all are partakers, then are ye bastards, and not sons. |
| 9 Vores jordiske fædre har jo opdraget os, og dem respekterede vi. Skulle vi så ikke også underordne os Gud, vores himmelske far, så vi kan få livet? | 9 Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet? | 9 Furthermore we have had fathers of our flesh which corrected us, and we gave them reverence: shall we not much rather be in subjection unto the Father of spirits, and live? |
| 10 I en kort periode opdragede de jordiske fædre os som det passede dem, men nu opdrager Gud os til vores eget bedste så vi kan få del i hans guddommelighed. | 10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed. | 10 For they verily for a few days chastened us after their own pleasure; but he for our profit, that we might be partakers of his holiness. |
| 11 Det er aldrig rart at blive slået. Tværtimod er det meget ubehageligt mens det står på, men bagefter kommer der noget godt ud af det. Man lærer at leve sådan som Gud vil have det, i fred med ham. | 11 Al opdragelse i, vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. | 11 Now no chastening for the present seemeth to be joyous, but grievous: nevertheless afterward it yieldeth the peaceable fruit of righteousness unto them which are exercised thereby. |
| 12 Styrk jeres slappe hænder, stræk de svage knæ ud, | 12 Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, | 12 Wherefore lift up the hands which hang down, and the feeble knees; |
| 13 og løb den lige vej mod målet så jeres forkrøblede fødder bliver helbredt. | 13 og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt. | 13 And make straight paths for your feet, lest that which is lame be turned out of the way; but let it rather be healed. |
| 14 I skal nå frem til at slutte fred med alle og blive hellige og rene, for ellers vil I ikke komme til at se Gud. | 14 Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. | 14 Follow peace with all men, and holiness, without which no man shall see the Lord: |
| 15 Sørg for at ingen går glip af Guds velsignelse og bliver bitre og vrede og forpester tilværelsen for alle de andre. | 15 Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den, | 15 Looking diligently lest any man fail of the grace of God; lest any root of bitterness springing up trouble you, and thereby many be defiled; |
| 16 Gør hvad I kan, for at ingen bliver som Esau, en umoralsk og ugudelig person der solgte sin førstefødselsret for et enkelt måltid mad. | 16 og at ingen er troløs og vanhellig som Esau, der for et eneste måltid mad solgte sin førstefødselsret. | 16 Lest there be any fornicator, or profane person, as Esau, who for one morsel of meat sold his birthright. |
| 17 Som I ved, blev han afvist da han bagefter kom for at få sin velsignelse. Selvom han græd og bad om det, var det for sent for ham at omvende sig. | 17 For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det. | 17 For ye know how that afterward, when he would have inherited the blessing, he was rejected: for he found no place of repentance, though he sought it carefully with tears. |
| 18 I står ikke foran noget man kan se og røre ved, som jøderne i sin tid stod foran Sinaibjerget. Der er ingen flammende ild, intet mulm og mørke og ingen storm. | 18 Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm | 18 For ye are not come unto the mount that might be touched, and that burned with fire, nor unto blackness, and darkness, and tempest, |
| 19 Der er ingen lyd fra trompeter, ingen befalende stemme ligesom der var dengang jøderne bad om at slippe for at høre mere. | 19 og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, | 19 And the sound of a trumpet, and the voice of words; which voice they that heard entreated that the word should not be spoken to them any more: |
| 20 De kunne ikke holde ud at høre at Gud sagde: »Hvis så meget som et dyr rører ved bjerget, skal det stenes. « | 20 fordi de ikke kunne bære befalingen: »Selv et dyr, der rører ved-bjerget, skal stenes«; | 20 (For they could not endure that which was commanded, And if so much as a beast touch the mountain, it shall be stoned, or thrust through with a dart: |
| 21 Synet var så skræmmende at selv Moses sagde: »Jeg ryster af skræk. « | 21 og synet var så frygteligt, at Moses sagde: »Jeg er forfærdet og skælver.« | 21 And so terrible was the sight, that Moses said, I exceedingly fear and quake:) |
| 22 Nej, I er kommet til Zions Bjerg og den levende Guds by, det himmelske Jerusalem. Her er tusinder af engle forsamlet til fest | 22 Nej, I er kommet til Zions-bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling | 22 But ye are come unto mount Sion, and unto the city of the living God, the heavenly Jerusalem, and to an innumerable company of angels, |
| 23 sammen med dem som Gud har udvalgt til at være de første borgere i himlen. I er kommet til Gud, der er dommer over alle, og til vores forfædres ånder. De har levet som Gud ville have det, og nu har de nået målet. | 23 og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, | 23 To the general assembly and church of the firstborn, which are written in heaven, and to God the Judge of all, and to the spirits of just men made perfect, |
| 24 Og I er kommet til Jesus, formidleren af den nye aftale. Hans blod renser os og taler et endnu tydeligere sprog end Abels blod. | 24 til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels. | 24 And to Jesus the mediator of the new covenant, and to the blood of sprinkling, that speaketh better things than that of Abel. |
| 25 I skal ikke bede om at slippe for at høre på Gud. Selvom jøderne bad om det, kunne de ikke komme uden om at høre på Gud da han talte til dem på jorden. Hvor meget sværere bliver det så ikke for os at vende os fra ham når han taler direkte til os fra himlen? | 25 Se til, at I ikke beder jer fri for ham, der taler; for når de ikke slap godt fra at bede sig fri for ham, der talte guddomsord på jorden, så kan vi det endnu mindre, hvis vi vender os fra ham, der taler fra himlene. | 25 See that ye refuse not him that speaketh. For if they escaped not who refused him that spake on earth, much more shall not we escape, if we turn away from him that speaketh from heaven: |
| 26 Dengang fik han jorden til at ryste. Nu siger han: »Næste gang vil jeg ryste både jorden og himlen. « | 26 Dengang fik hans røst jorden til at skælve, men nu har han givet et løfte, der lyder: »Endnu én gang vil jeg få ikke blot jorden, men også himlen til at skælve.« | 26 Whose voice then shook the earth: but now he hath promised, saying, Yet once more I shake not the earth only, but also heaven. |
| 27 Det betyder at det kun er det der er urokkeligt, der står tilbage næste gang. Det der vakler, det vil sige alt det der er skabt, vil forsvinde. | 27 Udtrykket »endnu én gang« viser, at de ting, som kan rokkes, fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, som ikke kan rokkes, skal bestå. | 27 And this word, Yet once more, signifieth the removing of those things that are shaken, as of things that are made, that those things which cannot be shaken may remain. |
| 28 Vi hører til i Guds rige, der ikke kan rokkes. Lad os derfor takke og hylde ham for det og vise ham den ærefrygt og respekt der gør ham tilfreds. | 28 Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt. | 28 Wherefore we receiving a kingdom which cannot be moved, let us have grace, whereby we may serve God acceptably with reverence and godly fear: |
| 29 Vi ved jo fra Skrifterne at ›vores Gud er en fortærende ild‹. | 29 For vor Gud er en fortærende ild. | 29 For our God is a consuming fire. |