Hebræerbrevet 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Løftetomat få ro gælder stadig. Pas på at der ikke er nogen af jer der ender med at gå glip af det. | 1 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. | 1 Let us therefore fear, lest, a promise being left us of entering into his rest, any of you should seem to come short of it. |
| 2 Det løfte har vi fået ligesom vores forfædre, men dem hjalp det ikke. Selvom de hørte det, tog de det ikke til sig og troede på det, men det gør vi, | 2 For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. | 2 For unto us was the gospel preached, as well as unto them: but the word preached did not profit them, not being mixed with faith in them that heard it. |
| 3 og i modsætning til dem vil vi få ro hos Gud. Om vores forfædre har han sagt: I vrede svor jeg: De vil ikke komme ind i landet og få ro. Det sagde Gud på trods af at sabbatsroen var blevet indført ved verdens skabelse. | 3 For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt: Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile, og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. | 3 For we which have believed do enter into rest, as he said, As I have sworn in my wrath, if they shall enter into my rest: although the works were finished from the foundation of the world. |
| 4 Der står jo et sted i Skrifterne om den syvende dag: ›På den syvende dag hvilede Gud ud da han havde skabt alt‹. | 4 For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« | 4 For he spake in a certain place of the seventh day on this wise, And God did rest the seventh day from all his works. |
| 5 Alligevel står der også: ›De vil ikke komme ind i landet og få ro‹. | 5 men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« | 5 And in this place again, If they shall enter into my rest. |
| 6 De der først fik løftet, kom ikke ind fordi de var oprørske, og det må betyde at nogle andre vil komme ind og få ro hos Gud. | 6 Det står altså endnu tilbage, at nogle kommer ind til hvilen, og de, der tidligere havde fået det glædelige budskab, var på grund af ulydighed ikke kommet ind. | 6 Seeing therefore it remaineth that some must enter therein, and they to whom it was first preached entered not in because of unbelief: |
| 7 Derfor fastsatte Gud for anden gang en dag som skulle være ›i dag‹. Mange år senere sagde han nemlig gennem David: Hvis I hører min stemme i dag, så må I ikke gøre jer hårde. Her fastsatte Gud et nyt tidspunkt, og det er i dag. | 7 Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være i dag , idet han efter så lang tids forløb taler ved David, som det før er nævnt: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde. | 7 Again, he limiteth a certain day, saying in David, To day, after so long a time; as it is said, To day if ye will hear his voice, harden not your hearts. |
| 8 Josva førte ganske vist folket ind i landet, men hvis det var den ro Gud havde tænkt på, ville han ikke senere have talt om en anden dag. | 8 For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. | 8 For if Jesus had given them rest, then would he not afterward have spoken of another day. |
| 9 Guds folk har altså stadig sabbatsroen til gode. | 9 Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. | 9 There remaineth therefore a rest to the people of God. |
| 10 Og når de får den, kan de hvile ud ligesom Gud gjorde på den syvende dag. | 10 For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. | 10 For he that is entered into his rest, he also hath ceased from his own works, as God did from his. |
| 11 Lad os sætte alt ind på at få ro hos Gud så det ikke mislykkes for os, ligesom det gjorde for vores oprørske forfædre i ørkenen. | 11 Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed. | 11 Let us labour therefore to enter into that rest, lest any man fall after the same example of unbelief. |
| 12 Guds ord er nemlig levende og aktivt, og det er skarpere end et tveægget sværd. Det er så skarpt at det kan skille sjæl fra ånd og marv fra ben, og det kan bedømme vores inderste tanker og planer. | 12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. | 12 For the word of God is quick, and powerful, and sharper than any twoedged sword, piercing even to the dividing asunder of soul and spirit, and of the joints and marrow, and is a discerner of the thoughts and intents of the heart. |
| 13 Ingen kan skjule noget for Gud, for alt er synligt for ham, og det er ham vi står til regnskab over for. | 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. | 13 Neither is there any creature that is not manifest in his sight: but all things are naked and opened unto the eyes of him with whom we have to do. |
| 14 Vi har en stor ypperstepræst der er kommet op til himlen. Det er Jesus, Guds søn, og derfor skal vi holde fast ved troen på ham. | 14 Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. | 14 Seeing then that we have a great high priest, that is passed into the heavens, Jesus the Son of God, let us hold fast our profession. |
| 15 Vores ypperstepræst kan sætte sig i vores sted og forstå vores svagheder, for han har været udsat for alle de samme fristelser som os, men alligevel syndede han aldrig. | 15 For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. | 15 For we have not an high priest which cannot be touched with the feeling of our infirmities; but was in all points tempted like as we are, yet without sin. |
| 16 Vi kan roligt stå foran Guds trone. Der kan vi regne med at få tilgivelse og hjælp på det rigtige tidspunkt. | 16 Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. | 16 Let us therefore come boldly unto the throne of grace, that we may obtain mercy, and find grace to help in time of need. |