Hebræerbrevet 9 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I den første aftale mellem Gud og folket var der klare regler for gudstjenesten og den jordiske helligdoms indretning. | 1 Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. | 1 Then verily the first covenant had also ordinances of divine service, and a worldly sanctuary. |
| 2 Helligdommen bestod af to rum. Det første rum blev kaldt Det Hellige, og der stod den syvarmede lysestage og et bord med brød der var lagt frem til Gud. | 2 For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. | 2 For there was a tabernacle made; the first, wherein was the candlestick, and the table, and the showbread; which is called the sanctuary. |
| 3 Bag et forhæng var der et rum mere som blev kaldt Det Allerhelligste, | 3 Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. | 3 And after the second veil, the tabernacle which is called the Holiest of all; |
| 4 og derinde stod Pagtens Ark og et røgelsesalter af guld. Pagtens Ark var en kiste der var beklædt med guld på alle sider, og som indeholdt en guldkrukke med manna fra ørkenvandringens tid, Arons vandrestav, der havde friske, grønne skud, og stentavlerne med de ti bud. | 4 Det indeholdt et røgelsesofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler. | 4 Which had the golden censer, and the ark of the covenant overlaid round about with gold, wherein was the golden pot that had manna, and Aaron's rod that budded, and the tables of the covenant; |
| 5 Oven på Pagtens Ark stod de mægtige engle, keruberne, og de foldede deres vinger ud så de dannede en tronstol over arken som tegn på Guds nærvær. Men det behøver vi ikke komme nærmere ind på nu. | 5 Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket; men det skal der ikke gås i enkeltheder med nu. | 5 And over it the cherubims of glory shadowing the mercyseat; of which we cannot now speak particularly. |
| 6 Sådan var helligdommen indrettet, og hver dag gik præsterne ind i det første rum for at udføre deres opgaver. | 6 Således er dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind, når de gør tjeneste; | 6 Now when these things were thus ordained, the priests went always into the first tabernacle, accomplishing the service of God. |
| 7 I det andet rum var det kun ypperstepræsten der kom. Han kom der én gang om året, og han havde altid blod med fra et dyr han havde ofret for de synder han selv og folket havde begået uden at vide det. | 7 men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder. | 7 But into the second went the high priest alone once every year, not without blood, which he offered for himself, and for the errors of the people: |
| 8 På den måde gør Helligånden det klart at vi ikke kan få adgang til Det Allerhelligste så længe der er nogen der tilbeder Gud i det første rum. | 8 Dermed giver Helligånden til kende, at vejen det Allerhelligste endnu ikke er åbnet, så længe det forreste rum består. | 8 The Holy Ghost this signifying, that the way into the holiest of all was not yet made manifest, while as the first tabernacle was yet standing: |
| 9 Det første rum er et billede på vores egen tid, hvor præsterne forgæves bærer gaver og ofre frem på folkets vegne, uden at nogen får ren samvittighed af den grund. | 9 Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre, som, hvad samvittigheden angår, ikke kan føre den, som dyrker Gud, til målet. | 9 Which was a figure for the time then present, in which were offered both gifts and sacrifices, that could not make him that did the service perfect, as pertaining to the conscience; |
| 10 Det er ligesom med reglerne for mad og drikke og renselsesceremonier. Det er alt sammen regler der kun har med det ydre at gøre, og de skulle kun gælde indtil en ny og bedre ordning trådte i kraft. | 10 De er, ligesom mad og drikke og forskellige renselser, kun jordiske forskrifter, gyldige indtil tiden for den rigtige ordning. | 10 Which stood only in meats and drinks, and divers washings, and carnal ordinances, imposed on them until the time of reformation. |
| 11 Nu er Kristus kommet, og han er blevet ypperstepræst for den nye ordning. Han er gået ind i en større og endnu bedre helligdom der ikke er lavet af mennesker, og som derfor ikke tilhører den skabte verden. | 11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; | 11 But Christ being come an high priest of good things to come, by a greater and more perfect tabernacle, not made with hands, that is to say, not of this building; |
| 12 Én gang for alle er han trådt ind i Det Allerhelligste for at skaffe os evig tilgivelse, og han gik ikke derind med blod fra bukke eller kalve, men med sit eget blod. | 12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. | 12 Neither by the blood of goats and calves, but by his own blood he entered in once into the holy place, having obtained eternal redemption for us. |
| 13 Blod fra bukke og tyre og asken fra kvier gør kroppen ren når man stænker det på urene mennesker. | 13 Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, | 13 For if the blood of bulls and of goats, and the ashes of an heifer sprinkling the unclean, sanctifieth to the purifying of the flesh: |
| 14 Hvor meget mere vil blodet fra Kristus så ikke rense vores samvittighed? For vores skyld og ved Helligåndens hjælp gav han sig selv til Gud som et fejlfrit offer, og nu kan vi vende os væk fra handlinger der kan føre til død, og i stedet tjene den levende Gud. | 14 så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. | 14 How much more shall the blood of Christ, who through the eternal Spirit offered himself without spot to God, purge your conscience from dead works to serve the living God? |
| 15 På den måde er Kristus blevet formidler af en ny aftale. Han døde for at vi kunne få tilgivelse for alle de overtrædelser der har fundet sted under den første aftale. Først da kan Guds udvalgte få det han har lovet dem, og beholde det i al evighed. | 15 Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. | 15 And for this cause he is the mediator of the new testament, that by means of death, for the redemption of the transgressions that were under the first testament, they which are called might receive the promise of eternal inheritance. |
| 16 Det er ligesom med et testamente, hvor det også er nødvendigt med et dødsfald. Så længe den der har oprettet det, er i live, har det ingen gyldighed. – | 16 For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; | 16 For where a testament is, there must also of necessity be the death of the testator. |
| 17 Det får det først når han er erklæret død. | 17 et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. | 17 For a testament is of force after men are dead: otherwise it is of no strength at all while the testator liveth. |
| 18 Derfor kunne den første aftale heller ikke blive indstiftet uden blod. | 18 Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. | 18 Whereupon neither the first testament was dedicated without blood. |
| 19 Så da Moses havde læst alle budene i Loven op for folket, tog han blodet fra de slagtede kalve og bukke og rørte det sammen med vand. Han blandede det med kviste fra isopplanten og rød uld og stænkede det ud over bogrullen og folket. | 19 For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, | 19 For when Moses had spoken every precept to all the people according to the law, he took the blood of calves and of goats, with water, and scarlet wool, and hyssop, and sprinkled both the book, and all the people, |
| 20 Mens han gjorde det, sagde han: ›Med blodet her indstifter Gud sin aftale med jer. ‹ | 20 idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.« | 20 Saying, This is the blood of the testament which God hath enjoined unto you. |
| 21 På samme måde stænkede han blod på Åbenbaringsteltet og de redskaber der blev brugt ved ofringerne. | 21 Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. | 21 Moreover he sprinkled with blood both the tabernacle, and all the vessels of the ministry. |
| 22 Ifølge Loven skal næsten alt renses med blod, for ingen bliver tilgivet hvis blodet ikke flyder. | 22 Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. | 22 And almost all things are by the law purged with blood; and without shedding of blood is no remission. |
| 23 Der skal altså dyreblod til for at rense den jordiske helligdom, der kun er en efterligning af helligdommen i himlen. Den himmelske helligdom kræver til gengæld et langt større offer. | 23 Det er altså nødvendigt, at efterligningerne af det, der er i himlene, renses på denne måde, men de himmelske ting selv må renses ved bedre ofre end disse. | 23 It was therefore necessary that the patterns of things in the heavens should be purified with these; but the heavenly things themselves with better sacrifices than these. |
| 24 Kristus gik jo ikke ind i en helligdom som mennesker havde bygget, og som kun var en afspejling af den egentlige helligdom. Han gik ind i selve himlen for at stå foran Gud på vores vegne. | 24 For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; | 24 For Christ is not entered into the holy places made with hands, which are the figures of the true; but into heaven itself, now to appear in the presence of God for us: |
| 25 Han skulle heller ikke ofre sig selv igen og igen. Det er noget andet med ypperstepræsten, der år efter år går ind i Det Allerhelligste med blod der ikke er hans eget. | 25 han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, | 25 Nor yet that he should offer himself often, as the high priest entereth into the holy place every year with blood of others; |
| 26 For Kristus ville det betyde at han skulle have været korsfæstet om og om igen lige siden verden blev skabt. Men nu har han vist sig ved verdens afslutning og har én gang for alle fjernet synden ved at bringe sit offer. | 26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. | 26 For then must he often have suffered since the foundation of the world: but now once in the end of the world hath he appeared to put away sin by the sacrifice of himself. |
| 27 Og ligesom vi mennesker skal dø én gang og bagefter stilles for Guds domstol, | 27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, | 27 And as it is appointed unto men once to die, but after this the judgment: |
| 28 sådan blev Kristus også ofret én gang for at bære mange menneskers synder. Når han vender tilbage, er det ikke for at tilgive os vores synder, men for at frelse dem der venter på ham. | 28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham. | 28 So Christ was once offered to bear the sins of many; and unto them that look for him shall he appear the second time without sin unto salvation. |