Jakobs brev 1 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Til Guds tolv stammer, der lever spredt i verden. Fra Jakob, slave for Gud, og for vores herre, Jesus Kristus. | 1 Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag. | 1 James, a servant of God and of the Lord Jesus Christ, to the twelve tribes which are scattered abroad, greeting. |
| 2 Kære brødre. De forskellige prøvelser og besværligheder I kommer ud for, skal I udelukkende se som noget godt. | 2 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; | 2 My brethren, count it all joy when ye fall into divers temptations; |
| 3 I ved at I bliver mere udholdende af at få jeres tro sat på prøve. | 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. | 3 Knowing this, that the trying of your faith worketh patience. |
| 4 Den udholdenhed skal føre til at I når jeres mål så I bliver hele og fejlfri mennesker uden nogen mangler. | 4 Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. | 4 But let patience have her perfect work, that ye may be perfect and entire, wanting nothing. |
| 5 Hvis en af jer mangler indsigt i noget, så bed Gud om hjælp, for han er gavmild og vil give alle det de beder om, uden at bebrejde dem noget. | 5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. | 5 If any of you lack wisdom, let him ask of God, that giveth to all men liberally, and upbraideth not; and it shall be given him. |
| 6 I skal have tillid til Gud og ikke tvivle når I beder ham om noget. | 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. | 6 But let him ask in faith, nothing wavering. For he that wavereth is like a wave of the sea driven with the wind and tossed. |
| 7 Den der tvivler, er som en bølge på havet der piskes op af vinden og blæses i alle retninger, | 7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, | 7 For let not that man think that he shall receive any thing of the Lord. |
| 8 han er splittet og ustabil. Sådan et menneske skal ikke regne med at få noget fra Gud. | 8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd. | 8 A double minded man is unstable in all his ways. |
| 9 Den fattige blandt jer skal være stolt af sin storhed, | 9 En broder i ringe kår skal være stolt af sin høje stand, | 9 Let the brother of low degree rejoice in that he is exalted: |
| 10 og den rige af hvor lille og betydningsløs han er. Hans rigdom forsvinder ligesom blomsterne i græsset. | 10 en rig af sin ringe stand, for som markens blomster skal han forgå. | 10 But the rich, in that he is made low: because as the flower of the grass he shall pass away. |
| 11 Når den hede sol står op, svider den græsset så blomsterne visner og skønheden er væk. På samme måde forsvinder og dør den rige mand midt i sine forretninger. | 11 Solen står op og svider marken med sin glød, så dens blomster falder, og deres skønhed er forbi; sådan skal også den rige visne midt i sin foretagsomhed. | 11 For the sun is no sooner risen with a burning heat, but it withereth the grass, and the flower thereof falleth, and the grace of the fashion of it perisheth: so also shall the rich man fade away in his ways. |
| 12 Gud velsigner den der ikke giver op når han udsættes for prøvelser. Bagefter giver Gud ham evigt liv: den belønning han har lovet alle dem der elsker ham. | 12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. | 12 Blessed is the man that endureth temptation: for when he is tried, he shall receive the crown of life, which the Lord hath promised to them that love him. |
| 13 I skal ikke anklage Gud for at stå bag jeres prøvelser. Han kan ikke fristes af noget ondt og frister heller ikke andre. | 13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud«; for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. | 13 Let no man say when he is tempted, I am tempted of God: for God cannot be tempted with evil, neither tempteth he any man: |
| 14 Det er jeres eget begær der lokker jer og river jer med. | 14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; | 14 But every man is tempted, when he is drawn away of his own lust, and enticed. |
| 15 Ud af begæret opstår synden, og synden vokser op og fører til død. | 15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. | 15 Then when lust hath conceived, it bringeth forth sin: and sin, when it is finished, bringeth forth death. |
| 16 Kære brødre, pas på I ikke farer vild! | 16 Far ikke vild, mine kære brødre! | 16 Do not err, my beloved brethren. |
| 17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer fra himlen, fra solens, månens og stjernernes far. I modsætning til dem forandrer han sig ikke; hans lys formørkes aldrig. | 17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. | 17 Every good gift and every perfect gift is from above, and cometh down from the Father of lights, with whom is no variableness, neither shadow of turning. |
| 18 Han besluttede at give os nyt liv ved at fortælle os om sandheden så vi kunne blive de første af hans skabninger der blev frelst. | 18 Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. | 18 Of his own will begat he us with the word of truth, that we should be a kind of firstfruits of his creatures. |
| 19 Hør godt efter, kære brødre. I skal være hurtige til at høre og langsomme til at tale og blive vrede. | 19 Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, | 19 Wherefore, my beloved brethren, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to wrath: |
| 20 Når man er vred, gør man ikke det Gud vil have. | 20 for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. | 20 For the wrath of man worketh not the righteousness of God. |
| 21 Læg stilfærdigt alt det fra jer der er ondt og forkert, og tag imod det budskab Gud har plantet i jer, og som kan frelse jer. | 21 Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. | 21 Wherefore lay apart all filthiness and superfluity of naughtiness, and receive with meekness the engrafted word, which is able to save your souls. |
| 22 Det er ikke nok at høre hvad Gud siger, I skal også gøre det. Ellers bedrager I jer selv. | 22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. | 22 But be ye doers of the word, and not hearers only, deceiving your own selves. |
| 23 Den der kun hører og ingenting gør, er som en mand der ser på sig selv i et spejl. | 23 Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: | 23 For if any be a hearer of the word, and not a doer, he is like unto a man beholding his natural face in a glass: |
| 24 Han står og betragter det ansigt han har haft siden han blev født, men så snart han går videre, har han glemt hvordan han så ud. | 24 Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. | 24 For he beholdeth himself, and goeth his way, and straightway forgetteth what manner of man he was. |
| 25 Men den der ser ind i Guds lov, der fører til frihed fra verden, og bliver ved med det, han er ikke sådan en der hører og glemmer. Han gør det Gud siger, og Gud velsigner alt hvad han gør. | 25 Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliv er ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør. | 25 But whoso looketh into the perfect law of liberty, and continueth therein, he being not a forgetful hearer, but a doer of the work, this man shall be blessed in his deed. |
| 26 Hvis I tror I dyrker Gud på den rigtige måde, men ikke kan styre jeres mund, så tager I fejl, og jeres gudsdyrkelse er ikke noget værd. | 26 Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. | 26 If any man among you seem to be religious, and bridleth not his tongue, but deceiveth his own heart, this man's religion is vain. |
| 27 I Guds øjne er ægte gudsdyrkelse noget andet. Den består i at tage sig af forældreløse børn og enker der har brug for hjælp, og i at holde sig fra verdens snavs. | 27 En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden. | 27 Pure religion and undefiled before God and the Father is this, To visit the fatherless and widows in their affliction, and to keep himself unspotted from the world. |