Jakobs brev 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kære brødre. Når I tror at Jesus Kristus er vores guddommelige herre, kan I ikke tillade jer at gøre forskel på folk. | 1 Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. | 1 My brethren, have not the faith of our Lord Jesus Christ, the Lord of glory, with respect of persons. |
| 2 Forestil jer at der kommer to mænd ind til jeres gudstjeneste: en mand med dyrt tøj og guldringe og en fattig mand i nogle beskidte laser. | 2 For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, | 2 For if there come unto your assembly a man with a gold ring, in goodly apparel, and there come in also a poor man in vile raiment; |
| 3 Så må I ikke kun tage jer af den velklædte mand og sige til ham: ›Værsgo, tag den gode siddeplads her, ‹ mens I siger til den fattige: ›Du kan stille dig derhen eller sætte dig på gulvet. ‹ | 3 og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: »Vær så god, her sidder du godt,« men siger til den fattige: »Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,« | 3 And ye have respect to him that weareth the gay clothing, and say unto him, Sit thou here in a good place; and say to the poor, Stand thou there, or sit here under my footstool: |
| 4 Det er en opførsel der er i strid med jeres egen tro, og I dømmer på et helt forkert grundlag. | 4 er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker? | 4 Are ye not then partial in yourselves, and are become judges of evil thoughts? |
| 5 Hør nu her, kære brødre. Gud har jo udvalgt de fattige i verden til at være de rige når det drejer sig om tro. De vil få adgang til Guds rige, som han har lovet dem der elsker ham. | 5 Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? | 5 Hearken, my beloved brethren, Hath not God chosen the poor of this world rich in faith, and heirs of the kingdom which he hath promised to them that love him? |
| 6 Men I ser ned på de fattige selvom det er de rige der undertrykker jer og sagsøger jer. | 6 Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? | 6 But ye have despised the poor. Do not rich men oppress you, and draw you before the judgment seats? |
| 7 Det er også de rige der håner Jesus Kristus, som I er døbt til at tilhøre. | 7 Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer? | 7 Do not they blaspheme that worthy name by the which ye are called? |
| 8 I stedet skal I følge loven over alle love, nemlig ›Du skal elske andre på samme måde som du elsker dig selv‹ – så gør I det rigtige. | 8 Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: Du skal elske din næste som dig selv så handler I ret. | 8 If ye fulfil the royal law according to the scripture, Thou shalt love thy neighbour as thyself, ye do well: |
| 9 Hvis I gør forskel på folk, er det en synd, og I vil blive afsløret som lovovertrædere. | 9 Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere: | 9 But if ye have respect to persons, ye commit sin, and are convinced of the law as transgressors. |
| 10 Hvis I bare overtræder et enkelt bud, nytter det ikke at I overholder resten af dem, for så har I brudt hele Loven. | 10 Den, som ellers overholder hele loven men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle. | 10 For whosoever shall keep the whole law, and yet offend in one point, he is guilty of all. |
| 11 Den der sagde: ›Du må ikke bryde ægteskabet‹, sagde også: ›Du må ikke slå ihjel‹. Så hvis du slår nogen ihjel, har du overtrådt Loven, også selvom du ikke har været din kone utro. | 11 For han, som sagde: »Du må ikke bryde et ægteskab,« sagde også: »Du må ikke begå drab;« selv om du ikke bryder et ægteskab, men begår drab, er du dog blevet en lovovertræder. | 11 For he that said, Do not commit adultery, said also, Do not kill. Now if thou commit no adultery, yet if thou kill, thou art become a transgressor of the law. |
| 12 Uanset hvad I siger eller gør, skal I huske at I skal dømmes efter den lov der fører til frihed fra verden. | 12 I skal tale og handle som mennesker, der vil blive dømt efter frihedens lov. | 12 So speak ye, and so do, as they that shall be judged by the law of liberty. |
| 13 Dommen tager ikke hensyn til dem der ikke selv tager hensyn, men hvis I viser omsorg over for andre, bliver I ikke dømt. | 13 For den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt; barmhjertighed triumferer over dom. | 13 For he shall have judgment without mercy, that hath showed no mercy; and mercy rejoiceth against judgment. |
| 14 Kære brødre. Hvad hjælper det at nogen siger at han tror, hvis han ikke lader troen blive til handling? Kan sådan en tro måske frelse ham? | 14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? | 14 What doth it profit, my brethren, though a man say he hath faith, and have not works? can faith save him? |
| 15 Lad os sige at en fra menigheden mangler tøj eller mad. | 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, | 15 If a brother or sister be naked, and destitute of daily food, |
| 16 Så nytter det ikke noget at I siger til dem: »Hav det godt, og se nu at holde jer varme og få noget at spise, « hvis I ikke samtidig giver dem det de står og mangler. | 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? | 16 And one of you say unto them, Depart in peace, be ye warmed and filled; notwithstanding ye give them not those things which are needful to the body; what doth it profit? |
| 17 Sådan er det også med troen. Den skal følges af handling, ellers er den ikke noget værd. | 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. | 17 Even so faith, if it hath not works, is dead, being alone. |
| 18 Men så kunne nogen indvende: »Du kan tro på Gud, så gør jeg til gengæld hvad han siger. « Så vil jeg svare: »Hvis du kan vise mig din tro uden at der følger handlinger med, så skal jeg til gengæld vise dig min tro gennem mine handlinger. « | 18 Nogen vil indvende: Én har tro, en anden har gerninger. Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. | 18 Yea, a man may say, Thou hast faith, and I have works: show me thy faith without thy works, and I will show thee my faith by my works. |
| 19 Du tror at der kun er én Gud, og det har du ret i, men det er ikke nok. Det tror dæmonerne jo også, og det får dem til at ryste af angst. | 19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også ? og skælver. | 19 Thou believest that there is one God; thou doest well: the devils also believe, and tremble. |
| 20 Tænk dig om! Hvis du ikke forstår at tro kræver handling, så se på vores stamfar, Abraham. - | 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? | 20 But wilt thou know, O vain man, that faith without works is dead? |
| 21 Han blev anerkendt af Gud på grund af det han gjorde da han lagde sin søn Isak som et offer på alteret. | 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, han bragte sin søn Isak som offer på alteret? | 21 Was not Abraham our father justified by works, when he had offered Isaac his son upon the altar? |
| 22 Kan du ikke se at Abrahams tro og handling arbejdede sammen, og at handlingen gjorde hans tro fuldstændig? | 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. | 22 Seest thou how faith wrought with his works, and by works was faith made perfect? |
| 23 På den måde gik det Gud havde sagt, i opfyldelse. I Skrifterne står der nemlig: ›Abraham troede på Gud, og Gud anerkendte ham‹. Sådan blev han Guds ven. | 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. | 23 And the scripture was fulfilled which saith, Abraham believed God, and it was imputed unto him for righteousness: and he was called the Friend of God. |
| 24 I kan altså se at Gud anerkender et menneske når det gør noget, og ikke bare fordi det tror. | 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. | 24 Ye see then how that by works a man is justified, and not by faith only. |
| 25 Det var det samme med den prostituerede kvinde Rahab. Hun blev anerkendt af Gud på grund af det hun gjorde dengang hun tog imod de jødiske spioner og hjalp dem til at slippe væk ad en anden vej. | 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? | 25 Likewise also was not Rahab the harlot justified by works, when she had received the messengers, and had sent them out another way? |
| 26 Tro uden handling er lige så lidt værd som en krop uden åndedræt. | 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. | 26 For as the body without the spirit is dead, so faith without works is dead also. |