Jakobs brev 3 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kære brødre. Der skal ikke være for mange af jer der bliver lærere i menighederne, for I ved godt at vi får en strengere dom end andre. | 1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. | 1 My brethren, be not many masters, knowing that we shall receive the greater condemnation. |
| 2 Vi begår alle sammen fejl, men hvis man kan tale uden at komme galt af sted, er man fuldstændig fejlfri og i stand til også at styre resten af kroppen. | 2 Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. | 2 For in many things we offend all. If any man offend not in word, the same is a perfect man, and able also to bridle the whole body. |
| 3 Vi lægger bidsler i munden på hestene for at få dem til at adlyde os. På den måde er det hele deres krop vi styrer. | 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. | 3 Behold, we put bits in the horses' mouths, that they may obey us; and we turn about their whole body. |
| 4 Det samme gælder for de store skibe der bliver drevet frem af en stærk vind: Det er et ganske lille ror der styrer dem i den retning styrmanden vil. | 4 Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; | 4 Behold also the ships, which though they be so great, and are driven of fierce winds, yet are they turned about with a very small helm, whithersoever the governor listeth. |
| 5 Tungen er også kun en lille del af kroppen, men den kan prale af sin store magt. En lille flamme kan sætte ild til en stor skov, | 5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; | 5 Even so the tongue is a little member, and boasteth great things. Behold, how great a matter a little fire kindleth! |
| 6 og sådan en flamme er tungen. Som en verden af ondskab sidder den imellem de andre dele af kroppen og sviner det hele til. Den får hele livet til at brænde med den helvedes ild den selv er tændt af. | 6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 And the tongue is a fire, a world of iniquity: so is the tongue among our members, that it defileth the whole body, and setteth on fire the course of nature; and it is set on fire of hell. |
| 7 Alle andre skabninger kan tæmmes af mennesket, og det er de blevet: rovdyrene, fuglene, krybdyrene og fiskene. | 7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; | 7 For every kind of beasts, and of birds, and of serpents, and of things in the sea, is tamed, and hath been tamed of mankind: |
| 8 Men menneskets tunge er der ingen der kan tæmme. Den er altid ond og fuld af dødbringende gift. | 8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. | 8 But the tongue can no man tame; it is an unruly evil, full of deadly poison. |
| 9 Det er med tungen vi hylder Gud, vores far, men vi bruger den også til at forbande andre mennesker med, selvom de er skabt så de ligner Gud. | 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; | 9 Therewith bless we God, even the Father; and therewith curse we men, which are made after the similitude of God. |
| 10 Fra munden strømmer der både velsignelser og forbandelser, men sådan skal det ikke at være, kære brødre. | 10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. | 10 Out of the same mouth proceedeth blessing and cursing. My brethren, these things ought not so to be. |
| 11 Der kan ikke komme både frisk og udrikkeligt vand fra samme kilde. | 11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? | 11 Doth a fountain send forth at the same place sweet water and bitter? |
| 12 På figentræet vokser der ikke oliven, og der gror ingen figner på vinstokken. Man kan heller ikke hente drikkevand i havet. | 12 Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Can the fig tree, my brethren, bear olive berries? either a vine, figs? so can no fountain both yield salt water and fresh. |
| 13 Hvis I er kloge og indsigtsfulde, så vis det ved at leve et ordentligt og ydmygt liv. | 13 Hvem af jer er vis og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. | 13 Who is a wise man and endued with knowledge among you? let him show out of a good conversation his works with meekness of wisdom. |
| 14 Men hvis I er misundelige, bitre og egoistiske, har I ikke noget at prale af, og hvis I gør det alligevel, fordrejer I sandheden. | 14 Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. | 14 But if ye have bitter envying and strife in your hearts, glory not, and lie not against the truth. |
| 15 Det har ikke noget med guddommelig indsigt at gøre. Den slags er jordisk, dæmonisk og rent menneskeligt, | 15 Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. | 15 This wisdom descendeth not from above, but is earthly, sensual, devilish. |
| 16 for egoisme og misundelse skaber uro og ondskab. | 16 For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. | 16 For where envying and strife is, there is confusion and every evil work. |
| 17 Den guddommelige indsigt er først og fremmest ren. Den gør os fredelige, venlige og imødekommende, den fylder os med hjælpsomhed og får os til at være upartiske og ærlige. | 17 Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. | 17 But the wisdom that is from above is first pure, then peaceable, gentle, and easy to be entreated, full of mercy and good fruits, without partiality, and without hypocrisy. |
| 18 Hvis vi arbejder for fred, bliver vi belønnet for det med Guds anerkendelse. Han vil sørge for at det går os godt. | 18 Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred. | 18 And the fruit of righteousness is sown in peace of them that make peace. |