Jakobs brev 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Hvor kommer kampene og skænderierne mellem jer fra? Jeg tror de stammer fra det begær der raser inden i jer. | 1 Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? | 1 From whence come wars and fightings among you? come they not hence, even of your lusts that war in your members? |
| 2 Men det I er ude efter, får I ikke, og selvom I så myrder andre i ren misundelse, opnår I ikke noget. I kan skændes og kæmpe med hinanden, men så længe I ikke beder, får I ingenting. | 2 I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; | 2 Ye lust, and have not: ye kill, and desire to have, and cannot obtain: ye fight and war, yet ye have not, because ye ask not. |
| 3 Og selvom I beder, får I alligevel ikke noget fordi I ikke beder ordentligt, men kun for at tilfredsstille jeres egne lyster. | 3 eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. | 3 Ye ask, and receive not, because ye ask amiss, that ye may consume it upon your lusts. |
| 4 I er ikke tro mod Gud! Ved I ikke at venskab med verden betyder fjendskab med Gud? Den der vil være ven med verden, gør sig til Guds fjende. | 4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. | 4 Ye adulterers and adulteresses, know ye not that the friendship of the world is enmity with God? whosoever therefore will be a friend of the world is the enemy of God. |
| 5 Det er ikke tomme ord når der står i Skrifterne at Gud har givet os livet og nu længes utålmodigt og jaloux efter at se resultatet af det. | 5 Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, | 5 Do ye think that the scripture saith in vain, The spirit that dwelleth in us lusteth to envy? |
| 6 Men hans kærlighed og tilgivelse er større end hans jalousi. Det er derfor der står: ›Gud bekæmper dem der er sig selv nok, men tager sig af de ydmyge‹. | 6 og viser så meget større nåde?« Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. | 6 But he giveth more grace. Wherefore he saith, God resisteth the proud, but giveth grace unto the humble. |
| 7 I skal underkaste jer Gud og tage kampen op mod Djævelen så I får ham jaget på flugt. | 7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. | 7 Submit yourselves therefore to God. Resist the devil, and he will flee from you. |
| 8 Når I er tæt på Gud, vil han også være tæt på jer. Hvis I har gjort noget forkert, skal I prøve at få tilgivelse for det, og hvis I tvivler, skal I tage en beslutning. | 8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! | 8 Draw nigh to God, and he will draw nigh to you. Cleanse your hands, ye sinners; and purify your hearts, ye double minded. |
| 9 I skal sørge og græde. Jeres latter skal forvandle sig til jammer, og jeres glæde skal blive til sorg. | 9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. | 9 Be afflicted, and mourn, and weep: let your laughter be turned to mourning, and your joy to heaviness. |
| 10 Hvis I ydmyger jer over for Gud, vil han give jer oprejsning. | 10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. | 10 Humble yourselves in the sight of the Lord, and he shall lift you up. |
| 11 Lad være med at bagtale hinanden, kære brødre. Hvis I bagtaler og fordømmer en fra menigheden, er det Loven selv I bagtaler og fordømmer. Og hvis I fordømmer Loven, så følger I den ikke længere, men gør jer til dommere over den. | 11 Bagtal ikke hinanden, brødre. Den, der bagtaler sin broder eller dømmer sin broder, bagtaler loven og dommer den; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. | 11 Speak not evil one of another, brethren. He that speaketh evil of his brother, and judgeth his brother, speaketh evil of the law, and judgeth the law: but if thou judge the law, thou art not a doer of the law, but a judge. |
| 12 Men der er kun én lovgiver og én dommer: ham der har magt til både at frelse og tilintetgøre dig. Så hvem tror du egentlig du er, når du fordømmer andre mennesker? | 12 Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste? | 12 There is one lawgiver, who is able to save and to destroy: who art thou that judgest another? |
| 13 Og I der siger: »I dag eller i morgen rejser vi til den og den by og bliver der et års tid så vi kan gøre forretninger og tjene gode penge. « | 13 Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« | 13 Go to now, ye that say, To day or to morrow we will go into such a city, and continue there a year, and buy and sell, and get gain: |
| 14 I virkeligheden ved I ikke hvad der sker i morgen. Jeres liv er ikke andet end en tåge der er synlig en kort tid inden den forsvinder. | 14 - I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. | 14 Whereas ye know not what shall be on the morrow. For what is your life? It is even a vapour, that appeareth for a little time, and then vanisheth away. |
| 15 I burde sige: »Vi lever og gør sådan og sådan hvis det altså er det Gud vil have. « | 15 I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« | 15 For that ye ought to say, If the Lord will, we shall live, and do this, or that. |
| 16 Men i stedet fører I jer frem og praler, og det er forkert. | 16 Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. | 16 But now ye rejoice in your boastings: all such rejoicing is evil. |
| 17 I begår synd når I ved hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel ikke gør det. | 17 Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder. | 17 Therefore to him that knoweth to do good, and doeth it not, to him it is sin. |