Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 12

1992

King James Version

1 Herre, du får ret, når jeg anklager dig, og dog må jeg gå i rette med dig: Hvorfor har uretfærdige lykken med sig, hvorfor lever troløse trygt? 1 Righteous art thou, O LORD, when I plead with thee: yet let me talk with thee of thy judgments: Wherefore doth the way of the wicked prosper? wherefore are all they happy that deal very treacherously?
2 Du plantede dem, og de slog rod; de groede og bar frugt. De har dig på læberne, men ikke i hjertet. 2 Thou hast planted them, yea, they have taken root: they grow, yea, they bring forth fruit: thou art near in their mouth, and far from their reins.
3 Herre, du kender mig og ser mig, du ransager mit hjerte. Skil dem fra som får til slagtning, indvi dem til drabets dag! 3 But thou, O LORD, knowest me: thou hast seen me, and tried mine heart toward thee: pull them out like sheep for the slaughter, and prepare them for the day of slaughter.
4 Hvor længe skal landet sørge og alle marken; planter visne? På grund af indbyggernes ond skab omkommer dyr og fugle, for folk siger: »Han ser ikke, hvad der bliver af os!« 4 How long shall the land mourn, and the herbs of every field wither, for the wickedness of them that dwell therein? the beasts are consumed, and the birds; because they said, He shall not see our last end.
5 Når du løber om kap med folk til fods, og det udmatter dig, hvordan vil du så kappes med folk til hest? Når du kun er tryg i et fredfyldt land, hvordan skal du så klare dig i Jordans tætte krat? 5 If thou hast run with the footmen, and they have wearied thee, then how canst thou contend with horses? and if in the land of peace, wherein thou trustedst, they wearied thee, then how wilt thou do in the swelling of Jordan?
6 Selv dine brødre og din slægt er troløse mod dig; ja, de råber af fuld hals efter dig. Du skal ikke stole på dem, selv om de taler venligt til dig. 6 For even thy brethren, and the house of thy father, even they have dealt treacherously with thee; yea, they have called a multitude after thee: believe them not, though they speak fair words unto thee.
7 Jeg har forladt mit hus, jeg har vraget min ejendom; jeg har udleveret min elskede til hendes fjender. 7 I have forsaken mine house, I have left mine heritage; I have given the dearly beloved of my soul into the hand of her enemies.
8 Mit ejendomsfolk er blevet som en løve i skoven; det brøler imod mig, derfor nærer jeg afsky for det. 8 Mine heritage is unto me as a lion in the forest; it crieth out against me: therefore have I hated it.
9 Mit ejendomsfolk er blevet hyæners bytte, rovfugle flokkes om det. Kom her, alle vilde dyr, kom og æd! 9 Mine heritage is unto me as a speckled bird, the birds round about are against her; come ye, assemble all the beasts of the field, come to devour.
10 De mange hyrder ødelægger min vingård; de nedtramper min mark, de gør min dejlige mark til en øde ørken. 10 Many pastors have destroyed my vineyard, they have trodden my portion under foot, they have made my pleasant portion a desolate wilderness.
11 De gør den til en sørgende ødemark, den ligger øde hen foran mig; hele landet ligger øde, for ingen tager sig af det. 11 They have made it desolate, and being desolate it mourneth unto me; the whole land is made desolate, because no man layeth it to heart.
12 Voldsmænd trænger frem overalt i ørkenens nøgne land. Herrens sværd fortærer alt fra den ene ende af landet til den anden. Intet menneske kan føle sig tryg. 12 The spoilers are come upon all high places through the wilderness: for the sword of the LORD shall devour from the one end of the land even to the other end of the land: no flesh shall have peace.
13 De såede hvede, men høstede torne, de sled og slæbte, det hjalp dem ikke. Herrens glødende vrede gjorde deres afgrøde til skamme. 13 They have sown wheat, but shall reap thorns: they have put themselves to pain, but shall not profit: and they shall be ashamed of your revenues because of the fierce anger of the LORD.
14 Dette siger Herren om alle de onde naboer, som gør indhug i den ejendom, jeg tildelte mit folk, Israel: Jeg rykker dem op af deres jord, og Juda vil jeg rykke op sammen med dem. 14 Thus saith the LORD against all mine evil neighbours, that touch the inheritance which I have caused my people Israel to inherit; Behold, I will pluck them out of their land, and pluck out the house of Judah from among them.
15 Men efter at jeg har rykket dem op, vil jeg igen forbarme mig over dem og føre dem tilbage, hver til sin ejendom og hver til sit land. 15 And it shall come to pass, after that I have plucked them out I will return, and have compassion on them, and will bring them again, every man to his heritage, and every man to his land.
16 Hvis de lærer af mit folk at sværge ved mit navn: »Så sandt Herren lever« ligesom de læne mit folk at sværge ved Ba'al, da skal de bygges op i mit folk. 16 And it shall come to pass, if they will diligently learn the ways of my people, to swear by my name, The LORD liveth; as they taught my people to swear by Baal; then shall they be built in the midst of my people.
17 Men hvis de ikke hører, vil jeg rykke dette folk op og ødelægge det, siger Herren. 17 But if they will not obey, I will utterly pluck up and destroy that nation, saith the LORD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel