Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 15

1992

King James Version

1 Herren sagde til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit ansigt, ville jeg ikke have med dette folk at gøre; send dem bort fra mig; de skal væk. 1 Then said the LORD unto me, Though Moses and Samuel stood before me, yet my mind could not be toward this people: cast them out of my sight, and let them go forth.
2 Når de spørger dig: »Hvor skal vi gå hen?« skal du svare dem: Dette siger Herren: Den, der tilhører døden, til døden, den, der tilhører sværdet, til sværdet, den, der tilhører sulten, til sulten, den, der tilhører fangenskabet, til fangenskabet! 2 And it shall come to pass, if they say unto thee, Whither shall we go forth? then thou shalt tell them, Thus saith the LORD; Such as are for death, to death; and such as are for the sword, to the sword; and such as are for the famine, to the famine; and such as are for the captivity, to the captivity.
3 Jeg vil straffe dem på fire måder, siger Herren: sværdet skal dræbe dem; hundene skal slæbe dem bort; himlens fugle og jordens dyr skal æde dem og tilintetgøre dem. 3 And I will appoint over them four kinds, saith the LORD: the sword to slay, and the dogs to tear, and the fowls of the heaven, and the beasts of the earth, to devour and destroy.
4 Jeg gør dem til rædsel for alle jordens kongeriger på grund af det, som Hizkijas søn kong Manasse af Juda gjorde i Jerusalem. 4 And I will cause them to be removed into all kingdoms of the earth, because of Manasseh the son of Hezekiah king of Judah, for that which he did in Jerusalem.
5 Hvem vil vise dig skånsel, Jerusalem? Hvem ynker dig? Hvem drejer af fra vejen for at spørge til dig? 5 For who shall have pity upon thee, O Jerusalem? or who shall bemoan thee? or who shall go aside to ask how thou doest?
6 Du vragede mig, siger Herren, og vendte mig ryggen; jeg løftede min hånd mod dig og ødelagde dig, jeg er træt af at vise medlidenhed! 6 Thou hast forsaken me, saith the LORD, thou art gone backward: therefore will I stretch out my hand against thee, and destroy thee; I am weary with repenting.
7 Jeg spredte dem med kasteskovlen i landets byer; jeg gjorde mit folk barnløst og tilintetgjorde det, men de vendte ikke om fra deres veje. 7 And I will fan them with a fan in the gates of the land; I will bereave them of children, I will destroy my people, since they return not from their ways.
8 Dets enker blev talrigere end havets sand; ved højlys dag sendte jeg ødelæggeren imod moderen til det unge mandskab, med ét lod jeg rædsel og gru falde over hende. 8 Their widows are increased to me above the sand of the seas: I have brought upon them against the mother of the young men a spoiler at noonday: I have caused him to fall upon it suddenly, and terrors upon the city.
9 Moderen til syv børn sygnede hen, hendes liv ebbede ud, hendes sol gik ned, mens det endnu var dag, hun blev til spot og spe. Og dem, der blev tilbage, overgiver jeg til sværdet foran deres fjender, siger Herren! 9 She that hath borne seven languisheth: she hath given up the ghost; her sun is gone down while it was yet day: she hath been ashamed and confounded: and the residue of them will I deliver to the sword before their enemies, saith the LORD.
10 Ve mig, mor, at du fødte mig! Jeg anklages og fordømmes af hele landet. Jeg har hverken ydet eller modtaget lån, men alle forbander mig. 10 Woe is me, my mother, that thou hast borne me a man of strife and a man of contention to the whole earth! I have neither lent on usury, nor men have lent to me on usury; yet every one of them doth curse me.
11 Herren sagde: Jeg vil give dig styrke, for at det må gå dig godt; jeg vil lade dine fjender bønfalde dig, når ulykken og nøden kommer. 11 The LORD said, Verily it shall be well with thy remnant; verily I will cause the enemy to entreat thee well in the time of evil and in the time of affliction.
12 Kan man knuse jern, jern fra nord, og bronze? 12 Shall iron break the northern iron and the steel?
13 Dine rigdomme og dine skatte gør jeg til bytte, det er lønnen for alle dine overtrædelser overalt i dit land. 13 Thy substance and thy treasures will I give to the spoil without price, and that for all thy sins, even in all thy borders.
14 Jeg vil lade dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, for nu står min vrede i flammer, den skal brænde til evig tid. 14 And I will make thee to pass with thine enemies into a land which thou knowest not: for a fire is kindled in mine anger, which shall burn upon you.
15 Du ved det, Herre, husk mig, og tag dig af mig! Skaf mig hævn over mine forfølgere, vær ikke sen til vrede, så jeg rives bort. Du skal vide, at jeg bærer skammen på grund af dig. 15 O LORD, thou knowest: remember me, and visit me, and revenge me of my persecutors; take me not away in thy longsuffering: know that for thy sake I have suffered rebuke.
16 Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. 16 Thy words were found, and I did eat them; and thy word was unto me the joy and rejoicing of mine heart: for I am called by thy name, O LORD God of hosts.
17 Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, tvunget af din hånd må jeg sidde alene, for du har fyldt mig med din vrede. 17 I sat not in the assembly of the mockers, nor rejoiced; I sat alone because of thy hand: for thou hast filled me with indignation.
18 Hvorfor er min smerte uden ende? Hvorfor kan mit sår ikke læges og ikke helbredes? Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb. 18 Why is my pain perpetual, and my wound incurable, which refuseth to be healed? wilt thou be altogether unto me as a liar, and as waters that fail?
19 Derfor siger Herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund. De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem 19 Therefore thus saith the LORD, If thou return, then will I bring thee again, and thou shalt stand before me: and if thou take forth the precious from the vile, thou shalt be as my mouth: let them return unto thee; but return not thou unto them.
20 Over for dette folk gør jeg dig til en stejl bronzemur; de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.20 And I will make thee unto this people a fenced brazen wall: and they shall fight against thee, but they shall not prevail against thee: for I am with thee to save thee and to deliver thee, saith the LORD.
21 for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren. Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd.21 And I will deliver thee out of the hand of the wicked, and I will redeem thee out of the hand of the terrible.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel