Jeremias bog 2 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Moreover the word of the LORD came to me, saying, |
| 2 I Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren: Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud. Du fulgte mig i ørkenen, i et land, hvor ingen sår. | 2 Go and cry in the ears of Jerusalem, saying, Thus saith the LORD; I remember thee, the kindness of thy youth, the love of thine espousals, when thou wentest after me in the wilderness, in a land that was not sown. |
| 3 Israel var hellig for Herren, det var hans førstegrøde, alle, som spiste af den, pådrog sig skyld, ulykke ramte dem, siger Herren. | 3 Israel was holiness unto the LORD, and the firstfruits of his increase: all that devour him shall offend; evil shall come upon them, saith the LORD. |
| 4 Hør Herrens ord, Jakobs hus, alle Israels slægter: | 4 Hear ye the word of the LORD, O house of Jacob, and all the families of the house of Israel: |
| 5 Dette siger Herren: Hvad ondt fandt jeres fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og fulgte tomme guder, så de endte i tomhed? | 5 Thus saith the LORD, What iniquity have your fathers found in me, that they are gone far from me, and have walked after vanity, and are become vain? |
| 6 De spurgte ikke: »Hvor er Herren, der førte os op fra Egypten og ledte os gennem ørkenen, et land med ødemarker og afgrunde, et land, der er tørt og mørkt, et land, hvor ingen færdes, og ingen mennesker bor?« | 6 Neither said they, Where is the LORD that brought us up out of the land of Egypt, that led us through the wilderness, through a land of deserts and of pits, through a land of drought, and of the shadow of death, through a land that no man passed through, and where no man dwelt? |
| 7 Jeg førte jer ind i frugthaven, så I kunne nyde dens overflod af frugt. Men da I kom ind i mit land, gjorde I det urent, I gjorde min arvelod afskyelig. | 7 And I brought you into a plentiful country, to eat the fruit thereof and the goodness thereof; but when ye entered, ye defiled my land, and made mine heritage an abomination. |
| 8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er Herren?« De lovkyndige kendte mig ikke, hyrderne brød med mig, profeterne profeterede ved Ba'al, de fulgte guder, der intet gavner. | 8 The priests said not, Where is the LORD? and they that handle the law knew me not: the pastors also transgressed against me, and the prophets prophesied by Baal, and walked after things that do not profit. |
| 9 Derfor rejser jeg stadig anklage mod jer siger Herren, rejser anklage mod jeres sønners sønner. | 9 Wherefore I will yet plead with you, saith the LORD, and with your children's children will I plead. |
| 10 Drag over til kittæernes øer, og se efter, send folk til Kedar, og giv nøje agt, undersøg, om noget lignende er sket. | 10 For pass over the isles of Chittim, and see; and send unto Kedar, and consider diligently, and see if there be such a thing. |
| 11 Skifter et hedningefolk sine guder ud? ? og de er ikke engang guder! Men mit folk har skiftet sin ære ud med noget, der intet gavner. | 11 Hath a nation changed their gods, which are yet no gods? but my people have changed their glory for that which doth not profit. |
| 12 Du skal gyse over det, himmel, du skal stivne af skræk og rædsel, siger Herren. | 12 Be astonished, O ye heavens, at this, and be horribly afraid, be ye very desolate, saith the LORD. |
| 13 To onde ting har mit folk gjort: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand. | 13 For my people have committed two evils; they have forsaken me the fountain of living waters, and hewed them out cisterns, broken cisterns, that can hold no water. |
| 14 Er Israel en træl, er han født som træl? Hvorfor er han blevet til bytte? | 14 Is Israel a servant? is he a homeborn slave? why is he spoiled? |
| 15 Ungløver brølede og knurrede mod ham; de lagde hans land øde, hans byer er brændt, og ingen bor der. | 15 The young lions roared upon him, and yelled, and they made his land waste: his cities are burned without inhabitant. |
| 16 Selv folk fra Nof og Takpankes knuste issen på dig. | 16 Also the children of Noph and Tahapanes have broken the crown of thy head. |
| 17 Mon ikke dette ramte dig, fordi du svigtede Herren din Gud, dengang han førte dig på vejen? | 17 Hast thou not procured this unto thyself, in that thou hast forsaken the LORD thy God, when he led thee by the way? |
| 18 Hvorfor går du til Egypten og drikker af Shihors vand? Hvorfor tager du til Assyrien og drikker af Eufrats vand? | 18 And now what hast thou to do in the way of Egypt, to drink the waters of Sihor? or what hast thou to do in the way of Assyria, to drink the waters of the river? |
| 19 Lad din ulykke tugte dig, lad din troløshed straffe dig; du skal indse, hvor ondt og bittert det er, at du svigtede Herren din Gud og ikke frygtede mig, siger Herren, Hærskarers Herre. | 19 Thine own wickedness shall correct thee, and thy backslidings shall reprove thee: know therefore and see that it is an evil thing and bitter, that thou hast forsaken the LORD thy God, and that my fear is not in thee, saith the Lord GOD of hosts. |
| 20 For længst har du brudt dit åg og sprængt dine lænker. Du sagde: »Jeg vil ikke være træl!« Men på alle høje bakker og under alle grønne træer lagde du dig og horede. | 20 For of old time I have broken thy yoke, and burst thy bands; and thou saidst, I will not transgress; when upon every high hill and under every green tree thou wanderest, playing the harlot. |
| 21 Jeg havde dog plantet dig som en vinranke, en ægte stikling. Hvor kunne du da forvandles til et vildskud, en uægte vinstok? | 21 Yet I had planted thee a noble vine, wholly a right seed: how then art thou turned into the degenerate plant of a strange vine unto me? |
| 22 Om du så vasker dig med sæbe og ødsler med lud, er du i mine øjne plettet af synd, siger Gud Herren. | 22 For though thou wash thee with nitre, and take thee much soap, yet thine iniquity is marked before me, saith the Lord GOD. |
| 23 Hvor kan du sige: »Jeg er ikke blevet uren, jeg fulgte ikke Ba'alerne!« Se på din færd i-dalen, erkend, hvad du gjorde, en letfodet kamelhoppe, der strejfer omkring, | 23 How canst thou say, I am not polluted, I have not gone after Baalim? see thy way in the valley, know what thou hast done: thou art a swift dromedary traversing her ways; |
| 24 et vildæsel, der hører hjemme i ørkenen og snapper efter vejret i brunst. Hvem kan holde hendes begær tilbage? De, der søger hende, bliver ikke trætte, de finder hende i hendes måned. | 24 A wild ass used to the wilderness, that snuffeth up the wind at her pleasure; in her occasion who can turn her away? all they that seek her will not weary themselves; in her month they shall find her. |
| 25 Skån din fod for slid , din hals for tørst! Men du svarer: »Jeg holder ikke op, jeg elsker de fremmede og vil følge dem.« | 25 Withhold thy foot from being unshod, and thy throat from thirst: but thou saidst, There is no hope: no; for I have loved strangers, and after them will I go. |
| 26 Som tyven bliver til skamme, når han gribes, skal Israel blive til skamme sammen med sine konger og stormænd, sine præster og profeter; | 26 As the thief is ashamed when he is found, so is the house of Israel ashamed; they, their kings, their princes, and their priests, and their prophets, |
| 27 de siger til træet: »Du er min far« og til stenen: »Du har født mig«; de har vendt ryggen til mig, ikke ansigtet. Når ulykken kommer, siger de: »Rejs dig, og frels os!« | 27 Saying to a stock, Thou art my father; and to a stone, Thou hast brought me forth: for they have turned their back unto me, and not their face: but in the time of their trouble they will say, Arise, and save us. |
| 28 Men hvor er de guder, du har lavet dig? Lad dem rejse sig og frelse dig, når ulykken kommer. For du har lige så mange guder, som du har byer, Juda. | 28 But where are thy gods that thou hast made thee? let them arise, if they can save thee in the time of thy trouble: for according to the number of thy cities are thy gods, O Judah. |
| 29 Hvorfor går I i rette med mig? I har jo alle brudt med mig, siger Herren. | 29 Wherefore will ye plead with me? ye all have transgressed against me, saith the LORD. |
| 30 Forgæves slog jeg jeres sønner, de tog ikke ved lære. Som løven dræber, fortærede jeres sværd profeterne. | 30 In vain have I smitten your children; they received no correction: your own sword hath devoured your prophets, like a destroying lion. |
| 31 Du slægt, mærk dig Herrens ord: Har jeg været en ørken for Israel eller et bælgmørkt land? Hvorfor siger mit folk: »Vi går vore egne veje og kommer ikke mere til dig.« | 31 O generation, see ye the word of the LORD. Have I been a wilderness unto Israel? a land of darkness? wherefore say my people, We are lords; we will come no more unto thee? |
| 32 Glemmer den unge pige sit smykke eller bruden sit bælte? Og dog har mit folk glemt mig i dage uden tal. | 32 Can a maid forget her ornaments, or a bride her attire? yet my people have forgotten me days without number. |
| 33 Hvor er du dygtig til at søge elskov; derfor har du også lært at handle ondt! | 33 Why trimmest thou thy way to seek love? therefore hast thou also taught the wicked ones thy ways. |
| 34 Selv på dine kappeflige er der blod fra uskyldige fattige, mennesker, du ikke har grebet i indbrud. Trods alt dette | 34 Also in thy skirts is found the blood of the souls of the poor innocents: I have not found it by secret search, but upon all these. |
| 35 siger du: »Jeg er uden skyld, hans vrede har vendt sig fra mig.« Men jeg bringer dig for retten, selv om du siger: »Jeg har ikke syndet.« | 35 Yet thou sayest, Because I am innocent, surely his anger shall turn from me. Behold, I will plead with thee, because thou sayest, I have not sinned. |
| 36 Hvor det falder dig let at vælge en anden vej ! Men også af Egypten får du skam, ligesom du fik skam af Assyrien. | 36 Why gaddest thou about so much to change thy way? thou also shalt be ashamed of Egypt, as thou wast ashamed of Assyria. |
| 37 Også derfra må du gå med hænderne over hovedet, for Herren har forkastet dem, du stolede på, dem år du ingen nytte af. | 37 Yea, thou shalt go forth from him, and thine hands upon thine head: for the LORD hath rejected thy confidences, and thou shalt not prosper in them. |