Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 19

1992

King James Version

1 Da sagde Job: 1 Then Job answered and said,
2 Hvor længe vil I plage mig og knuse mig med jeres ord? 2 How long will ye vex my soul, and break me in pieces with words?
3 Nu har I ti gange gjort mig til spot, I skammer jer ikke for at gøre mig uret. 3 These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed that ye make yourselves strange to me.
4 Har jeg virkelig fejlet, så bliver det min egen sag. 4 And be it indeed that I have erred, mine error remaineth with myself.
5 Hvis I virkelig kan hovere over mig og gå i rette med mig, så jeg bliver til spot, 5 If indeed ye will magnify yourselves against me, and plead against me my reproach:
6 skal I vide, at det er Gud, der krænker mig og kaster sit garn over mig. 6 Know now that God hath overthrown me, and hath compassed me with his net.
7 Jeg skriger: Vold! men får ikke svar. Jeg råber om hjælp, men der er ingen ret. 7 Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but there is no judgment.
8 Han spærrer min vej, så jeg ikke kan komme frem; han lægger mørke over mine stier. 8 He hath fenced up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths.
9 Han tager min ære fra mig og fjerner kronen fra mit hoved. 9 He hath stripped me of my glory, and taken the crown from my head.
10 Helt og holdent bryder han mig ned, så jeg må gå bort, mit håb rykker han op som et træ. 10 He hath destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope hath he removed like a tree.
11 Hans vrede flammer op imod mig, og han regner mig for sin fjende. 11 He hath also kindled his wrath against me, and he counteth me unto him as one of his enemies.
12 Alle hans krigerskarer rykker frem, de baner sig vej imod mig og belejrer mit telt. 12 His troops come together, and raise up their way against me, and encamp round about my tabernacle.
13 Mine brødre holder sig på afstand af mig, for dem, der kender mig, er jeg en fremmed. 13 He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily estranged from me.
14 Mine nærmeste og mine bekendte har forladt mig, de folk, jeg havde boende, har glemt mig. 14 My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me.
15 Mine trælkvinder regner mig for en fremmed, i deres øjne er jeg en udlænding. 15 They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an alien in their sight.
16 Kalder jeg på min tjener, svarer han ikke; det er mig, der må bønfalde ham. 16 I called my servant, and he gave me no answer; I entreated him with my mouth.
17 Min kone væmmes ved min ånde og mine brødre ved min stank. 17 My breath is strange to my wife, though I entreated for the children's sake of mine own body.
18 Selv børn foragter mig, når jeg rejser mig, snakker de om mig. 18 Yea, young children despised me; I arose, and they spake against me.
19 Alle mine nære venner afskyr mig, og de, jeg holder af, vender sig imod mig. 19 All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me.
20 Jeg er ikke andet end skind og ben, jeg er kun lige sluppet igennem med livet i behold. 20 My bone cleaveth to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth.
21 Vær barmhjertige, venner, vær barmhjertige! Guds hånd har jo ramt mig. 21 Have pity upon me, have pity upon me, O ye my friends; for the hand of God hath touched me.
22 Hvorfor forfølger I mig, ligesom Gud gør? Bliver I aldrig mætte af mit kød? 22 Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?
23 Gid mine ord dog var skrevet ned! Gid de var nedfældet på skrift, 23 Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book!
24 for evigt indridset i klippen, med en griffel af jern og med bly. 24 That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever!
25 Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. 25 For I know that my redeemer liveth, and that he shall stand at the latter day upon the earth:
26 Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; 26 And though after my skin worms destroy this body, yet in my flesh shall I see God:
27 ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel. 27 Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; though my reins be consumed within me.
28 Når I siger: "Vi vil forfølge ham, vi vil finde ondets rod hos ham," 28 But ye should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me?
29 så frygt I selv for sværdet, for den slags synder straffes med sværd. I må forstå, at der er en dom! 29 Be ye afraid of the sword: for wrath bringeth the punishments of the sword, that ye may know there is a judgment.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel