Jobs bog 31 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Jeg sluttede den pagt med mine øjne, at jeg ikke ville kaste dem på en jomfru; | 1 I made a covenant with mine eyes; why then should I think upon a maid? |
| 2 hvilken lod ville jeg ellers få fra Gud i det højeste, hvilken del fra den Almægtige i himlen? | 2 For what portion of God is there from above? and what inheritance of the Almighty from on high? |
| 3 Kommer ulykken ikke over forbryderne? Går de onde ikke deres skæbne i møde? | 3 Is not destruction to the wicked? and a strange punishment to the workers of iniquity? |
| 4 Ser Gud ikke min færden? Holder han ikke tal på alle mine skridt? | 4 Doth not he see my ways, and count all my steps? |
| 5 Har jeg faret med løgn? Har jeg hastet mod svig? | 5 If I have walked with vanity, or if my foot hath hasted to deceit; |
| 6 Gid Gud ville veje mig på retfærdigheds vægt, for så ville han erkende min uskyld. | 6 Let me be weighed in an even balance that God may know mine integrity. |
| 7 Trådte jeg ved siden af vejen, fulgte hjertet mine øjne, klæbede noget ved mine hænder, | 7 If my step hath turned out of the way, and mine heart walked after mine eyes, and if any blot hath cleaved to mine hands; |
| 8 så lad en anden fortære, hvad jeg har sået, lad mine planter blive rykket op med rode. | 8 Then let me sow, and let another eat; yea, let my offspring be rooted out. |
| 9 Lod jeg mig lokke af en anden mands kone, stod jeg på lur ved hans dør, | 9 If mine heart have been deceived by a woman, or if I have laid wait at my neighbour's door; |
| 10 så lad da en andenligge med min kone, lad andre bøje sig over hende. | 10 Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her. |
| 11 Det er jo en skændig handling, en synd, der burde straffes. | 11 For this is an heinous crime; yea, it is an iniquity to be punished by the judges. |
| 12 Det er jo en ild, der fortærer helt til undergangen, den rykker al min afgrøde op med rode. | 12 For it is a fire that consumeth to destruction, and would root out all mine increase. |
| 13 Har jeg vist foragt for min træls og min trælkvindes ret, når de rettede anklage mod mig? | 13 If I did despise the cause of my manservant or of my maidservant, when they contended with me; |
| 14 Hvad skulle jeg da gøre, når Gud rejser sig, hvad skulle jeg svare ham, når han holder forhør? | 14 What then shall I do when God riseth up? and when he visiteth, what shall I answer him? |
| 15 Han, som dannede mig i moders liv, dannede han ikke også de andre? Én og samme Gud ud har skabt os i moders liv. | 15 Did not he that made me in the womb make him? and did not one fashion us in the womb? |
| 16 Har jeg nægtet de svage, hvad de ønskede? Har jeg slukket Iyset i enkers øjne? | 16 If I have withheld the poor from their desire, or have caused the eyes of the widow to fail; |
| 17 Spiste jeg hver bid selv, så den faderløse ikke fik noget at spise? | 17 Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten thereof; |
| 18 Nej, fra min ungdom har jeg opfostret ham som en far, og fra moders liv har jeg vejledt ham. | 18 (For from my youth he was brought up with me, as with a father, and I have guided her from my mother's womb;) |
| 19 Hvis jeg har set en, der var ved at gå til grunde uden klæder, eller en fattig uden noget at hylle sig i, | 19 If I have seen any perish for want of clothing, or any poor without covering; |
| 20 hvis hans lænder ikke takkede mig for varmen af ulden fra mine lam, | 20 If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep; |
| 21 hvis jeg har løftet hånden mod en faderløs, når jeg så, at jeg fik medhold i porten, | 21 If I have lifted up my hand against the fatherless, when I saw my help in the gate: |
| 22 måtte da min skulder falde fra ryggen og min arm gå af led! | 22 Then let mine arm fall from my shoulder blade, and mine arm be broken from the bone. |
| 23 For så var rædslen kommet over mig som en ulykke fra Gud, og mod hans højhed kunne jeg ikke holde stand. | 23 For destruction from God was a terror to me, and by reason of his highness I could not endure. |
| 24 Har jeg gjort guld til min sikkerhed og sagt, at jeg satte min lid til rent guld? | 24 If I have made gold my hope, or have said to the fine gold, Thou art my confidence; |
| 25 Glædede jeg mig over, at min rigdom var stor, og at jeg havde skrabet så meget sammen? | 25 If I rejoiced because my wealth was great, and because mine hand had gotten much; |
| 26 Så jeg på solen, når den skinner, og på månen, når den vandrer i sin pragt, | 26 If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness; |
| 27 så jeg i det skjulte lod mig lokke til at sende den håndkys? | 27 And my heart hath been secretly enticed, or my mouth hath kissed my hand: |
| 28 Da havde det været en synd, der burde straffes, for så havde jeg fornægtet Gud i det høje. | 28 This also were an iniquity to be punished by the judge: for I should have denied the God that is above. |
| 29 Har jeg glædet mig over min fjendes ulykke, sprunget af fryd, når noget ondt ramte ham? | 29 If I rejoiced at the destruction of him that hated me, or lifted up myself when evil found him: |
| 30 Jeg har ikke ladet min mund synde og med en forbandelse ønsket nogens død. | 30 Neither have I suffered my mouth to sin by wishing a curse to his soul. |
| 31 Nej, mænd fra mit telt vil spørge: "Hvem er ikke blevet mættet af ham?" | 31 If the men of my tabernacle said not, Oh that we had of his flesh! we cannot be satisfied. |
| 32 Ingen fremmed måtte overnatte ude, min dør holdt jeg åben for vejfarende. | 32 The stranger did not lodge in the street: but I opened my doors to the traveller. |
| 33 Har jeg, ligesom andre, skjult mine overtrædelser og stukket min brøde i lommen | 33 If I covered my transgressions as Adam, by hiding mine iniquity in my bosom: |
| 34 af rædsel for folkemængden, af angst for mine slægtninges foragt, så jeg forholdt mig stille og ikke gik uden for en dør? | 34 Did I fear a great multitude, or did the contempt of families terrify me, that I kept silence, and went not out of the door? |
| 35 Gid nogen ville høre på mig! Her er mit indlæg med underskrift, nu må den Almægtige svare mig. Havde min modpart skrevet sin anklage, | 35 Oh that one would hear me! behold, my desire is, that the Almighty would answer me, and that mine adversary had written a book. |
| 36 bar jeg den gerne på skulderen eller lagde den om mig som en krans. | 36 Surely I would take it upon my shoulder, and bind it as a crown to me. |
| 37 For jeg kan aflægge regnskab for hvert skridt, som en fyrste kan jeg nærme mig ham. | 37 I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him. |
| 38 Hvis min jord skriger over mig, og alle dens plovfurer græder, | 38 If my land cry against me, or that the furrows likewise thereof complain; |
| 39 hvis jeg har fortæret dens grøde uden betaling og blæst på dens ejermænd, | 39 If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the owners thereof to lose their life: |
| 40 så lad der gro tidsler i stedet for hvede og ukrudt i stedet for byg. Det var afslutningen på Jobs tale. | 40 Let thistles grow instead of wheat, and cockle instead of barley. The words of Job are ended. |