Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 39

1992

King James Version

1 Jager du bytte til hunløven? Stiller du ungløvernes sult, 1 Wilt thou hunt the prey for the lion? or fill the appetite of the young lions,
2 når de kryber sammen i hulen eller ligger på lur i krattet? 2 When they couch in their dens, and abide in the covert to lie in wait?
3 Hvem skaffer ravnen dens føde, nar dens unger skriger til Gud og flakser omkring uden at finde føde? 3 Who provideth for the raven his food? when his young ones cry unto God, they wander for lack of meat.
4 Ved du, hvornår stenbukkene får unger, har du iagttaget hindene, når de får veer? 4 Knowest thou the time when the wild goats of the rock bring forth? or canst thou mark when the hinds do calve?
5 Har du tal på de måneder, de går drægtige, ved du, hvornår de skal føde? 5 Canst thou number the months that they fulfil? or knowest thou the time when they bring forth?
6 De krummer sig sammen og presser ungerne ud, de sætter deres kuld i verden. 6 They bow themselves, they bring forth their young ones, they cast out their sorrows.
7 Ungerne vokser sig store og stærke i det åbne land, de løber bort og vender ikke tilbage. 7 Their young ones are in good liking, they grow up with corn; they go forth, and return not unto them.
8 Hvem slap vildæslet fri, hvem løste steppeæslet af dets reb? 8 Who hath sent out the wild ass free? or who hath loosed the bands of the wild ass?
9 Jeg gjorde steppen til dets hjem, saltørkenen til dets bolig. 9 Whose house I have made the wilderness, and the barren land his dwellings.
10 Det ler ad den larmende by, det får ikke driverens råb at høre. 10 He scorneth the multitude of the city, neither regardeth he the crying of the driver.
11 Det gennemsøger-bjergene for græsgange og leder efter alt grønt.11 The range of the mountains is his pasture, and he searcheth after every green thing.
12 Har vildoksen lyst til at trælle for dig? Vil den tilbringe natten ved din krybbe? 12 Will the unicorn be willing to serve thee, or abide by thy crib?
13 Kan du tvinge den til plovfuren med reb? Vil den harve for dig i-dalene?13 Canst thou bind the unicorn with his band in the furrow? or will he harrow the valleys after thee?
14 Sætter du din lid til dens styrke? Kan du overlade den dit arbejde? 14 Wilt thou trust him, because his strength is great? or wilt thou leave thy labour to him?
15 Har du tillid til, at den kommer tilbage og samler dit korn på tærskepladsen? 15 Wilt thou believe him, that he will bring home thy seed, and gather it into thy barn?
16 Strudsens vinge vækker morskab, den har ikke svingfjer som stork og falk. 16 Gavest thou the goodly wings unto the peacocks? or wings and feathers unto the ostrich?
17 Den lader sine æg ligge på jorden og lader sandet holde dem varme; 17 Which leaveth her eggs in the earth, and warmeth them in dust,
18 den glemmer, at en fod kan træde på dem, og at vilde dyr kan knuse dem. 18 And forgetteth that the foot may crush them, or that the wild beast may break them.
19 Den er hård mod sine unger, som var de ikke dens egne. Dens anstrengelse var forgæves, men den er uden angst. 19 She is hardened against her young ones, as though they were not hers: her labour is in vain without fear;
20 For Gud har forholdt den visdom og ikke tildelt den indsigt. 20 Because God hath deprived her of wisdom, neither hath he imparted to her understanding.
21 Men jages den op, pisker den af sted, den ler ad hest og rytter. 21 What time she lifteth up herself on high, she scorneth the horse and his rider.
22 Har du givet hesten dens styrke og iklædt dens nakke en manke? 22 Hast thou given the horse strength? hast thou clothed his neck with thunder?
23 Kan du få den til at springe som græshoppen, når dens prægtige prusten spreder skræk? 23 Canst thou make him afraid as a grasshopper? the glory of his nostrils is terrible.
24 Den skraber lystigt i-dalbunden, med voldsomhed løber den ud i kampen.24 He paweth in the valley, and rejoiceth in his strength: he goeth on to meet the armed men.
25 Den ler ad rædsler og lader sig ikke skræmme, den vender ikke om for sværdet. 25 He mocketh at fear, and is not affrighted; neither turneth he back from the sword.
26 Over den rasler pilekoggeret, det blinker i spyd og krumsværd. 26 The quiver rattleth against him, the glittering spear and the shield.
27 Den farer hen over jorden, så det gungrer og hamrer, den holder sig ikke i ro ved hornets klang. 27 He swalloweth the ground with fierceness and rage: neither believeth he that it is the sound of the trumpet.
28 Når hornet lyder, vrinsker den, på lang afstand vejrer den krig, hærførernes brøl og kampråb. 28 He saith among the trumpets, Ha, ha; and he smelleth the battle afar off, the thunder of the captains, and the shouting.
29 Er det din indsigt, der får høgen til at svinge sig i vejret, spile vingerne ud og flyve mod syd? 29 Doth the hawk fly by thy wisdom, and stretch her wings toward the south?
30 Er det på din befaling, at gribben flyver højt og bygger sin rede højt oppe? 30 Doth the eagle mount up at thy command, and make her nest on high?
31 På klippen har den sin bolig, på fremspring og klippespidser. 31 She dwelleth and abideth on the rock, upon the crag of the rock, and the strong place.
32 Derfra søger den efter føde, dens øjne spejder vidt omkring. 32 From thence she seeketh the prey, and her eyes behold afar off.
33 Dens unger slubrer blod i sig, og hvor der er ådsler, dér er den. 33 Her young ones also suck up blood: and where the slain are, there is she.
34 Og Herren sagde til Job: 34 Moreover the LORD answered Job, and said,
35 Vil den, som klager over den Almægtige, føre sag mod ham? Den, som går i rette med Gud, må give svar. 35 Shall he that contendeth with the Almighty instruct him? he that reproveth God, let him answer it.
36 Job svarede Herren: 36 Then Job answered the LORD, and said,
37 Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig? Jeg lægger hånden på munden. 37 Behold, I am vile; what shall I answer thee? I will lay mine hand upon my mouth.
38 En gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen, to gange, jeg fortsætter ikke. 38 Once have I spoken; but I will not answer: yea, twice; but I will proceed no further.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel