Jobs bog 4 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Da sagde Elifaz fra Teman: | 1 Then Eliphaz the Temanite answered and said, |
| 2 Mister du modet, hvis man prøver at sige noget til dig? Men hvem kan holde ordene tilbage? | 2 If we assay to commune with thee, wilt thou be grieved? but who can withhold himself from speaking? |
| 3 Du har selv vejledt mange, du har styrket dem, der lod hænderne synke. \ | 3 Behold, thou hast instructed many, and thou hast strengthened the weak hands. |
| 4 Dine ord holdt den oppe, der snublede, og den, der gik i knæ, gav du styrke. | 4 Thy words have upholden him that was falling, and thou hast strengthened the feeble knees. |
| 5 Men nu kommer det over dig selv, og så mister du modet, nu rammer det dig, og så gribes du af rædsel! | 5 But now it is come upon thee, and thou faintest; it toucheth thee, and thou art troubled. |
| 6 Er det andet end dårskab med din gudsfrygt, dit håb og din retsindige adfærd? | 6 Is not this thy fear, thy confidence, thy hope, and the uprightness of thy ways? |
| 7 Tænk dig om! Hvem er gået uskyldig til grunde, hvor blev retskafne udslettet? | 7 Remember, I pray thee, who ever perished, being innocent? or where were the righteous cut off? |
| 8 Dette har jeg set: De, der pløjer med ondskab og sår ulykke, høster det selv. | 8 Even as I have seen, they that plow iniquity, and sow wickedness, reap the same. |
| 9 De går ti. grunde for Guds ånde, forsvinder for hans vredes pust. | 9 By the blast of God they perish, and by the breath of his nostrils are they consumed. |
| 10 Løven brøler, løveungerne hyler, ungløvernes tænder er slået ud; | 10 The roaring of the lion, and the voice of the fierce lion, and the teeth of the young lions, are broken. |
| 11 uden bytte omkommer løven, hunløvens unger spredes. | 11 The old lion perisheth for lack of prey, and the stout lion's whelps are scattered abroad. |
| 12 Et ord listede sig ind på mig, jeg opfangede den svage lyd | 12 Now a thing was secretly brought to me, and mine ear received a little thereof. |
| 13 i uro under nattesyner, nar mennesker ligger i dyb søvn. | 13 In thoughts from the visions of the night, when deep sleep falleth on men, |
| 14 Angst og rædsel kom over mig, hele min krop rystede af angst; | 14 Fear came upon me, and trembling, which made all my bones to shake. |
| 15 et pust for hen over mit ansigt, og hårene rejste sig på mit hoved. | 15 Then a spirit passed before my face; the hair of my flesh stood up: |
| 16 Så stod der en, som jeg ikke genkendte; en skikkelse stod for øjnene af mig, jeg hørte en sagte stemme: | 16 It stood still, but I could not discern the form thereof: an image was before mine eyes, there was silence, and I heard a voice, saying, |
| 17 Kan et menneske være mere retfærdigt end Gud? Kan en mand være renere end sin skaber? | 17 Shall mortal man be more just than God? shall a man be more pure than his maker? |
| 18 End ikke sine tjenere kan Gud stole på, selv hos englene finder han fejl; | 18 Behold, he put no trust in his servants; and his angels he charged with folly: |
| 19 så meget mere hos dem, der bor i huse af ler bygget på den bare jord. Dem kan man mase så let som møl, | 19 How much less in them that dwell in houses of clay, whose foundation is in the dust, which are crushed before the moth? |
| 20 inden aften ligger de knust; før nogen ænser det, er de gået til grunde for evigt. | 20 They are destroyed from morning to evening: they perish for ever without any regarding it. |
| 21 Deres teltreb rykkes op, de dør, og det uden visdom. | 21 Doth not their excellency which is in them go away? they die, even without wisdom. |