Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 41

1992

King James Version

1 Ingen er så dumdristig, at han tør tirre den, og hvor er han, der kan holde stand mod den? 1 None is so fierce that dare stir him up: who then is able to stand before me?
2 Hvem indlod sig i kamp med den og slap fra det? Ingen under hele himlen! 2 Who hath prevented me, that I should repay him? whatsoever is under the whole heaven is mine.
3 Jeg vil ikke tie om dens lemmer og om dens bygnings kræfter og ynde. 3 I will not conceal his parts, nor his power, nor his comely proportion.
4 Hvem har trukket den ydre klædning af den? Hvem er trængt gennem dens dobbelte brynje? 4 Who can discover the face of his garment? or who can come to him with his double bridle?
5 Hvem har åbnet dens ansigts døre? Dens tandrækker vækker skræk. 5 Who can open the doors of his face? his teeth are terrible round about.
6 Dens ryg er rækker af skjolde, lukket med segl af flint, 6 His scales are his pride, shut up together as with a close seal.
7 de sidder så tæt sammen, at der ikke kommer luft imellem dem. 7 One is so near to another, that no air can come between them.
8 De hænger tæt sammen, de er føjet ind i hinanden og kan ikke skilles ad. 8 They are joined one to another, they stick together, that they cannot be sundered.
9 Dens nysen fremkalder lys, dens øjne er som morgenrødens øjenvipper. 9 By his neesings a light doth shine, and his eyes are like the eyelids of the morning.
10 Der står flammer ud af gabet på den, gnisterne fyger fra den. 10 Out of his mouth go burning lamps, and sparks of fire leap out.
11 Der står røg ud af dens næsebor som fra en glohed gryde over ilden. 11 Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot or caldron.
12 Dens ånde får gløder til at blusse, flammer står ud af gabet på den. 12 His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth.
13 På dens nakke har styrken sin plads. Foran den hopper angsten. 13 In his neck remaineth strength, and sorrow is turned into joy before him.
14 Dens kødfulde bug er strammet, den sidder som støbt og giver sig ikke. 14 The flakes of his flesh are joined together: they are firm in themselves; they cannot be moved.
15 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kværnsten. 15 His heart is as firm as a stone; yea, as hard as a piece of the nether millstone.
16 Når den rejser sig, gribes selv guder af frygt, de er ude af sig selv af forfærdelse. 16 When he raiseth up himself, the mighty are afraid: by reason of breakings they purify themselves.
17 Angriberens sværd preller af såvel som spyd, kasteskyts og pilespidser. 17 The sword of him that layeth at him cannot hold: the spear, the dart, nor the habergeon.
19 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den.19 The arrow cannot make him flee: slingstones are turned with him into stubble.
18 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den.18 He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood.
20 Køllen regnes for halmstrå, den ler ad det svirrende krumsværd. 20 Darts are counted as stubble: he laugheth at the shaking of a spear.
21 Under bugen har den spidse takker, som en tærskeslæde trækker den spor i dyndet. 21 Sharp stones are under him: he spreadeth sharp pointed things upon the mire.
22 Den bringer havdybet i kog som en gryde, gør havet til en salvekedel. 22 He maketh the deep to boil like a pot: he maketh the sea like a pot of ointment.
23 Bag den er der en lysende sti, urdybet ligner gråt hår. 23 He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary.
24 Den har ikke sin lige på jorden, skabt som den er uden frygt. 24 Upon earth there is not his like, who is made without fear.
25 Den tør se på alt ophøjet, den er konge over alle stolte vilddyr. 25 He beholdeth all high things: he is a king over all the children of pride.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel