Jobs bog 6 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 But Job answered and said, |
| 2 Gid min kval kunne vejes og min elendighed lægges på vægten! | 2 Oh that my grief were thoroughly weighed, and my calamity laid in the balances together! |
| 3 For nu er den tungere end havets sand, derfor talte jeg tankeløst. | 3 For now it would be heavier than the sand of the sea: therefore my words are swallowed up. |
| 4 Den Almægtiges pile sidder i mig, mit indre drikker deres gift, Guds grusomheder tager opstilling mod mig. | 4 For the arrows of the Almighty are within me, the poison whereof drinketh up my spirit: the terrors of God do set themselves in array against me. |
| 5 Skriger vildæslet, når det har græs? Brøler oksen, når den har foder? | 5 Doth the wild ass bray when he hath grass? or loweth the ox over his fodder? |
| 6 Spiser man fersk mad uden salt? Smager udtræk af katost godt? | 6 Can that which is unsavoury be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egg? |
| 7 Jeg nægter at røre det, det er som fordærvet mad. | 7 The things that my soul refused to touch are as my sorrowful meat. |
| 8 Gid min bøn blev hørt og Gud ville opfylde mit håb! | 8 Oh that I might have my request; and that God would grant me the thing that I long for! |
| 9 Ville Gud blot knuse mig, løfte hånden og skære min livstråd over! | 9 Even that it would please God to destroy me; that he would let loose his hand, and cut me off! |
| 10 Det skulle altid være min trøst, . at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord, og trods ulidelig smerte ville jeg springe af glæde. | 10 Then should I yet have comfort; yea, I would harden myself in sorrow: let him not spare; for I have not concealed the words of the Holy One. |
| 11 Hvad er min styrke, at jeg skulle bevare håbet? Hvad har jeg at se frem til, at jeg skulle bevare tålmodigheden? | 11 What is my strength, that I should hope? and what is mine end, that I should prolong my life? |
| 12 Er jeg stærk som sten? Er min krop som bronze? | 12 Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brass? |
| 13 Nej, hos mig selv er der ingen hjælp, enhver udvej er spærret for mig. | 13 Is not my help in me? and is wisdom driven quite from me? |
| 14 Den, der nægter sin næste godhed, har også glemt frygten for den Almægtige. | 14 To him that is afflicted pity should be showed from his friend; but he forsaketh the fear of the Almighty. |
| 15 Og dog har mine brødre svigtet som en bæk, som et flodleje, der løber tør. | 15 My brethren have dealt deceitfully as a brook, and as the stream of brooks they pass away; |
| 16 Isen bliver til grumset vand, og sneen forsvinder i det; | 16 Which are blackish by reason of the ice, and wherein the snow is hid: |
| 17 i tørketiden stilner strømmen, i sommerheden forsvinder den helt. | 17 What time they wax warm, they vanish: when it is hot, they are consumed out of their place. |
| 18 Karavanerne må søge andre veje, de drager ud i ødemarken og går til grunde. | 18 The paths of their way are turned aside; they go to nothing, and perish. |
| 19 Karavaner fra Tema spejder efter vand, vejfarende fra Saba håber på det; | 19 The troops of Tema looked, the companies of Sheba waited for them. |
| 20 men deres forventninger gøres til skamme, når de kommer derhen, skuffes de. | 20 They were confounded because they had hoped; they came thither, and were ashamed. |
| 21 Ja, nu er I blevet til intet; I så rædslen og blev bange. | 21 For now ye are nothing; ye see my casting down, and are afraid. |
| 22 Har jeg nogen sinde sagt: "Giv mig det og det, betal for mig af jeres formue! | 22 Did I say, Bring unto me? or, Give a reward for me of your substance? |
| 23 Red mig fra fjender, befri mig for voldsmænd!" | 23 Or, Deliver me from the enemy's hand? or, Redeem me from the hand of the mighty? |
| 24 Belær mig, så tier jeg stille, forklar mig, hvor jeg har taget fejl! | 24 Teach me, and I will hold my tongue: and cause me to understand wherein I have erred. |
| 25 Oprigtige ord sårer ikke, men hvordan kan I irettesætte? | 25 How forcible are right words! but what doth your arguing reprove? |
| 26 Tænker I virkelig på at irettesætte mine ord? Er den fortvivledes ordda helt forgæves? | 26 Do ye imagine to reprove words, and the speeches of one that is desperate, which are as wind? |
| 27 I kaster lod om faderløse børn! I købslår om jeres venner! | 27 Yea, ye overwhelm the fatherless, and ye dig a pit for your friend. |
| 28 Så se dog på mig! Lyver jeg jer lige op i ansigtet? | 28 Now therefore be content, look upon me; for it is evident unto you if I lie. |
| 29 Tænk om igen, gør mig ikke uret! Tænk om igen, for retten er stadig på min side. | 29 Return, I pray you, let it not be iniquity; yea, return again, my righteousness is in it. |
| 30 Er der uret på min tunge? Kan min gane ikke fornemme, hvad der er til fordærv? | 30 Is there iniquity in my tongue? cannot my taste discern perverse things? |