Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 6

1992

King James Version

1 Da sagde Job: 1 But Job answered and said,
2 Gid min kval kunne vejes og min elendighed lægges på vægten! 2 Oh that my grief were thoroughly weighed, and my calamity laid in the balances together!
3 For nu er den tungere end havets sand, derfor talte jeg tankeløst. 3 For now it would be heavier than the sand of the sea: therefore my words are swallowed up.
4 Den Almægtiges pile sidder i mig, mit indre drikker deres gift, Guds grusomheder tager opstilling mod mig. 4 For the arrows of the Almighty are within me, the poison whereof drinketh up my spirit: the terrors of God do set themselves in array against me.
5 Skriger vildæslet, når det har græs? Brøler oksen, når den har foder? 5 Doth the wild ass bray when he hath grass? or loweth the ox over his fodder?
6 Spiser man fersk mad uden salt? Smager udtræk af katost godt? 6 Can that which is unsavoury be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egg?
7 Jeg nægter at røre det, det er som fordærvet mad. 7 The things that my soul refused to touch are as my sorrowful meat.
8 Gid min bøn blev hørt og Gud ville opfylde mit håb! 8 Oh that I might have my request; and that God would grant me the thing that I long for!
9 Ville Gud blot knuse mig, løfte hånden og skære min livstråd over! 9 Even that it would please God to destroy me; that he would let loose his hand, and cut me off!
10 Det skulle altid være min trøst, . at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord, og trods ulidelig smerte ville jeg springe af glæde. 10 Then should I yet have comfort; yea, I would harden myself in sorrow: let him not spare; for I have not concealed the words of the Holy One.
11 Hvad er min styrke, at jeg skulle bevare håbet? Hvad har jeg at se frem til, at jeg skulle bevare tålmodigheden? 11 What is my strength, that I should hope? and what is mine end, that I should prolong my life?
12 Er jeg stærk som sten? Er min krop som bronze? 12 Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brass?
13 Nej, hos mig selv er der ingen hjælp, enhver udvej er spærret for mig. 13 Is not my help in me? and is wisdom driven quite from me?
14 Den, der nægter sin næste godhed, har også glemt frygten for den Almægtige. 14 To him that is afflicted pity should be showed from his friend; but he forsaketh the fear of the Almighty.
15 Og dog har mine brødre svigtet som en bæk, som et flodleje, der løber tør. 15 My brethren have dealt deceitfully as a brook, and as the stream of brooks they pass away;
16 Isen bliver til grumset vand, og sneen forsvinder i det; 16 Which are blackish by reason of the ice, and wherein the snow is hid:
17 i tørketiden stilner strømmen, i sommerheden forsvinder den helt. 17 What time they wax warm, they vanish: when it is hot, they are consumed out of their place.
18 Karavanerne må søge andre veje, de drager ud i ødemarken og går til grunde. 18 The paths of their way are turned aside; they go to nothing, and perish.
19 Karavaner fra Tema spejder efter vand, vejfarende fra Saba håber på det; 19 The troops of Tema looked, the companies of Sheba waited for them.
20 men deres forventninger gøres til skamme, når de kommer derhen, skuffes de. 20 They were confounded because they had hoped; they came thither, and were ashamed.
21 Ja, nu er I blevet til intet; I så rædslen og blev bange. 21 For now ye are nothing; ye see my casting down, and are afraid.
22 Har jeg nogen sinde sagt: "Giv mig det og det, betal for mig af jeres formue! 22 Did I say, Bring unto me? or, Give a reward for me of your substance?
23 Red mig fra fjender, befri mig for voldsmænd!" 23 Or, Deliver me from the enemy's hand? or, Redeem me from the hand of the mighty?
24 Belær mig, så tier jeg stille, forklar mig, hvor jeg har taget fejl! 24 Teach me, and I will hold my tongue: and cause me to understand wherein I have erred.
25 Oprigtige ord sårer ikke, men hvordan kan I irettesætte? 25 How forcible are right words! but what doth your arguing reprove?
26 Tænker I virkelig på at irettesætte mine ord? Er den fortvivledes ordda helt forgæves? 26 Do ye imagine to reprove words, and the speeches of one that is desperate, which are as wind?
27 I kaster lod om faderløse børn! I købslår om jeres venner! 27 Yea, ye overwhelm the fatherless, and ye dig a pit for your friend.
28 Så se dog på mig! Lyver jeg jer lige op i ansigtet? 28 Now therefore be content, look upon me; for it is evident unto you if I lie.
29 Tænk om igen, gør mig ikke uret! Tænk om igen, for retten er stadig på min side. 29 Return, I pray you, let it not be iniquity; yea, return again, my righteousness is in it.
30 Er der uret på min tunge? Kan min gane ikke fornemme, hvad der er til fordærv? 30 Is there iniquity in my tongue? cannot my taste discern perverse things?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel