Jobs bog 7 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Er menneskets lod på jorden ikke hoveri, er hans liv ikke som daglejerens? | 1 Is there not an appointed time to man upon earth? are not his days also like the days of an hireling? |
| 2 Som trællen, der sukker efter skygge, som daglejeren, der venter på sin løn, | 2 As a servant earnestly desireth the shadow, and as an hireling looketh for the reward of his work: |
| 3 sådan er min lod blevet måneder i tomhed og min skæbne nætter i elendighed. | 3 So am I made to possess months of vanity, and wearisome nights are appointed to me. |
| 4 Så snart jeg har lagt mig, tænker jeg: "Hvornår kan jeg stå op?" Aftenen bliver lang, og til daggry plages jeg af uro. | 4 When I lie down, I say, When shall I arise, and the night be gone? and I am full of tossings to and fro unto the dawning of the day. |
| 5 Min krop er dækket af maddiker og skorper, min hud sprækker og væsker. | 5 My flesh is clothed with worms and clods of dust; my skin is broken, and become loathsome. |
| 6 Hurtigere end skyttelen farer mine dage af sted, de svinder hen uden håb. | 6 My days are swifter than a weaver's shuttle, and are spent without hope. |
| 7 Betænk, at mit liv er et pust, aldrig mere får jeg glæden at se. | 7 O remember that my life is wind: mine eye shall no more see good. |
| 8 Øjet, der ser mig, får mig ikke mere at se, retter du dit øje mod mig, er jeg der ikke. | 8 The eye of him that hath seen me shall see me no more: thine eyes are upon me, and I am not. |
| 9 Skyer spredes og forsvinder, den, der går ned i dødsriget, kommer ikke op igen. | 9 As the cloud is consumed and vanisheth away: so he that goeth down to the grave shall come up no more. |
| 10 Han kommer aldrig mere hjem; hvor han boede, ser man ham ikke mere. | 10 He shall return no more to his house, neither shall his place know him any more. |
| 11 Jeg vil ikke holde mine ord tilbage, jeg vil tale ud af mit forpinte sind, klage i min fortvivlelse. | 11 Therefore I will not refrain my mouth; I will speak in the anguish of my spirit; I will complain in the bitterness of my soul. |
| 12 Er jeg da havet eller dragen, siden du sætter vagt over mig? | 12 Am I a sea, or a whale, that thou settest a watch over me? |
| 13 Når jeg tænker: "Min seng skal give mig trøst, mit leje skal lette min klage," | 13 When I say, My bed shall comfort me, my couch shall ease my complaint; |
| 14 så forfærder du mig med drømme og overfalder mig med syneL | 14 Then thou scarest me with dreams, and terrifiest me through visions: |
| 15 Da ønsker jeg, at jeg var kvalt; hellere døden end disse lidelser! | 15 So that my soul chooseth strangling, and death rather than my life. |
| 16 Jeg kan ikke mere, jeg vil ikke blive ved at leve! Lad mig være, mit liv er tomhed! | 16 I loathe it; I would not live alway: let me alone; for my days are vanity. |
| 17 Hvad er et menneske, at du agter ham højt og retter din opmærksomhed mod ham, | 17 What is man, that thou shouldest magnify him? and that thou shouldest set thine heart upon him? |
| 18 når du hver morgen straffer ham og hvert øjeblik sender ham prøvelser? | 18 And that thou shouldest visit him every morning, and try him every moment? |
| 19 Hvornår vender du blikket fra mig og lader mig i fred, så jeg kan synke mit spyt? | 19 How long wilt thou not depart from me, nor let me alone till I swallow down my spittle? |
| 20 Hvis jeg har syndet, hvad kan det så gøre dig, du, som vogter mennesket? Hvorfor har du gjort mig til skydeskive, så jeg er blevet en byrde for mig selv? | 20 I have sinned; what shall I do unto thee, O thou preserver of men? why hast thou set me as a mark against thee, so that I am a burden to myself? |
| 21 Hvorfor tilgiver du ikke mine overtrædelser og fjerner min skyld? Snart ligger jeg under jorden, leder du efter mig, er jeg her ikke. | 21 And why dost thou not pardon my transgression, and take away mine iniquity? for now shall I sleep in the dust; and thou shalt seek me in the morning, but I shall not be. |