Johannesevangeliet 11 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 En mand der hed Lazarus, var syg. Han boede i landsbyen Betania sammen med sine søstre, Maria og Martha. | 1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, | 1 Now a certain man was sick, named Lazarus, of Bethany, the town of Mary and her sister Martha. |
| 2 Maria var den kvinde der senere hældte duftende olie ud over Jesus’ fødder og tørrede dem med sit hår. Det var hendes bror der var syg. | 2 hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. | 2 (It was that Mary which anointed the Lord with ointment, and wiped his feet with her hair, whose brother Lazarus was sick. ) |
| 3 Søstrene sendte besked til Jesus om at hans kære ven Lazarus var blevet syg. | 3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« | 3 Therefore his sisters sent unto him, saying, Lord, behold, he whom thou lovest is sick. |
| 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom ender ikke med døden. Den skal vise Guds magt og få folk til at forstå at hans søn er guddommelig. « | 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.« | 4 When Jesus heard that, he said, This sickness is not unto death, but for the glory of God, that the Son of God might be glorified thereby. |
| 5 Jesus holdt meget af både Martha, Maria og Lazarus, | 5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. | 5 Now Jesus loved Martha, and her sister, and Lazarus. |
| 6 men selvom han hørte at Lazarus var syg, blev han alligevel hvor han var. | 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; | 6 When he had heard therefore that he was sick, he abode two days still in the same place where he was. |
| 7 Først da der var gået to dage sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa. « | 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« | 7 Then after that saith he to his disciples, Let us go into Judaea again. |
| 8 »Vil du virkelig derhen igen, rabbi? Jøderne har jo lige forsøgt at stene dig?« | 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« | 8 His disciples say unto him, Master, the Jews of late sought to stone thee; and goest thou thither again? |
| 9 Jesus svarede: »Det nytter ikke noget at vente. Dagen har jo tolv timer, og den der går om dagen, snubler ikke, for han ser lyset her i verden. | 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. | 9 Jesus answered, Are there not twelve hours in the day? If any man walk in the day, he stumbleth not, because he seeth the light of this world. |
| 10 Den der går om natten, snubler fordi han ikke har noget lys i sig. « Jesus fortsatte: | 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.« | 10 But if a man walk in the night, he stumbleth, because there is no light in him. |
| 11 »Vores gode ven Lazarus sover, men jeg tager af sted for at vække ham. « | 11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« | 11 These things said he: and after that he saith unto them, Our friend Lazarus sleepeth; but I go, that I may awake him out of sleep. |
| 12 »Hvis han sover, skal han nok komme sig, « sagde disciplene. | 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« | 12 Then said his disciples, Lord, if he sleep, he shall do well. |
| 13 De troede Jesus kun havde talt om almindelig søvn, men det han mente, var at Lazarus var død. | 13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. | 13 Howbeit Jesus spake of his death: but they thought that he had spoken of taking of rest in sleep. |
| 14 Nu sagde Jesus det ligeud til dem: »Lazarus er død. | 14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. | 14 Then said Jesus unto them plainly, Lazarus is dead. |
| 15 På jeres vegne er jeg glad for at jeg ikke var der, for nu får I en anledning til at tro på mig. Lad os tage derhen. « | 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« | 15 And I am glad for your sakes that I was not there, to the intent ye may believe; nevertheless let us go unto him. |
| 16 Thomas, ham der også kaldes Tvillingen, sagde til de andre disciple: »Lad os tage med Jesus så vi kan blive slået ihjel sammen med ham. « | 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.« | 16 Then said Thomas, which is called Didymus, unto his fellowdisciples, Let us also go, that we may die with him. |
| 17 Da Jesus nåede frem, fik han at vide at Lazarus allerede havde ligget i graven i fire dage. | 17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. | 17 Then when Jesus came, he found that he had lain in the grave four days already. |
| 18 Betania ligger tæt på Jerusalem, omkring en halv times gang fra byen, | 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, | 18 Now Bethany was nigh unto Jerusalem, about fifteen furlongs off: |
| 19 og mange folk var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. | 19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. | 19 And many of the Jews came to Martha and Mary, to comfort them concerning their brother. |
| 20 Da Martha hørte at Jesus var på vej, gik hun ham i møde, men Maria blev siddende hjemme. | 20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. | 20 Then Martha, as soon as she heard that Jesus was coming, went and met him: but Mary sat still in the house. |
| 21 »Herre, hvis du bare havde været her, så var min bror ikke død, « sagde Martha til Jesus, | 21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. | 21 Then said Martha unto Jesus, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died. |
| 22 »men selv nu ved jeg at Gud vil give dig alt hvad du beder om. « | 22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« | 22 But I know, that even now, whatsoever thou wilt ask of God, God will give it thee. |
| 23 »Din bror vil stå op fra de døde, « sagde Jesus. | 23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« | 23 Jesus saith unto her, Thy brother shall rise again. |
| 24 »Ja, « svarede Martha, »jeg ved han vil genopstå når de døde står op igen på den sidste dag. « | 24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« | 24 Martha saith unto him, I know that he shall rise again in the resurrection at the last day. |
| 25 Jesus sagde: »Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, vil leve selvom han dør. | 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. | 25 Jesus said unto her, I am the resurrection, and the life: he that believeth in me, though he were dead, yet shall he live: |
| 26 Enhver der lever og tror på mig, vil aldrig nogensinde dø. Tror du på det?« spurgte han. | 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« | 26 And whosoever liveth and believeth in me shall never die. Believest thou this? |
| 27 »Ja, Herre, « svarede Martha. »Jeg tror at du er Messias, Guds søn, der er kommet til verden. « | 27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.« | 27 She saith unto him, Yea, Lord: I believe that thou art the Christ, the Son of God, which should come into the world. |
| 28 Derefter gik Martha tilbage, kaldte på sin søster Maria og hviskede til hende: »Rabbien er kommet. Han vil gerne tale med dig. « | 28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« | 28 And when she had so said, she went her way, and called Mary her sister secretly, saying, The Master is come, and calleth for thee. |
| 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks og gik ud til ham. | 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. | 29 As soon as she heard that, she arose quickly, and came unto him. |
| 30 Jesus var endnu ikke nået frem til landsbyen, men var stadig der hvor Martha havde mødt ham. | 30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. | 30 Now Jesus was not yet come into the town, but was in that place where Martha met him. |
| 31 De der var i huset sammen med Maria for at trøste hende, så at hun pludselig rejste sig og gik ud. De fulgte efter hende fordi de tænkte at hun gik ud til Lazarus’ grav for at græde. | 31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. | 31 The Jews then which were with her in the house, and comforted her, when they saw Mary, that she rose up hastily and went out, followed her, saying, She goeth unto the grave to weep there. |
| 32 MenMaria gik ud til Jesus, og da hun så ham, faldt hun på knæ ved hans fødder og sagde: »Herre, hvis du bare havde været her, så var min bror ikke død. « | 32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« | 32 Then when Mary was come where Jesus was, and saw him, she fell down at his feet, saying unto him, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died. |
| 33 Da Jesus så Maria græde og så hvordan alle de der var fulgt med hende, græd, blev han både oprørt og vred. | 33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør | 33 When Jesus therefore saw her weeping, and the Jews also weeping which came with her, he groaned in the spirit, and was troubled, |
| 34 »Hvor har I lagt ham?« spurgte han. »Kom og se, Herre, « svarede de. | 34 og sagde: »Hvor har I lagt ham.« »Herre, kom og se!« svarede de. | 34 And said, Where have ye laid him? They said unto him, Lord, come and see. |
| 35 Jesus begyndte at græde. | 35 Jesus brast i gråd. | 35 Jesus wept. |
| 36 »Se, hvor meget han holdt af Lazarus, « sagde folk omkring ham, | 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« | 36 Then said the Jews, Behold how he loved him! |
| 37 men andre sagde: »Når han fik en blind mand til at se, hvorfor kunne han så ikke have sørget for at Lazarus ikke var død?« | 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?« | 37 And some of them said, Could not this man, which opened the eyes of the blind, have caused that even this man should not have died? |
| 38 Jesus blev endnu mere oprørt da han kom ud til graven. Det var en klippehule med en sten foran indgangen. | 38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. | 38 Jesus therefore again groaning in himself cometh to the grave. It was a cave, and a stone lay upon it. |
| 39 »Fjern stenen, « sagde Jesus, men Martha sagde: »Min brors lig lugter allerede, han har været død i fire dage. « | 39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« | 39 Jesus said, Take ye away the stone. Martha, the sister of him that was dead, saith unto him, Lord, by this time he stinketh: for he hath been dead four days. |
| 40 Jesus sagde: »Har jeg ikke sagt at hvis du tror, så vil du få Guds kraft at se?« | 40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« | 40 Jesus saith unto her, Said I not unto thee, that, if thou wouldest believe, thou shouldest see the glory of God? |
| 41 Så fjernede de stenen, og Jesus vendte blikket op mod himlen og sagde: »Far, jeg takker dig fordi du har hørt mig. | 41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. | 41 Then they took away the stone from the place where the dead was laid. And Jesus lifted up his eyes, and said, Father, I thank thee that thou hast heard me. |
| 42 Det ved jeg du altid gør, men jeg sagde det for at alle der står her, kan tro på at du har sendt mig. « | 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« | 42 And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said it, that they may believe that thou hast sent me. |
| 43 Så råbte han højt: »Lazarus, kom ud!« | 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« | 43 And when he thus had spoken, he cried with a loud voice, Lazarus, come forth. |
| 44 Den døde mand kom ud med hænder og fødder viklet ind i stofstrimler og med et tørklæde hen over ansigtet. Jesus sagde til dem: »Hjælp ham fri og lad ham gå. « | 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« | 44 And he that was dead came forth, bound hand and foot with graveclothes: and his face was bound about with a napkin. Jesus saith unto them, Loose him, and let him go. |
| 45 Mange af dem der var kommet fra Jerusalem for at trøste Maria, begyndte nu at tro på Jesus, for de havde set hvad han havde gjort. | 45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. | 45 Then many of the Jews which came to Mary, and had seen the things which Jesus did, believed on him. |
| 46 Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte om det. | 46 Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. | 46 But some of them went their ways to the Pharisees, and told them what things Jesus had done. |
| 47 De ledende præster og farisæerne kaldte sammen til et rådsmøde for at finde ud af hvad de skulle gøre: »Den mand gør mange tegn. | 47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: »Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. | 47 Then gathered the chief priests and the Pharisees a council, and said, What do we? for this man doeth many miracles. |
| 48 Hvis vi lader ham fortsætte sådan, vil alle og enhver begynde at tro på ham, og så vil romerne komme og udslette både vores tempel og vores folk. « | 48 Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.« | 48 If we let him thus alone, all men will believe on him: and the Romans shall come and take away both our place and nation. |
| 49 Det år var Kajfas ypperstepræst, og han sagde til dem: »Forstår I overhovedet ingenting? | 49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ikke noget som helst. | 49 And one of them, named Caiaphas, being the high priest that same year, said unto them, Ye know nothing at all, |
| 50 Kan I ikke se det er bedre for jer at én mand dør for folket, end at hele folket bliver udslettet?« | 50 I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.« | 50 Nor consider that it is expedient for us, that one man should die for the people, and that the whole nation perish not. |
| 51 Det fandt Kajfas ikke på af sig selv. Fordi han var ypperstepræst, kunne Gud bruge ham som talerør og profet og få ham til at sige at Jesus skulle dø for folket. | 51 Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; | 51 And this spake he not of himself: but being high priest that year, he prophesied that Jesus should die for that nation; |
| 52 Jesus skulle ikke alene dø for det jødiske folk, men for at samle alle Guds børn, der var spredt rundt om i verden, i ét fællesskab. | 52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. | 52 And not for that nation only, but that also he should gather together in one the children of God that were scattered abroad. |
| 53 Den dag besluttede de jødiske ledere at han skulle slås ihjel. | 53 Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel. | 53 Then from that day forth they took counsel together for to put him to death. |
| 54 Derfor færdedes Jesus ikke længere åbenlyst blandt jøderne, men tog til byen Efraim, der ligger tæt på ørkenen. Der blev han sammen med sine disciple. | 54 Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; der blev han sammen med disciplene. | 54 Jesus therefore walked no more openly among the Jews; but went thence unto a country near to the wilderness, into a city called Ephraim, and there continued with his disciples. |
| 55 Jødernes påske nærmede sig, og fra landsbyerne rejste mange til Jerusalem for at rense sig i templet inden påskefesten. | 55 Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. | 55 And the Jews' passover was nigh at hand: and many went out of the country up to Jerusalem before the passover, to purify themselves. |
| 56 Folk ledte efter Jesus, og på tempelpladsen spurgte de hinanden: »Hvad tror I? Kommer han til festen?« | 56 De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: »Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?« | 56 Then sought they for Jesus, and spake among themselves, as they stood in the temple, What think ye, that he will not come to the feast? |
| 57 De ledende præster og farisæerne havde givet ordre om at man skulle anmelde det hvis man vidste hvor Jesus var, så de kunne få ham arresteret. | 57 Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet ordre til, at hvis nogen fik at vide, hvor Jesus var, skulle man melde det, så de kunne gribe ham. | 57 Now both the chief priests and the Pharisees had given a commandment, that, if any man knew where he were, he should show it, that they might take him. |