Johannesevangeliet 12 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Seks dage før påske kom Jesus tilbage til Betania, hvor Lazarus boede – det var den mand han havde gjort levende igen. | 1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. | 1 Then Jesus six days before the passover came to Bethany, where Lazarus was which had been dead, whom he raised from the dead. |
| 2 Jesus blev inviteret til middag; Martha sørgede for maden, og Lazarus var med ved bordet sammen med Jesus. | 2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. | 2 There they made him a supper; and Martha served: but Lazarus was one of them that sat at the table with him. |
| 3 Maria tog en flaske meget dyr parfume, lavet af ren nardusolie, og hældte den ud over Jesus’ fødder. Bagefter tørrede hun dem med sit hår, og duften fra olien bredte sig i hele huset. | 3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. | 3 Then took Mary a pound of ointment of spikenard, very costly, and anointed the feet of Jesus, and wiped his feet with her hair: and the house was filled with the odour of the ointment. |
| 4 Judas Iskariot, den discipel der senere skulle forråde Jesus, udbrød: | 4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: | 4 Then saith one of his disciples, Judas Iscariot, Simon's son, which should betray him, |
| 5 »Den parfume var en formue værd. Hvorfor blev den ikke solgt, så pengene kunne gå til de fattige?« | 5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« | 5 Why was not this ointment sold for three hundred pence, and given to the poor? |
| 6 Det sagde han ikke fordi han interesserede sig for de fattige, men fordi han stjal af kassen som han var sat til at bestyre. | 6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. | 6 This he said, not that he cared for the poor; but because he was a thief, and had the bag, and bare what was put therein. |
| 7 »Lad hende være i fred. Hun kan gemme resten til min begravelsesdag, « sagde Jesus. | 7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. | 7 Then said Jesus, Let her alone: against the day of my burying hath she kept this. |
| 8 »De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid. « | 8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.« | 8 For the poor always ye have with you; but me ye have not always. |
| 9 Da folk fandt ud af at Jesus var i Betania, tog mange derud. Det var ikke bare for at møde Jesus, men også for at se Lazarus, som Jesus havde gjort levende igen. | 9 Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. | 9 Much people of the Jews therefore knew that he was there: and they came not for Jesus' sake only, but that they might see Lazarus also, whom he had raised from the dead. |
| 10 Så besluttede de ledende præster at Lazarus også skulle slås ihjel. | 10 Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, | 10 But the chief priests consulted that they might put Lazarus also to death; |
| 11 Mange jøder gik nemlig over til at tro på Jesus på grund af det der var sket med Lazarus. | 11 for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. | 11 Because that by reason of him many of the Jews went away, and believed on Jesus. |
| 12 Næste dag hørte alle de der var kommet til påskefesten, at Jesus var på vej til Jerusalem. | 12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. | 12 On the next day much people that were come to the feast, when they heard that Jesus was coming to Jerusalem, |
| 13 De tog palmegrene i hænderne, gik ud for at møde ham og råbte: »Hosianna. Gud velsigne jødernes konge, han kommer i Herrens navn. « | 13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! | 13 Took branches of palm trees, and went forth to meet him, and cried, Hosanna: Blessed is the King of Israel that cometh in the name of the Lord. |
| 14 Jesus fandt et æselføl og satte sig op på det, sådan som der står i Skrifterne: | 14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: | 14 And Jesus, when he had found a young ass, sat thereon; as it is written, |
| 15 Vær ikke bange Jerusalem, se din konge kommer, han rider på et æselføl. | 15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. | 15 Fear not, daughter of Sion: behold, thy King cometh, sitting on an ass's colt. |
| 16 På det tidspunkt forstod disciplene ikke at det Jesus havde gjort, var en opfyldelse af profetien fra Skrifterne. Det blev de først klar over da han var blevet korsfæstet og hans guddommelighed var blevet synlig for dem. | 16 Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham. | 16 These things understood not his disciples at the first: but when Jesus was glorified, then remembered they that these things were written of him, and that they had done these things unto him. |
| 17 Der var mange mennesker der havde overværet at Jesus kaldte Lazarus ud af graven og gjorde ham levende igen. De fortalte vidt og bredt om det tegn de havde set, | 17 Skaren, som havde været med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og oprejste ham fra de døde, vidnede om det. | 17 The people therefore that was with him when he called Lazarus out of his grave, and raised him from the dead, bare record. |
| 18 og derfor var folkemængden taget ud for at møde Jesus. | 18 Det var også derfor, skaren var gået ham i møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette tegn. | 18 For this cause the people also met him, for that they heard that he had done this miracle. |
| 19 Så sagde farisæerne til hinanden: »Der kan I se, vi kan lige så godt give op. Hele verden er gået over på hans side. « | 19 Da sagde farisæerne til hinanden: »Her kan I se, det nytter ikke noget. Se bare, alverden løber efter ham.« | 19 The Pharisees therefore said among themselves, Perceive ye how ye prevail nothing? behold, the world is gone after him. |
| 20 Der var en gruppe grækere blandt dem som var kommet til Jerusalem for at deltage i påskefesten. | 20 Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. | 20 And there were certain Greeks among them that came up to worship at the feast: |
| 21 De gik hen til Filip, som var fra Betsaida i Galilæa, og sagde: »Vi vil gerne møde Jesus. « | 21 De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« | 21 The same came therefore to Philip, which was of Bethsaida of Galilee, and desired him, saying, Sir, we would see Jesus. |
| 22 Filip gik hen og sagde det til Andreas, og sammen gik de til Jesus. | 22 Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. | 22 Philip cometh and telleth Andrew: and again Andrew and Philip tell Jesus. |
| 23 »Ja, tiden er kommet, « svarede han. »Nu vil min guddommelighed blive tydelig for enhver. | 23 Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. | 23 And Jesus answered them, saying, The hour is come, that the Son of man should be glorified. |
| 24 Hør nu her: Hvis et hvedekorn ikke lægges i jorden og dør, bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, bliver det til mange hvedekorn. | 24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. | 24 Verily, verily, I say unto you, Except a corn of wheat fall into the ground and die, it abideth alone: but if it die, it bringeth forth much fruit. |
| 25 Den der elsker sit liv, vil miste det, og den der hader sit liv her i verden, sikrer sig evigt liv. | 25 Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. | 25 He that loveth his life shall lose it; and he that hateth his life in this world shall keep it unto life eternal. |
| 26 Den der vil være min tjener, må følge mig, for der hvor jeg er, skal min tjener også være. Min far vil belønne alle dem der følger mig. « | 26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. | 26 If any man serve me, let him follow me; and where I am, there shall also my servant be: if any man serve me, him will my Father honour. |
| 27 »Jeg er i oprør, for hvad skal jeg sige?« fortsatte han. »Skal jeg bede min far om at redde mig fra det der venter? Nej, det er netop på grund af det at jeg er her. | 27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. | 27 Now is my soul troubled; and what shall I say? Father, save me from this hour: but for this cause came I unto this hour. |
| 28 Far, vis nu din guddommelighed. « I det samme lød en stemme fra himlen: »Jeg har vist min guddommelighed, og jeg vil vise den igen. « | 28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« | 28 Father, glorify thy name. Then came there a voice from heaven, saying, I have both glorified it, and will glorify it again. |
| 29 Folk der stod omkring ham, hørte stemmen og sagde: »Det tordner. « Andre sagde: »Det var en engel der talte til ham. « | 29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« | 29 The people therefore, that stood by, and heard it, said that it thundered: others said, An angel spake to him. |
| 30 Så sagde Jesus: »Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres. | 30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. | 30 Jesus answered and said, This voice came not because of me, but for your sakes. |
| 31 Nu fældes der dom over verden, og verdens hersker skal sættes fra magten. | 31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. | 31 Now is the judgment of this world: now shall the prince of this world be cast out. |
| 32 Når jeg, Menneskesønnen, bliver løftet op fra jorden til himlen, vil jeg føre alle folk til mig. « | 32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« | 32 And I, if I be lifted up from the earth, will draw all men unto me. |
| 33 Med de ord fik han antydet hvordan han skulle dø. | 33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. | 33 This he said, signifying what death he should die. |
| 34 »Vi har lært af Skrifterne at Messias skal være her altid, « indvendte folk. »Hvordan kan du så sige at Menneskesønnen skal løftes op til himlen? Hvem er den Menneskesøn?« | 34 Skaren sagde da til ham: »Vi har lært af loven, at Kristus bliver til evig tid; hvordan kan du så sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?« | 34 The people answered him, We have heard out of the law that Christ abideth for ever: and how sayest thou, The Son of man must be lifted up? who is this Son of man? |
| 35 »Lyset er hos jer en kort tid endnu, « svarede Jesus. »Gå mens I stadig har det, så mørket ikke vinder over jer. Den der går i mørket, ved ikke hvor han går hen. | 35 Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. | 35 Then Jesus said unto them, Yet a little while is the light with you. Walk while ye have the light, lest darkness come upon you: for he that walketh in darkness knoweth not whither he goeth. |
| 36 Tro på lyset så længe det er hos jer, for så bliver I lysets børn. « Med de ord gik Jesus og forsvandt for dem. | 36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.« | 36 While ye have light, believe in the light, that ye may be the children of light. These things spake Jesus, and departed, and did hide himself from them. |
| 37 Selvom Jesus havde gjort alle sine tegn for øjnene af folk, troede de ikke på ham. | 37 Sådan talte Jesus, og han gik bort og forsvandt for dem. | 37 But though he had done so many miracles before them, yet they believed not on him: |
| 38 På den måde gik det Gud havde sagt, i opfyldelse. Hos profeten Esajas står der nemlig: Herre, hvem troede på det vi fortalte dem? Og hvem har set din styrke? | 38 Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, | 38 That the saying of Esaias the prophet might be fulfilled, which he spake, Lord, who hath believed our report? and to whom hath the arm of the Lord been revealed? |
| 39 Derfor var de ikke i stand til at tro. Esajas sagde også: | 39 for at det ord af profeten Esajas skulle gå i opfyldelse: Herre, hvem troede på det, de hørte af os? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? | 39 Therefore they could not believe, because that Esaias said again, |
| 40 Han har gjort deres øjne blinde og deres hjerter hårde, så deres øjne ingenting ser og deres hjerter ingenting forstår, så de ikke omvender sig og kan blive helbredt. | 40 Derfor kunne de ikke tro, for Esajas har også sagt: | 40 He hath blinded their eyes, and hardened their heart; that they should not see with their eyes, nor understand with their heart, and be converted, and I should heal them. |
| 41 Esajas talte her om Jesus. Han kunne sige sådan fordi han havde set Jesus’ guddommelighed. | 41 Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. | 41 These things said Esaias, when he saw his glory, and spake of him. |
| 42 På trods af Esajas’ forudsigelse begyndte mange at tro på Jesus, selv nogle af de jødiske ledere, men det talte de ikke højt om for at farisæerne ikke skulle udelukke dem fra synagogen. | 42 Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen. | 42 Nevertheless among the chief rulers also many believed on him; but because of the Pharisees they did not confess him, lest they should be put out of the synagogue: |
| 43 Det betød nemlig mere for dem at blive anerkendt af mennesker end af Gud. | 43 De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud. | 43 For they loved the praise of men more than the praise of God. |
| 44 Jesus sagde: »Den der tror på mig, tror i virkeligheden ikke på mig, men på ham der har sendt mig, | 44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. | 44 Jesus cried and said, He that believeth on me, believeth not on me, but on him that sent me. |
| 45 og den der ser mig, ser ham der har sendt mig. | 45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. | 45 And he that seeth me seeth him that sent me. |
| 46 Jeg er kommet ind i verden som et lys for at alle der tror på mig, ikke skal blive ved med at leve i mørke. | 46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. | 46 I am come a light into the world, that whosoever believeth on me should not abide in darkness. |
| 47 Hvis nogen hører hvad jeg siger, men ikke retter sig efter det, er det ikke mig der dømmer ham. Jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse den. | 47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. | 47 And if any man hear my words, and believe not, I judge him not: for I came not to judge the world, but to save the world. |
| 48 Den der forkaster mig og ikke tager imod mit budskab, har allerede mødt sin dommer. På den sidste dag vil han blive dømt af det jeg har sagt. | 48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. | 48 He that rejecteth me, and receiveth not my words, hath one that judgeth him: the word that I have spoken, the same shall judge him in the last day. |
| 49 Jeg har nemlig ikke sagt noget på egen hånd. Min far, der har sendt mig, har bestemt hvad jeg skulle sige, | 49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. | 49 For I have not spoken of myself; but the Father which sent me, he gave me a commandment, what I should say, and what I should speak. |
| 50 og jeg ved at det han bestemmer, giver evigt liv. Derfor siger jeg kun det min far har sagt jeg skal sige. « | 50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.« | 50 And I know that his commandment is life everlasting: whatsoever I speak therefore, even as the Father said unto me, so I speak. |