Johannesevangeliet 20 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Tidligt søndag morgen, den første dag i ugen, kom Maria Magdalene ud til graven mens det stadig var mørkt. Hun så at stenen foran graven var fjernet, | 1 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Ma-dalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. | 1 The first day of the week cometh Mary Magdalene early, when it was yet dark, unto the sepulchre, and seeth the stone taken away from the sepulchre. |
| 2 og løb hen til Peter og den discipel Jesus elskede. »De har flyttet Jesus, vores herre, fra graven, og vi ved ikke hvor de har lagt ham, « sagde hun. | 2 Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« | 2 Then she runneth, and cometh to Simon Peter, and to the other disciple, whom Jesus loved, and saith unto them, They have taken away the Lord out of the sepulchre, and we know not where they have laid him. |
| 3 Så tog Peter og den anden discipel ud til graven. | 3 Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. | 3 Peter therefore went forth, and that other disciple, and came to the sepulchre. |
| 4 De løb begge to, men den anden discipel var hurtigere end Peter og nåede først frem. | 4 De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; | 4 So they ran both together: and the other disciple did outrun Peter, and came first to the sepulchre. |
| 5 Han bukkede sig ned, kiggede ind i graven og fik øje på stofstrimlerne, der lå på jorden, men han gik ikke derind. | 5 han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. | 5 And he stooping down, and looking in, saw the linen clothes lying; yet went he not in. |
| 6 Lige bagefter kom Peter. Han gik ind i graven og så stofstrimlerne ligge på jorden. | 6 Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der | 6 Then cometh Simon Peter following him, and went into the sepulchre, and seeth the linen clothes lie, |
| 7 Han så også det stykke stof som Jesus havde haft over ansigtet. Det lå ikke sammen med resten, men var rullet sammen på et sted for sig selv. | 7 og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. | 7 And the napkin, that was about his head, not lying with the linen clothes, but wrapped together in a place by itself. |
| 8 Den anden discipel, ham der kom først, gik nu også ind i graven, og da han så at Jesus ikke var der, begyndte han at tro på at Jesus var stået op fra de døde. | 8 Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. | 8 Then went in also that other disciple, which came first to the sepulchre, and he saw, and believed. |
| 9 Indtil nu havde disciplene nemlig ikke forstået at Skrifterne forudsagde at Jesus ville genopstå. | 9 Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. | 9 For as yet they knew not the scripture, that he must rise again from the dead. |
| 10 Så gik de to disciple hjem, | 10 Disciplene gik så hjem igen. | 10 Then the disciples went away again unto their own home. |
| 11 men Maria Magdalene stod uden for graven og græd. Hun bøjede sig ned og kiggede ind i graven | 11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven | 11 But Mary stood without at the sepulchre weeping: and as she wept, she stooped down, and looked into the sepulchre, |
| 12 og så to engle klædt i hvidt sidde der hvor Jesus havde ligget, én ved hans hoved og én ved hans fødder. | 12 og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. | 12 And seeth two angels in white sitting, the one at the head, and the other at the feet, where the body of Jesus had lain. |
| 13 »Hvorfor græder du?« spurgte de. »Fordi de har fjernet min herre, « svarede hun, »og jeg ved ikke hvor de har gjort af ham. « | 13 De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du.« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« | 13 And they say unto her, Woman, why weepest thou? She saith unto them, Because they have taken away my Lord, and I know not where they have laid him. |
| 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun var ikke klar over at det var ham. | 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. | 14 And when she had thus said, she turned herself back, and saw Jesus standing, and knew not that it was Jesus. |
| 15 Jesus sagde til hende: »Hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun gik ud fra at det var gartneren, så hun sagde: »Hvis det er dig der har båret ham væk, så fortæl mig hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham. « | 15 Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter.« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« | 15 Jesus saith unto her, Woman, why weepest thou? whom seekest thou? She, supposing him to be the gardener, saith unto him, Sir, if thou have borne him hence, tell me where thou hast laid him, and I will take him away. |
| 16 »Maria!« sagde Jesus. Hun vendte sig mod ham og udbrød på hebraisk: »Rabbuni. « Det betyder ›min læremester‹. | 16 Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« ? det betyder Mester. | 16 Jesus saith unto her, Mary. She turned herself, and saith unto him, Rabboni; which is to say, Master. |
| 17 »Giv slip på mig, « sagde Jesus, »for jeg er på vej op til min far. Gå i stedet hen til mine disciple og sig til dem at jeg tager op til min far og jeres far, til min Gud og jeres Gud. « | 17 Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« | 17 Jesus saith unto her, Touch me not; for I am not yet ascended to my Father: but go to my brethren, and say unto them, I ascend unto my Father, and your Father; and to my God, and your God. |
| 18 Så gik Maria hen til disciplene og sagde: »Jeg har set vores herre. « Og hun fortalte dem alt hvad han havde sagt til hende. | 18 Maria Ma-dalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende. | 18 Mary Magdalene came and told the disciples that she had seen the Lord, and that he had spoken these things unto her. |
| 19 Samme aften mødtes disciplene. De havde låst dørene fordi de var bange for jøderne. Pludselig stod Jesus midt imellem dem og hilste på dem. | 19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« | 19 Then the same day at evening, being the first day of the week, when the doors were shut where the disciples were assembled for fear of the Jews, came Jesus and stood in the midst, and saith unto them, Peace be unto you. |
| 20 Så viste han dem sine hænder og såret i siden, og disciplene blev glade da de så at det var Jesus. | 20 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. | 20 And when he had so said, he showed unto them his hands and his side. Then were the disciples glad, when they saw the Lord. |
| 21 Jesus sagde: »Ligesom min far har sendt mig, sådan sender jeg nu også jer af sted med min velsignelse. « | 21 Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« | 21 Then said Jesus to them again, Peace be unto you: as my Father hath sent me, even so send I you. |
| 22 Så åndede han på dem og sagde: »Tag imod Helligånden. | 22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! | 22 And when he had said this, he breathed on them, and saith unto them, Receive ye the Holy Ghost: |
| 23 Hvis I tilgiver nogen deres synder, så tilgiver Gud dem også. Men hvis I nægter at tilgive dem, bliver de ikke tilgivet. « | 23 Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« | 23 Whose soever sins ye remit, they are remitted unto them; and whose soever sins ye retain, they are retained. |
| 24 Thomas – ham der blev kaldt Tvillingen, og som var en af de tolv disciple – havde ikke været sammen med dem da Jesus kom, | 24 Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. | 24 But Thomas, one of the twelve, called Didymus, was not with them when Jesus came. |
| 25 men de andre disciple fortalte at de havde set ham. »Det kan ikke passe, « svarede Thomas. »Jeg tror kun på det hvis jeg kan se hullerne i hans hænder og stikke min finger gennem dem, og hvis jeg kan stikke min hånd i såret på hans side. « | 25 De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.« | 25 The other disciples therefore said unto him, We have seen the Lord. But he said unto them, Except I shall see in his hands the print of the nails, and put my finger into the print of the nails, and thrust my hand into his side, I will not believe. |
| 26 En uge senere var disciplene igen sammen, og nu var Thomas der også. Dørene var låst da Jesus kom, og han stod midt imellem dem og hilste på dem. | 26 Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« | 26 And after eight days again his disciples were within, and Thomas with them: then came Jesus, the doors being shut, and stood in the midst, and said, Peace be unto you. |
| 27 Så vendte han sig mod Thomas og sagde: »Her er mine hænder, kom så med din finger. Og tag din hånd og stik den ind her i siden. Du skal ikke længere tvivle, du skal tro. « | 27 Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« | 27 Then saith he to Thomas, Reach hither thy finger, and behold my hands; and reach hither thy hand, and thrust it into my side: and be not faithless, but believing. |
| 28 »Du er min herre og min Gud, « udbrød Thomas. | 28 Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« | 28 And Thomas answered and said unto him, My Lord and my God. |
| 29 »Du tror fordi du har set mig, « sagde Jesus. »Gud velsigner dem der ikke ser og alligevel tror. « | 29 Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.« | 29 Jesus saith unto him, Thomas, because thou hast seen me, thou hast believed: blessed are they that have not seen, and yet have believed. |
| 30 Disciplene så Jesus gøre mange andre tegn, men dem er der ikke skrevet noget om her i bogen. | 30 Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. | 30 And many other signs truly did Jesus in the presence of his disciples, which are not written in this book: |
| 31 Den er skrevet for at I skal tro på at Jesus er Messias, Guds søn. I får evigt liv når I tror på ham. | 31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. | 31 But these are written, that ye might believe that Jesus is the Christ, the Son of God; and that believing ye might have life through his name. |