Johannesevangeliet 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Han elsker sin søn og har overladt alt til ham. | 1 Da nu Jesus fik at vide, at farisæerne havde hørt, at han vandt flere disciple og døbte flere end Johannes | 1 When therefore the Lord knew how the Pharisees had heard that Jesus made and baptized more disciples than John, |
| 2 Den der tror på sønnen, har evigt liv, mens den der afviser ham, ikke får det. Guds vrede hviler over ham. « | 2 ? det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte ? | 2 (Though Jesus himself baptized not, but his disciples,) |
| 3 Farisæerne havde hørt at Jesus fik flere tilhængere og døbte flere end Johannes. Da Jesus blev klar over det, forlod han Judæa. Det var ellers ikke ham selv, men hans disciple der døbte folk. Han vendte tilbage til Galilæa | 3 så forlod han Judæa og vendte tilbage til Galilæa. | 3 He left Judaea, and departed again into Galilee. |
| 4 og var nødt til at tage vejen gennem Samaria, | 4 Han måtte tage vejen igennem Samaria. | 4 And he must needs go through Samaria. |
| 5 hvor han kom forbi byen Sykar. Det var i nærheden af det landområde som Jakob engang havde givet til sin søn Josef, | 5 Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. | 5 Then cometh he to a city of Samaria, which is called Sychar, near to the parcel of ground that Jacob gave to his son Joseph. |
| 6 og her lå Jakobs brønd. Det var midt på dagen, og Jesus var træt efter den lange rejse, så han satte sig ned ved brønden. | 6 Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. | 6 Now Jacob's well was there. Jesus therefore, being wearied with his journey, sat thus on the well: and it was about the sixth hour. |
| 7 Der kom en samaritansk kvinde ud for at hente vand, og Jesus bad hende om noget at drikke. | 7 En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« | 7 There cometh a woman of Samaria to draw water: Jesus saith unto her, Give me to drink. |
| 8 Hans disciple var gået ind til byen for at købe mad. | 8 Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. | 8 (For his disciples were gone away unto the city to buy meat. ) |
| 9 Kvinden sagde: »Du er jøde, og jeg er en samaritansk kvinde. Hvordan kan du finde på at bede mig om noget at drikke?« Jøderne undgik samaritanerne for enhver pris. | 9 Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. | 9 Then saith the woman of Samaria unto him, How is it that thou, being a Jew, askest drink of me, which am a woman of Samaria? for the Jews have no dealings with the Samaritans. |
| 10 Jesus svarede: »Hvis du vidste hvad Gud giver, og hvem det er der siger: ›Giv mig noget at drikke‹, så ville det være omvendt. Du ville bede mig om noget at drikke, og jeg ville give dig kildevand. « | 10 Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« | 10 Jesus answered and said unto her, If thou knewest the gift of God, and who it is that saith to thee, Give me to drink; thou wouldest have asked of him, and he would have given thee living water. |
| 11 »Herre, « sagde kvinden, »du har ingen spand, og brønden er dyb. Hvor vil du få vandet fra? | 11 Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? | 11 The woman saith unto him, Sir, thou hast nothing to draw with, and the well is deep: from whence then hast thou that living water? |
| 12 Tror du da at du er større end vores stamfar Jakob? Det var ham der gav os brønden, og både han, hans sønner og hans kvæg har drukket vand fra den. « | 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« | 12 Art thou greater than our father Jacob, which gave us the well, and drank thereof himself, and his children, and his cattle? |
| 13 »Alle der drikker af vand fra brønden, bliver tørstige igen, « svarede Jesus. | 13 Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. | 13 Jesus answered and said unto her, Whosoever drinketh of this water shall thirst again: |
| 14 »Men den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham så han får evigt liv. « | 14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« | 14 But whosoever drinketh of the water that I shall give him shall never thirst; but the water that I shall give him shall be in him a well of water springing up into everlasting life. |
| 15 »Herre, giv mig noget af det vand, « sagde kvinden, »så jeg ikke bliver tørstig mere og ikke er nødt til at gå herud efter vand. « | 15 Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« | 15 The woman saith unto him, Sir, give me this water, that I thirst not, neither come hither to draw. |
| 16 Jesus sagde:»Gå hjem og hent din mand, og tag ham med herud. « | 16 Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« | 16 Jesus saith unto her, Go, call thy husband, and come hither. |
| 17 »Jeg har ikke nogen mand, « svarede kvinden, og Jesus sagde: »Det er rigtigt at du ikke har en mand. | 17 Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; | 17 The woman answered and said, I have no husband. Jesus said unto her, Thou hast well said, I have no husband: |
| 18 Du har haft hele fem mænd, og ham du har nu, er ikke din mand, så det har du ret i. « | 18 for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« | 18 For thou hast had five husbands; and he whom thou now hast is not thy husband: in that saidst thou truly. |
| 19 »Herre, « sagde hun, »du må være profet. | 19 Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. | 19 The woman saith unto him, Sir, I perceive that thou art a prophet. |
| 20 Vores forfædre bad til Gud her på bjerget, men I jøder siger at man skal tilbede Gud i Jerusalem. « | 20 Vore fædre har tilbedt Gud på dette-bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« | 20 Our fathers worshipped in this mountain; and ye say, that in Jerusalem is the place where men ought to worship. |
| 21 »Tro mig, « sagde Jesus til kvinden, »den tid kommer hvor man hverken skal tilbede Gud her eller i Jerusalem. | 21 Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette-bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. | 21 Jesus saith unto her, Woman, believe me, the hour cometh, when ye shall neither in this mountain, nor yet at Jerusalem, worship the Father. |
| 22 I ved ikke hvad det er I tilbeder, men det gør vi jøder, for frelsen begynder hos os. | 22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. | 22 Ye worship ye know not what: we know what we worship: for salvation is of the Jews. |
| 23 Den tid kommer, ja, den er allerede begyndt, hvor Gud skal tilbedes i ånd og sandhed. Det betyder at den åndelige tilbedelse er den rigtige måde at dyrke Gud på. Det er den slags tilbedere vores far gerne vil have. | 23 Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. | 23 But the hour cometh, and now is, when the true worshippers shall worship the Father in spirit and in truth: for the Father seeketh such to worship him. |
| 24 Gud er ånd, og derfor skal de der tilbeder ham, gøre det i ånd og sandhed. « | 24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« | 24 God is a Spirit: and they that worship him must worship him in spirit and in truth. |
| 25 Kvinden sagde til ham: »Jeg ved at Messias skal komme, og når han gør det, vil han fortælle os alt, « – hun talte om Kristus. | 25 Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« ? det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« | 25 The woman saith unto him, I know that Messias cometh, which is called Christ: when he is come, he will tell us all things. |
| 26 Jesus svarede hende: »Det er mig; ham du står og taler med. « | 26 Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.« | 26 Jesus saith unto her, I that speak unto thee am he. |
| 27 I det samme kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over at han talte med en kvinde. Men ingen sagde noget, hverken: »Hvad vil du hende?« eller »Hvorfor taler du med den kvinde?« | 27 Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. | 27 And upon this came his disciples, and marvelled that he talked with the woman: yet no man said, What seekest thou? or, Why talkest thou with her? |
| 28 Kvinden lod sin vandkrukke stå og gik ind i byen og sagde til folk: | 28 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: | 28 The woman then left her waterpot, and went her way into the city, and saith to the men, |
| 29 »Kom og mød en mand der har fortalt mig alt om mit liv. Gad vide om det ikke er Messias?« | 29 »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?« | 29 Come, see a man, which told me all things that ever I did: is not this the Christ? |
| 30 Så gik folk ud for at møde ham. | 30 De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham. | 30 Then they went out of the city, and came unto him. |
| 31 I mellemtiden opfordrede disciplene Jesus til at spise, | 31 I mellemtiden sagde disciplene til ham: »Rabbi, kom og spis!« | 31 In the mean while his disciples prayed him, saying, Master, eat. |
| 32 men han sagde: »Jeg lever af noget I ikke kender til. « | 32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til.« | 32 But he said unto them, I have meat to eat that ye know not of. |
| 33 Det fik dem til at sige til hinanden: »Er der mon nogen der har givet ham noget at spise?« | 33 Da sagde disciplene til hinanden: »Mon nogen har givet ham noget at spise?« | 33 Therefore said the disciples one to another, Hath any man brought him ought to eat? |
| 34 Jesus sagde: »Det jeg lever af, er at gøre det Gud vil have, og han har sendt mig for at jeg skal gøre hans arbejde færdigt. « Han fortsatte: | 34 Jesus sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk. | 34 Jesus saith unto them, My meat is to do the will of him that sent me, and to finish his work. |
| 35 »I siger ganske vist at der stadigvæk er fire måneder til høsten, men hør hvad jeg siger: Kig op og se ud over markerne. De er gyldne og klar til at blive høstet. | 35 Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk.jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst. | 35 Say not ye, There are yet four months, and then cometh harvest? behold, I say unto you, Lift up your eyes, and look on the fields; for they are white already to harvest. |
| 36 Den der høster, får sin belønning, for han høster det evige liv. Den der sår, og den der høster, kan være glade på samme tid. | 36 Den, der høster, får allerede nu sin løn og samler afgrøde til evigt liv, så at den, der sår, og den, der høster, kan glæde sig sammen. | 36 And he that reapeth receiveth wages, and gathereth fruit unto life eternal: that both he that soweth and he that reapeth may rejoice together. |
| 37 Det er sandt når man siger: ›Den ene sår, og den anden høster. ‹ | 37 For her gælder det ord: 'Én sår, og en anden høster.' | 37 And herein is that saying true, One soweth, and another reapeth. |
| 38 Jeg sender jer ud for at høste det I ikke selv har sået. Andre har allerede slidt for jer, og I skal fortsætte deres arbejde. « | 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.« | 38 I sent you to reap that whereon ye bestowed no labour: other men laboured, and ye are entered into their labours. |
| 39 Mange af samaritanerne i byen begyndte at tro på ham på grund af det kvinden havde sagt: ›Han har fortalt mig alt om mit liv. ‹ | 39 Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort.« | 39 And many of the Samaritans of that city believed on him for the saying of the woman, which testified, He told me all that ever I did. |
| 40 Da samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive, og han blev der i to dage. | 40 Da nu samaritanerne kom ud til ham, bad de ham om at blive hos dem. Han blev der i to dage, | 40 So when the Samaritans were come unto him, they besought him that he would tarry with them: and he abode there two days. |
| 41 Mange flere begyndte at tro på Jesus på grund af det han sagde. | 41 og på grund af hans ord kom mange flere til tro. | 41 And many more believed because of his own word; |
| 42 »Nu er det ikke bare din historie der får os til at tro, « sagde de til kvinden. »Nu tror vi fordi vi selv har hørt ham og ved at han virkelig er verdens frelser. « | 42 Og til kvinden sagde de: »Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.« | 42 And said unto the woman, Now we believe, not because of thy saying: for we have heard him ourselves, and know that this is indeed the Christ, the Saviour of the world. |
| 43 To dage efter tog Jesus videre til Galilæa | 43 Da de to dage var gået, drog Jesus videre til Galilæa. | 43 Now after two days he departed thence, and went into Galilee. |
| 44 selvom han tidligere havde sagt at en profet aldrig bliver respekteret der hvor han kommer fra. | 44 Han havde selv vidnet, at en profet ikke er agtet i sit fædreland. | 44 For Jesus himself testified, that a prophet hath no honour in his own country. |
| 45 Men da han kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde også været med til påskefesten i Jerusalem og set alt det Jesus havde gjort der. | 45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne godt imod ham, for de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem under festen; de havde jo selv været der ved festen. | 45 Then when he was come into Galilee, the Galilaeans received him, having seen all the things that he did at Jerusalem at the feast: for they also went unto the feast. |
| 46 Mens han rejste gennem Galilæa, kom han igen til Kana, hvor han havde forvandlet vandet til vin. En højtstående embedsmand fra Kapernaum havde en søn der lå syg, | 46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. | 46 So Jesus came again into Cana of Galilee, where he made the water wine. And there was a certain nobleman, whose son was sick at Capernaum. |
| 47 og da han hørte at Jesus var kommet, tog han hen til ham og bad ham: »Kom med ned til Kapernaum og gør min søn rask, han er ved at dø. « | 47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. | 47 When he heard that Jesus was come out of Judaea into Galilee, he went unto him, and besought him that he would come down, and heal his son: for he was at the point of death. |
| 48 Men Jesus sagde: »I tror kun hvis I får tegn og mirakler at se. « | 48 Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« | 48 Then said Jesus unto him, Except ye see signs and wonders, ye will not believe. |
| 49 Embedsmanden udbrød: »Herre, kom nu med mig før min søn dør. « | 49 Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« | 49 The nobleman saith unto him, Sir, come down ere my child die. |
| 50 »Gå bare hjem, din søn lever, « sagde Jesus til ham. Manden troede på hvad Jesus sagde, og tog hjem, | 50 Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; | 50 Jesus saith unto him, Go thy way; thy son liveth. And the man believed the word that Jesus had spoken unto him, and he went his way. |
| 51 og allerede på vejen kom hans slaver ham i møde og fortalte at drengen var blevet rask. | 51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. | 51 And as he was now going down, his servants met him, and told him, saying, Thy son liveth. |
| 52 Han spurgte dem hvornår han var begyndt at få det bedre, og de sagde: »Feberen faldt ved et tiden. « | 52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« | 52 Then inquired he of them the hour when he began to amend. And they said unto him, Yesterday at the seventh hour the fever left him. |
| 53 Så forstod han at det var sket netop på det tidspunkt hvor Jesus havde sagt: »Din søn lever. « Det fik ham selv og alle i hans hus til at tro. | 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro. | 53 So the father knew that it was at the same hour, in the which Jesus said unto him, Thy son liveth: and himself believed, and his whole house. |
| 54 Det var anden gang Jesus gjorde et tegn, og han gjorde det da han var kommet tilbage til Galilæa. | 54 Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa. | 54 This is again the second miracle that Jesus did, when he was come out of Judaea into Galilee. |