Johannesevangeliet 6 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så tog Jesus til Galilæa og sejlede over på den anden side af Genesaret Sø, der også bliver kaldt Tiberiassøen. | 1 Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. | 1 After these things Jesus went over the sea of Galilee, which is the sea of Tiberias. |
| 2 Mange mennesker fulgte efter ham fordi de så de tegn han gjorde når han helbredte de syge. | 2 En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. | 2 And a great multitude followed him, because they saw his miracles which he did on them that were diseased. |
| 3 Jesus gik op på et bjerg og satte sig der sammen med sine disciple. | 3 Men Jesus gik op på-bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. | 3 And Jesus went up into a mountain, and there he sat with his disciples. |
| 4 Det var kort tid før jødernes påskefest. | 4 Påsken, jødernes fest, var nær. | 4 And the passover, a feast of the Jews, was nigh. |
| 5 Jesus løftede blikket og så det hav af mennesker der var på vej op mod ham, og sagde til Filip: »Hvor kan vi købe brød nok så alle de mennesker kan få noget at spise?« | 5 Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« | 5 When Jesus then lifted up his eyes, and saw a great company come unto him, he saith unto Philip, Whence shall we buy bread, that these may eat? |
| 6 Han vidste godt selv hvad han ville gøre, så han spurgte i virkeligheden for at sætte Filip på en prøve. | 6 Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. | 6 And this he said to prove him: for he himself knew what he would do. |
| 7 »Selvom vi så købte brød for en hel årsløn, ville det ikke være nok til at folk fik så meget som en lille bid hver, « svarede Filip. | 7 Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« | 7 Philip answered him, Two hundred pennyworth of bread is not sufficient for them, that every one of them may take a little. |
| 8 Andreas, der var Simon Peters bror og en af Jesus’ disciple, sagde: | 8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: | 8 One of his disciples, Andrew, Simon Peter's brother, saith unto him, |
| 9 »Her står der et barn med fem brød og to fisk, men det er jo langt fra nok til så mange. « | 9 »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« | 9 There is a lad here, which hath five barley loaves, and two small fishes: but what are they among so many? |
| 10 Jesus sagde: »Sørg for at alle sætter sig ned. « På stedet var der græs over det hele, og de omkring fem tusind mand satte sig. | 10 Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. | 10 And Jesus said, Make the men sit down. Now there was much grass in the place. So the men sat down, in number about five thousand. |
| 11 Så tog Jesus brødene, bad en takke bøn og delte dem ud. Bagefter gjorde han det samme med fiskene, og alle fik hvad de kunne spise. | 11 Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. | 11 And Jesus took the loaves; and when he had given thanks, he distributed to the disciples, and the disciples to them that were set down; and likewise of the fishes as much as they would. |
| 12 Da de var blevet mætte, sagde han til disciplene: »I skal samle resterne sammen så der ikke går noget til spilde. « | 12 Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« | 12 When they were filled, he said unto his disciples, Gather up the fragments that remain, that nothing be lost. |
| 13 Det gjorde de og fyldte tolv kurve med brødstykker; så meget var der tilovers af de fem brød. | 13 Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. | 13 Therefore they gathered them together, and filled twelve baskets with the fragments of the five barley loaves, which remained over and above unto them that had eaten. |
| 14 Folk forstod at Jesus havde vist dem et tegn, og de sagde til hinanden: »Han er den profet vi har ventet på. « | 14 Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« | 14 Then those men, when they had seen the miracle that Jesus did, said, This is of a truth that prophet that should come into the world. |
| 15 Det fik Jesus til at indse at de havde tænkt sig at tvinge ham til at blive deres konge, og han gik længere op ad bjerget for at undgå dem. | 15 Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til-bjerget, helt alene. | 15 When Jesus therefore perceived that they would come and take him by force, to make him a king, he departed again into a mountain himself alone. |
| 16 Samme aften gik hans disciple ned til søen | 16 Da det var blevet aften, gik hans disciple ned til søen | 16 And when even was now come, his disciples went down unto the sea, |
| 17 og steg om bord i en båd for at sejle til Kapernaum på den modsatte bred. Mørket faldt på, og Jesus var endnu ikke kommet ned til dem. | 17 og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. | 17 And entered into a ship, and went over the sea toward Capernaum. And it was now dark, and Jesus was not come to them. |
| 18 Det trak op til storm, og bølgerne blev høje. | 18 Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. | 18 And the sea arose by reason of a great wind that blew. |
| 19 Da de havde roet fem-seks kilometer, fik de øje på Jesus, der kom gående på vandet og nærmede sig båden. De blev forskrækkede, | 19 Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. | 19 So when they had rowed about five and twenty or thirty furlongs, they see Jesus walking on the sea, and drawing nigh unto the ship: and they were afraid. |
| 20 men han sagde til dem: »I skal ikke være bange, det er mig. « | 20 Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« | 20 But he saith unto them, It is I; be not afraid. |
| 21 Så fik de ham om bord, og i løbet af ingen tid var båden i Kapernaum. | 21 Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til. | 21 Then they willingly received him into the ship: and immediately the ship was at the land whither they went. |
| 22 Folk på den anden side af søen vidste at der kun havde været én båd, og at Jesus ikke var taget med den, for de havde set disciplene tage af sted alene. | 22 Næste dag indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene. | 22 The day following, when the people which stood on the other side of the sea saw that there was none other boat there, save that one whereinto his disciples were entered, and that Jesus went not with his disciples into the boat, but that his disciples were gone away alone; |
| 23 Næste dag kom der et par både fra Tiberias og lagde til land i nærheden af det sted hvor Jesus havde bedt takkebønnen, og hvor de havde spist brødet. | 23 Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket. | 23 (Howbeit there came other boats from Tiberias nigh unto the place where they did eat bread, after that the Lord had given thanks:) |
| 24 Da folk opdagede at hverken Jesus eller disciplene længere var der, gik de om bord i bådene og tog til Kapernaum for at lede efter ham. | 24 Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. | 24 When the people therefore saw that Jesus was not there, neither his disciples, they also took shipping, and came to Capernaum, seeking for Jesus. |
| 25 Da de kom derover, fandt de ham og spurgte: »Hvornår er du kommet hertil, rabbi?« | 25 Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« | 25 And when they had found him on the other side of the sea, they said unto him, Rabbi, when camest thou hither? |
| 26 »Hør her, « svarede Jesus. »I opsøger mig ikke fordi I forstod de tegn I så, men bare fordi I fik brød og blev mætte. | 26 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. | 26 Jesus answered them and said, Verily, verily, I say unto you, Ye seek me, not because ye saw the miracles, but because ye did eat of the loaves, and were filled. |
| 27 I skal ikke bruge kræfter på det brød der forsvinder, men på det der bliver ved at være der, og som fører til evigt liv. Det vil jeg, Menneskesønnen, give jer, for det har Gud udvalgt mig til. « | 27 Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« | 27 Labour not for the meat which perisheth, but for that meat which endureth unto everlasting life, which the Son of man shall give unto you: for him hath God the Father sealed. |
| 28 »Hvad vil Gud have at vi skal gøre?« spurgte de. | 28 Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger.« | 28 Then said they unto him, What shall we do, that we might work the works of God? |
| 29 »Gud vil have at I skal tro på ham som han har sendt, « svarede Jesus. | 29 Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« | 29 Jesus answered and said unto them, This is the work of God, that ye believe on him whom he hath sent. |
| 30 »Hvad er det du gør, som skal få os til at tro på dig? Hvilket tegn giver du os?« spurgte de og fortsatte. | 30 Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? | 30 They said therefore unto him, What sign showest thou then, that we may see, and believe thee? what dost thou work? |
| 31 »Vores forfædre fik manna i ørkenen. Det står der i Skrifterne: ›Han gav dem brød fra himlen at spise. ‹« | 31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at spise.' | 31 Our fathers did eat manna in the desert; as it is written, He gave them bread from heaven to eat. |
| 32 »Nu skal I høre, « svarede Jesus. »Moses gav jer ikke brød fra himlen, men det gør min far. Han giver jer det rigtige brød fra himlen. | 32 Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. | 32 Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Moses gave you not that bread from heaven; but my Father giveth you the true bread from heaven. |
| 33 Guds brød er nemlig det der kommer ned fra himlen og giver liv til verden. « | 33 For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« | 33 For the bread of God is he which cometh down from heaven, and giveth life unto the world. |
| 34 »Så giv os altid det brød, « sagde de. | 34 De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« | 34 Then said they unto him, Lord, evermore give us this bread. |
| 35 »Jeg er livets brød, « svarede Jesus. »Den der kommer til mig, vil aldrig sulte, og den der tror på mig, vil aldrig blive tørstig. | 35 Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. | 35 And Jesus said unto them, I am the bread of life: he that cometh to me shall never hunger; and he that believeth on me shall never thirst. |
| 36 Men som jeg sagde: I har allerede set hvem jeg er, og alligevel tror I ikke. | 36 Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. | 36 But I said unto you, That ye also have seen me, and believe not. |
| 37 Alle dem min far giver mig ansvar for, vil også komme til mig, og dem sender jeg ikke væk. | 37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; | 37 All that the Father giveth me shall come to me; and him that cometh to me I will in no wise cast out. |
| 38 Jeg er ikke kommet ned fra himlen for at opfylde mine egne ønsker, men for at gøre det Gud vil have. Det er ham der har sendt mig. | 38 for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. | 38 For I came down from heaven, not to do mine own will, but the will of him that sent me. |
| 39 Han vil ikke have at jeg skal miste nogen af dem han har overladt til mig. På den sidste dag skal jeg lade dem stå op fra de døde, | 39 Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. | 39 And this is the Father's will which hath sent me, that of all which he hath given me I should lose nothing, but should raise it up again at the last day. |
| 40 for min far vil have at alle der får øjnene op for hvem sønnen er, og tror på ham, skal have evigt liv. På den sidste dag vil jeg lade dem stå op fra de døde. « | 40 For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.« | 40 And this is the will of him that sent me, that every one which seeth the Son, and believeth on him, may have everlasting life: and I will raise him up at the last day. |
| 41 Jøderne stod og skumlede over at Jesus havde kaldt sig selv ›det brød der kommer ned fra himlen‹. | 41 Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. | 41 The Jews then murmured at him, because he said, I am the bread which came down from heaven. |
| 42 »Er det ikke Jesus, Josefs søn?« indvendte de. »Kender vi ikke både hans far og mor? Hvordan kan han sige at han er kommet ned fra himlen?« | 42 Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?« | 42 And they said, Is not this Jesus, the son of Joseph, whose father and mother we know? how is it then that he saith, I came down from heaven? |
| 43 »Hvorfor hidser I jer op?« spurgte Jesus og fortsatte: | 43 Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle! | 43 Jesus therefore answered and said unto them, Murmur not among yourselves. |
| 44 »Ingen kan komme til mig hvis ikke min far, der har sendt mig, fører dem til mig. Og dem der kommer til mig, vil jeg lade stå op fra de døde på den sidste dag. | 44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. | 44 No man can come to me, except the Father which hath sent me draw him: and I will raise him up at the last day. |
| 45 Det står hos en af profeterne: ›Enhver skal undervises af Gud. ‹ Alle de der lytter og tager ved lære af min far, vil komme til mig. | 45 Der står skrevet hos profeterne: 'Alle skal være oplært af Gud.' Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. | 45 It is written in the prophets, And they shall be all taught of God. Every man therefore that hath heard, and hath learned of the Father, cometh unto me. |
| 46 Det betyder ikke at der er nogen der har set ham, for det er kun den der kommer fra Gud, der har set ham. | 46 Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. | 46 Not that any man hath seen the Father, save he which is of God, he hath seen the Father. |
| 47 Hør her: Den der tror på mig, har evigt liv. | 47 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. | 47 Verily, verily, I say unto you, He that believeth on me hath everlasting life. |
| 48 Jeg er livets brød. | 48 Jeg er livets brød. | 48 I am that bread of life. |
| 49 Jeres forfædre spiste manna i ørkenen, og de døde. | 49 Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. | 49 Your fathers did eat manna in the wilderness, and are dead. |
| 50 Livets brød er det der kommer ned fra himlen, og de der spiser af det, dør ikke. | 50 Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. | 50 This is the bread which cometh down from heaven, that a man may eat thereof, and not die. |
| 51 Jeg er det brød der giver liv, og som er kommet ned fra himlen. Den der spiser af det, vil leve evigt. Det brød jeg giver jer, er mit eget kød, og jeg giver jer det for at verden kan få liv. « | 51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.« | 51 I am the living bread which came down from heaven: if any man eat of this bread, he shall live for ever: and the bread that I will give is my flesh, which I will give for the life of the world. |
| 52 Det udløste et skænderi blandt jøderne. »Hvad i alverden mener han med at han kan give os sit kød at spise?« spurgte de. | 52 Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise.« | 52 The Jews therefore strove among themselves, saying, How can this man give us his flesh to eat? |
| 53 »Nu skal I høre, « sagde Jesus. »Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke del i livet. | 53 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. | 53 Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Except ye eat the flesh of the Son of man, and drink his blood, ye have no life in you. |
| 54 Men den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil lade ham stå op fra de døde på den sidste dag. | 54 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. | 54 Whoso eateth my flesh, and drinketh my blood, hath eternal life; and I will raise him up at the last day. |
| 55 Mit kød og blod er den ægte mad og drikke. | 55 For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. | 55 For my flesh is meat indeed, and my blood is drink indeed. |
| 56 Når nogen spiser mit kød og drikker mit blod, bliver jeg ved med at være i ham, og han bliver en del af mig. | 56 Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. | 56 He that eateth my flesh, and drinketh my blood, dwelleth in me, and I in him. |
| 57 Min far er livets Gud. Han har sendt mig, og jeg lever takket være ham. På samme måde skal den der spiser mit kød, leve takket være mig. | 57 Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. | 57 As the living Father hath sent me, and I live by the Father: so he that eateth me, even he shall live by me. |
| 58 Jeg er det brød der er kommet fra himlen, og det er ikke ligesom det jeres forfædre spiste. De døde, men den der spiser det her brød, skal leve evigt. « | 58 Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.« | 58 This is that bread which came down from heaven: not as your fathers did eat manna, and are dead: he that eateth of this bread shall live for ever. |
| 59 Sådan sagde Jesus da han underviste i synagogen i Kapernaum. | 59 Det sagde han, da han underviste i synagogen i Kapernaum. | 59 These things said he in the synagogue, as he taught in Capernaum. |
| 60 Da hans tilhængere hørte det, sagde mange af dem: »Det var barske ord. Hvem kan holde ud at høre på det?« | 60 Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?» | 60 Many therefore of his disciples, when they had heard this, said, This is an hard saying; who can hear it? |
| 61 Jesus var klar over at de tog afstand fra det han sagde, og han spurgte dem: »Forarger det jer? | 61 Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: »Forarger det jer? | 61 When Jesus knew in himself that his disciples murmured at it, he said unto them, Doth this offend you? |
| 62 Hvad nu hvis I ser Menneskesønnen stige op til himlen hvor han kom fra? | 62 Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? | 62 What and if ye shall see the Son of man ascend up where he was before? |
| 63 Det er ånden der giver liv, kroppen kan ingenting. Alt det jeg har fortalt jer, er udtryk for ånd og liv, | 63 Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. | 63 It is the spirit that quickeneth; the flesh profiteth nothing: the words that I speak unto you, they are spirit, and they are life. |
| 64 men alligevel er der nogen af jer der ikke tror på mig. « Jesus vidste fra begyndelsen hvem det var der ikke troede på ham, og hvem der ville forråde ham. | 64 Men der er nogle af jer, som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem os det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. | 64 But there are some of you that believe not. For Jesus knew from the beginning who they were that believed not, and who should betray him. |
| 65 Han fortsatte med at sige: »Det var derfor jeg lige sagde til jer at ingen kan komme til mig hvis ikke min far overlader dem til mig. « | 65 Og han sagde: »Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.« | 65 And he said, Therefore said I unto you, that no man can come unto me, except it were given unto him of my Father. |
| 66 Det fik mange af tilhængerne til at vende ham ryggen, og de ville ikke længere følge ham. | 66 Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. | 66 From that time many of his disciples went back, and walked no more with him. |
| 67 Så spurgte Jesus de tolv disciple: »Vil I også gå jeres vej?« | 67 Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« | 67 Then said Jesus unto the twelve, Will ye also go away? |
| 68 Simon Peter svarede: »Herre, hvor skulle vi gå hen? Det er jo dine ord der giver os det evige liv. | 68 Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, | 68 Then Simon Peter answered him, Lord, to whom shall we go? thou hast the words of eternal life. |
| 69 Vi tror på dig, og vi ved at Gud har udvalgt dig. « | 69 og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.« | 69 And we believe and are sure that thou art that Christ, the Son of the living God. |
| 70 Jesus svarede: »Jeg har selv udpeget jer, men alligevel er en af jer en djævel. « | 70 Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel.« | 70 Jesus answered them, Have not I chosen you twelve, and one of you is a devil? |
| 71 Han tænkte på Judas, Simon Iskariots søn, for selvom han var en af de tolv udvalgte, skulle han senere forråde Jesus. | 71 Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv. | 71 He spake of Judas Iscariot the son of Simon: for he it was that should betray him, being one of the twelve. |