Johannesevangeliet 8 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jesus tog ud til Oliebjerget, | 1 Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. | 1 Jesus went unto the mount of Olives. |
| 2 og om morgenen kom han tilbage til templet. Folk kom hen til ham, og han satte sig ned og begyndte at undervise dem. | 2 Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham | 2 And early in the morning he came again into the temple, and all the people came unto him; and he sat down, and taught them. |
| 3 De skriftkloge og farisæerne kom med en kvinde der var blevet grebet i utroskab, og de stillede hende ind midt i forsamlingen. | 3 og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, | 3 And the scribes and Pharisees brought unto him a woman taken in adultery; and when they had set her in the midst, |
| 4 »Rabbi, « sagde de. »Kvinden her er taget på fersk gerning sammen med en anden mand, | 4 og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« | 4 They say unto him, Master, this woman was taken in adultery, in the very act. |
| 5 og i Loven står der at den slags kvinder skal stenes. Hvad siger du til det?« | 5 Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. | 5 Now Moses in the law commanded us, that such should be stoned: but what sayest thou? |
| 6 De stillede spørgsmålet for at få Jesus til at sige noget de kunne anklage ham for, men han bøjede sig bare forover og gav sig til at skrive med en finger i sandet. | 6 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« | 6 This they said, tempting him, that they might have to accuse him. But Jesus stooped down, and with his finger wrote on the ground, as though he heard them not. |
| 7 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde: »Den af jer der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten. « | 7 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. | 7 So when they continued asking him, he lifted up himself, and said unto them, He that is without sin among you, let him first cast a stone at her. |
| 8 Og så bøjede han sig igen frem og skrev i sandet. | 8 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. | 8 And again he stooped down, and wrote on the ground. |
| 9 Da de hørte det, forsvandt de én efter én, de ældste først, og til sidst var Jesus alene tilbage med kvinden. | 9 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« | 9 And they which heard it, being convicted by their own conscience, went out one by one, beginning at the eldest, even unto the last: and Jesus was left alone, and the woman standing in the midst. |
| 10 »Hvor blev de andre af ?« spurgte Jesus og rettede sig op. »Var der ingen der dømte dig?« | 10 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.« | 10 When Jesus had lifted up himself, and saw none but the woman, he said unto her, Woman, where are those thine accusers? hath no man condemned thee? |
| 11 »Nej, Herre, « svarede kvinden. »Det gør jeg heller ikke, « sagde Jesus. »Du kan gå, men fremover skal du lade være med at gøre noget forkert. « | 11 Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 11 She said, No man, Lord. And Jesus said unto her, Neither do I condemn thee: go, and sin no more. |
| 12 Jesus fortsatte med at tale til tilhørerne: »Jeg er verdens lys. Alle der følger mig, vil ikke gå i mørket, men vil have livets lys i sig. « | 12 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« | 12 Then spake Jesus again unto them, saying, I am the light of the world: he that followeth me shall not walk in darkness, but shall have the light of life. |
| 13 »Det er kun dig selv der siger det, « sagde farisæerne, »så gælder dit vidneudsagn ikke. « | 13 Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. | 13 The Pharisees therefore said unto him, Thou bearest record of thyself; thy record is not true. |
| 14 »Jo, det gælder selvom det kun er mig der siger det, « svarede Jesus, »for jeg ved hvor jeg kommer fra, og hvor jeg er på vej hen. Men I ved ikke hvor jeg kommer fra, og heller ikke hvor jeg er på vej hen. | 14 I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. | 14 Jesus answered and said unto them, Though I bear record of myself, yet my record is true: for I know whence I came, and whither I go; but ye cannot tell whence I come, and whither I go. |
| 15 I dømmer efter det I umiddelbart ser; jeg dømmer ingen. | 15 Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. | 15 Ye judge after the flesh; I judge no man. |
| 16 Men hvis jeg alligevel gør det, så gælder min dom, for jeg er ikke alene om den. Det er min far der har sendt mig, og han står bag mig. | 16 Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. | 16 And yet if I judge, my judgment is true: for I am not alone, but I and the Father that sent me. |
| 17 Der står i jeres egen lov at der skal to vidner til før et vidneudsagn er gyldigt. | 17 Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« | 17 It is also written in your law, that the testimony of two men is true. |
| 18 Det ene vidne er mig selv, det andet vidne er min far der har sendt mig. « | 18 De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« | 18 I am one that bear witness of myself, and the Father that sent me beareth witness of me. |
| 19 »Hvor er din far?« spurgte de. »I kender hverken mig eller min far, « svarede Jesus. »Hvis I kendte mig, ville I også kende min far. « | 19 Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. | 19 Then said they unto him, Where is thy Father? Jesus answered, Ye neither know me, nor my Father: if ye had known me, ye should have known my Father also. |
| 20 Det sagde Jesus mens han sad og underviste i fuld offentlighed på tempelpladsen, men alligevel var der ingen der anholdt ham. Hans tid var ikke kommet endnu. | 20 Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.« | 20 These words spake Jesus in the treasury, as he taught in the temple: and no man laid hands on him; for his hour was not yet come. |
| 21 Jesus fortsatte: »Jeg går min vej, og I vil lede efter mig, men der hvor jeg går hen, kan I ikke komme. I vil dø uden at få jeres synder tilgivet. « | 21 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?« | 21 Then said Jesus again unto them, I go my way, and ye shall seek me, and shall die in your sins: whither I go, ye cannot come. |
| 22 »Gad vide om han vil begå selvmord?« udbrød folk. »Mon det er det han mener når han siger at han går et sted hen hvor vi ikke kan komme?« | 22 Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. | 22 Then said the Jews, Will he kill himself? because he saith, Whither I go, ye cannot come. |
| 23 »I kommer nedefra, og jeg kommer fra himlen, « sagde Jesus. »I tilhører den her verden, men det gør jeg ikke. | 23 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 23 And he said unto them, Ye are from beneath; I am from above: ye are of this world; I am not of this world. |
| 24 Som jeg sagde til jer, skal I dø uden at få jeres synder tilgivet. Hvis I ikke tror på at jeg er den jeg er, dør I uden at få tilgivelse. « | 24 Så spurgte de ham: »Hvem er du.« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. | 24 I said therefore unto you, that ye shall die in your sins: for if ye believe not that I am he, ye shall die in your sins. |
| 25 »Hvem er du da, « ville de vide. »Den jeg hele tiden har sagt, « svarede Jesus. | 25 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« | 25 Then said they unto him, Who art thou? And Jesus saith unto them, Even the same that I said unto you from the beginning. |
| 26 »Der er meget jeg kunne sige om jer og dømme jer for, « fortsatte han. »Men det eneste jeg fortæller jer, er det jeg har hørt fra ham der har sendt mig. Han taler sandt. « | 26 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. | 26 I have many things to say and to judge of you: but he that sent me is true; and I speak to the world those things which I have heard of him. |
| 27 De forstod ikke at han talte om Gud. | 27 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. | 27 They understood not that he spake to them of the Father. |
| 28 Så sagde Jesus: »Når I engang løfter mig op på korset, Menneskesønnen, så vil I forstå at jeg er den jeg er. Jeg gør ikke noget af mig selv, men siger det min far har lært mig. | 28 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« | 28 Then said Jesus unto them, When ye have lifted up the Son of man, then shall ye know that I am he, and that I do nothing of myself; but as my Father hath taught me, I speak these things. |
| 29 Ham der har sendt mig, er med mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes er rigtigt. « | 29 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. | 29 And he that sent me is with me: the Father hath not left me alone; for I do always those things that please him. |
| 30 Mange af dem der hørte ham tale sådan, troede på ham. | 30 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 30 As he spake these words, many believed on him. |
| 31 Så sagde Jesus til de jøder der var begyndt at tro på ham: »Hvis I holder jer til det jeg har sagt, er I for alvor mine tilhængere. | 31 og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« | 31 Then said Jesus to those Jews which believed on him, If ye continue in my word, then are ye my disciples indeed; |
| 32 I vil lære sandheden at kende, og sandheden vil gøre jer fri. « | 32 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« | 32 And ye shall know the truth, and the truth shall make you free. |
| 33 »Gøre os fri?« svarede de. »Hvad mener du? Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig nogensinde været slaver for nogen. « | 33 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. | 33 They answered him, We be Abraham's seed, and were never in bondage to any man: how sayest thou, Ye shall be made free? |
| 34 »Hør nu her, « svarede Jesus. »Den der gør noget forkert, er slave af synden. | 34 Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. | 34 Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you, Whosoever committeth sin is the servant of sin. |
| 35 En slave bliver ikke i familien altid, men det gør sønnen. | 35 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. | 35 And the servant abideth not in the house for ever: but the Son abideth ever. |
| 36 Hvis sønnen gør jer fri, så vil I virkelig blive frie. | 36 Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. | 36 If the Son therefore shall make you free, ye shall be free indeed. |
| 37 Jeg ved godt I er Abrahams efterkommere, men I er ude på at slå mig ihjel fordi I ikke kan acceptere det jeg har sagt. | 37 Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.« | 37 I know that ye are Abraham's seed; but ye seek to kill me, because my word hath no place in you. |
| 38 Jeg taler om det jeg har set hos min far, mens I gør det I har hørt fra jeres far. « | 38 De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. | 38 I speak that which I have seen with my Father: and ye do that which ye have seen with your father. |
| 39 »Det er Abraham der er vores far, « svarede de. »Hvis I var Abrahams efterkommere, ville I gøre det samme som Abraham, « sagde Jesus. | 39 Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. | 39 They answered and said unto him, Abraham is our father. Jesus saith unto them, If ye were Abraham's children, ye would do the works of Abraham. |
| 40 »Men i stedet vil I slå mig ihjel, selvom jeg har sagt sandheden til jer, som jeg har hørt fra Gud. Sådan ville Abraham aldrig gøre. | 40 I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.« | 40 But now ye seek to kill me, a man that hath told you the truth, which I have heard of God: this did not Abraham. |
| 41 Nej, I er ligesom jeres far, « sagde Jesus. Så svarede de: »Vi er ikke uægte børn. Vi har én far, og det er Gud. « | 41 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. | 41 Ye do the deeds of your father. Then said they to him, We be not born of fornication; we have one Father, even God. |
| 42 Jesus svarede: »Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for jeg kommer fra Gud, og det er derfor jeg er her. Jeg er ikke kommet af mig selv, det er Gud der har sendt mig. | 42 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. | 42 Jesus said unto them, If God were your Father, ye would love me: for I proceeded forth and came from God; neither came I of myself, but he sent me. |
| 43 Når I ikke forstår hvad jeg siger, er det fordi I ikke er i stand til det. | 43 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. | 43 Why do ye not understand my speech? even because ye cannot hear my word. |
| 44 Det er Djævelen der er jeres far, og I vælger at følge hans lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, han har aldrig været til at stole på, og sandheden ved han ikke hvad er. Når han lyver, er det helt naturligt for ham. Han er en løgner, ja, al løgn kommer fra ham. | 44 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. | 44 Ye are of your father the devil, and the lusts of your father ye will do. He was a murderer from the beginning, and abode not in the truth, because there is no truth in him. When he speaketh a lie, he speaketh of his own: for he is a liar, and the father of it. |
| 45 Og det er derfor I ikke tror på mig. Jeg siger nemlig sandheden. | 45 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? | 45 And because I tell you the truth, ye believe me not. |
| 46 Hvemaf jer kan pege på noget forkert jeg har gjort?« spurgte Jesus. »Hvorfor tror I så ikke på mig når jeg fortæller jer sandheden? | 46 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 46 Which of you convinceth me of sin? And if I say the truth, why do ye not believe me? |
| 47 De der tilhører Gud, hører hvad han siger. Men I hører ikke efter, for I tilhører ham ikke. « | 47 Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« | 47 He that is of God heareth God's words: ye therefore hear them not, because ye are not of God. |
| 48 »Vi har jo fuldstændig ret når vi siger at du er lige så slem som en samaritaner og besat af en dæmon, « svarede de jødiske ledere. | 48 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. | 48 Then answered the Jews, and said unto him, Say we not well that thou art a Samaritan, and hast a devil? |
| 49 »Jeg er ikke besat, « svarede Jesus. »Jeg viser min far respekt, men I foragter mig. | 49 Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. | 49 Jesus answered, I have not a devil; but I honour my Father, and ye do dishonour me. |
| 50 Jeg forsøger ikke selv at opnå respekt; det er der en anden der sørger for, og han er dommer. | 50 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« | 50 And I seek not mine own glory: there is one that seeketh and judgeth. |
| 51 Hør nu her, « fortsatte Jesus, »enhver der gør hvad jeg siger, vil aldrig nogensinde dø. « | 51 Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. | 51 Verily, verily, I say unto you, If a man keep my saying, he shall never see death. |
| 52 »Nu ved vi at du er besat af en dæmon, « sagde de. »Abraham er død, og profeterne er døde, og så siger du at enhver der gør hvad du siger, aldrig vil dø. | 52 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?« | 52 Then said the Jews unto him, Now we know that thou hast a devil. Abraham is dead, and the prophets; and thou sayest, If a man keep my saying, he shall never taste of death. |
| 53 Er du måske større end vores far Abraham som er død? Og profeterne døde også – hvem tror du egentlig du er?« | 53 Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; | 53 Art thou greater than our father Abraham, which is dead? and the prophets are dead: whom makest thou thyself? |
| 54 Jesus sagde: »Hvis jeg gav mig til at hylde mig selv, ville det ikke være noget værd. Det er min far der hylder mig. Og min far er ham I kalder jeres Gud. | 54 og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. | 54 Jesus answered, If I honour myself, my honour is nothing: it is my Father that honoureth me; of whom ye say, that he is your God: |
| 55 I kender ham ikke, men det gør jeg. Hvis jeg sagde jeg ikke kendte ham, ville jeg være fuld af løgn ligesom jer, men jeg kender ham og gør som han siger. | 55 Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 55 Yet ye have not known him; but I know him: and if I should say, I know him not, I shall be a liar like unto you: but I know him, and keep his saying. |
| 56 Jeres far, Abraham, så frem til at jeg skulle komme, og da det skete, blev han glad. « | 56 Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« | 56 Your father Abraham rejoiced to see my day: and he saw it, and was glad. |
| 57 »Du er ikke engang halvtreds år gammel, « sagde de jødiske ledere, »og du påstår at du har set Abraham. « | 57 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« | 57 Then said the Jews unto him, Thou art not yet fifty years old, and hast thou seen Abraham? |
| 58 Jesus svarede: »Hør nu her. Jeg var til længe før Abraham blev født. « | 58 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen. | 58 Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Before Abraham was, I am. |
| 59 Da Jesus havde sagt det, begyndte folk at samle sten op fordi de ville stene ham, men Jesus forsvandt og forlod templet. | 59 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. | 59 Then took they up stones to cast at him: but Jesus hid himself, and went out of the temple, going through the midst of them, and so passed by. |