Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Klagesangene 4

1992

King James Version

1 Ak! Guldet bliver sort, det ædle guld forandres, de hellige sten kastes på hvert gadehjørne. 1 How is the gold become dim! how is the most fine gold changed! the stones of the sanctuary are poured out in the top of every street.
2 Zions kostbare sønner, deres vægt værd i guld, ak, de regnes nu for lerkrukker, pottemagerhænders værk. 2 The precious sons of Zion, comparable to fine gold, how are they esteemed as earthen pitchers, the work of the hands of the potter!
3 Selv sjakaler giver bryst og ammer deres unger; men mit folks datter er blevet grusom som strudsen i ørkenen. 3 Even the sea monsters draw out the breast, they give suck to their young ones: the daughter of my people is become cruel, like the ostriches in the wilderness.
4 Den spædes tunge klæber til ganen af tørst; børn tigger om brød, ingen rækker dem det. 4 The tongue of the sucking child cleaveth to the roof of his mouth for thirst: the young children ask bread, and no man breaketh it unto them.
5 De, der før spiste lækkerier, ligger forkomne på gaderne; de, der blev båret i purpur, trykker sig nu i skarnet. 5 They that did feed delicately are desolate in the streets: they that were brought up in scarlet embrace dunghills.
6 Mit folks datters skyld var større end Sodomas synd, den· by, der blev ødelagt på et øjeblik, uden at nogen løftede en hånd. 6 For the punishment of the iniquity of the daughter of my people is greater than the punishment of the sin of Sodom, that was overthrown as in a moment, and no hands stayed on her.
7 Hendes fyrster var renere end sne, hvidere end mælk, rødere end selv koraller, deres skikkelse var safir; 7 Her Nazarites were purer than snow, they were whiter than milk, they were more ruddy in body than rubies, their polishing was of sapphire:
8 nu er de sortere end sod, man genkender dem ikke på gaden. Deres hud klæber til knoglerne, den er tør som træ. 8 Their visage is blacker than a coal; they are not known in the streets: their skin cleaveth to their bones; it is withered, it is become like a stick.
9 De, der blev dræbt af sværdet, er lykkeligere end de, der dræbes af sulten, mens de ligger sårede hen, fjernt fra markens afgrøde. 9 They that be slain with the sword are better than they that be slain with hunger: for these pine away, stricken through for want of the fruits of the field.
10 Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet. 10 The hands of the pitiful women have sodden their own children: they were their meat in the destruction of the daughter of my people.
11 I Herren har givet sin vrede frit løb, udøst sin glødende harme; han satte ild på Zion, og den blev fortæret lige til grunden. 11 The LORD hath accomplished his fury; he hath poured out his fierce anger, and hath kindled a fire in Zion, and it hath devoured the foundations thereof.
12 Jordens konger og alle verdens beboere havde ikke troet, at fjender og modstandere skulle gå ind ad Jerusalems porte. 12 The kings of the earth, and all the inhabitants of the world, would not have believed that the adversary and the enemy should have entered into the gates of Jerusalem.
13 Det skete på grund af profeternes synd og præsternes skyld; retfærdiges blod udgød de i byen. 13 For the sins of her prophets, and the iniquities of her priests, that have shed the blood of the just in the midst of her,
14 Blinde flakker de om i gaderne, sølet i blod; det, man ikke må røre, rører de med deres klæder. 14 They have wandered as blind men in the streets, they have polluted themselves with blood, so that men could not touch their garments.
15 »Til side, han er uren!« råber man om dem. »Til side, til side, rør ham ikke!« Når de flygter og flakker om, siger man blandt folkene: »De må ikke blive boende.« 15 They cried unto them, Depart ye; it is unclean; depart, depart, touch not: when they fled away and wandered, they said among the heathen, They shall no more sojourn there.
16 Herren selv har splittet dem, han vil ikke se dem mere. Man har ingen respekt for præster, ældste viser man ingen medynk. 16 The anger of the LORD hath divided them; he will no more regard them: they respected not the persons of the priests, they favoured not the elders.
17 Stadig stirrer vore øjne sig trætte efter hjælp, men til ingen nytte; på vor udkigspost spejder vi efter et folk, men det bringer ingen hjælp. 17 As for us, our eyes as yet failed for our vain help: in our watching we have watched for a nation that could not save us.
18 De vogter på vore skridt, så vi ikke kan gå på torvene. Enden er nær, vore dage er omme, ja, enden er kommet! 18 They hunt our steps, that we cannot go in our streets: our end is near, our days are fulfilled; for our end is come.
19 Vore forfølgere er hurtigere end himlens ørne; de jager os i-bjergene, ligger på lur efter os i ørkenen.19 Our persecutors are swifter than the eagles of the heaven: they pursued us upon the mountains, they laid wait for us in the wilderness.
20 Herrens salvede, vor livsånde , blev fanget i deres faldgruber; det var om ham, vi sagde: »I hans skygge skal vi leve blandt folkene.« 20 The breath of our nostrils, the anointed of the LORD, was taken in their pits, of whom we said, Under his shadow we shall live among the heathen.
21 Fryd dig og glæd dig, Edoms datter, der bor i landet Us; også til dig skal bægeret komme, du skal beruse dig og blotte dig. 21 Rejoice and be glad, O daughter of Edom, that dwellest in the land of Uz; the cup also shall pass through unto thee: thou shalt be drunken, and shalt make thyself naked.
22 Din straf er til ende, Zions datter, han fører dig ikke bort igen. Han vil straffe din skyld, Edoms datter, afsløre alle dine synder. 22 The punishment of thine iniquity is accomplished, O daughter of Zion; he will no more carry thee away into captivity: he will visit thine iniquity, O daughter of Edom; he will discover thy sins.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel