Lukasevangeliet 1 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Der er allerede mange der har prøvet at fortælle om alle de ting der er sket her hos os. | 1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, | 1 Forasmuch as many have taken in hand to set forth in order a declaration of those things which are most surely believed among us, |
| 2 Det har de gjort ud fra beretningerne fra dem der selv havde set det og senere rejste rundt og fortalte om det. | 2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, | 2 Even as they delivered them unto us, which from the beginning were eyewitnesses, and ministers of the word; |
| 3 Nu vil jeg gå begivenhederne igennem fra begyndelsen og skridt for skridt beskrive nøjagtig hvad der skete. - | 3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, | 3 It seemed good to me also, having had perfect understanding of all things from the very first, to write unto thee in order, most excellent Theophilus, |
| 4 På den måde kan du, kære Teofilus, se at det du har lært, er rigtigt. | 4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i. | 4 That thou mightest know the certainty of those things, wherein thou hast been instructed. |
| 5 Dengang Herodes var konge i Judæa, var der en præst ved templet der hed Zakarias, og som tilhørte Abijas præstegruppe. Hans kone hed Elisabeth, og hun nedstammede fra Aron. | 5 I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abias skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. | 5 There was in the days of Herod, the king of Judaea, a certain priest named Zacharias, of the course of Abia: and his wife was of the daughters of Aaron, and her name was Elisabeth. |
| 6 De adlød begge to Gud og fulgte hans love i ét og alt. | 6 De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, | 6 And they were both righteous before God, walking in all the commandments and ordinances of the Lord blameless. |
| 7 Efterhånden var de kommet op i årene, men de var stadig barnløse, for Elisabeth kunne ikke få børn. | 7 men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene. | 7 And they had no child, because that Elisabeth was barren, and they both were now well stricken in years. |
| 8 En dag gjorde Zakarias tjeneste i templet. Det gik på skift mellem de forskellige præstegrupper, og nu var turen kommet til Abijas gruppe. | 8 Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, | 8 And it came to pass, that while he executed the priest's office before God in the order of his course, |
| 9 Man trak lod mellem præsterne om hvem der skulle gå ind og ofre røgelsen. Den dag blev det Zakarias, og han gik ind i templet | 9 at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, | 9 According to the custom of the priest's office, his lot was to burn incense when he went into the temple of the Lord. |
| 10 mens menigheden stod udenfor og bad. | 10 og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. | 10 And the whole multitude of the people were praying without at the time of incense. |
| 11 Pludselig viste en engel sig for Zakarias; den stod til højre for røgelsesalteret. | 11 Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. | 11 And there appeared unto him an angel of the Lord standing on the right side of the altar of incense. |
| 12 Da Zakarias så den, blev han forskrækket og meget bange. | 12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. | 12 And when Zacharias saw him, he was troubled, and fear fell upon him. |
| 13 Men englen sagde til ham: »Du skal ikke være bange, Zakarias, din bøn er blevet hørt. Din kone, Elisabeth, vil føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. | 13 Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. | 13 But the angel said unto him, Fear not, Zacharias: for thy prayer is heard; and thy wife Elisabeth shall bear thee a son, and thou shalt call his name John. |
| 14 Han vil gøre dig jublende glad, og mange andre vil også glæde sig over at han er blevet født. | 14 Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, | 14 And thou shalt have joy and gladness; and many shall rejoice at his birth. |
| 15 Han bliver nemlig en særlig mand i Guds øjne. Han vil aldrig drikke hverken øl eller vin, for allerede mens han er i sin mors liv, vil han blive fyldt af Helligånden. | 15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, | 15 For he shall be great in the sight of the Lord, and shall drink neither wine nor strong drink; and he shall be filled with the Holy Ghost, even from his mother's womb. |
| 16 Han vil få mange jøder til at vende tilbage til Gud, | 16 og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. | 16 And many of the children of Israel shall he turn to the Lord their God. |
| 17 og som en ny Elias vil han bane vej for Messias. På grund af din søn vil fædrene tage sig af deres børn, og de ulydige vil gøre det Gud vil have. Han vil sørge for at folket er parat til at tage imod Gud. « | 17 Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.« | 17 And he shall go before him in the spirit and power of Elias, to turn the hearts of the fathers to the children, and the disobedient to the wisdom of the just; to make ready a people prepared for the Lord. |
| 18 »Det forstår jeg ikke, « sagde Zakarias. »Jeg er jo en gammel mand, og min kone er også langt oppe i årene. « | 18 Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« | 18 And Zacharias said unto the angel, Whereby shall I know this? for I am an old man, and my wife well stricken in years. |
| 19 Englen svarede: »Jeg er englen Gabriel, og jeg står ansigt til ansigt med Gud hver dag. Han har sendt mig for at tale med dig og give dig den gode nyhed. | 19 Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. | 19 And the angel answering said unto him, I am Gabriel, that stand in the presence of God; and am sent to speak unto thee, and to show thee these glad tidings. |
| 20 Det jeg siger, vil gå i opfyldelse når tiden er inde. Men fordi du ikke tror på mig, vil du blive stum. Indtil det er sket, kan du ikke sige et ord. « | 20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.« | 20 And, behold, thou shalt be dumb, and not able to speak, until the day that these things shall be performed, because thou believest not my words, which shall be fulfilled in their season. |
| 21 Udenfor stod folk og ventede på Zakarias, og de begyndte at undre sig over at han blev så længe inde i templet. | 21 Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. | 21 And the people waited for Zacharias, and marvelled that he tarried so long in the temple. |
| 22 Da han endelig kom ud, kunne han ikke sige noget, men de forstod at han måtte have fået et syn inde i templet. Han var og blev stum og måtte klare sig med tegn og fagter over for dem. | 22 Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. | 22 And when he came out, he could not speak unto them: and they perceived that he had seen a vision in the temple: for he beckoned unto them, and remained speechless. |
| 23 Da præstegruppens tjeneste i templet var overstået for denne gang, tog Zakarias hjem. | 23 Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. | 23 And it came to pass, that, as soon as the days of his ministration were accomplished, he departed to his own house. |
| 24 Kort efter blev hans kone, Elisabeth, gravid, og hun holdt sig for sig selv i fem måneder. | 24 Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: | 24 And after those days his wife Elisabeth conceived, and hid herself five months, saying, |
| 25 »Det er Gud der har gjort det for mig, « tænkte hun. »Han har hjulpet mig og fjernet den skam der lå over mig fordi jeg ikke kunne få børn. « | 25 »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.« | 25 Thus hath the Lord dealt with me in the days wherein he looked on me, to take away my reproach among men. |
| 26 Da Elisabeth var i sjette måned, sendte Gud Gabriel af sted til byen Nazaret i Galilæa, | 26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, | 26 And in the sixth month the angel Gabriel was sent from God unto a city of Galilee, named Nazareth, |
| 27 hvor der boede en ung pige, Maria. Hun var jomfru, men forlovet med Josef, en mand der var efterkommer af David. | 27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. | 27 To a virgin espoused to a man whose name was Joseph, of the house of David; and the virgin's name was Mary. |
| 28 Englen kom ind til hende og sagde: »Gud har udvalgt dig, Maria. Du er noget særligt i hans øjne. « | 28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« | 28 And the angel came in unto her, and said, Hail, thou that art highly favoured, the Lord is with thee: blessed art thou among women. |
| 29 Maria blev forvirret over at få den besked og undrede sig over hvad ordene skulle betyde, | 29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. | 29 And when she saw him, she was troubled at his saying, and cast in her mind what manner of salutation this should be. |
| 30 men englen fortsatte:»Du skal ikke være bange, Maria, for Gud har udvalgt dig. | 30 Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. | 30 And the angel said unto her, Fear not, Mary: for thou hast found favour with God. |
| 31 Du vil blive gravid og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. | 31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. | 31 And, behold, thou shalt conceive in thy womb, and bring forth a son, and shalt call his name JESUS. |
| 32 Han får stor magt og vil blive kaldt Guds søn. Gud vil give ham Davids, hans stamfars, trone, | 32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; | 32 He shall be great, and shall be called the Son of the Highest: and the Lord God shall give unto him the throne of his father David: |
| 33 og han vil altid herske over Jakobs slægt. Hans kongedømme vil vare evigt. « | 33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« | 33 And he shall reign over the house of Jacob for ever; and of his kingdom there shall be no end. |
| 34 »Men hvordan skal det kunne lade sig gøre når jeg ikke har været sammen med en mand?« spurgte Maria. | 34 Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« | 34 Then said Mary unto the angel, How shall this be, seeing I know not a man? |
| 35 Englen svarede: »Helligånden vil komme til dig, og den Højeste vil lade sin kraft hvile over dig. Derfor bliver dit barn helligt, og folk vil forstå at han er Guds søn. | 35 Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. | 35 And the angel answered and said unto her, The Holy Ghost shall come upon thee, and the power of the Highest shall overshadow thee: therefore also that holy thing which shall be born of thee shall be called the Son of God. |
| 36 Elisabeth, som du er i familie med, er også gravid med en søn, selvom hun ikke længere er ung. Hun blev kaldt ›den barnløse‹, men nu er hun i sjette måned. | 36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; | 36 And, behold, thy cousin Elisabeth, she hath also conceived a son in her old age: and this is the sixth month with her, who was called barren. |
| 37 Der er ikke noget Gud ikke kan. « | 37 thi intet er umuligt for Gud.« | 37 For with God nothing shall be impossible. |
| 38 »Jeg underkaster mig Gud, « sagde Maria. »Lad det gå sådan som du har sagt!« Så forlod englen hende. | 38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. | 38 And Mary said, Behold the handmaid of the Lord; be it unto me according to thy word. And the angel departed from her. |
| 39 Maria tog omgående af sted og rejste til Judæas højland, til den by hvor Zakarias boede. | 39 I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas-bjergland; | 39 And Mary arose in those days, and went into the hill country with haste, into a city of Juda; |
| 40 Hun trådte ind i huset og hilste på Elisabeth, | 40 hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. | 40 And entered into the house of Zacharias, and saluted Elisabeth. |
| 41 og i samme øjeblik bevægede barnet sig voldsomt i Elisabeths mave, og hun blev fyldt af Helligånden. | 41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden | 41 And it came to pass, that, when Elisabeth heard the salutation of Mary, the babe leaped in her womb; and Elisabeth was filled with the Holy Ghost: |
| 42 »Gud har velsignet dig frem for alle andre kvinder, Maria, og han har velsignet barnet i din mave« udbrød Elisabeth. | 42 og råbte med høj røst: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! | 42 And she spake out with a loud voice, and said, Blessed art thou among women, and blessed is the fruit of thy womb. |
| 43 »Det er en stor ære at du, der er mor til min herre, kommer til mig. | 43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? | 43 And whence is this to me, that the mother of my Lord should come to me? |
| 44 Jeg mærkede jo barnet bevæge sig af glæde i maven da du hilste på mig. | 44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. | 44 For, lo, as soon as the voice of thy salutation sounded in mine ears, the babe leaped in my womb for joy. |
| 45 Du er velsignet fordi du troede på det Gud sagde. Det hele vil gå i opfyldelse. « | 45 Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.« | 45 And blessed is she that believed: for there shall be a performance of those things which were told her from the Lord. |
| 46 Så sagde Maria: »Jeg takker Gud af hele mit hjerte | 46 Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, | 46 And Mary said, My soul doth magnify the Lord, |
| 47 og glæder mig over at han er min frelser. | 47 Og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! | 47 And my spirit hath rejoiced in God my Saviour. |
| 48 Han har udvalgt mig selvom jeg ingenting er værd. Fra nu af vil alle mennesker kalde mig velsignet, | 48 Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, | 48 For he hath regarded the low estate of his handmaiden: for, behold, from henceforth all generations shall call me blessed. |
| 49 for Gud er fuld af magt, og han har gjort store ting for mig. Hans navn er helligt! | 49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, | 49 For he that is mighty hath done to me great things; and holy is his name. |
| 50 Han tager sig af alle dem der frygter og respekterer ham – i slægt efter slægt. | 50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. | 50 And his mercy is on them that fear him from generation to generation. |
| 51 Han bruger sin stærke arm til store handlinger, og dem der har nok i sig selv, spreder han for alle vinde. | 51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; | 51 He hath showed strength with his arm; he hath scattered the proud in the imagination of their hearts. |
| 52 De store støder han ned fra deres troner, og de små løfter han op. | 52 han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; | 52 He hath put down the mighty from their seats, and exalted them of low degree. |
| 53 Gud giver gode gaver til de sultne, og de rige sender han væk med tomme hænder. | 53 sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. | 53 He hath filled the hungry with good things; and the rich he hath sent empty away. |
| 54 Han sørger for sit folk, og holder fast ved sin omsorg | 54 Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed | 54 He hath holpen his servant Israel, in remembrance of his mercy; |
| 55 sådan som han lovede vores forfædre, Abrahams slægt – i al evighed. « | 55 som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. | 55 As he spake to our fathers, to Abraham, and to his seed for ever. |
| 56 Maria blev boende hos Elisabeth i tre måneder før hun vendte hjem. | 56 Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem. | 56 And Mary abode with her about three months, and returned to her own house. |
| 57 Kort efter fødte Elisabeth en dreng. | 57 Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. | 57 Now Elisabeth's full time came that she should be delivered; and she brought forth a son. |
| 58 Familien og naboerne hørte om den store gave Gud havde givet hende, og de var glade på hendes vegne. | 58 Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. | 58 And her neighbours and her cousins heard how the Lord had showed great mercy upon her; and they rejoiced with her. |
| 59 Otte dage efter fødslen kom de for at få drengen omskåret og navngivet. De ville kalde ham Zakarias efter hans far, | 59 Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. | 59 And it came to pass, that on the eighth day they came to circumcise the child; and they called him Zacharias, after the name of his father. |
| 60 men Elisabeth protesterede. »Nej, han skal hedde Johannes, « sagde hun. | 60 Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« | 60 And his mother answered and said, Not so; but he shall be called John. |
| 61 »Men det er der jo ingen i familien der har heddet, « indvendte de andre. | 61 De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« | 61 And they said unto her, There is none of thy kindred that is called by this name. |
| 62 De gjorde tegn til Zakarias for at han skulle fortælle hvad han ville kalde barnet. | 62 og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. | 62 And they made signs to his father, how he would have him called. |
| 63 Han bad om en tavle, og til alles overraskelse skrev han: »Drengens navn er Johannes«. | 63 Han bad om en tavle og skrev: "Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. | 63 And he asked for a writing table, and wrote, saying, His name is John. And they marvelled all. |
| 64 I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han takkede Gud. | 64 I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. | 64 And his mouth was opened immediately, and his tongue loosed, and he spake, and praised God. |
| 65 Alle de der var der, blev rystede, og snart vidste hele Judæa hvad der var sket. Historien gjorde indtryk på alle der hørte den, | 65 Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas-bjergland talte man om alt dette. | 65 And fear came on all that dwelt round about them: and all these sayings were noised abroad throughout all the hill country of Judaea. |
| 66 og folk talte om hvad der ville ske når drengen blev stor, for det var klart at Gud var med ham. | 66 Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham. | 66 And all they that heard them laid them up in their hearts, saying, What manner of child shall this be! And the hand of the Lord was with him. |
| 67 Nu blev hans far, Zakarias, fyldt af Helligånden og begyndte at profetere: | 67 Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: | 67 And his father Zacharias was filled with the Holy Ghost, and prophesied, saying, |
| 68 »Lad os takke Herren, jødernes Gud, for han har besøgt sit folk og befriet det. | 68 Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. | 68 Blessed be the Lord God of Israel; for he hath visited and redeemed his people, |
| 69 Han sender os en frelser, født i Davids slægt, | 69 Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, | 69 And hath raised up an horn of salvation for us in the house of his servant David; |
| 70 sådan som han har lovet for længe siden gennem sine udvalgte profeter. | 70 sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: | 70 As he spake by the mouth of his holy prophets, which have been since the world began: |
| 71 Han befrier os fra vores fjender, fra alle dem der hader os. | 71 at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, | 71 That we should be saved from our enemies, and from the hand of all that hate us; |
| 72 Han lovede at hjælpe vores forfædre og at stå ved sin aftale. | 72 at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, | 72 To perform the mercy promised to our fathers, and to remember his holy covenant; |
| 73 Det løfte gav han til vores stamfar Abraham, og nu kan vi | 73 den ed, han tilsvor vor fader Abraham: | 73 The oath which he sware to our father Abraham, |
| 74 tilbede ham uden frygt fordi vi er blevet befriet for vores fjender; | 74 at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt | 74 That he would grant unto us, that we being delivered out of the hand of our enemies might serve him without fear, |
| 75 vi skal tilbede ham i lydighed og uden forbehold så længe vi lever. | 75 i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. | 75 In holiness and righteousness before him, all the days of our life. |
| 76 Min søn, du vil blive profet for Gud i himlen. Du skal gå foran Messias og bane vej for ham. | 76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje | 76 And thou, child, shalt be called the prophet of the Highest: for thou shalt go before the face of the Lord to prepare his ways; |
| 77 Du skal lære hans folk at de bliver frelst fordi deres synder bliver tilgivet, | 77 og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, | 77 To give knowledge of salvation unto his people by the remission of their sins, |
| 78 for Gud er fuld af omsorg. Han kommer som et himmelsk lys og står op for os som en solopgang. | 78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os | 78 Through the tender mercy of our God; whereby the dayspring from on high hath visited us, |
| 79 Lyset skal skinne for dem der sidder i mørket og i dødens skygge, og lede os ind på fredens vej. « | 79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. | 79 To give light to them that sit in darkness and in the shadow of death, to guide our feet into the way of peace. |
| 80 Johannes voksede op og blev fyldt med Guds kraft. Han levede ude i ørkenen indtil den dag han stod frem for hele det jødiske folk. | 80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel. | 80 And the child grew, and waxed strong in spirit, and was in the deserts till the day of his showing unto Israel. |