Lukasevangeliet 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Bagefter udpegede Jesus tooghalvfjerds andre disciple og sendte dem to og to i forvejen til alle de byer og steder han ville besøge. | 1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. | 1 After these things the Lord appointed other seventy also, and sent them two and two before his face into every city and place, whither he himself would come. |
| 2 »Der er meget korn der skal høstes, men kun få til at gøre arbejdet, « sagde han til dem. »I må hellere bede ham der bestemmer over høsten, om at sende flere folk ud så han kan få høsten i hus. | 2 Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. | 2 Therefore said he unto them, The harvest truly is great, but the labourers are few: pray ye therefore the Lord of the harvest, that he would send forth labourers into his harvest. |
| 3 Tag af sted med det samme. Jeg sender jer ud som lam imellem ulve. | 3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. | 3 Go your ways: behold, I send you forth as lambs among wolves. |
| 4 I skal hverken tage pung, taske eller sandaler med, og I skal ikke standse undervejs for at hilse på dem I kender. | 4 Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på i nogen undervejs. | 4 Carry neither purse, nor scrip, nor shoes: and salute no man by the way. |
| 5 Når I har fundet et sted at overnatte i en landsby, skal I hilse på de folk der bor der, og bede om at Gud vil beskytte dem. | 5 Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! | 5 And into whatsoever house ye enter, first say, Peace be to this house. |
| 6 Hvis de er modtagelige for det, vil de få beskyttelsen. Ellers får I den kun selv. | 6 Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. | 6 And if the son of peace be there, your peace shall rest upon it: if not, it shall turn to you again. |
| 7 I skal ikke flytte fra hus til hus, men blive hvor I er, og spise og drikke det som huset har at byde på. I fortjener at få noget for jeres arbejde. | 7 Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. | 7 And in the same house remain, eating and drinking such things as they give: for the labourer is worthy of his hire. Go not from house to house. |
| 8 Og når I kommer til en by hvor folk tager godt imod jer, skal I spise det folk serverer for jer. | 8 Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. | 8 And into whatsoever city ye enter, and they receive you, eat such things as are set before you: |
| 9 Helbred de syge i byen, og fortæl dem at Guds rige snart kommer. | 9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. | 9 And heal the sick that are therein, and say unto them, The kingdom of God is come nigh unto you. |
| 10 Men hvis I kommer til en by hvor folk ikke vil tage imod jer, så gå ud på gaderne og sig til dem: | 10 Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: | 10 But into whatsoever city ye enter, and they receive you not, go your ways out into the streets of the same, and say, |
| 11 ›Vi vil ikke have noget med jer at gøre. Selv støvet under vores fødder børster vi af, for det stammer fra jeres by. I skal vide at Guds rige snart kommer. ‹ | 11 Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! | 11 Even the very dust of your city, which cleaveth on us, we do wipe off against you: notwithstanding be ye sure of this, that the kingdom of God is come nigh unto you. |
| 12 Og jeg kan godt sige jer at på dommedag vil Sodoma slippe lettere end sådan en by. « | 12 Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by. | 12 But I say unto you, that it shall be more tolerable in that day for Sodom, than for that city. |
| 13 Forbandede Korazin og forbandede Betsaida! Hvis jeg havde gjort de samme ting i Tyrus og Sidon, ville indbyggerne dér for længst have fortrudt og omvendt sig. | 13 Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. | 13 Woe unto thee, Chorazin! woe unto thee, Bethsaida! for if the mighty works had been done in Tyre and Sidon, which have been done in you, they had a great while ago repented, sitting in sackcloth and ashes. |
| 14 Jeg kan godt sige jer at Tyrus og Sidon slipper lettere end jer på dommens dag. | 14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. | 14 But it shall be more tolerable for Tyre and Sidon at the judgment, than for you. |
| 15 Og når det gælder dig, Kapernaum, tror du så du kommer i himlen? Nej, du bliver tværtimod sendt lige ned i dødsriget. | 15 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! | 15 And thou, Capernaum, which art exalted to heaven, shalt be thrust down to hell. |
| 16 Den der hører på jer, hører på mig. Den der afviser jer, afviser mig og den der afviser mig, afviser ham der har sendt mig. « | 16 Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.« | 16 He that heareth you heareth me; and he that despiseth you despiseth me; and he that despiseth me despiseth him that sent me. |
| 17 Senere vendte de tooghalvfjerds disciple tilbage. De var glade og tilfredse. »Selv dæmonerne adlyder os når vi nævner dit navn, « sagde de til Jesus. | 17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« | 17 And the seventy returned again with joy, saying, Lord, even the devils are subject unto us through thy name. |
| 18 »Ja, « svarede han. »Det ved jeg, for jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. | 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. | 18 And he said unto them, I beheld Satan as lightning fall from heaven. |
| 19 I skal vide at jeg har givet jer magt over fjenden. I kan træde på slanger og skorpioner, og ingenting kan gøre jer noget ondt. | 19 Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. | 19 Behold, I give unto you power to tread on serpents and scorpions, and over all the power of the enemy: and nothing shall by any means hurt you. |
| 20 Men I skal ikke kun glæde jer over at dæmonerne adlyder jer. I skal hellere være glade for at I nu har fået en plads i himlen. « | 20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.« | 20 Notwithstanding in this rejoice not, that the spirits are subject unto you; but rather rejoice, because your names are written in heaven. |
| 21 Så blev Jesus inspireret af Helligånden og sagde fuld af begejstring: »Far, du er herre over himlen og jorden. Tak fordi du har skjult alt det her for de kloge og begavede og afsløret det for barnlige sjæle. Det er sådan du vil have det skal være. | 21 I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. | 21 In that hour Jesus rejoiced in spirit, and said, I thank thee, O Father, Lord of heaven and earth, that thou hast hid these things from the wise and prudent, and hast revealed them unto babes: even so, Father; for so it seemed good in thy sight. |
| 22 Alting har jeg fået af min far. Det er kun ham der ved hvem sønnen er, og kun sønnen og dem han indvier i det, der ved hvem hans far er. « | 22 Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.« | 22 All things are delivered to me of my Father: and no man knoweth who the Son is, but the Father; and who the Father is, but the Son, and he to whom the Son will reveal him. |
| 23 Jesus vendte sig mod disciplene og sagde til dem: »Men I er heldige at I får lov at se det I ser. | 23 Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. | 23 And he turned him unto his disciples, and said privately, Blessed are the eyes which see the things that ye see: |
| 24 I skal vide at der er mange konger og profeter der forgæves har ønsket at se og høre det samme som jer. « | 24 For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." | 24 For I tell you, that many prophets and kings have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them. |
| 25 Så rejste en af dem der underviste i Loven, sig op. Han ville udfordre Jesus og sagde: »Rabbi, hvad skal jeg gøre for at få det evige liv?« | 25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv.« | 25 And, behold, a certain lawyer stood up, and tempted him, saying, Master, what shall I do to inherit eternal life? |
| 26 »Hvad står der om det i Loven?« spurgte Jesus. »Hvordan mener du den skal forstås?« | 26 Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« | 26 He said unto him, What is written in the law? how readest thou? |
| 27 »Du skal elske Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, medhele din styrke og hele din forstand, og du skal elske andre på samme måde som du elsker dig selv, « svarede manden. | 27 Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« | 27 And he answering said, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy strength, and with all thy mind; and thy neighbour as thyself. |
| 28 »Det er helt rigtigt, « sagde Jesus. »Gør det, og så vil du få det evige liv. « | 28 Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« | 28 And he said unto him, Thou hast answered right: this do, and thou shalt live. |
| 29 Men manden ville retfærdiggøre sit spørgsmål og blev ved: »Jamen, man kan da ikke elske alle andre. Hvad menes der med andre?« spurgte han. | 29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« | 29 But he, willing to justify himself, said unto Jesus, And who is my neighbour? |
| 30 Jesus fortalte en historie: »Der var engang en mand der var på vej fra Jerusalem til Jeriko da han blev overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, gennembankede ham og efterlod ham halvdød ved vejen. | 30 Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. | 30 And Jesus answering said, A certain man went down from Jerusalem to Jericho, and fell among thieves, which stripped him of his raiment, and wounded him, and departed, leaving him half dead. |
| 31 Tilfældigvis kom der en præst forbi. Han så ham godt, men gik i en stor bue udenom. | 31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. | 31 And by chance there came down a certain priest that way: and when he saw him, he passed by on the other side. |
| 32 Det samme gjorde en tempeltjener lidt senere. Da han så ham, gik han også udenom. | 32 Det samme gjorde levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. | 32 And likewise a Levite, when he was at the place, came and looked on him, and passed by on the other side. |
| 33 Men så kom der en fremmed, en mand fra Samaria der var ude at rejse. Da han så den halvdøde mand, fik han ondt af ham. | 33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. | 33 But a certain Samaritan, as he journeyed, came where he was: and when he saw him, he had compassion on him, |
| 34 Han gik hen til ham, rensede hans sår medolie og vin og forbandt ham. Så løftede han manden op på sit æsel og fik ham med hen på en kro og tog sig af ham. | 34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. | 34 And went to him, and bound up his wounds, pouring in oil and wine, and set him on his own beast, and brought him to an inn, and took care of him. |
| 35 Næste morgen betalte han kroværten to denarer. ›Tag dig godt af ham, ‹ sagde samaritaneren. ›Hvis det bliver dyrere, skal jeg nok betale resten på tilbagevejen. ‹« | 35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. | 35 And on the morrow when he departed, he took out two pence, and gave them to the host, and said unto him, Take care of him; and whatsoever thou spendest more, when I come again, I will repay thee. |
| 36 Så spurgte Jesus den skriftkloge: »Hvem af de tre viste sig at gøre det der står i Loven, da manden var blevet overfaldet?« | 36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder.« | 36 Which now of these three, thinkest thou, was neighbour unto him that fell among the thieves? |
| 37 »Ham der hjalp ham, « svarede den skriftkloge. »Så skal du gøre det samme som ham, « sagde Jesus. | 37 Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!« | 37 And he said, He that showed mercy on him. Then said Jesus unto him, Go, and do thou likewise. |
| 38 En dag kom Jesus til en landsby hvor han blev inviteret indenfor hos en kvinde der hed Martha. | 38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. | 38 Now it came to pass, as they went, that he entered into a certain village: and a certain woman named Martha received him into her house. |
| 39 Hun havde en søster der hed Maria, og hun satte sig ned foran Jesus og lyttede til ham | 39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. | 39 And she had a sister called Mary, which also sat at Jesus' feet, and heard his word. |
| 40 mens Martha havde travlt med at sørge for gæsterne. Så kom Martha hen til Jesus og sagde: »Er du ligeglad med at min søster lader mig gøre alt arbejdet alene? Sig til hende at hun skal komme og hjælpe til. « | 40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« | 40 But Martha was cumbered about much serving, and came to him, and said, Lord, dost thou not care that my sister hath left me to serve alone? bid her therefore that she help me. |
| 41 Men Jesus svarede: »Kære Martha, du bekymrer dig om alt muligt. | 41 Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. | 41 And Jesus answered and said unto her, Martha, Martha, thou art careful and troubled about many things: |
| 42 Men der er kun én ting der er nødvendig. Maria har valgt det rigtige, og det må du ikke tage fra hende. « | 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« | 42 But one thing is needful: and Mary hath chosen that good part, which shall not be taken away from her. |