Lukasevangeliet 11 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 En dag stod Jesus og bad til Gud. Da han var færdig, kom en af disciplene hen til ham og spurgte: »Vil du ikke lære os at bede ligesom Johannes Døberen har gjort det med sine disciple?« | 1 Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« | 1 And it came to pass, that, as he was praying in a certain place, when he ceased, one of his disciples said unto him, Lord, teach us to pray, as John also taught his disciples. |
| 2 Jesus svarede: »Når I beder, skal I sige: Far! Lad alle forstå at du er Gud og dit rige blive til virkelighed. | 2 Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige: Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; | 2 And he said unto them, When ye pray, say, Our Father which art in heaven, Hallowed be thy name. Thy kingdom come. Thy will be done, as in heaven, so in earth. |
| 3 Giv os det brød vi har brug for i dag. | 3 giv os hver dag vort daglige brød, | 3 Give us day by day our daily bread. |
| 4 Tilgiv os vores skyld ligesom vi tilgiver andre. Lad være med at sætte os på prøve. | 4 og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse.« | 4 And forgive us our sins; for we also forgive every one that is indebted to us. And lead us not into temptation; but deliver us from evil. |
| 5 Jesus fortsatte: Forestil dig at du har en ven. Midt om natten tager du hen til ham og siger: ›Kære ven, lån mig tre brød, | 5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, | 5 And he said unto them, Which of you shall have a friend, and shall go unto him at midnight, and say unto him, Friend, lend me three loaves; |
| 6 for jeg har fået besøg af en bekendt der er ude at rejse, og jeg har ikke noget at sætte på bordet for ham. ‹ | 6 for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, | 6 For a friend of mine in his journey is come to me, and I have nothing to set before him? |
| 7 Vil din ven så svare: ›Lad være med at forstyrre mig. Døren er allerede låst, og både børnene og jeg er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget nu. ‹ | 7 og han så svarer derinde fra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget | 7 And he from within shall answer and say, Trouble me not: the door is now shut, and my children are with me in bed; I cannot rise and give thee. |
| 8 Nej, hvis han ikke står op og giver dig det du har bedt om, for gammelt venskabs skyld, så gør han det fordi du er fræk nok til spørge. | 8 ? jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. | 8 I say unto you, Though he will not rise and give him, because he is his friend, yet because of his importunity he will rise and give him as many as he needeth. |
| 9 Og sådan er det: I skal bede om det I har brug for, så får I det. I skal lede, så finder I det I søger, og I skal banke på, så bliver I lukket ind. | 9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. | 9 And I say unto you, Ask, and it shall be given you; seek, and ye shall find; knock, and it shall be opened unto you. |
| 10 Den der beder, får, den der leder, finder, og den der banker på, bliver lukket ind. | 10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. | 10 For every one that asketh receiveth; and he that seeketh findeth; and to him that knocketh it shall be opened. |
| 11 Er der måske nogen af jer der vil give sin søn en slange hvis han beder om en fisk, | 11 Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, | 11 If a son shall ask bread of any of you that is a father, will he give him a stone? or if he ask a fish, will he for a fish give him a serpent? |
| 12 eller en skorpion hvis han beder om et æg? | 12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? | 12 Or if he shall ask an egg, will he offer him a scorpion? |
| 13 Selvom I er onde, kan I godt finde ud af at give jeres børn gode gaver. Tror I så ikke at jeres far i himlen vil give jer Helligånden hvis I beder om det?« | 13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem der beder ham!« | 13 If ye then, being evil, know how to give good gifts unto your children: how much more shall your heavenly Father give the Holy Spirit to them that ask him? |
| 14 Engang drev Jesus en dæmon ud der havde gjort en mand stum. Så snart dæmonen havde forladt manden, kunne han tale igen, og det undrede folk sig højlydt over. | 14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. | 14 And he was casting out a devil, and it was dumb. And it came to pass, when the devil was gone out, the dumb spake; and the people wondered. |
| 15 Men nogle af dem sagde: »Når han kan drive dæmoner ud, er det bare fordi han får hjælp af Beelzebul, dæmonernes fyrste. « | 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« | 15 But some of them said, He casteth out devils through Beelzebub the chief of the devils. |
| 16 Andre ville udfordre ham og forlangte at han gav dem et bevis på at han var sendt af Gud. | 16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. | 16 And others, tempting him, sought of him a sign from heaven. |
| 17 Men Jesus gennemskuede dem og sagde: »Hvis der er borgerkrig i et land, bliver det ødelagt, og den ene familie overfalder den anden. | 17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. | 17 But he, knowing their thoughts, said unto them, Every kingdom divided against itself is brought to desolation; and a house divided against a house falleth. |
| 18 Hvis Satan bekæmper sig selv hvorfor er hans rige her så stadigvæk? I siger jo at jeg får hjælp af Beelzebul til at drive dæmoner ud. | 18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. | 18 If Satan also be divided against himself, how shall his kingdom stand? because ye say that I cast out devils through Beelzebub. |
| 19 Men hvis det er rigtigt, hvem hjælper så jeres egne folk når de gør det? Lad dem afgøre om I har ret. | 19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. | 19 And if I by Beelzebub cast out devils, by whom do your sons cast them out? therefore shall they be your judges. |
| 20 Men hvis det nu er Gud der hjælper mig med at uddrive dæmoner, så er Guds rige jo allerede kommet til jer. | 20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. | 20 But if I with the finger of God cast out devils, no doubt the kingdom of God is come upon you. |
| 21 Man kan sammenligne Satan med en stærk mand der forsvarer sit hjem med våben og derfor kan have sine ting i fred. | 21 Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. | 21 When a strong man armed keepeth his palace, his goods are in peace: |
| 22 Men hvis der kommer en der er endnu stærkere og besejrer den stærke mand, vil han tage de våben fra ham som han stolede fuldt og fast på. Han tager alle mandens ting med sig og deler ud af dem. | 22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han skaks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. | 22 But when a stronger than he shall come upon him, and overcome him, he taketh from him all his armour wherein he trusted, and divideth his spoils. |
| 23 Den der ikke er med mig, er imod mig. Og den der ikke hjælper mig med at samle, han spreder. | 23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. | 23 He that is not with me is against me: and he that gathereth not with me scattereth. |
| 24 Når en dæmon er faret ud af et menneske, flakker den rundt i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men det lykkes ikke. Derfor bestemmer den sig for at tage tilbage til det hus den blev drevet ud fra. | 24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. | 24 When the unclean spirit is gone out of a man, he walketh through dry places, seeking rest; and finding none, he saith, I will return unto my house whence I came out. |
| 25 Når den gør det, opdager den at huset er rent og pænt, | 25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. | 25 And when he cometh, he findeth it swept and garnished. |
| 26 og så henter den syv andre dæmoner der er værre end den selv, og flytter ind sammen med dem. På den måde bliver det værre for den besatte end det var før. « | 26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.« | 26 Then goeth he, and taketh to him seven other spirits more wicked than himself; and they enter in, and dwell there: and the last state of that man is worse than the first. |
| 27 Mens han talte, var der en kvinde mellem tilhørerne der råbte til ham: »Hvor må din mor være lykkelig. Hun har både født dig og ammet dig. « | 27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« | 27 And it came to pass, as he spake these things, a certain woman of the company lifted up her voice, and said unto him, Blessed is the womb that bare thee, and the paps which thou hast sucked. |
| 28 Men han svarede: »Ja, men de der hører hvad Gud siger, og holder fast ved det, er endnu lykkeligere. « | 28 Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!« | 28 But he said, Yea rather, blessed are they that hear the word of God, and keep it. |
| 29 Der stimlede hele tiden flere mennesker sammen om Jesus, og han fortsatte med at tale til dem: »Vi lever i en ond tid. Folk kræver beviser, men det eneste I får, er Jonastegnet. | 29 For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. | 29 For as Jonas was a sign unto the Ninevites, so shall also the Son of man be to this generation. |
| 30 Jonas blev jo et tegn for folk i Nineve, og på samme måde bliver jeg, Menneskesønnen, et tegn for jer. | 30 Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. | 30 And when the people were gathered thick together, he began to say, This is an evil generation: they seek a sign; and there shall no sign be given it, but the sign of Jonas the prophet. |
| 31 På dommedag vil dronningen af Saba stå op fra de døde sammen med jer og anklage jer. Hun kom langvejs fra for at høre kong Salomons visdom, og her er noget der er større end Salomon. | 31 Sydens dronning skal opstå ved dom men sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. | 31 The queen of the south shall rise up in the judgment with the men of this generation, and condemn them: for she came from the utmost parts of the earth to hear the wisdom of Solomon; and, behold, a greater than Solomon is here. |
| 32 De mennesker der boede i Nineve, vil også stå op fra de døde og anklage jer. De omvendte sig da Jonas fortalte hvad der ellers ville ske, og her er noget der er større end Jonas. | 32 Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. | 32 The men of Nineve shall rise up in the judgment with this generation, and shall condemn it: for they repented at the preaching of Jonas; and, behold, a greater than Jonas is here. |
| 33 Man tænder ikke en olielampe for at sætte den ned i kælderen eller gemme den under en krukke. Man stiller den frem, så alle der kommer ind i rummet, kan se den. | 33 Ingen tænder et lys og sætter det ned i kælderen eller ind under en skæppe; man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. | 33 No man, when he hath lighted a candle, putteth it in a secret place, neither under a bushel, but on a candlestick, that they which come in may see the light. |
| 34 Din krop får lys igennem øjet. Når øjet er klart og rent, vil hele kroppen være fyldt med lys. Men hvis øjet er fuldt af ondskab, vil der være mørkt i hele kroppen. | 34 Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. | 34 The light of the body is the eye: therefore when thine eye is single, thy whole body also is full of light; but when thine eye is evil, thy body also is full of darkness. |
| 35 Pas på at dit lys ikke bliver erstattet af mørke. | 35 Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! | 35 Take heed therefore that the light which is in thee be not darkness. |
| 36 Hvis hele din krop er fuld af lys, uden en eneste mørk plet, er det som om en lampe skinner på dig med et blændende lys. « | 36 Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig.« | 36 If thy whole body therefore be full of light, having no part dark, the whole shall be full of light, as when the bright shining of a candle doth give thee light. |
| 37 Mens Jesus stod og talte, kom der en farisæer og inviterede ham hjem at spise. Jesus gik med ham, og da de gik til bords, | 37 Mens han talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. | 37 And as he spake, a certain Pharisee besought him to dine with him: and he went in, and sat down to meat. |
| 38 undrede farisæeren sig over at Jesus ikke fulgte ritualet og vaskede sig først. | 38 Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. | 38 And when the Pharisee saw it, he marvelled that he had not first washed before dinner. |
| 39 Men Jesus sagde: »I farisæere er så grundige med at vaske kopper og skåle udenpå, men inden i er I selv fulde af grådighed og ondskab. | 39 Men Herren sagde til ham: »I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. | 39 And the Lord said unto him, Now do ye Pharisees make clean the outside of the cup and the platter; but your inward part is full of ravening and wickedness. |
| 40 Det er da tåbeligt! Har den der har skabt det ydre, ikke også skabt det indre? | 40 Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? | 40 Ye fools, did not he that made that which is without make that which is within also? |
| 41 Giv det der er i skålene, til de fattige, så vil det hele være rent. | 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. | 41 But rather give alms of such things as ye have; and, behold, all things are clean unto you. |
| 42 I forbandede farisæere! I betaler omhyggeligt skat af hver eneste af jeres krydderurter. Til gengæld elsker I ikke Gud, og I er ligeglade med om domstolene dømmer retfærdigt. Men det hele er vigtigt. | 42 Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. | 42 But woe unto you, Pharisees! for ye tithe mint and rue and all manner of herbs, and pass over judgment and the love of God: these ought ye to have done, and not to leave the other undone. |
| 43 Forbandede farisæere! I elsker at sidde oppe foran i synagogen og nyder når folk bukker høfligt for jer på torvet. | 43 Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. | 43 Woe unto you, Pharisees! for ye love the uppermost seats in the synagogues, and greetings in the markets. |
| 44 I virkeligheden er I som grave man ikke kan se, og som man går hen over uden at lægge mærke til. « | 44 Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.« | 44 Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye are as graves which appear not, and the men that walk over them are not aware of them. |
| 45 En af de skriftkloge brød ind: »Når du siger sådan, fornærmer du også os, rabbi. « | 45 Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« | 45 Then answered one of the lawyers, and said unto him, Master, thus saying thou reproachest us also. |
| 46 Jesus svarede: »Det er ligeså slemt med jer skriftkloge! I lægger byrder på folk der ikke er til at bære, men selv løfter I ikke en finger. | 46 Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger. | 46 And he said, Woe unto you also, ye lawyers! for ye lade men with burdens grievous to be borne, and ye yourselves touch not the burdens with one of your fingers. |
| 47 I forbandede skriftkloge. I rejser gravmonumenter for profeterne som jeres egne forfædre slog ihjel. | 47 Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. | 47 Woe unto you! for ye build the sepulchres of the prophets, and your fathers killed them. |
| 48 Altså ved I godt hvad jeres forfædre har gjort, og I bifalder det oven i købet. De slog profeterne ihjel, og I rejser monumenter for dem. | 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. | 48 Truly ye bear witness that ye allow the deeds of your fathers: for they indeed killed them, and ye build their sepulchres. |
| 49 Derfor går det også sådan som Gud i sin visdom har sagt: ›Jeg vil sende profeter og budbringere til dem, men de vil forfølge nogle af dem og slå andre ihjel. | 49 Derfor har også Guds visdom sagt: 'Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, | 49 Therefore also said the wisdom of God, I will send them prophets and apostles, and some of them they shall slay and persecute: |
| 50 Deres efterkommere skal stilles til regnskab for alt det blod der har flydt fra profeterne lige siden verden blevet skabt – | 50 så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, | 50 That the blood of all the prophets, which was shed from the foundation of the world, may be required of this generation; |
| 51 lige fra Abel til Zakarias, ham der blev dræbt mellem alteret og templet. ‹ Er I klar over at han taler om jer der lever i dag? I kommer til at stå til regnskab for deres død. | 51 lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet.' Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. | 51 From the blood of Abel unto the blood of Zacharias, which perished between the altar and the temple: verily I say unto you, It shall be required of this generation. |
| 52 I forbandede skriftkloge! I har taget nøglen til al indsigt, men I er ikke selv gået ind til den, og dem der gerne vil ind, forhindrer I i det. « | 52 Ve jer, lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.« | 52 Woe unto you, lawyers! for ye have taken away the key of knowledge: ye entered not in yourselves, and them that were entering in ye hindered. |
| 53 Jesus ville gå, men farisæerne og de skriftkloge var blevet mere og mere rasende på Jesus, og nu lod de spørgsmålene hagle ned over ham. | 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, | 53 And as he said these things unto them, the scribes and the Pharisees began to urge him vehemently, and to provoke him to speak of many things: |
| 54 De endevendte hvert eneste ord han sagde, i håb om at finde noget at anklage ham for. | 54 mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede. | 54 Laying wait for him, and seeking to catch something out of his mouth, that they might accuse him. |