Lukasevangeliet 13 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I mellemtiden var der kommet nogle mænd hen til Jesus for at fortælle ham at Pilatus havde slået nogle galilæere ihjel og bagefter havde blandet deres blod med blodet fra offerdyrene. | 1 På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. | 1 There were present at that season some that told him of the Galilaeans, whose blood Pilate had mingled with their sacrifices. |
| 2 Jesus spurgte: »Tror I at de var større syndere end andre i Galilæa, og at det var derfor det gik så galt for dem? | 2 Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? | 2 And Jesus answering said unto them, Suppose ye that these Galilaeans were sinners above all the Galilaeans, because they suffered such things? |
| 3 Nej, det var de ikke. Og hvis I ikke omvender jer, bliver I også slået ihjel. | 3 Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. | 3 I tell you, Nay: but, except ye repent, ye shall all likewise perish. |
| 4 Eller hvad med de atten der døde da Siloamtårnet styrtede sammen? Tror I at de var mere skyldige end alle de andre mennesker der bor i Jerusalem? | 4 Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte ? mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? | 4 Or those eighteen, upon whom the tower in Siloam fell, and slew them, think ye that they were sinners above all men that dwelt in Jerusalem? |
| 5 Nej, overhovedet ikke! Hvis I ikke omvender jer, bliver I også slået ihjel. « | 5 Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« | 5 I tell you, Nay: but, except ye repent, ye shall all likewise perish. |
| 6 Jesus fortalte dem en lignelse: »Der var engang en mand der havde et figentræ på sin vinmark. Men når han kom for at plukke figner på det, fandt han aldrig nogen. | 6 Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. | 6 He spake also this parable; A certain man had a fig tree planted in his vineyard; and he came and sought fruit thereon, and found none. |
| 7 Til sidst sagde han til sin gartner: ›Nu har jeg i tre år ledt efter figner på det her træ uden at finde en eneste. Du må hellere fælde det, det står jo bare og udpiner jorden. ‹ | 7 Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? | 7 Then said he unto the dresser of his vineyard, Behold, these three years I come seeking fruit on this fig tree, and find none: cut it down; why cumbereth it the ground? |
| 8 Gartneren svarede: ›Kan vi ikke lade det stå et år endnu? Så skifter jeg jorden ud omkring det og giver det gødning. | 8 Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. | 8 And he answering said unto him, Lord, let it alone this year also, till I shall dig about it, and dung it: |
| 9 Måske kan det få træet til at give figner. Men hvis det ikke hjælper, så kan du fælde det. ‹« | 9 Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.« | 9 And if it bear fruit, well: and if not, then after that thou shalt cut it down. |
| 10 En sabbat underviste Jesus i synagogen. | 10 På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne. | 10 And he was teaching in one of the synagogues on the sabbath. |
| 11 Blandt tilhørerne var der en kvinde der i atten år havde været besat af en dæmon, der gjorde hende syg. Hun var blevet krumbøjet og kunne ikke længere rette sig op. | 11 Der var der en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. | 11 And, behold, there was a woman which had a spirit of infirmity eighteen years, and was bowed together, and could in no wise lift up herself. |
| 12 Da Jesus fik øje på hende, kaldte han hende hen til sig og lagde hænderne på hende. - | 12 Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: »Kvinde, du er løst fra din sygdom.« | 12 And when Jesus saw her, he called her to him, and said unto her, Woman, thou art loosed from thine infirmity. |
| 13 »Fra nu af er du befriet fra din sygdom, « sagde han, og med det samme rettede hun sig op og takkede Gud. | 13 Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. | 13 And he laid his hands on her: and immediately she was made straight, and glorified God. |
| 14 Men forstanderen i synagogen blev vred over at Jesus havde helbredt hende på en sabbat. »Der er seks arbejdsdage i ugen hvor I kan komme og blive helbredt, men I skal holde jer fra sabbatten, « sagde han til forsamlingen. | 14 Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på en sabbat, sagde til skaren: »Seks dage er bestemt til arbejde, og på dem kan I derfor komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatten.« | 14 And the ruler of the synagogue answered with indignation, because that Jesus had healed on the sabbath day, and said unto the people, There are six days in which men ought to work: in them therefore come and be healed, and not on the sabbath day. |
| 15 »Hvor er I dobbeltmoralske, « svarede Jesus. »Slipper I ikke jeres æsler og okser ud af deres båse på sabbatten og trækker dem hen for at give dem noget at drikke? | 15 Da svarede Herren ham: »I hyklere, vil ikke hver eneste af jer løse sin okse eller sit æsel fra krybben og trække dem hen og vande dem, selv om det er sabbat? | 15 The Lord then answered him, and said, Thou hypocrite, doth not each one of you on the sabbath loose his ox or his ass from the stall, and lead him away to watering? |
| 16 Kvinden her nedstammer fra Abraham ligesom jer, men hun har været bundet af Satan i hele atten år. Er det så ikke rimeligt at hun også bliver sluppet fri selvom det er sabbat?« | 16 Men denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten?« | 16 And ought not this woman, being a daughter of Abraham, whom Satan hath bound, lo, these eighteen years, be loosed from this bond on the sabbath day? |
| 17 Svaret fik Jesus’ modstandere til at skamme sig, og alle tilhørerne glædede sig over de fantastiske ting han gjorde. | 17 Da han sagde det, blev alle hans modstandere gjort til skamme, men hele skaren glædede sig over alt det herlige, han gjorde. | 17 And when he had said these things, all his adversaries were ashamed: and all the people rejoiced for all the glorious things that were done by him. |
| 18 Så sagde Jesus: »Hvordan skal man beskrive Guds rige? Hvilken sammenligning kan vi bruge? | 18 Så sagde han: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? | 18 Then said he, Unto what is the kingdom of God like? and whereunto shall I resemble it? |
| 19 Det er ligesom et sennepsfrø en mand såede i sin have. Det voksede op og blev til et træ, og himlens fugle byggede rede i grenene. | 19 Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.« | 19 It is like a grain of mustard seed, which a man took, and cast into his garden; and it grew, and waxed a great tree; and the fowls of the air lodged in the branches of it. |
| 20 Man kan også sammenligne Guds rige med en surdej, « fortsatte han. - | 20 Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? | 20 And again he said, Whereunto shall I liken the kingdom of God? |
| 21 »Hvis en kvinde ælter den ind i en stor dej, lavet på flere sække mel, så får surdejen det hele til at hæve. « | 21 Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.« | 21 It is like leaven, which a woman took and hid in three measures of meal, till the whole was leavened. |
| 22 På vej til Jerusalem rejste Jesus gennem byer og landsbyer og underviste folk. | 22 På sin vej mod Jerusalem vandrede han gennem byer og landsbyer og underviste. | 22 And he went through the cities and villages, teaching, and journeying toward Jerusalem. |
| 23 En dag spurgte en mand:»Er det kun få mennesker der bliver frelst, rabbi?« Jesus svarede: | 23 Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst.« Han svarede dem: | 23 Then said one unto him, Lord, are there few that be saved? And he said unto them, |
| 24 »I skal kæmpe for at komme ind gennem den smalle port. Husk at mange af dem der prøver, slet ikke er i stand til at komme ind. | 24 »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. | 24 Strive to enter in at the strait gate: for many, I say unto you, will seek to enter in, and shall not be able. |
| 25 Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, er det for sent at komme ind. Det hjælper ikke at I står udenfor og banker på og siger: ›Luk nu op, Herre!‹, for han vil svare: ›Jeg ved ikke hvem I er, eller hvor I kommer fra. ‹ | 25 Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! ? så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. | 25 When once the master of the house is risen up, and hath shut to the door, and ye begin to stand without, and to knock at the door, saying, Lord, Lord, open unto us; and he shall answer and say unto you, I know you not whence ye are: |
| 26 Så vil I sikkert sige: ›Jamen, vi har jo spist og drukket sammen med dig, og du har undervist os i vores egen by. ‹ | 26 Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: | 26 Then shall ye begin to say, We have eaten and drunk in thy presence, and thou hast taught in our streets. |
| 27 Men han vil svare: ›Forsvind med jer. I har ikke opført jer som I skulle, og jeg ved hverken hvem I er, eller hvor I kommer fra. ‹ | 27 Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! | 27 But he shall say, I tell you, I know you not whence ye are; depart from me, all ye workers of iniquity. |
| 28 I vil græde og skære tænder når I ser Abraham, Isak, Jakob og alle profeterne i Guds rige. - | 28 Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. | 28 There shall be weeping and gnashing of teeth, when ye shall see Abraham, and Isaac, and Jacob, and all the prophets, in the kingdom of God, and you yourselves thrust out. |
| 29 Der kommer folk fra øst og vest, nord og syd og sætter sig til bords i Guds rige, mens I selv er lukket ude. | 29 De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. | 29 And they shall come from the east, and from the west, and from the north, and from the south, and shall sit down in the kingdom of God. |
| 30 På den måde kommer mange af dem der står forrest, sidst ind, og de der står bagest, kommer først. « | 30 Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste.« | 30 And, behold, there are last which shall be first, and there are first which shall be last. |
| 31 I det samme kom en gruppe farisæere hen til Jesus og sagde: »Du må hellere se at komme væk herfra, for Herodes vil slå dig ihjel. « | 31 I det samme kom der nogle farisæere og sagde til ham: »Bryd op og tag herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.« | 31 The same day there came certain of the Pharisees, saying unto him, Get thee out, and depart hence: for Herod will kill thee. |
| 32 Jesus svarede: »I kan gå tilbage til ham, det udyr, og sige at i dag og i morgen uddriver jeg dæmoner og helbreder folk, men om tre dage er jeg ved mit mål. | 32 Men Jesus svarede: »Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. | 32 And he said unto them, Go ye, and tell that fox, Behold, I cast out devils, and I do cures to day and to morrow, and the third day I shall be perfected. |
| 33 Indtil da er jeg nødt til at fortsætte min rejse, for en profet kan ikke blive slået ihjel andre steder end i Jerusalem. | 33 Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. | 33 Nevertheless I must walk to day, and to morrow, and the day following: for it cannot be that a prophet perish out of Jerusalem. |
| 34 Jerusalem, Jerusalem. Du slår profeterne ihjel, og stener dem Gud har sendt. Hvor tit har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler kyllingerne under sine vinger, men I ville ikke. | 34 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. | 34 O Jerusalem, Jerusalem, which killest the prophets, and stonest them that are sent unto thee; how often would I have gathered thy children together, as a hen doth gather her brood under her wings, and ye would not! |
| 35 Så hør nu: Jeg overlader templet til jer selv. I vil ikke se mig igen før den dag hvor I siger: ›Gud velsigne ham. Han kommer i Herrens navn. ‹« | 35 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« | 35 Behold, your house is left unto you desolate: and verily I say unto you, Ye shall not see me, until the time come when ye shall say, Blessed is he that cometh in the name of the Lord. |