Lukasevangeliet 14 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Engang var Jesus inviteret til middag hos en af farisæernes ledere. Det var sabbat, og alle gæsterne holdt øje med ham. | 1 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. | 1 And it came to pass, as he went into the house of one of the chief Pharisees to eat bread on the sabbath day, that they watched him. |
| 2 Pludselig kom der en mand der led af vand i kroppen, hen til ham. | 2 Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, | 2 And, behold, there was a certain man before him which had the dropsy. |
| 3 Jesus vendte sig mod de skriftkloge og farisæerne og spurgte: »Er det tilladt at helbrede nogen på en sabbat, eller er det ikke?« | 3 og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej.« | 3 And Jesus answering spake unto the lawyers and Pharisees, saying, Is it lawful to heal on the sabbath day? |
| 4 Ingen sagde noget. Så rørte Jesus ved manden og helbredte ham. Da han var gået, | 4 Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. | 4 And they held their peace. And he took him, and healed him, and let him go; |
| 5 sagde Jesus til de andre: »Hvis en af jer havde en søn eller en okse der faldt i brønden, ville I så ikke trække dem op igen med det samme selvom det var sabbat?« | 5 Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« | 5 And answered them, saying, Which of you shall have an ass or an ox fallen into a pit, and will not straightway pull him out on the sabbath day? |
| 6 Det kunne de ikke svare på. | 6 Det kunne de ikke svare på. | 6 And they could not answer him again to these things. |
| 7 Jesus lagde mærke til at gæsterne forsøgte at få de bedste pladser ved bordet, og kommenterede det over for dem. | 7 Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: | 7 And he put forth a parable to those which were bidden, when he marked how they chose out the chief rooms; saying unto them, |
| 8 »Når du bliver inviteret til bryllup hos nogen, skal du ikke sætte dig på den bedste plads, « sagde han. »Måske er der en af de andre gæster der er finere end dig, | 8 »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, | 8 When thou art bidden of any man to a wedding, sit not down in the highest room; lest a more honourable man than thou be bidden of him; |
| 9 og så risikerer du at værten kommer hen og siger at du skal flytte dig. Det bliver pinligt for dig, og så skal du tage til takke med en dårlig plads. | 9 og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. | 9 And he that bade thee and him come and say to thee, Give this man place; and thou begin with shame to take the lowest room. |
| 10 Sæt dig i stedet på en af de dårlige pladser når du er gæst. Så kan værten komme hen og sige til dig: ›Kære ven, du skal sidde heroppe i nærheden af mig. ‹ Det vil give dig respekt hos de andre gæster. | 10 Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. | 10 But when thou art bidden, go and sit down in the lowest room; that when he that bade thee cometh, he may say unto thee, Friend, go up higher: then shalt thou have worship in the presence of them that sit at meat with thee. |
| 11 Den der fremhæver sig selv, bliver nedværdiget, mens den der er beskeden, bliver fremhævet af andre. « | 11 For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 For whosoever exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted. |
| 12 Så henvendte Jesus sig til værten: »Hvis du gerne vil have gæster til frokost eller middag, så lad være med at invitere venner og familie eller dine rige naboer. De vil bare gøre gengæld ved at invitere dig næste gang, og så går det lige op. | 12 Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. | 12 Then said he also to him that bade him, When thou makest a dinner or a supper, call not thy friends, nor thy brethren, neither thy kinsmen, nor thy rich neighbours; lest they also bid thee again, and a recompense be made thee. |
| 13 Du skal hellere invitere folk der er fattige, halte, lamme og blinde. | 13 Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. | 13 But when thou makest a feast, call the poor, the maimed, the lame, the blind: |
| 14 Det vil du få meget mere glæde af, for de kan ikke gøre gengæld. I stedet får du din belønning når du står op fra de dødesammen med de andre der har gjort det Gud vil have. « | 14 Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 And thou shalt be blessed; for they cannot recompense thee: for thou shalt be recompensed at the resurrection of the just. |
| 15 Da gæsterne hørte det, sagde en af dem: »Hvor er man heldig når man får lov at sidde til bords i Guds rige. « | 15 Efter at have hørt det sagde en af gæsterne til ham: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« | 15 And when one of them that sat at meat with him heard these things, he said unto him, Blessed is he that shall eat bread in the kingdom of God. |
| 16 Jesus sagde til ham: »Der var engang en mand der ville holde en stor fest og inviterede mange mennesker. | 16 Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Then said he unto him, A certain man made a great supper, and bade many: |
| 17 På festdagen sendte han en slave af sted for at sige til gæsterne at det hele var parat og de skulle komme nu. | 17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! | 17 And sent his servant at supper time to say to them that were bidden, Come; for all things are now ready. |
| 18 Men den ene efter den anden fandt på undskyldninger. Der var en der sagde: ›Jeg er ked af det, men jeg har lige købt en mark som jeg er nødt til at se til. ‹ | 18 Men de gav sig alle som en til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 18 And they all with one consent began to make excuse. The first said unto him, I have bought a piece of ground, and I must needs go and see it: I pray thee have me excused. |
| 19 En anden sagde: ›I må have mig undskyldt, men jeg har købt fem par okser som jeg skal prøve at pløje med. ‹ | 19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. | 19 And another said, I have bought five yoke of oxen, and I go to prove them: I pray thee have me excused. |
| 20 En tredje sagde: ›Jeg er lige blevet gift, så derfor kan jeg ikke komme. ‹ | 20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. | 20 And another said, I have married a wife, and therefore I cannot come. |
| 21 Slaven vendte tilbage og fortalte det til sin herre der blev rasende. Han sagde til slaven: ›Skynd dig ud på gaden og hent alle de fattige og lamme, halte og blinde mennesker du kan finde. ‹ | 21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. | 21 So that servant came, and showed his lord these things. Then the master of the house being angry said to his servant, Go out quickly into the streets and lanes of the city, and bring in hither the poor, and the maimed, and the halt, and the blind. |
| 22 Kort efter kom slaven tilbage og sagde: ›Nu har jeg gjort som du sagde, men der er stadig plads til flere. ‹ | 22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. | 22 And the servant said, Lord, it is done as thou hast commanded, and yet there is room. |
| 23 ›Så gå helt ud i udkanten af byen og seomdu ikke kan få folk derudefra til at komme, ‹ sagde hans herre, ›så vi kan få huset fyldt. | 23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. | 23 And the lord said unto the servant, Go out into the highways and hedges, and compel them to come in, that my house may be filled. |
| 24 Og jeg siger jer: Ingen af dem der var inviteret i første omgang, kommer med til min fest. ‹« | 24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 For I say unto you, That none of those men which were bidden shall taste of my supper. |
| 25 Der var altid mange mennesker i nærheden af Jesus. Nu vendte han sig om og sagde til dem: | 25 Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: | 25 And there went great multitudes with him: and he turned, and said unto them, |
| 26 »Hvis I vil slutte jer til mig, skal I bryde med jeres far og mor, brødre og søstre og jeres kone og børn og opgive jeres eget liv. Ellers kan I ikke være mine tilhængere. | 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 If any man come to me, and hate not his father, and mother, and wife, and children, and brethren, and sisters, yea, and his own life also, he cannot be my disciple. |
| 27 Den der ikke tager sit kors op og er parat til at gå i døden med mig, han kan ikke være min tilhænger. | 27 Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 And whosoever doth not bear his cross, and come after me, cannot be my disciple. |
| 28 Hvis en af jer vil bygge et tårn, vil han så ikke først sætte sig ned og regne på hvad det koster, så han kan se om han har råd til at gøre det færdigt? | 28 Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? | 28 For which of you, intending to build a tower, sitteth not down first, and counteth the cost, whether he have sufficient to finish it? |
| 29 Ellers kommer han i den situation at han kun får lagt fundamentet og ikke kan gøre tårnet færdigt. Så vil alle de der ser det, håne ham og sige: | 29 ? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham | 29 Lest haply, after he hath laid the foundation, and is not able to finish it, all that behold it begin to mock him, |
| 30 ›Se den mand der ikke kunne gøre det færdigt som han begyndte på. ‹ | 30 og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! | 30 Saying, This man began to build, and was not able to finish. |
| 31 Eller forestil jer at en konge planlægger at gå i krig med en anden konge. Vil han ikke først overveje om han med sine ti tusind mand er stærk nok til at møde den anden der har tyve tusind mand? | 31 Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? | 31 Or what king, going to make war against another king, sitteth not down first, and consulteth whether he be able with ten thousand to meet him that cometh against him with twenty thousand? |
| 32 Hvis ikke han er det, må han sende en delegation af sted for at høre hvad fredsbetingelserne er, mens fjenden stadig er langt væk. | 32 Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Or else, while the other is yet a great way off, he sendeth an ambassage, and desireth conditions of peace. |
| 33 Sådan er det altså: Ingen af jer kan være min tilhænger uden at give afkald på alt hvad han ejer. | 33 Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. | 33 So likewise, whosoever he be of you that forsaketh not all that he hath, he cannot be my disciple. |
| 34 Salt er godt, men hvis det mister sin kraft, kan det ikke blive salt igen. | 34 Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? | 34 Salt is good: but if the salt have lost his savour, wherewith shall it be seasoned? |
| 35 Det kan ikke bruges til noget som helst, men er lige til at smide ud. Det er vigtigt at I forstår hvad jeg siger. « | 35 Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 35 It is neither fit for the land, nor yet for the dunghill; but men cast it out. He that hath ears to hear, let him hear. |