Lukasevangeliet 15 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Blandt dem der samlede sig om Jesus for at høre på ham, var der altid skatteopkrævere og andre der ikke levede efter Loven. | 1 Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, | 1 Then drew near unto him all the publicans and sinners for to hear him. |
| 2 Det fik farisæerne og de skriftkloge til at beklage sig: »Ikke nok med at han er sammen med den slags mennesker, han spiser også med dem. « | 2 og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« | 2 And the Pharisees and scribes murmured, saying, This man receiveth sinners, and eateth with them. |
| 3 Så fortalte Jesus dem en lignelse. | 3 Men han fortalte dem denne lignelse: | 3 And he spake this parable unto them, saying, |
| 4 »Hvis en af jer har hundrede får og et af dem bliver væk, vil han så ikke efterlade de nioghalvfems får i ørkenen og gå ud for at lede efter det han mangler, lige til han finder det?« spurgte han. | 4 "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? | 4 What man of you, having an hundred sheep, if he lose one of them, doth not leave the ninety and nine in the wilderness, and go after that which is lost, until he find it? |
| 5 »Når han har fundet det, bliver han så glad at han tager det op og bærer det på skulderen. | 5 Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, | 5 And when he hath found it, he layeth it on his shoulders, rejoicing. |
| 6 Når han kommer hjem, kalder han på sine venner og naboer og siger: ›Kommer I ikke ind og fejrer det med mig? Et af mine får var blevet væk, men nu har jeg fundet det igen. ‹ | 6 og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. | 6 And when he cometh home, he calleth together his friends and neighbours, saying unto them, Rejoice with me; for I have found my sheep which was lost. |
| 7 Sådan er det også i himlen. Der er der større glæde over én synder der omvender sig, end over nioghalvfems der lever sådan som Gud vil have det, og derfor ikke har brug for at omvende sig. | 7 Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over en synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. | 7 I say unto you, that likewise joy shall be in heaven over one sinner that repenteth, more than over ninety and nine just persons, which need no repentance. |
| 8 Eller hvis en kvinde har ti sølvmønter og taber den ene, hvad gør hun så? Hun tænder lyset og gør huset rent og leder over det hele indtil hun finder mønten. | 8 Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? | 8 Either what woman having ten pieces of silver, if she lose one piece, doth not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she find it? |
| 9 Og når hun så har fundet den, inviterer hun veninderne og nabokonerne hjem til sig. ›Kommer I ikke ind og fejrer at jeg har fundet den mønt jeg havde tabt?‹ spørger hun. | 9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. | 9 And when she hath found it, she calleth her friends and her neighbours together, saying, Rejoice with me; for I have found the piece which I had lost. |
| 10 Sådan er det også i himlen. Guds engle fejrer det når bare en enkelt synder omvender sig. « | 10 Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over en synder, som omvender sig.« | 10 Likewise, I say unto you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner that repenteth. |
| 11 Jesus fortsatte: »Der var engang en mand der havde to sønner. | 11 Han sagde også: »En mand havde to sønner. | 11 And he said, A certain man had two sons: |
| 12 En dag sagde den yngste: ›Far, lad mig få de penge jeg skal arve, allerede nu‹, og så delte manden sin formue mellem dem. | 12 Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. | 12 And the younger of them said to his father, Father, give me the portion of goods that falleth to me. And he divided unto them his living. |
| 13 Kort tid efter pakkede den yngste søn alle sine ting sammen og rejste til et fremmed land langt væk. Her levede han et vildt liv og strøede om sig med penge | 13 Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; | 13 And not many days after the younger son gathered all together, and took his journey into a far country, and there wasted his substance with riotous living. |
| 14 indtil han havde brugt dem alle sammen. Så blev der hungersnød i det land hvor han boede, og han havde ingenting at spise. | 14 og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. | 14 And when he had spent all, there arose a mighty famine in that land; and he began to be in want. |
| 15 Han bad om at måtte bo hos en af de lokale, der satte ham til at vogte svin ude på marken. | 15 Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, | 15 And he went and joined himself to a citizen of that country; and he sent him into his fields to feed swine. |
| 16 Han var så sulten at han var parat til at spise sig mæt i svinenes foder, men ikke engang det kunne han få lov til. | 16 og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. | 16 And he would fain have filled his belly with the husks that the swine did eat: and no man gave unto him. |
| 17 ›Her sidder jeg og er ved at dø af sult, mens de dårligst stillede arbejdere hjemme hos min far har masser af mad, ‹ sagde han til sig selv og kom endelig til fornuft. | 17 Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. | 17 And when he came to himself, he said, How many hired servants of my father's have bread enough and to spare, and I perish with hunger! |
| 18 ›Jeg tager hjem til ham og siger: ›Far, jeg har opført mig forkert både over for dig og over for Gud. | 18 Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. | 18 I will arise and go to my father, and will say unto him, Father, I have sinned against heaven, and before thee, |
| 19 Jeg fortjener ikke længere at blive behandlet som din søn, men kan jeg ikke få lov at arbejde på gården?‹‹ | 19 Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. | 19 And am no more worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants. |
| 20 Så rejste han hjem. Mens han stadig var langt væk, fik hans far øje på ham. Han fik ondt af sønnen og løb ham i møde og omfavnede og kyssede ham. | 20 Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. | 20 And he arose, and came to his father. But when he was yet a great way off, his father saw him, and had compassion, and ran, and fell on his neck, and kissed him. |
| 21 ›Far, ‹ sagde sønnen. ›Jeg har opført mig forkert både over for dig og over for Gud. Jeg fortjener ikke længere at blive behandlet som din søn. ‹ | 21 Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. | 21 And the son said unto him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight, and am no more worthy to be called thy son. |
| 22 Men hans far sagde til slaverne: ›Skynd jer at hente det fineste tøj og giv ham det på. Sæt en ring på hans finger, og giv ham sko på fødderne. | 22 Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, | 22 But the father said to his servants, Bring forth the best robe, and put it on him; and put a ring on his hand, and shoes on his feet: |
| 23 Og tag så den bedste kalv vi har, og slagt den. Det her skal fejres. | 23 og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. | 23 And bring hither the fatted calf, and kill it; and let us eat, and be merry: |
| 24 Jeg har fået min søn tilbage. Han var død, men er blevet levende igen. Jeg havde mistet ham, men nu er han blevet fundet. ‹ Og så blev der festet. | 24 For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. | 24 For this my son was dead, and is alive again; he was lost, and is found. And they began to be merry. |
| 25 Den ældste søn havde været ude på marken. Da han nu nærmede sig gården, hørte han musik og dans | 25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, | 25 Now his elder son was in the field: and as he came and drew nigh to the house, he heard music and dancing. |
| 26 og kaldte på en af slaverne for at få at vide hvad der foregik. | 26 og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. | 26 And he called one of the servants, and asked what these things meant. |
| 27 ›Din bror er kommet hjem, ‹ svarede slaven, ›og din far har slagtet sin bedste kalv fordi han har fået ham tilbage i god behold. ‹ | 27 Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. | 27 And he said unto him, Thy brother is come; and thy father hath killed the fatted calf, because he hath received him safe and sound. |
| 28 Så blev den ældste søn vred og nægtede at gå med ind. Hans far kom ud og forsøgte at overtale ham, | 28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. | 28 And he was angry, and would not go in: therefore came his father out, and entreated him. |
| 29 men han sagde: ›Her har jeg arbejdet for dig og overholdt husets regler i alle de år, men du har aldrig givet mig så meget som en ged så jeg kunne feste med mine venner. | 29 Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. | 29 And he answering said to his father, Lo, these many years do I serve thee, neither transgressed I at any time thy commandment: and yet thou never gavest me a kid, that I might make merry with my friends: |
| 30 Imens har din søn dér brugt hele din formue på bordelbesøg, og så snart han kommer tilbage, slagter du den bedste kalv for at fejre det. ‹ | 30 Men din søn der, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger ? da han kom, slagtede du fedekalven til ham. | 30 But as soon as this thy son was come, which hath devoured thy living with harlots, thou hast killed for him the fatted calf. |
| 31 ›Kære barn, ‹ svarede hans far. ›Du har jo været hos mig hele tiden, og alt det der er mit, er også dit. | 31 Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. | 31 And he said unto him, Son, thou art ever with me, and all that I have is thine. |
| 32 Men lige nu skal vi holde fest og være glade, for din bror, der var død, er blevet levende. Jeg havde mistet ham, men nu er han blevet fundet. ‹« | 32 Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.« | 32 It was meet that we should make merry, and be glad: for this thy brother was dead, and is alive again; and was lost, and is found. |