Lukasevangeliet 16 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jesus sagde til disciplene: »Der var engang en rig mand der havde en forvalter. En dag hørte han ad omveje at forvalteren strøede om sig med godsets penge. | 1 Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. | 1 And he said also unto his disciples, There was a certain rich man, which had a steward; and the same was accused unto him that he had wasted his goods. |
| 2 Derfor kaldte han forvalteren til sig og sagde: ›Hvad er det jeg hører om dig? Du kan godt gøre regnskabet op, for du kan ikke længere være forvalter. ‹ | 2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regenskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. | 2 And he called him, and said unto him, How is it that I hear this of thee? give an account of thy stewardship; for thou mayest be no longer steward. |
| 3 Så sagde forvalteren til sig selv: ›Hvordan skal jeg klare mig nu hvor min herre har fyret mig? Jeg har ikke kræfter til fysisk arbejde, og jeg ville skamme mig over at tigge. | 3 Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. | 3 Then the steward said within himself, What shall I do? for my lord taketh away from me the stewardship: I cannot dig; to beg I am ashamed. |
| 4 Jo, nu ved jeg det. Jeg vil skaffe mig venner der vil invitere mig hjem selvom jeg mister mit arbejde. ‹ | 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillningen. | 4 I am resolved what to do, that, when I am put out of the stewardship, they may receive me into their houses. |
| 5 Så kaldte han alle dem sammen der skyldte hans herre noget, og mødtes med dem en efter en. ›Hvor meget er det du skylder?‹ spurgte han den første. | 5 Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? | 5 So he called every one of his lord's debtors unto him, and said unto the first, How much owest thou unto my lord? |
| 6 ›Fire tusind liter olivenolie, ‹ svarede manden. Forvalteren gav ham gælds beviset og sagde: ›Skynd dig at skrive to tusind i stedet. ‹ | 6 Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! | 6 And he said, An hundred measures of oil. And he said unto him, Take thy bill, and sit down quickly, and write fifty. |
| 7 ›Hvor meget skylder du?‹ spurgte han den næste. ›Fyrre tons hvede, ‹ svarede han. ›Her er dit gældsbevis, ‹ sagde forvalteren. ›Skriv tredive tons i stedet. ‹ | 7 Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« | 7 Then said he to another, And how much owest thou? And he said, An hundred measures of wheat. And he said unto him, Take thy bill, and write fourscore. |
| 8 Da den rige mand opdagede det, roste han sin uærlige forvalter fordi han havde handlet så klogt. Denne verdens børn handler nemlig langt klogere over for hinanden end lysets børn gør. | 8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. | 8 And the lord commended the unjust steward, because he had done wisely: for the children of this world are in their generation wiser than the children of light. |
| 9 Og det vil jeg sige jer: I må sørge for at bruge jeres penge til at skaffe jer venner, også selvom de er tjent på uærlig vis. En dag slipper pengene op, og så har I nogen til at tage imod jer i himlen. | 9 »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når de slipper op kan tage imod jer i de evige boliger. | 9 And I say unto you, Make to yourselves friends of the mammon of unrighteousness; that, when ye fail, they may receive you into everlasting habitations. |
| 10 Den der er til at stole på i det små, er det også i større sager. Og den der snyder når det gælder småpenge, gør det også med store beløb. | 10 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. De, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. | 10 He that is faithful in that which is least is faithful also in much: and he that is unjust in the least is unjust also in much. |
| 11 Hvis I ikke er til at stole på når det gælder penge der er tjent på uærlig vis, hvem vil så betro jer virkelige rigdomme? | 11 Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? | 11 If therefore ye have not been faithful in the unrighteous mammon, who will commit to your trust the true riches? |
| 12 Og hvis I ikke er ærlige med andres penge, hvem vil så give jer noget I kan beholde selv? | 12 Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? | 12 And if ye have not been faithful in that which is another man's, who shall give you that which is your own? |
| 13 Ingen kan være slave for to herrer. Man vil enten hade den ene og elske den anden, eller også vil man holde sig til den ene og se ned på den anden. I kan ikke lade jer styre af både Gud og penge. « | 13 Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke både tjene Gud og mammon.« | 13 No servant can serve two masters: for either he will hate the one, and love the other; or else he will hold to the one, and despise the other. Ye cannot serve God and mammon. |
| 14 Men farisæerne gik meget op i penge, og de havde hørt det hele. De begyndte at gøre nar ad Jesus, | 14 Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. | 14 And the Pharisees also, who were covetous, heard all these things: and they derided him. |
| 15 men han svarede: »I vil gerne have folk til at tro at I er fejlfri, men Gud ved hvad I tænker. Og han hader og afskyr det som mennesker går højt op i. | 15 Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over mennesker, men Gud kender kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne. | 15 And he said unto them, Ye are they which justify yourselves before men; but God knoweth your hearts: for that which is highly esteemed among men is abomination in the sight of God. |
| 16 Indtil Johannes Døberen kom, havde I kun Loven og profeterne at rette jer efter. Nu bliver Guds rige proklameret, og alle forsøger at kæmpe sig vej ind i det. | 16 Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes Guds rige, og alle og enhver trænger ind i det. | 16 The law and the prophets were until John: since that time the kingdom of God is preached, and every man presseth into it. |
| 17 Men Loven gælder stadig. Det er mere sandsynligt at jorden og himlen går under end at der bliver ændret et komma i Loven. | 17 Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk. | 17 And it is easier for heaven and earth to pass, than one tittle of the law to fail. |
| 18 Enhver der lader sig skille fra sin kone og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. Det samme gælder den der gifter sig med en fraskilt kvinde. | 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud | 18 Whosoever putteth away his wife, and marrieth another, committeth adultery: and whosoever marrieth her that is put away from her husband committeth adultery. |
| 19 Der var engang en rig mand der levede et liv i luksus. Han gik i det dyreste tøj og holdt fester hver dag. | 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. | 19 There was a certain rich man, which was clothed in purple and fine linen, and fared sumptuously every day: |
| 20 Men lige uden for porten til hans hus lå der en fattig mand der hed Lazarus. Det eneste han tænkte på, var at spise sig mæt i resterne fra den rige mands bord. - | 20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, | 20 And there was a certain beggar named Lazarus, which was laid at his gate, full of sores, |
| 21 Han havde væskende sår over det hele og kunne ikke forhindre de omstrejfende hunde i at komme og slikke dem. | 21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. | 21 And desiring to be fed with the crumbs which fell from the rich man's table: moreover the dogs came and licked his sores. |
| 22 Så døde Lazarus, og englene kom og bar ham op og lagde ham i Abrahams skød. Den rige mand døde også, men da han var blevet begravet | 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. | 22 And it came to pass, that the beggar died, and was carried by the angels into Abraham's bosom: the rich man also died, and was buried; |
| 23 og vågnede i dødsriget, havde han det forfærdeligt. Langt borte så han Abraham der sad med Lazarus i skødet, | 23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. | 23 And in hell he lift up his eyes, being in torments, and seeth Abraham afar off, and Lazarus in his bosom. |
| 24 og den rige mand råbte til ham: ›Hjælp mig! Kan du ikke sende Lazarus herover så han kan dyppe fingerspidserne i vand og fugte mine læber, for jeg er ved at gå til i de her flammer. ‹ | 24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. | 24 And he cried and said, Father Abraham, have mercy on me, and send Lazarus, that he may dip the tip of his finger in water, and cool my tongue; for I am tormented in this flame. |
| 25 Men Abraham svarede: ›Kære ven. Husk at du fik alt det gode du skulle have, mens du levede. Lazarus fik det dårlige. Nu er det hans tur til at have det godt, mens du bliver pint og plaget. | 25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. | 25 But Abraham said, Son, remember that thou in thy lifetime receivedst thy good things, and likewise Lazarus evil things: but now he is comforted, and thou art tormented. |
| 26 Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selvom vi ville, kunne vi ikke komme over til jer i flammerne, og I kan heller ikke komme herover. ‹ | 26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. | 26 And beside all this, between us and you there is a great gulf fixed: so that they which would pass from hence to you cannot; neither can they pass to us, that would come from thence. |
| 27 ›Så vil jeg gerne bede dig om at sende Lazarus hjem til | 27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, | 27 Then he said, I pray thee therefore, father, that thou wouldest send him to my father's house: |
| 28 mine fem brødre og advare dem. Ellers ender de også på det her forfærdelige sted. ‹ | 28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. | 28 For I have five brethren; that he may testify unto them, lest they also come into this place of torment. |
| 29 Men Abraham svarede: ›De har jo allerede Skrifterne. De kan bare læse hvad der står i dem. ‹ | 29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. | 29 Abraham saith unto him, They have Moses and the prophets; let them hear them. |
| 30 ›Det er ikke nok, ‹ svarede rigmanden. ›Men hvis der kommer en til dem fra de døde, så vil de helt sikkert omvende sig. ‹ | 30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. | 30 And he said, Nay, father Abraham: but if one went unto them from the dead, they will repent. |
| 31 Abraham svarede: ›Hvis de ikke vil høre på Moses og profeterne, lader de sig heller ikke overbevise af en der er stået op fra de døde. ‹« | 31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« | 31 And he said unto him, If they hear not Moses and the prophets, neither will they be persuaded, though one rose from the dead. |