Lukasevangeliet 19 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jesus fortsatte ind i Jeriko. | 1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. | 1 And Jesus entered and passed through Jericho. |
| 2 Her boede der en mand der hed Zakæus. Han var leder af byens skatteopkrævere og havde mange penge. | 2 Der var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. | 2 And, behold, there was a man named Zacchaeus, which was the chief among the publicans, and he was rich. |
| 3 Han ville gerne se Jesus, men det kunne han ikke komme til fordi han var lille og der var fyldt med mennesker. | 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 And he sought to see Jesus who he was; and could not for the press, because he was little of stature. |
| 4 Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ så han kunne se Jesus når han kom forbi. | 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. | 4 And he ran before, and climbed up into a sycamore tree to see him: for he was to pass that way. |
| 5 Da Jesus nåede derhen, så han op på Zakæus og sagde: »Skynd dig at komme ned, for jeg skal besøge dig i dag. « | 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« | 5 And when Jesus came to the place, he looked up, and saw him, and said unto him, Zacchaeus, make haste, and come down; for to day I must abide at thy house. |
| 6 Zakæus skyndte sig ned og tog glad imod Jesus. | 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. | 6 And he made haste, and came down, and received him joyfully. |
| 7 Alle folk så det og blev forargede: »Han kan da ikke besøge en synder som ham, « sagde de til hinanden. | 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 And when they saw it, they all murmured, saying, That he was gone to be guest with a man that is a sinner. |
| 8 Men Zakæus stillede sig op og sagde til Jesus: »Nu skal du høre: Jeg vil give halvdelen af alt hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvis jeg har presset penge af folk, betaler jeg dem tilbage. De skal få deres penge fire gange igen. « | 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« | 8 And Zacchaeus stood, and said unto the Lord; Behold, Lord, the half of my goods I give to the poor; and if I have taken any thing from any man by false accusation, I restore him fourfold. |
| 9 »I dag er Zakæus og hans familie blevet frelst, « sagde Jesus. »Husk at han også stammer fra Abraham. | 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. | 9 And Jesus said unto him, This day is salvation come to this house, forsomuch as he also is a son of Abraham. |
| 10 Og jeg, Menneskesønnen, er kommet for at finde og redde dem der er blevet væk. « | 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 For the Son of man is come to seek and to save that which was lost. |
| 11 Folk lyttede til alt hvad han sagde, og de troede at Guds rige snart ville komme fordi han nærmede sig Jerusalem. Derfor fortalte han dem en lignelse. | 11 Mens de hørte på ham, fortalte han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. | 11 And as they heard these things, he added and spake a parable, because he was nigh to Jerusalem, and because they thought that the kingdom of God should immediately appear. |
| 12 »Der var engang en mand af fornem slægt, « begyndte han. »Han skulle rejse til et land langt borte for at blive kronet som konge. Bagefter ville han komme tilbage igen og regere. | 12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. | 12 He said therefore, A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom, and to return. |
| 13 Inden han tog af sted, kaldte han ti af sine betroede slaver sammen, gav dem hundrede denarer hver og sagde: ›Dem skal I gøre forretninger med mens jeg er væk. ‹ | 13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. | 13 And he called his ten servants, and delivered them ten pounds, and said unto them, Occupy till I come. |
| 14 Men indbyggerne i landet hadede ham, og de sendte en delegation af sted til det andet land. ›Vi vil ikke have ham til konge, ‹ sagde de. | 14 Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. | 14 But his citizens hated him, and sent a message after him, saying, We will not have this man to reign over us. |
| 15 Alligevel vendte manden tilbage som konge. Han sendte bud efter de ti slaver som han havde givet pengene til, for at høre hvad de havde fået ud af dem. | 15 Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. | 15 And it came to pass, that when he was returned, having received the kingdom, then he commanded these servants to be called unto him, to whom he had given the money, that he might know how much every man had gained by trading. |
| 16 Den første trådte frem og sagde: ›Her har du dine penge ti gange igen. ‹ | 16 Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. | 16 Then came the first, saying, Lord, thy pound hath gained ten pounds. |
| 17 ›Godt, ‹ svarede kongen. ›Du har været en god mand for mig. Fordi jeg har kunnet stole på dig i en lille sag, vil jeg give dig ansvar for ti byer. ‹ | 17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. | 17 And he said unto him, Well, thou good servant: because thou hast been faithful in a very little, have thou authority over ten cities. |
| 18 Den næste trådte frem og sagde: ›Her har du dine penge fem gange igen. ‹ | 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. | 18 And the second came, saying, Lord, thy pound hath gained five pounds. |
| 19 ›Så vil jeg sætte dig til at styre fem byer, ‹ svarede kongen. | 19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. | 19 And he said likewise to him, Be thou also over five cities. |
| 20 Men da den tredje trådte frem, sagde han: ›Her har du dine penge igen, Herre. Jeg har haft dem liggende i et tørklæde indtil du kom tilbage. | 20 Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 And another came, saying, Lord, behold, here is thy pound, which I have kept laid up in a napkin: |
| 21 Jeg var bange for dig fordi du er en streng mand. Du hæver penge selvom du ikke har sat nogen ind på kontoen, og høster selvom du ikke har sået. ‹ | 21 Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. | 21 For I feared thee, because thou art an austere man: thou takest up that thou layedst not down, and reapest that thou didst not sow. |
| 22 ›Du har været en dårlig mand for mig, ‹ svarede kongen. ›Dine egne ord dømmer dig. Du vidste jo at jeg er en streng mand som hæver penge jeg ikke har sat ind, og som høster det jeg ikke har sået. | 22 Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. | 22 And he saith unto him, Out of thine own mouth will I judge thee, thou wicked servant. Thou knewest that I was an austere man, taking up that I laid not down, and reaping that I did not sow: |
| 23 Hvorfor afleverede du så ikke pengene til en pengeudlåner? Så kunne jeg have fået dem tilbage med renter?‹ | 23 Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. | 23 Wherefore then gavest not thou my money into the bank, that at my coming I might have required mine own with usury? |
| 24 ›Tag pengene fra ham, og giv dem til den slave der tidoblede sit beløb, ‹ sagde han til dem der stod ved siden af. | 24 Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. | 24 And he said unto them that stood by, Take from him the pound, and give it to him that hath ten pounds. |
| 25 ›Men han har jo allerede tusind denarer, ‹ svarede de. | 25 ? De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. ? | 25 (And they said unto him, Lord, he hath ten pounds. ) |
| 26 ›Ja, ‹ sagde kongen, ›men den der har noget, skal have endnu mere, og den der ikke har noget, skal miste den smule han har. | 26 Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. | 26 For I say unto you, That unto every one which hath shall be given; and from him that hath not, even that he hath shall be taken away from him. |
| 27 Og hvad angår mine fjender, der ikke ville have mig til konge, så hent dem, og hug dem ned her for øjnene af mig. ‹« | 27 Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.« | 27 But those mine enemies, which would not that I should reign over them, bring hither, and slay them before me. |
| 28 Så gik Jesus videre mod Jerusalem. | 28 Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem. | 28 And when he had thus spoken, he went before, ascending up to Jerusalem. |
| 29 Da han kom til byerne Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted. | 29 Da han nærmede sig Betfage og Betania ved det-bjerg, som hedder Oli-bjerget, så sendte han to af disciplene af sted | 29 And it came to pass, when he was come nigh to Bethphage and Bethany, at the mount called the mount of Olives, he sent two of his disciples, |
| 30 »I skal gå ind i landsbyen derovre. Lige når I kommer derind, finder I et æselføl der står bundet, og som ingen har redet på endnu, « sagde han. »Bind det op og tag det med tilbage til mig. | 30 og sagde: »Gå ind i landsbyen herover for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. Løs det, og kom med det. | 30 Saying, Go ye into the village over against you; in the which at your entering ye shall find a colt tied, whereon yet never man sat: loose him, and bring him hither. |
| 31 Hvis nogen spørger hvad I laver, skal I svare: ›Æslets herre har brug for det. ‹« | 31 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det.« | 31 And if any man ask you, Why do ye loose him? thus shall ye say unto him, Because the Lord hath need of him. |
| 32 De to disciple gik ind i byen og fandt æslet sådan som Jesus havde sagt. | 32 De to disciple gik, og de fandt det, sådan som han havde sagt dem. | 32 And they that were sent went their way, and found even as he had said unto them. |
| 33 Da de var ved at binde det op, kom ejerne og spurgte: »Hvorfor tager I æslet?« | 33 Mens de var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 And as they were loosing the colt, the owners thereof said unto them, Why loose ye the colt? |
| 34 »Fordi dets herre har brug for det, « svarede de. | 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 And they said, The Lord hath need of him. |
| 35 De tog æslet med tilbage til Jesus og lagde deres kapper over ryggen på dyret. Så hjalp de Jesus op på det. | 35 De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op. | 35 And they brought him to Jesus: and they cast their garments upon the colt, and they set Jesus thereon. |
| 36 Mens han red af sted, bredte folk deres kapper ud foran ham. | 36 Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. | 36 And as he went, they spread their clothes in the way. |
| 37 Da han var på vej ned ad Oliebjerget, begyndte tilhængerne at råbe højt af glæde og takke Gud for alle de mirakler de havde set. | 37 Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oli-bjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set. | 37 And when he was come nigh, even now at the descent of the mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works that they had seen; |
| 38 De råbte: »Gud velsigne kongen, han kommer i Herrens navn. Lad der blive fred i himlen, stråleglans hos Gud. « | 38 De råbte: Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste! | 38 Saying, Blessed be the King that cometh in the name of the Lord: peace in heaven, and glory in the highest. |
| 39 Nogle farisæere i mængden sagde: »Få dine tilhængere til at holde op, rabbi. « | 39 Nogle farisæere i skaren sagde da til ham: | 39 And some of the Pharisees from among the multitude said unto him, Master, rebuke thy disciples. |
| 40 Men Jesus svarede: »Hvis de tier stille, giver stenene sig til at råbe i stedet. « | 40 »Mester, sæt dine disciple i rette!« Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.« | 40 And he answered and said unto them, I tell you that, if these should hold their peace, the stones would immediately cry out. |
| 41 Jesus red videre, og da han kunne se byen, græd han over den. | 41 Da han kom nærmere og så byen, græd han over den | 41 And when he was come near, he beheld the city, and wept over it, |
| 42 »Gid du dog havde forstået hvad du skulle gøre for at leve i fred, « sagde han. »Du kan ikke se det nu, | 42 og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 Saying, If thou hadst known, even thou, at least in this thy day, the things which belong unto thy peace! but now they are hid from thine eyes. |
| 43 men snart vil dine fjender bygge en vold op omkring dig. De vil belejre dig og angribe dig fra alle sider. | 43 For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. | 43 For the days shall come upon thee, that thine enemies shall cast a trench about thee, and compass thee round, and keep thee in on every side, |
| 44 De vil jævne dig med jorden og slå dine indbyggere ihjel. Det hele bliver revet ned fordi du ikke lyttede til Gud i tide. « | 44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« | 44 And shall lay thee even with the ground, and thy children within thee; and they shall not leave in thee one stone upon another; because thou knewest not the time of thy visitation. |
| 45 Jesus gik ind på tempelpladsen og begyndte at smide de handlende ud. | 45 Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, | 45 And he went into the temple, and began to cast out them that sold therein, and them that bought; |
| 46 Han sagde: »Har I glemt hvad der står i Skrifterne: ›Mit hus skal være et bedehus. ‹ Men I har gjort det til en røverhule. « | 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: 'Mit hus skal være et bedehus.' Men I har gjort det til en røverkule.« | 46 Saying unto them, It is written, My house is the house of prayer: but ye have made it a den of thieves. |
| 47 Så begyndte Jesus at undervise hver dag på tempelpladsen. Både præsterne, de skriftkloge og folkets ledere ønskede at få ham ryddet af vejen, | 47 Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; | 47 And he taught daily in the temple. But the chief priests and the scribes and the chief of the people sought to destroy him, |
| 48 men de vidste ikke hvordan de skulle bære sig ad med det. Han var jo hele tiden omgivet af folk der ville høre hvad han sagde. | 48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. | 48 And could not find what they might do: for all the people were very attentive to hear him. |