Lukasevangeliet 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 På den tid gav Kejser Augustus ordre til at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. | 1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. | 1 And it came to pass in those days, that there went out a decree from Caesar Augustus, that all the world should be taxed. |
| 2 Det var den første folketælling der blev holdt mens Kvirinius var guvernør i Syrien. | 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. | 2 (And this taxing was first made when Cyrenius was governor of Syria. ) |
| 3 Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by deres familie kom fra. | 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. | 3 And all went to be taxed, every one into his own city. |
| 4 Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra David. | 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, | 4 And Joseph also went up from Galilee, out of the city of Nazareth, into Judaea, unto the city of David, which is called Bethlehem; (because he was of the house and lineage of David:) |
| 5 - | 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. | 5 To be taxed with Mary his espoused wife, being great with child. |
| 6 Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn, og mens de var i Betlehem, | 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; | 6 And so it was, that, while they were there, the days were accomplished that she should be delivered. |
| 7 fødte hun sin søn. Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en krybbe i en stald, for der havde ikke været plads til dem på kroen. | 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. | 7 And she brought forth her firstborn son, and wrapped him in swaddling clothes, and laid him in a manger; because there was no room for them in the inn. |
| 8 I nærheden var der nogle hyrder der overnattede på marken mens de vogtede deres får. | 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. | 8 And there were in the same country shepherds abiding in the field, keeping watch over their flock by night. |
| 9 Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på marken. De var lammet af frygt, | 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. | 9 And, lo, the angel of the Lord came upon them, and the glory of the Lord shone round about them: and they were sore afraid. |
| 10 men englen sagde: »I skal ikke være bange, for jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk. | 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: | 10 And the angel said unto them, Fear not: for, behold, I bring you good tidings of great joy, which shall be to all people. |
| 11 I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i Betlehem, Davids by. | 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. | 11 For unto you is born this day in the city of David a Saviour, which is Christ the Lord. |
| 12 I kan kende ham på at han ligger i en krybbe, med et tæppe om sig. « | 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« | 12 And this shall be a sign unto you; Ye shall find the babe wrapped in swaddling clothes, lying in a manger. |
| 13 I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang: | 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: | 13 And suddenly there was with the angel a multitude of the heavenly host praising God, and saying, |
| 14 »Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på jorden, til dem som han har udvalgt. « | 14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! | 14 Glory to God in the highest, and on earth peace, good will toward men. |
| 15 Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen igen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os tage ind til Betlehem og se det som Gud har fortalt os om. « | 15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« | 15 And it came to pass, as the angels were gone away from them into heaven, the shepherds said one to another, Let us now go even unto Bethlehem, and see this thing which is come to pass, which the Lord hath made known unto us. |
| 16 De skyndte sig af sted og fandt Maria og Josef og barnet der lå i krybben. | 16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. | 16 And they came with haste, and found Mary, and Joseph, and the babe lying in a manger. |
| 17 Da hyrderne så det, fortalte de hvad de havde fået at vide om barnet, | 17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, | 17 And when they had seen it, they made known abroad the saying which was told them concerning this child. |
| 18 og alle blev dybt forundrede over det de hørte. | 18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; | 18 And all they that heard it wondered at those things which were told them by the shepherds. |
| 19 Maria lyttede omhyggeligt til alt hvad der blev sagt, og bagefter tænkte hun tit over hvad det betød. | 19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. | 19 But Mary kept all these things, and pondered them in her heart. |
| 20 Hyrderne tog tilbage til marken og sang og takkede Gud for alt det de havde hørt og set. Det hele var sådan som de havde fået fortalt det ville være. | 20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. | 20 And the shepherds returned, glorifying and praising God for all the things that they had heard and seen, as it was told unto them. |
| 21 Otte dage efter fødslen blev drengen omskåret. Han fik navnet Jesus; det var det englen havde kaldt ham allerede inden han blev undfanget. | 21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. | 21 And when eight days were accomplished for the circumcising of the child, his name was called JESUS, which was so named of the angel before he was conceived in the womb. |
| 22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren | 22 And when the days of her purification according to the law of Moses were accomplished, they brought him to Jerusalem, to present him to the Lord; |
| 23 Maria holdt sig hjemme i den måned efter fødslen hvor hun blev regnet for at være uren. - | 23 ? som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« ? | 23 (As it is written in the law of the Lord, Every male that openeth the womb shall be called holy to the Lord;) |
| 24 Så tog forældrene drengen med til Jerusalem for at vise ham frem for Gud og ofre to due unger ved en ceremoni. Der står nemlig i Loven: ›Alt førstefødt af hankøn tilhører Gud‹ og ›Der skal ofres to unge duer‹. | 24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger. | 24 And to offer a sacrifice according to that which is said in the law of the Lord, A pair of turtledoves, or two young pigeons. |
| 25 I Jerusalem boede der en mand der hed Simeon. Han troede på Gud og levede sådan som Gud ville have det, og han så frem til at jøderne skulle blive frelst. Helligånden var nemlig kommet til ham | 25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, | 25 And, behold, there was a man in Jerusalem, whose name was Simeon; and the same man was just and devout, waiting for the consolation of Israel: and the Holy Ghost was upon him. |
| 26 og havde fortalt ham at han ikke skulle dø før han havde set Messias. | 26 og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. | 26 And it was revealed unto him by the Holy Ghost, that he should not see death, before he had seen the Lord's Christ. |
| 27 Den dag Maria og Josef kom til templet i Jerusalem for at gøre som der stod i Loven, førte Helligånden Simeon op til templet. | 27 Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, | 27 And he came by the Spirit into the temple: and when the parents brought in the child Jesus, to do for him after the custom of the law, |
| 28 Da han så barnet, tog han det op i sine arme og takkede Gud: | 28 tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: | 28 Then took he him up in his arms, and blessed God, and said, |
| 29 »Herre, jeg er din tjener, og nu kan jeg dø i fred som du har lovet mig. | 29 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. | 29 Lord, now lettest thou thy servant depart in peace, according to thy word: |
| 30 Jeg har med mine egne øjne set den frelse | 30 For mine øjne har set din frelse, | 30 For mine eyes have seen thy salvation, |
| 31 du vil vise til alle verdens folk. | 31 som du har beredt for alle folk: | 31 Which thou hast prepared before the face of all people; |
| 32 Det bliver som et lys for os alle sammen, en ære for os jøder og en helt ny indsigt for de andre. « | 32 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. | 32 A light to lighten the Gentiles, and the glory of thy people Israel. |
| 33 Josef og Maria undrede sig over alt det der blev sagt om deres søn. | 33 Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. | 33 And Joseph and his mother marvelled at those things which were spoken of him. |
| 34 Simeon velsignede dem begge to og sagde til Maria: »Folk bliver delt på grund af dit barn. Nogle vil blive straffet, men mange andre vil blive reddet. Folk vil sige ham imod, | 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges | 34 And Simeon blessed them, and said unto Mary his mother, Behold, this child is set for the fall and rising again of many in Israel; and for a sign which shall be spoken against; |
| 35 og på den måde kommer han til at afsløre hvad folk tænker inderst inde. Du vil selv komme til at føle det som om du bliver gennemboret af et sværd. « | 35 ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge ? for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.« | 35 (Yea, a sword shall pierce through thy own soul also,) that the thoughts of many hearts may be revealed. |
| 36 I Jerusalem var der også en profet der hed Anna. Hun var datter af Fanuel fra Asers stamme og meget gammel. Da hun var ung, havde hun været gift i syv år, | 36 Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, | 36 And there was one Anna, a prophetess, the daughter of Phanuel, of the tribe of Aser: she was of a great age, and had lived with an husband seven years from her virginity; |
| 37 men siden havde hun levet som enke, og nu var hun fireogfirs. Hun var altid i templet, og dag og nat viste hun sin kærlighed til Gud ved at faste og bede. | 37 og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. | 37 And she was a widow of about fourscore and four years, which departed not from the temple, but served God with fastings and prayers night and day. |
| 38 Nu stod hun frem og hyldede Gud og fortalte om drengen til alle dem der ventede på at Jerusalem skulle blive frelst. | 38 Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning. | 38 And she coming in that instant gave thanks likewise unto the Lord, and spake of him to all them that looked for redemption in Jerusalem. |
| 39 Josef og Maria gjorde alt det som Loven krævede i forbindelse med en fødsel, og tog så hjem til Nazaret i Galilæa. | 39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. | 39 And when they had performed all things according to the law of the Lord, they returned into Galilee, to their own city Nazareth. |
| 40 Deres søn voksede op og blev en stærk og klog dreng, og Gud var med ham. | 40 Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. | 40 And the child grew, and waxed strong in spirit, filled with wisdom: and the grace of God was upon him. |
| 41 Hvert år tog Josef og Maria til Jerusalem for at fejre påskefesten. | 41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. | 41 Now his parents went to Jerusalem every year at the feast of the passover. |
| 42 Det gjorde de også det år Jesus blev tolv. | 42 Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. | 42 And when he was twelve years old, they went up to Jerusalem after the custom of the feast. |
| 43 Da påsken var forbi og de var på vej hjem, blev Jesus alene tilbage i Jerusalem uden at hans forældre vidste det. | 43 Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. | 43 And when they had fulfilled the days, as they returned, the child Jesus tarried behind in Jerusalem; and Joseph and his mother knew not of it. |
| 44 De troede han var sammen med nogle af de andre i rejsegruppen, og først da de havde været undervejs en hel dag, begyndte de at spørge efter ham. | 44 I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. | 44 But they, supposing him to have been in the company, went a day's journey; and they sought him among their kinsfolk and acquaintance. |
| 45 Men hverken familie eller venner havde set ham, så de tog tilbage til Jerusalem for at lede efter ham der. | 45 Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; | 45 And when they found him not, they turned back again to Jerusalem, seeking him. |
| 46 Først tre dage senere fandt de ham. Han sad midt mellem de religiøse lærere i templet, lyttede til dem og stillede spørgsmål. | 46 og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. | 46 And it came to pass, that after three days they found him in the temple, sitting in the midst of the doctors, both hearing them, and asking them questions. |
| 47 Alle var forbavsede over hvor meget han vidste, og hvordan han kunne svare. | 47 Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. | 47 And all that heard him were astonished at his understanding and answers. |
| 48 Forældrene blev overraskede over at finde ham der, og hans mor udbrød: »Hvordan kunne du gøre det mod os, barn? Din far og jeg har ledt efter dig alle vegne og været helt ude af os selv. « | 48 Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« | 48 And when they saw him, they were amazed: and his mother said unto him, Son, why hast thou thus dealt with us? behold, thy father and I have sought thee sorrowing. |
| 49 »Hvorfor har I ledt efter mig, « svarede Jesus. »Ved I ikke at jeg skal være der hvor min far er?« | 49 Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« | 49 And he said unto them, How is it that ye sought me? wist ye not that I must be about my Father's business? |
| 50 Men de forstod ikke hvad han mente. | 50 Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. | 50 And they understood not the saying which he spake unto them. |
| 51 Så fulgte han med dem hjem til Nazaret og rettede sig efter alt hvad de sagde. Men Maria huskede hvad han havde sagt, og tænkte tit på hvad det betød. | 51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. | 51 And he went down with them, and came to Nazareth, and was subject unto them: but his mother kept all these sayings in her heart. |
| 52 Jesus voksede op og blev en klog ung mand. Både Gud og mennesker glædede sig over ham. | 52 Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. | 52 And Jesus increased in wisdom and stature, and in favour with God and man. |