Lukasevangeliet 20 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 En dag underviste Jesus på tempelpladsen og fortalte folk om Guds rige. Så kom en gruppe fra Rådet hen til ham | 1 Og det skete en af de dage, da han underviste folket på tempelpladsen og forkyndte evangeliet, at ypperstepræsterne og de skriftkloge sammen med de ældste kom hen til ham | 1 And it came to pass, that on one of those days, as he taught the people in the temple, and preached the gospel, the chief priests and the scribes came upon him with the elders, |
| 2 og sagde: »Fortæl os hvilken myndighed du har til at gøre alt det du gør, og hvem der har givet dig ret til at gøre det?« | 2 og spurgte: »Sig os, med hvilken ret gør du dette, eller hvem er det, der har givet dig ret til det?« | 2 And spake unto him, saying, Tell us, by what authority doest thou these things? or who is he that gave thee this authority? |
| 3 »Så vil jeg også gerne spørge jer om noget, « svarede Jesus. | 3 Han svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om noget. Sig mig: | 3 And he answered and said unto them, I will also ask you one thing; and answer me: |
| 4 »Når Johannes døbte folk, havde han så myndigheden til det fra Gud eller fra mennesker? Svar mig på det. « | 4 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker?« | 4 The baptism of John, was it from heaven, or of men? |
| 5 De diskuterede det med hinanden: »Hvis vi siger ›fra Gud‹, vil han spørge hvorfor vi så ikke troede på Johannes, | 5 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? | 5 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then believed ye him not? |
| 6 og hvis vi siger ›fra mennesker‹, vil alle folk stene os, for de er over beviste om at Johannes var en profet. « | 6 Men hvis vi siger: Fra mennesker! vil hele folket stene os, for de er overbevist om, at Johannes var en profet.« | 6 But and if we say, Of men; all the people will stone us: for they be persuaded that John was a prophet. |
| 7 Derfor svarede de at de ikke vidste det, | 7 Og de svarede, at de ikke vidste, hvorfra den var. | 7 And they answered, that they could not tell whence it was. |
| 8 og Jesus sagde til dem: »Så vil jeg heller ikke sige hvem der har givet mig ret til at gøre det jeg gør. « | 8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.« | 8 And Jesus said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things. |
| 9 Han vendte sig mod de mange tilhørere og fortalte dem en lignelse: »Der var engang en mand der anlagde en vingård. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder, og så rejste han til udlandet i et godt stykke tid. | 9 Og han fortalte folket denne lignelse: »En mand plantede en vingård og forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands i længere tid. | 9 Then began he to speak to the people this parable; A certain man planted a vineyard, and let it forth to husbandmen, and went into a far country for a long time. |
| 10 På det aftalte tidspunkt sendte han en slave af sted for at hente sin andel af vinhøsten. Men forpagterne overfaldt slaven og sendte ham tomhændet tilbage. | 10 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk til vinbønderne, så de kunne aflevere en del af vingårdens høst til ham. Men vinbønderne pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. | 10 And at the season he sent a servant to the husbandmen, that they should give him of the fruit of the vineyard: but the husbandmen beat him, and sent him away empty. |
| 11 Så sendte manden en anden slave. Ham tævede og hånede de, og han blev også sendt hjem uden noget. | 11 Han sendte så en anden af sine folk; også ham sendte de tomhændet bort, da de havde pryglet og vanæret ham. | 11 And again he sent another servant: and they beat him also, and entreated him shamefully, and sent him away empty. |
| 12 Men ejeren blev ved og sendte en tredje. Han blev gennembanket, og bagefter smed forpagterne ham uden for vingården. | 12 Derpå sendte han en tredje, men også ham slog de til blods og smed ham ud. | 12 And again he sent a third: and they wounded him also, and cast him out. |
| 13 ›Hvad skal jeg dog gøre, ‹ tænkte ejeren af vingården. ›Jo, nu ved jeg det. Jeg sender min elskede søn, ham vil de bestemt have respekt for. ‹ | 13 Så tænkte vingårdens ejer: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min elskede søn. De vil sikkert undse sig for ham. | 13 Then said the lord of the vineyard, What shall I do? I will send my beloved son: it may be they will reverence him when they see him. |
| 14 Men da forpagterne så sønnen, sagde de til hinanden: ›Der har vi arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel så vi kan få arven. ‹ | 14 Men da vinbønderne så ham, talte de med hinanden og sagde: Det er arvingen. Lad os slå ham ihjel, så arven bliver vores. | 14 But when the husbandmen saw him, they reasoned among themselves, saying, This is the heir: come, let us kill him, that the inheritance may be ours. |
| 15 Så slæbte de ham uden for vingården og slog ham ihjel. Hvad tror I nu ejeren vil gøre ved forpagterne? | 15 Og de smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre ved dem? | 15 So they cast him out of the vineyard, and killed him. What therefore shall the lord of the vineyard do unto them? |
| 16 Han kommer og gør det af med dem alle sammen og overlader vingården til nogle andre. « »Det må aldrig ske, « sagde tilhørerne. | 16 Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre.« Da de hørte det, sagde de: »Det må aldrig ske.« | 16 He shall come and destroy these husbandmen, and shall give the vineyard to others. And when they heard it, they said, God forbid. |
| 17 Jesus så på dem og sagde: »Har I tænkt over hvad det betyder når der står i Skrifterne: Den sten som bygmestrene kasserede, er blevet husets hjørnesten. | 17 Men Jesus så på dem og sagde: »Hvad betyder så det, der står skrevet: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten? | 17 And he beheld them, and said, What is this then that is written, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner? |
| 18 Alle der falder over stenen, bliver lemlæstet, og dem som stenen falder på, bliver knust. « | 18 Enhver, som falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« | 18 Whosoever shall fall upon that stone shall be broken; but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder. |
| 19 De skriftkloge og præsterne ville helst anholde ham på stedet. De forstod udmærket godt at det var dem han hentydede til med lignelsen, men de var bange for hvordan folket ville reagere. | 19 Så søgte de skriftkloge og ypperstepræsterne at lægge hånd på ham med det samme, men de frygtede for folket; for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. | 19 And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them. |
| 20 Til gengæld holdt de øje med ham og fik nogle mænd til lade som om de var hans tilhængere. I virkeligheden skulle de prøve at få ham til at sige noget forkert så de kunne angive ham til den romerske guvernør der havde magt til at retsforfølge ham. | 20 Og de holdt øje med Jesus og sendte nogle, der foregav at være ærlige folk, men skulle udspionere ham for at fange ham i hans ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og i statholderens magt. | 20 And they watched him, and sent forth spies, which should feign themselves just men, that they might take hold of his words, that so they might deliver him unto the power and authority of the governor. |
| 21 En dag sagde de til ham: »Vi ved du er en ærlig mand, rabbi. Du gør ikke forskel på folk, men fortæller os sandheden om hvad det er Gud vil. | 21 De spurgte ham: »Mester, vi ved, at det, du siger og lærer, er rigtigt, og at du ikke gør forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. | 21 And they asked him, saying, Master, we know that thou sayest and teachest rightly, neither acceptest thou the person of any, but teachest the way of God truly: |
| 22 Er det tilladt for os jøder at betale skat til den romerske kejser eller ej?« | 22 Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?« | 22 Is it lawful for us to give tribute unto Caesar, or no? |
| 23 Men Jesus havde gennemskuet dem. | 23 Men Jesus gennemskuede deres list og sagde til dem: | 23 But he perceived their craftiness, and said unto them, Why tempt ye me? |
| 24 »Vis mig en denar, « sagde han. »Fortæl mig hvem der har sit billede og navn på mønten. « »Kejseren, « svarede de. | 24 »Vis mig en denar! Hvis billede og indskrift bærer den.« »Kejserens,« svarede de. | 24 Show me a penny. Whose image and superscription hath it? They answered and said, Caesar's. |
| 25 »Så giv kejseren det der tilhører kejseren, og Gud det der tilhører Gud, « sagde Jesus. | 25 Han sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 25 And he said unto them, Render therefore unto Caesar the things which be Caesar's, and unto God the things which be God's. |
| 26 Det lukkede munden på dem. De undrede sig over hans svar, men det lykkedes dem ikke at få ham til at sige noget de kunne bruge imod ham. | 26 De var ikke i stand til i folkets påhør at fange ham i hans ord, og de undrede sig over hans svar og tav. | 26 And they could not take hold of his words before the people: and they marvelled at his answer, and held their peace. |
| 27 En dag kom der nogle saddukæere hen til ham. Det er dem der ikke tror på at man kan stå op fra de døde. | 27 Der kom nogle af saddukæerne, som jo hævder, at der ikke er nogen opstandelse; de spurgte ham: | 27 Then came to him certain of the Sadducees, which deny that there is any resurrection; and they asked him, |
| 28 »Rabbi, « sagde de. »I Loven står der jo: ›Hvis en mand dør og efterlader sig en kone uden at have fået børn, skal hans bror gifte sig med enken og sørge for at føre slægten videre på sin døde brors vegne. ‹ | 28 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand har en gift bror, som dør barnløs, så skal han gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. | 28 Saying, Master, Moses wrote unto us, If any man's brother die, having a wife, and he die without children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother. |
| 29 Men der var engang syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde før han havde fået børn. | 29 Nu var der syv brødre. Den første giftede sig, men døde barnløs. | 29 There were therefore seven brethren: and the first took a wife, and died without children. |
| 30 Så giftede den næstældste sig med enken og døde, | 30 Så giftede den anden | 30 And the second took her to wife, and he died childless. |
| 31 så den tredjeældste, og til sidst havde de alle syv været gift med hende, men alle var døde uden at efterlade sig nogen børn. | 31 og derefter den tredje sig med enken, og sådan døde alle syv uden at efterlade sig børn. | 31 And the third took her; and in like manner the seven also: and they left no children, and died. |
| 32 Til sidst døde enken også. | 32 Til sidst døde også kvinden. | 32 Last of all the woman died also. |
| 33 Men når de engang står op fra de døde, hvem skal så have hende til kone? De har jo alle syv været gift med hende. « | 33 Hvem af dem skal så være gift med kvinden i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« | 33 Therefore in the resurrection whose wife of them is she? for seven had her to wife. |
| 34 »I denne verden bliver folk gift, | 34 Jesus svarede dem: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, | 34 And Jesus answering said unto them, The children of this world marry, and are given in marriage: |
| 35 men sådan er det ikke i den kommende verden, « svarede Jesus. »De der får lov at stå op fra de døde, de gifter sig ikke. | 35 men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. | 35 But they which shall be accounted worthy to obtain that world, and the resurrection from the dead, neither marry, nor are given in marriage: |
| 36 De kan jo ikke længere dø, og derfor behøver de ikke bringe slægten videre. De lever som engle og er Guds børn. | 36 De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn. | 36 Neither can they die any more: for they are equal unto the angels; and are the children of God, being the children of the resurrection. |
| 37 Og der er ingen tvivl om at de døde bliver levende igen. Det har Moses vist det sted i fortællingen om den brændende tornebusk hvor han kalder Gud for Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. | 37 Og at de døde opstår, har også Moses tilkendegivet i stykket om tornebusken, når han kalder Herren for 'Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud'. | 37 Now that the dead are raised, even Moses showed at the bush, when he calleth the Lord the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob. |
| 38 De må altså være levende for ham, for Gud er ikke Gud for de døde, men for de levende. « | 38 Han er ikke Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende.« | 38 For he is not a God of the dead, but of the living: for all live unto him. |
| 39 »Det var godt svaret, rabbi, « sagde nogle af de skriftkloge. | 39 Nogle af de skriftkloge sagde: »Mester, du svarede rigtigt.« | 39 Then certain of the scribes answering said, Master, thou hast well said. |
| 40 Så var der ikke længere nogen der turde spørge ham om noget. | 40 De turde nemlig ikke længere spørge ham om noget. | 40 And after that they durst not ask him any question at all. |
| 41 I stedet spurgte Jesus dem: »Hvordan kan man sige at Messias nedstammer fra David? | 41 Han spurgte dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? | 41 And he said unto them, How say they that Christ is David's son? |
| 42 David siger jo selv i Salmernes Bog: Gud sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side | 42 David siger jo selv i Salmernes Bog: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, | 42 And David himself saith in the book of Psalms, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand, |
| 43 indtil jeg får lagt fjenderne for dine fødder. | 43 indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! | 43 Till I make thine enemies thy footstool. |
| 44 Når David på den måde kalder Messias for ›min herre‹, hvordan kan Messias så være Davids efterkommer?« | 44 David kalder ham altså herre, hvordan kan han så være hans søn?« | 44 David therefore calleth him Lord, how is he then his son? |
| 45 Mens alle hørte det, sagde han til disciplene: | 45 Mens hele folket hørte det, sagde han til disciplene: | 45 Then in the audience of all the people he said unto his disciples, |
| 46 »Lad jer ikke narre af de skriftkloge. De elsker at folk hilser på dem når de går rundt i deres fine kapper, og de nyder at sidde forrest i synagogerne og at få de bedste pladser ved middagsbordene. | 46 »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og ynder at lade sig hilse på torvet og at sidde øverst i synagogen og til højbords ved måltider. | 46 Beware of the scribes, which desire to walk in long robes, and love greetings in the markets, and the highest seats in the synagogues, and the chief rooms at feasts; |
| 47 De spiser enkerne ud af huset og beder lange bønner bare for at folk skal lægge mærke til dem. Men det vil kun gøre Guds dom endnu hårdere. « | 47 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« | 47 Which devour widows' houses, and for a show make long prayers: the same shall receive greater damnation. |