Lukasevangeliet 23 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Hele forsamlingen rejste sig og førte Jesus hen til Pilatus, den romerske guvernør, | 1 Og hele forsamlingen rejste sig og førte ham til Pilatus. | 1 And the whole multitude of them arose, and led him unto Pilate. |
| 2 hvor de fremlagde deres anklager. »Vi finder manden her skyldig i at få folk på afveje, « sagde de. »Han vil forhindre os i at betale skat til kejseren, og så hævder han at han er konge, ja, at han er selveste Messias. « | 2 Dér gav de sig til at anklage ham og sagde: »Vi er blevet klar over, at denne mand vildleder vort folk og vil hindre, at vi betaler skat til kejseren, og han siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge.« | 2 And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying that he himself is Christ a King. |
| 3 Pilatus vendte sig om mod Jesus: »Er du jødernes konge?« spurgte han. »Det er dig der siger det, « svarede Jesus. | 3 Han svarede: »Du siger det selv.« | 3 And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest it. |
| 4 »Jeg kan ikke se at han er skyldig i noget, « sagde Pilatus henvendt til de ledende præster og alle de mange mennesker. | 4 Pilatus sagde da til ypperstepæsterne og skarerne: »Jeg finder ikke denne mand skyldig i noget.« | 4 Then said Pilate to the chief priests and to the people, I find no fault in this man. |
| 5 Men de lagde bare endnu mere pres på Pilatus. »Han hidser folk op overalt i Judæa når han underviser, « klagede de. »Han begyndte i Galilæa, og nu er han også nået hertil. « | 5 Men de blev ved: »Han ophidser folket med sin lære over hele Juda; han begyndte i Galila og er kommet helt hertil.« | 5 And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place. |
| 6 Det fik Pilatus til at spørge om Jesus var fra Galilæa. | 6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden var fra Galilæa; | 6 When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilaean. |
| 7 Og da han fandt ud af at Jesus kom fra det område der hørte under Herodes Antipas, sendte han Jesus videre til ham. Herodes var også i Jerusalem på det tidspunkt | 7 og da han fik at vide, at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage. | 7 And as soon as he knew that he belonged unto Herod's jurisdiction, he sent him to Herod, who himself also was at Jerusalem at that time. |
| 8 og blev glad da han så Jesus. Han havde længe ønsket at møde ham efter alt det han havde hørt Om ham. Nu håbede han at han kunne få Jesus til at gøre et mirakel. | 8 Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn. | 8 And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him. |
| 9 Han spurgte Jesus om både det ene og det andet, men Jesus svarede overhovedet ikke. | 9 Han stillede ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. | 9 Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing. |
| 10 De skriftkloge og de ledende præster var der også og kom med nogle voldsomme anklager mod Jesus. | 10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftkloge og rettede stærke anklager mod ham. | 10 And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him. |
| 11 Så begyndte Herodes og hans soldater at håne og spotte ham, og til sidst klædte de ham ud i en skinnende hvid kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. | 11 Sammen med sine soldater viste Herodes ham foragt og hånede ham ved at iføre ham en pragtfuld kappe og sendte ham tilbage til Pilatus. | 11 And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate. |
| 12 Fra den dag blev Herodes og Pilatus allierede selvom der tidligere havde været fjendskab mellem dem. | 12 Den dag blev Herodes og Pilatus venner. Før havde der været fjendskab mellem dem. | 12 And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were at enmity between themselves. |
| 13 Så kaldte Pilatus igen Rådet og folket sammen | 13 Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen | 13 And Pilate, when he had called together the chief priests and the rulers and the people, |
| 14 og sagde: »I har overgivet manden her til mig og anklaget ham for at skabe uro i befolkningen. I har selv set at jeg har forhørt ham uden at finde ham skyldig i noget af det I har anklaget ham for. | 14 og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; | 14 Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and, behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him: |
| 15 Det har Herodes heller ikke, så han har sendt ham tilbage til os. Manden har altså ikke gjort noget der kan give ham dødsstraf. | 15 og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. | 15 No, nor yet Herod: for I sent you to him; and, lo, nothing worthy of death is done unto him. |
| 16 Derfor vil jeg sørge for at han bliver pisket, og bagefter løslader jeg ham. « | 16 Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« | 16 I will therefore chastise him, and release him. |
| 17 Guvernøren skulle nemlig frigive en fange i anledning af påsken. | 17 For han var nødt til at løslade en for dem under festen. | 17 (For of necessity he must release one unto them at the feast. ) |
| 18 Det fik folk til at råbe i munden på hinanden: »Væk med ham! Vi vil have Barabbas løsladt i stedet. « | 18 Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas!« | 18 And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas: |
| 19 Barabbas var en oprører fra byen der sad fængslet for mord. | 19 Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. | 19 (Who for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison. ) |
| 20 Men Pilatus ville helst løslade Jesus og prøvede igen at tale forsamlingen til fornuft. | 20 Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. | 20 Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them. |
| 21 Men folk råbte bare: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« | 21 Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« | 21 But they cried, saying, Crucify him, crucify him. |
| 22 For tredje gang sagde Pilatus til dem: »Hvad er det han har gjort? Jeg kan ikke se at han er skyldig i noget der berettiger til dødsstraf. Derfor løslader jeg ham når han har fået sine pisk. « | 22 For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« | 22 And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him go. |
| 23 Men folk råbte højere og højere og insisterede på at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst fik de overtaget. | 23 Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. | 23 And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified. And the voices of them and of the chief priests prevailed. |
| 24 Pilatus gav efter og besluttede at gå ind på deres krav. | 24 Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; | 24 And Pilate gave sentence that it should be as they required. |
| 25 Han løslod oprøreren og morderen Barabbas fra fængslet som folk forlangte, og lod dem få deres vilje med Jesus. | 25 han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje. | 25 And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will. |
| 26 Så førte de Jesus af sted. Undervejs greb de fat i Simon fra Kyrene, der kom forbi på vej hjem fra marken. De løftede Jesus’ kors op på ryggen af ham så han kunne gå bagefter og bære det. | 26 Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. | 26 And as they led him away, they laid hold upon one Simon, a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Jesus. |
| 27 En hel masse mennesker fulgte efter, blandt dem mange kvinder der gik og græd over ham. | 27 En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. | 27 And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and lamented him. |
| 28 Jesus vendte sig om og sagde til dem: »Jerusalems kvinder, I skal ikke græde over mig. Græd hellere over jer selv og jeres børn. | 28 Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! | 28 But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children. |
| 29 Der kommer en tid hvor I vil sige: ›Gid vi var barnløse og aldrig havde født eller ammet. ‹ | 29 For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. | 29 For, behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck. |
| 30 I vil bede bjergene om at styrte sammen over jer og bakkerne om at skjule jer. | 30 Da skal man sige til-bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! | 30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us. |
| 31 For hvis man behandler det friske træ sådan her, hvad vil man så ikke gøre ved det visne?« | 31 For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?« | 31 For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry? |
| 32 To forbrydere blev ført af sted sammen med Jesus for at blive henrettet. | 32 Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. | 32 And there were also two other, malefactors, led with him to be put to death. |
| 33 Og da de kom til det sted der hedder ›Kraniepladsen‹, korsfæstede soldaterne Jesus. De to forbrydere blev også korsfæstet, den ene til højre for ham og den anden til venstre. | 33 Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne der, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. | 33 And when they were come to the place, which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, and the other on the left. |
| 34 »Far, tilgiv dem. De ved ikke hvad de gør, « sagde Jesus. Så trak soldaterne lod om hans tøj og delte det imellem sig. | 34 Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem. | 34 Then said Jesus, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots. |
| 35 Folk stod og så til mens lederne fra Rådet hånede ham. De sagde: »Andre har han reddet, lad ham nu redde sig selv, hvis han da virkelig er den Messias som Gud har udvalgt. « | 35 Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.« | 35 And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God. |
| 36 Soldaterne kom også hen og gjorde nar ad ham. De rakte sur vin op til ham | 36 Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike | 36 And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar, |
| 37 og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!« | 37 og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.« | 37 And saying, If thou be the king of the Jews, save thyself. |
| 38 På indskriften over ham stod der nemlig: ›Han er jødernes konge‹. | 38 Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«. | 38 And a superscription also was written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS. |
| 39 En af de forbrydere der hang ved siden af Jesus, hånede ham også: »Er du ikke Messias?« sagde han. »Så kan du jo redde både dig selv og os. « | 39 Den ene af de forbrydere, som hang der, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« | 39 And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us. |
| 40 Men den anden skældte ham ud og sagde: »Er du ikke engang bange for Gud nu hvor du selv er korsfæstet? | 40 Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? | 40 But the other answering rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same condemnation? |
| 41 Vi to er dømt med rette og får bare hvad vi har fortjent, men han har ikke gjort noget forkert. « | 41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« | 41 And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss. |
| 42 Så sagde han til Jesus: »Tænk på mig når du kommer til dit rige. « | 42 Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« | 42 And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom. |
| 43 Han svarede: »Jeg lover dig at du allerede i dag vil være sammen med mig i Paradis. « | 43 Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« | 43 And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To day shalt thou be with me in paradise. |
| 44 Ved middagstid blev det bælgmørkt over hele landet, og solen forsvandt i tre timer. - | 44 Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, | 44 And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour. |
| 45 Så blev forhænget i templet revet midt over, | 45 fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. | 45 And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst. |
| 46 og Jesus råbte højt: »Far, jeg overgiver mig i dine hænder!« Da han havde sagt det, døde han. | 46 Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han. | 46 And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost. |
| 47 Da den romerske officer så hvad der skete, hyldede han Gud og sagde: »Han var virkelig et menneske der adlød Gud. « | 47 Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig.« | 47 Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man. |
| 48 De mange mennesker der havde samlet sig for at overvære korsfæstelsen, var dybt rystede over det de havde set, og skyndte sig hjem. | 48 Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. | 48 And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts, and returned. |
| 49 Men de der havde kendt ham, blev stående, også de kvinder der havde fulgt ham helt fra Galilæa. De stod et stykke derfra og så alt hvad der skete. | 49 Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. | 49 And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things. |
| 50 En mand der hed Josef, gik op til Pilatus og bad om at få liget af Jesus udleveret. - | 50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand, | 50 And, behold, there was a man named Joseph, a counsellor; and he was a good man, and a just: |
| 51 som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige. | 51 (The same had not consented to the counsel and deed of them;) he was of Arimathaea, a city of the Jews: who also himself waited for the kingdom of God. |
| 52 Han var medlem af Rådet og levede efter Loven. Han var en god mand og havde ikke stemt for det resten af Rådet havde besluttet. Han kom fra en by i Judæa der hedder Arimatæa, og han så frem til at Guds rige ville komme. | 52 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. | 52 This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus. |
| 53 Så tog han liget ned fra korset, svøbte det ind i et lagen og lagde det i en grav der var hugget ud i klippevæggen, og hvor der endnu ikke lå andre. | 53 Så tog han det ned, svøbte det i et lagen og lagde ham i en klippegrav, hvor der endnu ikke havde ligget nogen. | 53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid. |
| 54 Det skete om fredagen, lige inden sabbatten skulle til at begynde. | 54 Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. | 54 And that day was the preparation, and the sabbath drew on. |
| 55 De kvinder der havde været sammen med Jesus helt fra Galilæa, fulgte efter Josef og så ham lægge liget i graven. | 55 De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. | 55 And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid. |
| 56 Så tog de hjem og blandede vellugtende urter og myrra til den olie de skulle bruge til at gøre liget i stand, men på sabbatten forholdt de sig i ro, sådan som det er påbudt i Loven. | 56 Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. | 56 And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath day according to the commandment. |