Lukasevangeliet 24 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Tidligt søndag morgen, den første dag i ugen, tog kvinderne ud til graven for at gøre liget i stand med den olie de havde blandet. | 1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. | 1 Now upon the first day of the week, very early in the morning, they came unto the sepulchre, bringing the spices which they had prepared, and certain others with them. |
| 2 Da de kom derud, var stenen rullet væk fra graven. | 2 De fandt stenen væltet bort fra graven, | 2 And they found the stone rolled away from the sepulchre. |
| 3 De gik ind, men liget var der ikke. | 3 og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. | 3 And they entered in, and found not the body of the Lord Jesus. |
| 4 De vidste ikke hvad de skulle tro, men pludselig stod der to mænd i lysende tøj ved siden af dem. | 4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. | 4 And it came to pass, as they were much perplexed thereabout, behold, two men stood by them in shining garments: |
| 5 Kvinderne blev bange og bøjede hovedet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde. | 5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? | 5 And as they were afraid, and bowed down their faces to the earth, they said unto them, Why seek ye the living among the dead? |
| 6 Det er ikke her han er: han er stået op fra de døde. Husk hvad han fortalte jer dengang i Galilæa. | 6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, | 6 He is not here, but is risen: remember how he spake unto you when he was yet in Galilee, |
| 7 Han sagde at han skulle overlades til forbrydere og ville blive korsfæstet, men også at han ville stå op fra de døde tre dage senere. « | 7 og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og kors fæstes og opstå på den tredje dag.« | 7 Saying, The Son of man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again. |
| 8 Nu huskede kvinderne alt det Jesus havde sagt, | 8 Så huskede de hans ord. | 8 And they remembered his words, |
| 9 og de skyndte sig tilbage og fortalte det til de elleve disciple og alle de andre. | 9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. | 9 And returned from the sepulchre, and told all these things unto the eleven, and to all the rest. |
| 10 De kvinder der havde været ude ved graven, var Maria Magdalene, Johanna og Jakobs mor, Maria, og nogle andre kvinder. Da de fortalte disciplene hvad der var sket, | 10 Det var Maria Ma-dalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, | 10 It was Mary Magdalene, and Joanna, and Mary the mother of James, and other women that were with them, which told these things unto the apostles. |
| 11 syntes disciplene det lød som det rene vrøvl, og de troede ikke på dem. | 11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. | 11 And their words seemed to them as idle tales, and they believed them not. |
| 12 Alligevel rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig og kiggede ind i den, kunne han kun se det efterladte ligklæde. Han gik hjem, dybt forundret over hvad der var sket. | 12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket. | 12 Then arose Peter, and ran unto the sepulchre; and stooping down, he beheld the linen clothes laid by themselves, and departed, wondering in himself at that which was come to pass. |
| 13 Samme dag var to af Jesus’ tilhængere taget af sted til landsbyen Emmaus, der ligger lidt over ti kilometer fra Jerusalem. | 13 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; | 13 And, behold, two of them went that same day to a village called Emmaus, which was from Jerusalem about threescore furlongs. |
| 14 De gik og talte om alt det der var sket, | 14 de talte med hinanden om alt det, som var sket. | 14 And they talked together of all these things which had happened. |
| 15 og mens de diskuterede det, kom Jesus selv og fulgtes med dem, | 15 Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. | 15 And it came to pass, that, while they communed together and reasoned, Jesus himself drew near, and went with them. |
| 16 men de kunne ikke genkende ham. | 16 Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. | 16 But their eyes were holden that they should not know him. |
| 17 »Hvad går I og taler om?« spurgte han. De standsede og så trist på ham. | 17 Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden.« De standsede og så bedrøvede ud, | 17 And he said unto them, What manner of communications are these that ye have one to another, as ye walk, and are sad? |
| 18 »Er du lige kommet til byen eller hvad? Du må være den eneste i hele Jerusalem der ikke ved hvad der er sket de seneste dage, « svarede den ene af dem; han hed Kleofas. | 18 og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« | 18 And the one of them, whose name was Cleopas, answering said unto him, Art thou only a stranger in Jerusalem, and hast not known the things which are come to pass there in these days? |
| 19 »Hvad er der da sket?« spurgte Jesus, og de svarede: »Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet der kunne gøre mirakler, og hans ord gjorde indtryk på Gud og hvermand. | 19 »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket | 19 And he said unto them, What things? And they said unto him, Concerning Jesus of Nazareth, which was a prophet mighty in deed and word before God and all the people: |
| 20 Men alligevel overgav vores præster og ledere ham til romerne og fik ham dømt til døden og korsfæstet. | 20 ? hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. | 20 And how the chief priests and our rulers delivered him to be condemned to death, and have crucified him. |
| 21 Vi havde ellers håbet at det var ham der skulle befri det jødiske folk, men nu er det altså tre dage siden han døde. | 21 Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. | 21 But we trusted that it had been he which should have redeemed Israel: and beside all this, to day is the third day since these things were done. |
| 22 Og så har nogle af kvinderne oven i købet gjort os fuldstændig forvirrede. Tidligt i morges gik de ud til graven | 22 Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, | 22 Yea, and certain women also of our company made us astonished, which were early at the sepulchre; |
| 23 og opdagede at hans lig var væk. De kom tilbage og fortalte at de havde haft et syn. De havde set nogle engle der sagde at han var blevet levende igen. | 23 men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. | 23 And when they found not his body, they came, saying, that they had also seen a vision of angels, which said that he was alive. |
| 24 Det fik nogle af hans disciple til at gå ud til graven, og de bekræftede det kvinderne havde sagt. Men ham så de ikke. « | 24 Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« | 24 And certain of them which were with us went to the sepulchre, and found it even so as the women had said: but him they saw not. |
| 25 »Tænk jer dog om! Hvorfor har I så svært ved at tro på det profeterne har sagt?« sagde Jesus. | 25 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. | 25 Then he said unto them, O fools, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken: |
| 26 »Der står faktisk i Skrifterne at Messias skal mishandles og slås ihjel før han kan komme ind i sit guddommelige rige. « | 26 Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« | 26 Ought not Christ to have suffered these things, and to enter into his glory? |
| 27 Så viste han dem alle de steder i Loven og hos profeterne der handlede om ham, og forklarede hvordan det skulle forstås. | 27 Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. | 27 And beginning at Moses and all the prophets, he expounded unto them in all the scriptures the things concerning himself. |
| 28 De nærmede sig den landsby de skulle besøge, og Jesus lod som om han ville gå videre, | 28 De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. | 28 And they drew nigh unto the village, whither they went: and he made as though he would have gone further. |
| 29 men de to tilhængere ville holde på ham. »Bliv hos os, « sagde de. »Det er allerede sent, og det er ved at være mørkt. « Det gik han med til, | 29 Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. | 29 But they constrained him, saying, Abide with us: for it is toward evening, and the day is far spent. And he went in to tarry with them. |
| 30 og da de var gået til bords, velsignede han brødet, brækkede det over og gav dem det. | 30 Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | 30 And it came to pass, as he sat at meat with them, he took bread, and blessed it, and brake, and gave to them. |
| 31 Pludselig kunne de se hvem han var, men i samme øjeblik de genkendte ham, forsvandt han for øjnene af dem. | 31 Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. | 31 And their eyes were opened, and they knew him; and he vanished out of their sight. |
| 32 »Så var det derfor det var så overvældende da han forklarede os hvordan Skrifterne skulle forstås, « sagde de til hinanden. | 32 De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« | 32 And they said one to another, Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way, and while he opened to us the scriptures? |
| 33 Med det samme gik de tilbage til Jerusalem, hvor de elleve disciple og resten af tilhængerne var samlet. | 33 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, | 33 And they rose up the same hour, and returned to Jerusalem, and found the eleven gathered together, and them that were with them, |
| 34 »Det er rigtigt at Jesus er stået op fra de døde. Peter har set ham, « sagde de. | 34 som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« | 34 Saying, The Lord is risen indeed, and hath appeared to Simon. |
| 35 De to der var kommet tilbage fra Emmaus, fortalte hvad der var sket på vejen, og at de havde genkendt Jesus da han brækkede brødet over og gav dem det. | 35 Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet. | 35 And they told what things were done in the way, and how he was known of them in breaking of bread. |
| 36 I det samme stod Jesus imellem dem og hilste på dem. | 36 Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« | 36 And as they thus spake, Jesus himself stood in the midst of them, and saith unto them, Peace be unto you. |
| 37 De blev rædselsslagne og troede han var et spøgelse, | 37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. | 37 But they were terrified and affrighted, and supposed that they had seen a spirit. |
| 38 men Jesus sagde: »Hvorfor er I så skeptiske og forvirrede? | 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? | 38 And he said unto them, Why are ye troubled? and why do thoughts arise in your hearts? |
| 39 Se mine hænder og fødder. Det er mig! Et spøgelse består ikke af kød og blod, men det gør jeg. I kan selv mærke efter, « | 39 Se på mine hænder og fødder ? det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« | 39 Behold my hands and my feet, that it is I myself: handle me, and see; for a spirit hath not flesh and bones, as ye see me have. |
| 40 og han viste dem sine hænder og fødder. | 40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. | 40 And when he had thus spoken, he showed them his hands and his feet. |
| 41 De var fulde af glæde, men de undrede sig også og havde svært ved at tro på det. Så sagde Jesus: »Har I noget jeg kan spise?« | 41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her.« | 41 And while they yet believed not for joy, and wondered, he said unto them, Have ye here any meat? |
| 42 De gav ham et stykke stegt fisk | 42 De gav ham et stykke stegt fisk, | 42 And they gave him a piece of a broiled fish, and of an honeycomb. |
| 43 som han tog og spiste for øjnene af dem. | 43 og det tog han og spiste, mens de så det. | 43 And he took it, and did eat before them. |
| 44 Så sagde han videre: »Jeg fortalte jer jo det hele mens jeg stadig var hos jer. Alt det der står om mig i Loven, hos profeterne og i salmerne, skal gå i opfyldelse. « | 44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« | 44 And he said unto them, These are the words which I spake unto you, while I was yet with you, that all things must be fulfilled, which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me. |
| 45 Så forklarede han det for dem så de kunne forstå hvad der i virkeligheden stod om ham. | 45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, | 45 Then opened he their understanding, that they might understand the scriptures, |
| 46 »Der står jo at Messias skal blive mishandlet og stå op fra de døde efter tre dage, « sagde han. | 46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, | 46 And said unto them, Thus it is written, and thus it behoved Christ to suffer, and to rise from the dead the third day: |
| 47 »Alle folk i verden skal høre om mig så de kan omvende sig og få tilgivet deres synder. – | 47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, | 47 And that repentance and remission of sins should be preached in his name among all nations, beginning at Jerusalem. |
| 48 I skal fortælle om mig, for I har jo selv set og hørt det hele, og I skal begynde her i Jerusalem. | 48 og I skal være vidner om alt dette. | 48 And ye are witnesses of these things. |
| 49 Men først vil jeg give jer det min far har lovet jer. Vent her i Jerusalem indtil Gud har givet jer kraft fra himlen. « | 49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« | 49 And, behold, I send the promise of my Father upon you: but tarry ye in the city of Jerusalem, until ye be endued with power from on high. |
| 50 Så tog han dem med ud til Betania, løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. | 50 And he led them out as far as to Bethany, and he lifted up his hands, and blessed them. |
| 51 Mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev løftet op i himlen. | 51 Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. | 51 And it came to pass, while he blessed them, he was parted from them, and carried up into heaven. |
| 52 De kastede sig til jorden og tilbad ham, og bagefter tog de fulde af glæde tilbage til Jerusalem. | 52 De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, | 52 And they worshipped him, and returned to Jerusalem with great joy: |
| 53 De var hele tiden i templet og hyldede Gud. | 53 og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud. | 53 And were continually in the temple, praising and blessing God. Amen. |