Lukasevangeliet 7 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Da Jesus var færdig med at tale til folk, gik han ind i Kapernaum. | 1 Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. | 1 Now when he had ended all his sayings in the audience of the people, he entered into Capernaum. |
| 2 En romersk officer i byen havde en slave han var meget glad for, men som var så syg at han var ved at dø. | 2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. | 2 And a certain centurion's servant, who was dear unto him, was sick, and ready to die. |
| 3 Officeren havde hørt om Jesus, og han sendte nogle fra det lokale jødiske råd hen til ham for at spørge om han kunne komme og redde slavens liv. | 3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. | 3 And when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, beseeching him that he would come and heal his servant. |
| 4 De bad Jesus om han ikke godt ville hjælpe officeren. »Han fortjener det. | 4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, | 4 And when they came to Jesus, they besought him instantly, saying, That he was worthy for whom he should do this: |
| 5 Han holder meget af vores folk og har bygget en synagoge til os, « forklarede de. | 5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os. | 5 For he loveth our nation, and he hath built us a synagogue. |
| 6 Jesus gik med dem, men da han nærmede sig officerens hus, sendte officeren nogle venner af sted for at sige til Jesus: »Herre, du skal ikke have besvær med at komme hjem til mig. Det fortjener jeg ikke, | 6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. | 6 Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying unto him, Lord, trouble not thyself: for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof: |
| 7 og derfor kom jeg heller ikke selv hen til dig. Men hvis du siger et enkelt ord, så vil slaven blive rask. | 7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! | 7 Wherefore neither thought I myself worthy to come unto thee: but say in a word, and my servant shall be healed. |
| 8 Jeg er vant til at adlyde ordrer, og jeg ved hvordan det er at have folk under mig. Hvis jeg siger til en af mine mænd at han skal gå, så går han. Hvis jeg siger ›kom‹ til en anden, så kommer han. Og hvis jeg siger til en slave at han skal gøre det ene eller det andet for mig, så gør han det. « | 8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til en: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det. | 8 For I also am a man set under authority, having under me soldiers, and I say unto one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it. |
| 9 Officerens ord overraskede Jesus. Han vendte sig om mod de mange mennesker der fulgte efter ham, og sagde: »Hørte I det? Jeg har aldrig mødt en mand der var så sikker i sin tro, ikke engang blandt jøderne. « | 9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro. | 9 When Jesus heard these things, he marvelled at him, and turned him about, and said unto the people that followed him, I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel. |
| 10 Officerens venner gik tilbage igen, og da de kom hjem til officeren, var slaven blevet rask. | 10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask. | 10 And they that were sent, returning to the house, found the servant whole that had been sick. |
| 11 Et stykke tid efter var Jesus på vej til en by der hedder Nain. Både disciplene og mange andre mennesker flokkedes om ham, | 11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. | 11 And it came to pass the day after, that he went into a city called Nain; and many of his disciples went with him, and much people. |
| 12 og da de nærmede sig byporten, mødte de et ligtog der var på vej ud af byen med en ung mand der var død. Hans mor var enke, og han havde været hendes eneste søn. Mange fra byen fulgtes med hende. | 12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. | 12 Now when he came nigh to the gate of the city, behold, there was a dead man carried out, the only son of his mother, and she was a widow: and much people of the city was with her. |
| 13 Da Jesus så hende, fik han ondt af hende og sagde: »Du skal ikke græde. « | 13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!" | 13 And when the Lord saw her, he had compassion on her, and said unto her, Weep not. |
| 14 Han gik hen til båren og tog fat i den. Ligbærerne standsede, og Jesus sagde til drengen: »Rejs dig op!« | 14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« | 14 And he came and touched the bier: and they that bare him stood still. And he said, Young man, I say unto thee, Arise. |
| 15 Den døde satte sig op og begyndte at tale, og hans mor fik ham tilbage. | 15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. | 15 And he that was dead sat up, and began to speak. And he delivered him to his mother. |
| 16 Folk blev grebet af frygt og takkede Gud. »Vi har fået en stor profet, « sagde de til hinanden. »Gud har besøgt sit folk. « | 16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« | 16 And there came a fear on all: and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us; and, That God hath visited his people. |
| 17 Og rygtet om Jesus nåede ud i hele landet og videre til områderne omkring det. | 17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. | 17 And this rumour of him went forth throughout all Judaea, and throughout all the region round about. |
| 18 Johannes Døberen hørte om Jesus gennem sine disciple, | 18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. | 18 And the disciples of John showed him of all these things. |
| 19 og han kaldte to af dem til sig og sendte dem af sted til Jesus for at spørge: ›Er du den der skal komme, eller skal vi forvente at der kommer en anden?‹ | 19 Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden.« | 19 And John calling unto him two of his disciples sent them to Jesus, saying, Art thou he that should come? or look we for another? |
| 20 Da mændene kom, sagde de til Jesus: »Johannes har sendt os for at spørge dig om du er den der skal komme, eller skal vi forvente at der kommer en anden?« | 20 Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden.« | 20 When the men were come unto him, they said, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that should come? or look we for another? |
| 21 Jesus var midt i at helbrede en flok mennesker for deres forskellige sygdomme, lidelser og dæmoner, og han gav de blinde synet igen. | 21 Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet. | 21 And in that same hour he cured many of their infirmities and plagues, and of evil spirits; and unto many that were blind he gave sight. |
| 22 »Gå tilbage til Johannes, « svarede Jesus, »og fortæl hvad I selv har set: Døve hører, og blinde ser, lamme går omkring og spedalske bliver helbredt, døde bliver levende, og fattige får budskabet om Guds rige. | 22 Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, sp-dalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. | 22 Then Jesus answering said unto them, Go your way, and tell John what things ye have seen and heard; how that the blind see, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised, to the poor the gospel is preached. |
| 23 I har set at Gud velsigner den der ikke tager afstand fra mig. « | 23 Og salig er den, der ikke forarges på mig." | 23 And blessed is he, whosoever shall not be offended in me. |
| 24 Da Johannes’ to disciple var taget af sted, begyndte Jesus at tale til de mange mennesker om Johannes: »Hvorfor tog I egentlig ud i ørkenen? For at se et græsstrå svaje i vinden? Nej, vel? | 24 Da udsendingene fra Johannes var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? | 24 And when the messengers of John were departed, he began to speak unto the people concerning John, What went ye out into the wilderness for to see? A reed shaken with the wind? |
| 25 Gik I så ud for at se en mand i fint, dyrt tøj? Nej, heller ikke. Folk der går i den slags tøj og lever i luksus hører til i paladserne. | 25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de der går i fint tøj og lever i luksus, findes i kongepaladserne. | 25 But what went ye out for to see? A man clothed in soft raiment? Behold, they which are gorgeously apparelled, and live delicately, are in kings' courts. |
| 26 Men hvorfor tog I så derud? For at møde en profet? Ja – og tro mig, Johannes er ikke en hvilken som helst profet. | 26 Nej, hvad gik ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. | 26 But what went ye out for to see? A prophet? Yea, I say unto you, and much more than a prophet. |
| 27 Det er ham der står om i Skrifterne: Jeg lader min engel gå foran dig, den vil bane vej for dig. | 27 Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. | 27 This is he, of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee. |
| 28 Hør her. Der er ikke født noget menneske der er større end Johannes. Alligevel er den mindste i Guds rige større end ham. | 28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han. | 28 For I say unto you, Among those that are born of women there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of God is greater than he. |
| 29 Hele folket rettede sig efter Johannes, og selv skatteopkræverne forstod at Gud havde ret, og lod sig døbe af Johannes. | 29 Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb. | 29 And all the people that heard him, and the publicans, justified God, being baptized with the baptism of John. |
| 30 Kun farisæerne og de skriftkloge var ligeglade med den plan Gud havde med dem, og ville ikke lade sig døbe. | 30 Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham. | 30 But the Pharisees and lawyers rejected the counsel of God against themselves, being not baptized of him. |
| 31 »Hvem skal jeg sammenligne den slags mennesker med?« sagde Jesus. | 31 Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? | 31 And the Lord said, Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like? |
| 32 »De minder om børn der sidder på torvet og beklager sig. ›Hvorfor danser I ikke når vi spiller på fløjte?‹ råber de til hinanden. ›Hvorfor græder I ikke når vi synger sørgelige sange?‹ | 32 De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. | 32 They are like unto children sitting in the marketplace, and calling one to another, and saying, We have piped unto you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept. |
| 34 Johannes Døberen hverken spiste eller drak, og om ham sagde I: ›Han er ikke rigtig klog. ‹ | 34 Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« | 34 The Son of man is come eating and drinking; and ye say, Behold a gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners! |
| 33 Og når jeg, Menneskesønnen, både spiser og drikker, siger I: ›Se den ædedolk og fyldebøtte der er ven med skatteopkrævere og andre der ikke overholder Loven. ‹ | 33 For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. | 33 For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and ye say, He hath a devil. |
| 35 Men I kan ikke se om noget er rigtigt eller forkert, før I ser hvad der kommer ud af det. « | 35 Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn. | 35 But wisdom is justified of all her children. |
| 36 En dag inviterede Simon, en af farisæerne, Jesus til middag. Jesus tog med ham hjem, og de gik til bords. | 36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. | 36 And one of the Pharisees desired him that he would eat with him. And he went into the Pharisee's house, and sat down to meat. |
| 37 I byen var der en prostitueret der havde fundet ud af at Jesus var gæst hos farisæeren. Hun kom med en lille alabasterkrukke fuld af myrraolie | 37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, | 37 And, behold, a woman in the city, which was a sinner, when she knew that Jesus sat at meat in the Pharisee's house, brought an alabaster box of ointment, |
| 38 og stillede sig ved hans fødder. Hun græd så hans fødder blev helt våde, og brugte håret til at tørre dem med. Så kyssede hun fødderne og hældte olien ud over dem. | 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tør rede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. | 38 And stood at his feet behind him weeping, and began to wash his feet with tears, and did wipe them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment. |
| 39 Farisæeren Simon, der havde indbudt Jesus, så det og sagde til sig selv: »Hvis han virkelig var en profet, ville han vide hvad det er for en kvinde der rører ved ham, og hvor umoralsk hun er. « | 39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« | 39 Now when the Pharisee which had bidden him saw it, he spake within himself, saying, This man, if he were a prophet, would have known who and what manner of woman this is that toucheth him: for she is a sinner. |
| 40 »Simon« sagde Jesus. »Der er noget jeg gerne vil sige til dig. « »Hvad er det, rabbi?« spurgte han. | 40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« | 40 And Jesus answering said unto him, Simon, I have somewhat to say unto thee. And he saith, Master, say on. |
| 41 »Der var to mænd der havde lånt penge hos en udlåner, « fortalte Jesus. »Den ene skyldte fem hundrede denarer, og den anden skyldte halvtreds denarer. | 41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. | 41 There was a certain creditor which had two debtors: the one owed five hundred pence, and the other fifty. |
| 42 Ingen af dem havde penge til at betale tilbage med, så udlåneren eftergav dem begge to deres gæld. Hvem af de to mænd vil nu være mest taknemmelig?« spurgte han. | 42 Da de ikke havde noget at betale med, efter gav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« | 42 And when they had nothing to pay, he frankly forgave them both. Tell me therefore, which of them will love him most? |
| 43 »Jeg vil mene at det er ham der fik den største gæld eftergivet, « svarede Simon. »Det har du ret i, « sagde Jesus. | 43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« | 43 Simon answered and said, I suppose that he, to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast rightly judged. |
| 44 Så vendte han sig om mod kvinden mens han stadig talte til Simon. »Se på kvinden her. Du gav mig ikke noget vand at vaske fødderne i da jeg kom, men hun vaskede mine fødder med sine tårer og tørrede dem i sit hår. | 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. | 44 And he turned to the woman, and said unto Simon, Seest thou this woman? I entered into thine house, thou gavest me no water for my feet: but she hath washed my feet with tears, and wiped them with the hairs of her head. |
| 45 Du gav mig ikke noget velkomstkys, men hun har kysset mine fødder lige siden hun kom. | 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. | 45 Thou gavest me no kiss: but this woman since the time I came in hath not ceased to kiss my feet. |
| 46 Du kom ikke med olie til mit hoved, men hun har hældt myrraolie ud over mine fødder. | 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. | 46 My head with oil thou didst not anoint: but this woman hath anointed my feet with ointment. |
| 47 Hun får sine mange synder tilgivet fordi hun har elsket meget. Den der ikke skal have tilgivet så meget, elsker heller ikke så meget. « | 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« | 47 Wherefore I say unto thee, Her sins, which are many, are forgiven; for she loved much: but to whom little is forgiven, the same loveth little. |
| 48 Jesus sagde til kvinden: »Du har fået tilgivelse for alt det du har gjort forkert. « | 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« | 48 And he said unto her, Thy sins are forgiven. |
| 49 Alle ved bordet begyndte at snakke om hvem han mon var siden han kunne tilgive synder. | 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?" | 49 And they that sat at meat with him began to say within themselves, Who is this that forgiveth sins also? |
| 50 Men Jesus sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig! Du kan roligt gå hjem. « | 50 Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!" | 50 And he said to the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace. |