Lukasevangeliet 8 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I tiden efter rejste Jesus sammen med de tolv disciple gennem byer og landsbyer og fortalte om Guds rige. | 1 I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv | 1 And it came to pass afterward, that he went throughout every city and village, preaching and showing the glad tidings of the kingdom of God: and the twelve were with him, |
| 2 De blev også fulgt af en gruppe kvinder som Jesus havde helbredt eller befriet for dæmoner. Blandt dem var Maria med tilnavnet Magdalene, der var blevet befriet for syv dæmoner. | 2 og nogle kvinder der var blevet helbredt for onde ånder og syg? domme. Det var Maria med tilnavnet Ma-dalene, som syv dæmoner var faret ud af, | 2 And certain women, which had been healed of evil spirits and infirmities, Mary called Magdalene, out of whom went seven devils, |
| 3 Der var også Johanna, der var gift med Kuza, en af Herodes Antipas’ forvaltere, og Susanna og mange andre der sørgede for Jesus og disciplene. De brugte oven i købet deres egne penge på det. | 3 og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler. | 3 And Joanna the wife of Chuza Herod's steward, and Susanna, and many others, which ministered unto him of their substance. |
| 4 En dag samlede der sig en stor flok mennesker fra byerne i nærheden. Jesus fortalte dem en lignelse: | 4 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: | 4 And when much people were gathered together, and were come to him out of every city, he spake by a parable: |
| 5 »En bonde gik ud for at så korn på sin mark. Noget af det han såede, landede på vejen og blev snart trampet ned, og bagefter kom fuglene og spiste det. | 5 »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. | 5 A sower went out to sow his seed: and as he sowed, some fell by the way side; and it was trodden down, and the fowls of the air devoured it. |
| 6 Noget faldt på stenet jord og voksede op, men det visnede hurtigt igen fordi det ikke fik vand nok. | 6 Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 And some fell upon a rock; and as soon as it was sprung up, it withered away, because it lacked moisture. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler der groede op og kvalte kornet. | 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. | 7 And some fell among thorns; and the thorns sprang up with it, and choked it. |
| 8 Men der var også noget der landede i god jord, og det voksede op og gav udbytte, hele hundrede gange så meget som der var blevet sået. « Jesus hævede stemmen: »Det er vigtigt at I forstår hvad jeg siger. « | 8 Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« | 8 And other fell on good ground, and sprang up, and bare fruit an hundredfold. And when he had said these things, he cried, He that hath ears to hear, let him hear. |
| 9 Disciplene spurgte Jesus hvad lignelsen betød. | 9 Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. | 9 And his disciples asked him, saying, What might this parable be? |
| 10 Han sagde: »I får hemmelighederne ved Guds rige direkte at vide. De andre er nødt til at høre om det gennem lignelserne for at de skal indse uden at se og høre uden at forstå. | 10 Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte. | 10 And he said, Unto you it is given to know the mysteries of the kingdom of God: but to others in parables; that seeing they might not see, and hearing they might not understand. |
| 11 Jeg skal fortælle jer hvad lignelsen betyder. Det korn der bliver sået, er budskabet om Gud. | 11 Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. | 11 Now the parable is this: The seed is the word of God. |
| 12 Når det falder langs vejen, betyder det at folk hører budskabet. Men bagefter kommer Djævelen og fjerner det fra deres hjerter for at forhindre dem i at tro og blive frelst. | 12 De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 Those by the way side are they that hear; then cometh the devil, and taketh away the word out of their hearts, lest they should believe and be saved. |
| 13 Når kornet falder på den stenede jord, svarer det til dem der med glæde tager imod budskabet lige når de hører det. Men de er overfladiske, og derfor holder deres tro ikke i længden. Så snart de får modgang, falder de fra. | 13 De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. | 13 They on the rock are they, which, when they hear, receive the word with joy; and these have no root, which for a while believe, and in time of temptation fall away. |
| 14 Når kornet lander i tidslerne, betyder det at folk tager imod budskabet til at begynde med, men senere i livet bliver de mere optaget af penge, fornøjelser og hverdagens bekymringer, og budskabet kommer aldrig til at give fuldt udbytte. | 14 Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. | 14 And that which fell among thorns are they, which, when they have heard, go forth, and are choked with cares and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to perfection. |
| 15 Til sidst er der det korn der lander i den gode jord. Det er det der sker når mennesker lytter til budskabet om Gud og følger det uden forbehold. De giver ikke op, men holder fast ved det så Gud virkelig får udbytte af dem. | 15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt. | 15 But that on the good ground are they, which in an honest and good heart, having heard the word, keep it, and bring forth fruit with patience. |
| 16 Der er ikke nogen der tænder en olielampe og gemmer den væk under en krukke eller en bænk. Nej, de stiller den frem så alle der kommer ind, kan se den. | 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. | 16 No man, when he hath lighted a candle, covereth it with a vessel, or putteth it under a bed; but setteth it on a candlestick, that they which enter in may see the light. |
| 17 På samme måde vil det der er skjult, komme for dagens lys. Hvad der holdes hemmeligt nu, vil blive kendt af alle. | 17 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 For nothing is secret, that shall not be made manifest; neither any thing hid, that shall not be known and come abroad. |
| 18 Hør godt efter hvad jeg siger: Den der allerede har meget, vil få endnu mere. Mens den der ikke har noget, vil miste det han troede han havde. « | 18 Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.« | 18 Take heed therefore how ye hear: for whosoever hath, to him shall be given; and whosoever hath not, from him shall be taken even that which he seemeth to have. |
| 19 En dag kom Jesus’ mor og hans brødre for at hilse på ham. Men på grund af de mange mennesker kunne de ikke komme i kontakt med ham. | 19 Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, | 19 Then came to him his mother and his brethren, and could not come at him for the press. |
| 20 Så sendte de besked ind til ham om at de stod udenfor og gerne ville tale med ham. | 20 og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står uden for og vil se dig.« | 20 And it was told him by certain which said, Thy mother and thy brethren stand without, desiring to see thee. |
| 21 Men Jesus svarede bare: »Min mor og mine brødre er alle dem der lytter til Gud og gør hvad han siger. « | 21 Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.« | 21 And he answered and said unto them, My mother and my brethren are these which hear the word of God, and do it. |
| 22 Et par dage efter tog Jesus disciplene med i en båd der lå ved søen, og sagde: »Lad os sejle over til den modsatte bred. « De lagde fra land, | 22 En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og han sagde til dem: "Lad os tage over til den anden bred af søen.« De lagde så fra land. | 22 Now it came to pass on a certain day, that he went into a ship with his disciples: and he said unto them, Let us go over unto the other side of the lake. And they launched forth. |
| 23 og mens de sejlede af sted, faldt Jesus i søvn i båden. Pludselig fór et stormvejr hen over søen. Båden begyndte at tage vand ind, og den var tæt på at synke. | 23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. | 23 But as they sailed he fell asleep: and there came down a storm of wind on the lake; and they were filled with water, and were in jeopardy. |
| 24 Disciplene vækkede Jesus. »Rabbi, rabbi, vi drukner!« råbte de. Men Jesus rejste sig op i båden og begyndte at råbe til stormen. Han gav vinden og bølgerne ordre til at lægge sig, og det gjorde de. Snart var søen blikstille. | 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 And they came to him, and awoke him, saying, Master, master, we perish. Then he arose, and rebuked the wind and the raging of the water: and they ceased, and there was a calm. |
| 25 Så sagde han til disciplene: »Hvad har I gjort af jeres tro?« De var dybt chokerede. »Hvem i alverden kan kommandere med både vinden og bølgerne og få dem til at lystre?« spurgte de i munden på hinanden. »Hvem er han egentlig?« | 25 Men han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?« | 25 And he said unto them, Where is your faith? And they being afraid wondered, saying one to another, What manner of man is this! for he commandeth even the winds and water, and they obey him. |
| 26 De sejlede ind til det område lige over for Galilæa hvor gerasenerne bor. | 26 De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa. | 26 And they arrived at the country of the Gadarenes, which is over against Galilee. |
| 27 Jesus var kun lige gået i land da en dæmonbesat mand fra byen kom hen imod ham. Manden havde i lang tid flakket nøgen og hjemløs rundt i gravhulerne. | 27 Da Jesus var gået i land, kom der en mand fra byen hen imod ham; han var besat af dæmoner, og i lang tid havde han ikke haft tøj på og ikke boet i et hus, men i gravhulerne. | 27 And when he went forth to land, there met him out of the city a certain man, which had devils long time, and ware no clothes, neither abode in any house, but in the tombs. |
| 28 Da han opdagede Jesus, begyndte han at råbe og skrige, og han kastede sig til jorden foran ham: »Hvad er du ude på? Du er jo søn af himlens Gud, men lad være med at plage mig!« | 28 Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!« | 28 When he saw Jesus, he cried out, and fell down before him, and with a loud voice said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of God most high? I beseech thee, torment me not. |
| 29 Jesus havde nemlig givet dæmonen ordre til at forlade manden, som den havde haft magten over gennem længere tid. Manden var flere gange blevet lagt i lænker og fodjern og sat under bevogtning. Men hver gang havde han sprængt lænkerne og var blevet drevet ud i ørkenen af dæmonen. | 29 Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at fare ud af manden, for den havde i lange tider herset med ham, og man havde bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ødemarken. | 29 (For he had commanded the unclean spirit to come out of the man. For oftentimes it had caught him: and he was kept bound with chains and in fetters; and he brake the bands, and was driven of the devil into the wilderness. ) |
| 30 Så spurgte Jesus: »Hvad hedder du?« »Mit navn er Legion, for vi er en hel hær, « svarede manden. Han var nemlig besat af mange dæmoner på én gang. | 30 Jesus spurgte ham: »Hvad er dit navn.« »Legion,« svarede han, for der var faret mange dæmoner i ham. | 30 And Jesus asked him, saying, What is thy name? And he said, Legion: because many devils were entered into him. |
| 31 Så bad de Jesus om ikke at sende dem ned i afgrunden. | 31 Og de bad Jesus om ikke at befale dem at fare ned i afgrunden. | 31 And they besought him that he would not command them to go out into the deep. |
| 32 Der gik en flok svin og rodede efter mad oppe på bjergskråningen, og dæmonerne bad om at bliver sendt over i dem. Det gik Jesus med til, | 32 Dér på-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad i ham om at få lov til at fare i svinene. Det gav han dem lov til. | 32 And there was there an herd of many swine feeding on the mountain: and they besought him that he would suffer them to enter into them. And he suffered them. |
| 33 og så fór dæmonerne ud af manden og over i svinene, men hele flokken styrtede ud over skrænten og druknede i søen. | 33 Og dæmonerne fór ud af manden og ind i svinene; og flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 33 Then went the devils out of the man, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the lake, and were choked. |
| 34 Svinehyrderne så det og løb deres vej. Både inde i byen og ude på landet fortalte de hvad der var sket, | 34 Men da svinehyrderne så, hvad der var sket, løb de deres vej og fortalte om det i byen og på landet. | 34 When they that fed them saw what was done, they fled, and went and told it in the city and in the country. |
| 35 og folk kom ud til Jesus for at se hvad der foregik. Her fandt de manden der var blevet befriet fra dæmonerne. Han var påklædt og ved sine fulde fem og sad for fødderne af Jesus. Det gjorde folk bange, | 35 Og folk kom ud for at se det, der var sket, og da de kom hen til Jesus og fandt den mand, som dæmonerne var faret ud af, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fulde fornuft, blev de grebet af frygt. | 35 Then they went out to see what was done; and came to Jesus, and found the man, out of whom the devils were departed, sitting at the feet of Jesus, clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 36 men de der havde set det, fortalte hvordan den dæmonbesatte mand var blevet befriet. | 36 De, der havde set, hvordan den dæmonbesatte var blevet frelst, fortalte dem så om det. | 36 They also which saw it told them by what means he that was possessed of the devils was healed. |
| 37 Gerasenerne var så rystede over det der var sket, at de bad Jesus rejse væk fra deres egn. Så gik han om bord i båden igen for at rejse hjem. | 37 Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage, | 37 Then the whole multitude of the country of the Gadarenes round about besought him to depart from them; for they were taken with great fear: and he went up into the ship, and returned back again. |
| 38 Manden der var blevet befriet for dæmonerne, spurgte om han måtte komme med, men Jesus sendte ham tilbage. | 38 og manden, som dæmonerne var faret ud af, bad Jesus, om han måtte komme med ham. Men Jesus sendte ham bort og sagde: | 38 Now the man out of whom the devils were departed besought him that he might be with him: but Jesus sent him away, saying, |
| 39 »Gå hjem og fortæl om alt det Gud har gjort for dig. « sagde han til ham. Men i stedet fortalte manden hvad Jesus havde gjort for ham. Alle i byen fik det at vide. | 39 "Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig.« Så gik han hen og prædikede i hele byen om alt det, Jesus havde gjort mod ham. | 39 Return to thine own house, and show how great things God hath done unto thee. And he went his way, and published throughout the whole city how great things Jesus had done unto him. |
| 40 Da Jesus kom tilbage til Galilæa, blev han modtaget af en stor gruppe mennesker der havde ventet på ham. | 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren imod ham, for alle havde ventet på ham. | 40 And it came to pass, that, when Jesus was returned, the people gladly received him: for they were all waiting for him. |
| 41 En mand der hed Jairus, kom hen til Jesus og kastede sig ned for fødderne af ham og bad ham om at tage med ham hjem. Jairus var forstander i synagogen, | 41 Så kom der en mand, som hed Jairus; han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og bad ham om at gå med hjem, | 41 And, behold, there came a man named Jairus, and he was a ruler of the synagogue: and he fell down at Jesus' feet, and besought him that he would come into his house: |
| 42 og hans eneste datter, der kun var tolv år, var ved at dø. Mens de gik derhen, skubbede de mange mennesker til Jesus fra alle sider. | 42 for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham. | 42 For he had one only daughter, about twelve years of age, and she lay a dying. But as he went the people thronged him. |
| 43 En kvinde masede sig frem til Jesus bagfra. Hun havde i tolv år lidt af vedvarende menstruation og havde brugt alle sine penge på læger, men der var ikke nogen der kunne gøre hende rask. - | 43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. | 43 And a woman having an issue of blood twelve years, which had spent all her living upon physicians, neither could be healed of any, |
| 44 Nu rørte hun ved kanten af Jesus’ kappe, og i samme øjeblik holdt hun op med at bløde. | 44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. | 44 Came behind him, and touched the border of his garment: and immediately her issue of blood stanched. |
| 45 »Hvem var det der rørte ved mig?« spurgte Jesus. Da der ikke var nogen der meldte sig, sagde Peter: »Jamen rabbi, folk puffer og skubber jo til dig hele tiden. « | 45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig.« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« | 45 And Jesus said, Who touched me? When all denied, Peter and they that were with him said, Master, the multitude throng thee and press thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 46 »Ja, men der var nogen der rørte ved mig med vilje, for jeg kunne mærke at der gik kraft ud af mig. « | 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 And Jesus said, Somebody hath touched me: for I perceive that virtue is gone out of me. |
| 47 Kvinden indså at hun ikke kunne skjule sig, og stod frem. Rystende af angst kastede hun sig ned foran Jesus. Mens alle kunne høre det, fortalte hun hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun var blevet rask i samme øjeblik. | 47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 And when the woman saw that she was not hid, she came trembling, and falling down before him, she declared unto him before all the people for what cause she had touched him, and how she was healed immediately. |
| 48 »Din tro har reddet dig, « sagde Jesus. »Du kan roligt gå hjem. « | 48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!« | 48 And he said unto her, Daughter, be of good comfort: thy faith hath made thee whole; go in peace. |
| 49 Mens han talte med kvinden, kom der en fra synagogeforstanderens hus og sagde: »Din datter er død, Jairus. Du behøver ikke ulejlige rabbien længere. « | 49 Endnu mens han talte, kommer der én fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død. Gør ikke Mesteren mere ulejlighed.« | 49 While he yet spake, there cometh one from the ruler of the synagogue's house, saying to him, Thy daughter is dead; trouble not the Master. |
| 50 Det hørte Jesus, og han vendte sig mod Jairus: »Du skal ikke være bange, men blive ved med at tro på Gud. Din datter bliver reddet. « | 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst.« | 50 But when Jesus heard it, he answered him, saying, Fear not: believe only, and she shall be made whole. |
| 51 Snart nåede Jesus frem til huset, men han tog kun Peter, Jakob og Johannes og pigens forældre med sig indenfor, | 51 Da han kom til huset, tillod han kun Peter og Johannes og Jakob og barnets far og mor at gå med ind. | 51 And when he came into the house, he suffered no man to go in, save Peter, and James, and John, and the father and the mother of the maiden. |
| 52 hvor alle græd og sørgede over pigen. »Hold op med at græde, « sagde Jesus. »Hun er ikke død, hun sover kun. « | 52 Alle græd og jamrede over pigen. Men han sagde: »Græd ikke, for hun er ikke død, hun sover.« | 52 And all wept, and bewailed her: but he said, Weep not; she is not dead, but sleepeth. |
| 53 Men de gjorde grin med ham, for de vidste at hun var død. | 53 De lo ad ham, for de vidste, at hun var død; | 53 And they laughed him to scorn, knowing that she was dead. |
| 54 Så tog Jesus pigen i hånden og sagde: »Rejs dig op, mit barn!« | 54 men han tog hendes hånd og råbte: »Pige, rejs dig op!« | 54 And he put them all out, and took her by the hand, and called, saying, Maid, arise. |
| 55 Hun begyndte at trække vejret igen og rejste sig op, og Jesus sagde til forældrene at de skulle give hende noget at spise. | 55 Da vendte hendes ånd tilbage, hun stod straks op, og han gav dem besked om at give hende noget at spise. | 55 And her spirit came again, and she arose straightway: and he commanded to give her meat. |
| 56 De var fuldstændig ude af sig selv af glæde, men Jesus sagde at de ikke måtte fortælle nogen hvad der var sket. | 56 Og hendes forældre blev ude af sig selv, men han forbød dem at sige til nogen, hvad der var sket. | 56 And her parents were astonished: but he charged them that they should tell no man what was done. |