Lukasevangeliet 9 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jesus kaldte de tolv disciple sammen og gav dem magt til at helbrede sygdomme og uddrive alle slags dæmoner. | 1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. | 1 Then he called his twelve disciples together, and gave them power and authority over all devils, and to cure diseases. |
| 2 Så sendte han dem ud for at fortælle om Guds rige og helbrede de syge. | 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, | 2 And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick. |
| 3 »Lad være med at tage noget med jer, « sagde han. »Hverken vandrestav, taske, mad eller penge. Ikke engang ekstra tøj behøver I tage med. | 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. | 3 And he said unto them, Take nothing for your journey, neither staves, nor scrip, neither bread, neither money; neither have two coats apiece. |
| 4 Når I har fundet nogle at bo hos, så bliv hos dem indtil I tager fra byen igen. | 4 Når I kommer ind i et hus, så bliv boende der, og rejs videre derfra. | 4 And whatsoever house ye enter into, there abide, and thence depart. |
| 5 Hvis der er nogen der ikke tager imod jer, så rejs videre og ryst støvet fra deres by af jeres fødder. Så vil alle folk forstå at I ikke vil have noget med dem at gøre. « | 5 Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 5 And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off the very dust from your feet for a testimony against them. |
| 6 Så rejste disciplene af sted fra landsby til landsby. Alle steder fortalte de om Guds rige og helbredte de syge. | 6 Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt. | 6 And they departed, and went through the towns, preaching the gospel, and healing every where. |
| 7 Herodes Antipas, der regerede i Galilæa, hørte om alt det der foregik, og han blev usikker på hvad han skulle mene om det. Nogle hævdede at Johannes Døberen var genopstået, | 7 Landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, | 7 Now Herod the tetrarch heard of all that was done by him: and he was perplexed, because that it was said of some, that John was risen from the dead; |
| 8 mens andre mente at det var Elias der var kommet tilbage. Andre igen mente at Jesus var en af de tidligere profeter der var stået op fra de døde. | 8 andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. | 8 And of some, that Elias had appeared; and of others, that one of the old prophets was risen again. |
| 9 »Jeg har jo fået Johannes halshugget, « sagde Herodes. »Hvem er det så jeg hører om nu?« Og så prøvede han at komme til at møde Jesus. | 9 Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham. | 9 And Herod said, John have I beheaded: but who is this, of whom I hear such things? And he desired to see him. |
| 10 Da de udsendte disciple kom tilbage, fortalte de Jesus om alt det de havde udrettet. Jesus tog dem med til byen Betsaida for at være alene sammen med dem dér, | 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene. | 10 And the apostles, when they were returned, told him all that they had done. And he took them, and went aside privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida. |
| 11 men folk fandt ud af hvor han var, og opsøgte ham. Han tog imod dem, og så fortalte han dem om Guds rige og helbredte dem der havde brug for det. | 11 Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. | 11 And the people, when they knew it, followed him: and he received them, and spake unto them of the kingdom of God, and healed them that had need of healing. |
| 12 Sidst på dagen kom de tolv disciple hen til ham og sagde: »Du må hellere sende folk af sted til landsbyerne og gårdene heromkring så de kan få noget at spise og finde et sted at sove. Vi er jo langt væk fra alting. « | 12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: »Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.« | 12 And when the day began to wear away, then came the twelve, and said unto him, Send the multitude away, that they may go into the towns and country round about, and lodge, and get victuals: for we are here in a desert place. |
| 13 Men Jesus svarede: »I kan da give dem noget at spise. « »Vi har ikke ret meget, kun fem brød og to fisk, « svarede de. »Og vi skal vel ikke købe ind til dem alle sammen?« | 13 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.« | 13 But he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more but five loaves and two fishes; except we should go and buy meat for all this people. |
| 14 Det drejede sig om en flok på fem tusinde mænd. »Sig til folk at de skal sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds, « sagde Jesus. | 14 Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.« | 14 For they were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them sit down by fifties in a company. |
| 15 Disciplene gjorde som han sagde, og fik alle til at sætte sig ned. | 15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. | 15 And they did so, and made them all sit down. |
| 16 Så tog Jesus de fem brød og to fisk, så op modhimlen og velsignede maden. Så brækkede han brødene over og gav dem til disciplene så de kunne dele maden ud til folk. | 16 Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. | 16 Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude. |
| 17 De spiste sig alle sammen mætte, og bagefter kunne man endda fylde tolv kurve med det der var blevet tilovers. | 17 Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt. | 17 And they did eat, and were all filled: and there was taken up of fragments that remained to them twelve baskets. |
| 18 Engang hvor Jesus bad alene sammen med disciplene, spurgte han dem: »Hvem tror folk egentlig jeg er?« | 18 Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 And it came to pass, as he was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am? |
| 19 »Nogle tror du er Johannes Døberen, « svarede de, »andre at du er Elias eller en af de gamle profeter der er stået op fra de døde. « | 19 De svarede. "Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« | 19 They answering said, John the Baptist; but some say, Elias; and others say, that one of the old prophets is risen again. |
| 20 »Men hvad med jer?« spurgte Jesus. »Hvem tror I jeg er?« »Du er Messias!« svarede Peter. | 20 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger at jeg er.« Peter svarede: »Guds salvede.« | 20 He said unto them, But whom say ye that I am? Peter answering said, The Christ of God. |
| 21 Jesus sagde at de under ingen omstændigheder måtte sige det til nogen. | 21 Han forbød dem strengt at sige dette til nogen | 21 And he straitly charged them, and commanded them to tell no man that thing; |
| 22 Så sagde han: »Jeg, Menneskesønnen, vil blive forkastet og mishandlet af det jødiske råd. Jeg vil blive slået ihjel, men tre dage efter vil jeg stå op fra de døde igen. « | 22 og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. | 22 Saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected of the elders and chief priests and scribes, and be slain, and be raised the third day. |
| 23 Senere talte Jesus til en stor flok mennesker. »Hvis nogen vil slutte sig til mig, må han opgive sig selv. Hver dag skal han tage sit kors op og være parat til at gå i døden med mig. | 23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. | 23 And he said to them all, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me. |
| 24 Den der vil redde sit liv, mister det, men den der mister sit liv for min skyld, får det igen. | 24 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. | 24 For whosoever will save his life shall lose it: but whosoever will lose his life for my sake, the same shall save it. |
| 25 Hvad får du ud af at erobre hele verden, hvis du ødelægger dit liv og mister dig selv? | 25 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? | 25 For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, or be cast away? |
| 26 Hvis I ikke vil kendes ved mig og mit budskab, vil jeg, Menneskesønnen, heller ikke kendes ved jer, når jeg kommer tilbage med guddommelig magt sammen med de hellige engle. | 26 For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he shall come in his own glory, and in his Father's, and of the holy angels. |
| 27 Og nogle af jer der står her, vil ikke dø før I har set Guds rige. « | 27 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige.« | 27 But I tell you of a truth, there be some standing here, which shall not taste of death, till they see the kingdom of God. |
| 28 Ugen efter tog Jesus op på et bjerg sammen med Peter, Jakob og Johannes for at bede. | 28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på-bjerget for at bede. | 28 And it came to pass about an eight days after these sayings, he took Peter and John and James, and went up into a mountain to pray. |
| 29 Midt under bønnen forvandlede hans ansigt sig, og hans tøj blev skinnende hvidt. | 29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. | 29 And as he prayed, the fashion of his countenance was altered, and his raiment was white and glistering. |
| 30 Pludselig stod der to mænd og talte med ham. Det var Moses og Elias. | 30 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, | 30 And, behold, there talked with him two men, which were Moses and Elias: |
| 31 Der var et guddommeligt skær omkring dem, og de var kommet for at tale om det Jesus skulle udrette ved at tage til Jerusalem for at dø. | 31 der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. | 31 Who appeared in glory, and spake of his decease which he should accomplish at Jerusalem. |
| 32 Peter og de to andre var i mellemtiden faldet i en dyb søvn, men nu vågnede de også Jesus stå i et himmelsk lys sammen med de to mænd. | 32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. | 32 But Peter and they that were with him were heavy with sleep: and when they were awake, they saw his glory, and the two men that stood with him. |
| 33 Da Moses og Elias så ud til at være på vej væk, udbrød Peter: »Det er godt at vi er her, rabbi. Skal vi ikke bygge tre hytter til jer – en til dig, en til Moses og en til Elias?« Han vidste ikke hvad det var han sagde. | 33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. | 33 And it came to pass, as they departed from him, Peter said unto Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias: not knowing what he said. |
| 34 I det samme kom der en sky hen over dem, og da den lukkede sig om dem, blev de bange. | 34 Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 While he thus spake, there came a cloud, and overshadowed them: and they feared as they entered into the cloud. |
| 35 Så lød der en stemme fra skyen: »Her er min søn, det er ham jeg har valgt. I skal gøre det han siger. « | 35 Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« | 35 And there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 36 Bagefter var der ikke andre at se end Jesus. I lang tid fortalte de ikke til nogen hvad de havde set, men holdt det for sig selv. | 36 Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set. | 36 And when the voice was past, Jesus was found alone. And they kept it close, and told no man in those days any of those things which they had seen. |
| 37 Da de næste dag kom ned fra bjerget til de andre, blev de mødt af en stor gruppe mennesker. | 37 Dagen efter, da de var kommet ned fra-bjerget, mødte Jesus en stor skare, | 37 And it came to pass, that on the next day, when they were come down from the hill, much people met him. |
| 38 En mand kaldte på Jesus: »Rabbi, jeg beder dig om at komme og hjælpe min søn. Han er den eneste jeg har. | 38 og en mand i skaren råbte: »Mester, jeg beder dig, se til min søn, for han er den eneste, jeg har. | 38 And, behold, a man of the company cried out, saying, Master, I beseech thee, look upon my son: for he is mine only child. |
| 39 Han bliver pludselig overvældet af en dæmon der skriger og hiver og slider i ham så fråden står om munden på ham. Den bliver ved og ved til den næsten har taget livet af ham. | 39 En ånd tager fat i ham, og pludselig skriger han op, og den river i ham, så fråden står ham om munden, og den mishandler ham næsten hele tiden. | 39 And, lo, a spirit taketh him, and he suddenly crieth out; and it teareth him that he foameth again, and bruising him hardly departeth from him. |
| 40 Jeg bad dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke. « | 40 Jeg har bedt dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke.« | 40 And I besought thy disciples to cast him out; and they could not. |
| 41 Jesus svarede: »I er helt galt på den og har ingen tro. Hvor længe skal jeg holde ud at være sammen med jer? Kom herhen med din søn. « | 41 Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer og holde jer ud? Kom herhen med din søn!« | 41 And Jesus answering said, O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring thy son hither. |
| 42 Før drengen var nået helt frem til Jesus, greb dæmonen fat i ham og begyndte at kaste ham rundt. Men Jesus skældte dæmonen ud til den forlod drengen. Så fik manden sin søn tilbage. | 42 Endnu mens han var på vej derhen, rev og sled dæmonen voldsomt i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans far. | 42 And as he was yet a coming, the devil threw him down, and tare him. And Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him again to his father. |
| 43 Alle var overvældet over hvor stor og magtfuld Gud var. Mens de stod og undrede sig over de ting Jesus havde gjort, sagde han til disciplene: | 43 Og alle blev overvældet af Guds storhed. Mens alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 And they were all amazed at the mighty power of God. But while they wondered every one at all things which Jesus did, he said unto his disciples, |
| 44 »Hør godt efter hvad jeg nu siger: Jeg, Menneskesønnen, vil blive overladt til mennesker der vil mishandle mig. « | 44 »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« | 44 Let these sayings sink down into your ears: for the Son of man shall be delivered into the hands of men. |
| 45 Men de forstod ikke hvad han mente. Det var en gåde for dem; de vidste ikke hvordan det skulle forstås, og turde ikke spørge ham. | 45 Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord. | 45 But they understood not this saying, and it was hid from them, that they perceived it not: and they feared to ask him of that saying. |
| 46 Jesus havde lagt mærke til at disciplene var begyndt at diskutere hvem af dem der var den mest betydningsfulde. - | 46 Men der opstod den tanke iblandt dem, hvem af dem der mon var den største. | 46 Then there arose a reasoning among them, which of them should be greatest. |
| 47 Derfor tog han et barn og stillede det ved siden af sig. | 47 Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig | 47 And Jesus, perceiving the thought of their heart, took a child, and set him by him, |
| 48 Så sagde han: »Hvis nogen tager imod sådan et barn på grund af mig, er det i virkeligheden mig han tager imod. Og den der tager imod mig, tager imod ham der har sendt mig. Den der er den mindste af jer alle sammen, det er ham der er den største. « | 48 og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 And said unto them, Whosoever shall receive this child in my name receiveth me: and whosoever shall receive me receiveth him that sent me: for he that is least among you all, the same shall be great. |
| 49 Så sagde Johannes: »Rabbi, vi har set en mand der driver dæmoner ud i dit navn. Men han er ikke sammen med os, og derfor prøvede vi at stoppe ham. « | 49 Johannes sagde: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os.« | 49 And John answered and said, Master, we saw one casting out devils in thy name; and we forbad him, because he followeth not with us. |
| 50 »Det skulle I ikke have gjort, « sagde Jesus. »Den der ikke er imod jer, er med jer. « | 50 Men Jesus svarede ham: »I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer.« | 50 And Jesus said unto him, Forbid him not: for he that is not against us is for us. |
| 51 Der var ikke så lang tid til at Jesus skulle indtage sin plads i himlen, så nu begyndte han rejsen mod Jerusalem. | 51 Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. | 51 And it came to pass, when the time was come that he should be received up, he stedfastly set his face to go to Jerusalem, |
| 52 Han sendte nogle mænd i forvejen, og de gik ind i en landsby i Samaria for at finde et sted han kunne overnatte. | 52 Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. | 52 And sent messengers before his face: and they went, and entered into a village of the Samaritans, to make ready for him. |
| 53 Men på grund af den gamle modvilje mellem jøder og samaritanere, var der ingen i byen der ville give ham husly. | 53 Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. | 53 And they did not receive him, because his face was as though he would go to Jerusalem. |
| 54 »Skal vi bede om at der falder ild ned fra himlen så folk i byen brænder op, Herre?« spurgte Jakob og Johannes da de hørte om det. | 54 Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« | 54 And when his disciples James and John saw this, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them, even as Elias did? |
| 55 Men Jesus vendte sig om og satte dem på plads. | 55 Men han vendte sig om og satte dem i rette. | 55 But he turned, and rebuked them, and said, Ye know not what manner of spirit ye are of. |
| 56 Så tog de videre til en anden landsby. | 56 Så gik de til en anden landsby. | 56 For the Son of man is not come to destroy men's lives, but to save them. And they went to another village. |
| 57 Mens de gik, var der en der kom og sagde til ham: »Jeg er parat til at gå med dig lige meget hvor du skal hen. « | 57 Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 And it came to pass, that, as they went in the way, a certain man said unto him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest. |
| 58 Jesus svarede: »Rævene har huler, og fuglene har reder, men jeg har ikke engang et sted at lægge mig til at sove. « | 58 Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« | 58 And Jesus said unto him, Foxes have holes, and birds of the air have nests; but the Son of man hath not where to lay his head. |
| 59 Senere sagde Jesus til en anden: »Kom med mig!« Men han svarede: »Lad mig først tage hjem og begrave min far. « | 59 Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« | 59 And he said unto another, Follow me. But he said, Lord, suffer me first to go and bury my father. |
| 60 Jesus sagde: »Lad de døde begrave deres døde, og gå ud i verden og fortæl om Guds rige. « | 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« | 60 Jesus said unto him, Let the dead bury their dead: but go thou and preach the kingdom of God. |
| 61 En anden bad Jesus om lov til at følges med ham. »Jeg skal bare havesagt farvel til dem der hjemme, «sagde han. | 61 Og en anden sagde: "Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« | 61 And another also said, Lord, I will follow thee; but let me first go bid them farewell, which are at home at my house. |
| 62 Jesus svarede:»Når man først er gået i gang med at pløje sin mark, skal man koncentrere sig om det. Hvis man ser sig tilbage, kan man ikke bruges i Guds rige. « | 62 Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.« | 62 And Jesus said unto him, No man, having put his hand to the plow, and looking back, is fit for the kingdom of God. |