Markusevangeliet 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så tog Jesus videre til Judæa og området øst for Jordanfloden. Folk samlede sig igen om ham, og han underviste dem som han plejede. | 1 Så brød Jesus op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede. | 1 And he arose from thence, and cometh into the coasts of Judaea by the farther side of Jordan: and the people resort unto him again; and, as he was wont, he taught them again. |
| 2 En dag kom nogle af farisæerne for at sætte ham på prøve. »Har man lov til at blive skilt fra sin kone?« spurgte de. | 2 Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« | 2 And the Pharisees came to him, and asked him, Is it lawful for a man to put away his wife? tempting him. |
| 3 »Hvad siger Loven om det?« spurgte Jesus. | 3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« | 3 And he answered and said unto them, What did Moses command you? |
| 5 »Loven tillader at manden kan give sin kone et skilsmissebrev og sende hende væk, « svarede de. | 5 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; | 5 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away. |
| 4 »Ja, men det er kun fordi I ikke lever op til det Gud vil have, at den tillader det, « sagde han. | 4 Og de sagde: »Moses har tilladt, manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; | 4 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away. |
| 6 »I begyndelsen var det ikke sådan. Gud skabte både manden og kvinden og sagde: | 6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. | 6 And Jesus answered and said unto them, For the hardness of your heart he wrote you this precept. |
| 7 ›Manden skal forlade sin far og mor og leve sammen med sin kone | 7 »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, | 7 But from the beginning of the creation God made them male and female. |
| 8 så de bliver som én krop. ‹ Så er de ikke længere to adskilte mennesker, men en enhed. | 8 og de to skal blive ét kød.« | 8 For this cause shall a man leave his father and mother, and cleave to his wife; |
| 9 Og det Gud har forenet, må mennesket ikke skille ad. « | 9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 9 And they twain shall be one flesh: so then they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder. |
| 10 Da de kom indenfor igen, spurgte disciplene Jesus hvad han havde ment, | 10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, | 10 And in the house his disciples asked him again of the same matter. |
| 11 og han svarede: »Hvis en mand lader sig skille fra sin kone og gifter sig med en anden, begår han ægteskabsbrud. | 11 , og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud med hende; | 11 And he saith unto them, Whosoever shall put away his wife, and marry another, committeth adultery against her. |
| 12 Hvis kvinden lader sig skille og gifter sig igen, er det hende der begår ægteskabsbrud. « | 12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.« | 12 And if a woman shall put away her husband, and be married to another, she committeth adultery. |
| 13 Folk bar nogle børn hen til Jesus for at han skulle velsigne dem, men disciplene skældte dem ud. | 13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede at dem, | 13 And they brought young children to him, that he should touch them: and his disciples rebuked those that brought them. |
| 14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde: »I skal lade børnene komme hen til mig. Det må I ikke forhindre dem i, for Guds rige er til for sådan nogen som dem. | 14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. | 14 But when Jesus saw it, he was much displeased, and said unto them, Suffer the little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God. |
| 15 Husk at hvis man ikke tager imod Guds rige på samme måde som et barn, så kommer man slet ikke ind i det. « | 15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« | 15 Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child, he shall not enter therein. |
| 16 Så trak han børnene ind til sig og lagde sine hænder på dem og velsignede dem. | 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. | 16 And he took them up in his arms, put his hands upon them, and blessed them. |
| 17 Da Jesus skulle til at gå videre, kom en mand løbende og faldt på knæ for ham. »Du er en god rabbi, « sagde han. »Fortæl mig hvad jeg skal gøre for at få evigt liv. « | 17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 17 And when he was gone forth into the way, there came one running, and kneeled to him, and asked him, Good Master, what shall I do that I may inherit eternal life? |
| 18 »Hvorfor kalder du mig god, « spurgte Jesus. »Der er kun én der er god, og det er Gud. | 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. | 18 And Jesus said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is, God. |
| 19 Du kender buddene: ›Du må ikke slå ihjel, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røver imod nogen, og du skal respektere din far og mor‹. « | 19 Du kender budene: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!« | 19 Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Defraud not, Honour thy father and mother. |
| 20 »Ja, rabbi. Alt det har jeg overholdt siden jeg var ung. « | 20 Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« | 20 And he answered and said unto him, Master, all these have I observed from my youth. |
| 21 Jesus så på ham. Han syntes han var sympatisk, og bestemte sig for at hjælpe ham. »Du mangler stadig en ting. Tag hjem og sælg alt hvad du ejer, og giv pengene til de fattige; så har du en skat i himlen. Kom så og slut dig til mig. « | 21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og gav det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« | 21 Then Jesus beholding him loved him, and said unto him, One thing thou lackest: go thy way, sell whatsoever thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, take up the cross, and follow me. |
| 22 Manden blev chokeret og ked af det og gik sin vej, for han var meget rig. | 22 Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende. | 22 And he was sad at that saying, and went away grieved: for he had great possessions. |
| 23 Jesus så rundt på disciplene og sagde: »Kan I se hvor svært det er at komme ind i Guds rige når man er rig?« | 23 Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.« | 23 And Jesus looked round about, and saith unto his disciples, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God! |
| 24 Det forskrækkede dem, men Jesus fortsatte: »Det er svært at komme ind i Guds rige. | 24 Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: »Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! | 24 And the disciples were astonished at his words. But Jesus answereth again, and saith unto them, Children, how hard is it for them that trust in riches to enter into the kingdom of God! |
| 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end det er for rige mennesker at komme ind i Guds rige. « | 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« | 25 It is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God. |
| 26 Disciplene var rystede og spurgte hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« | 26 Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« | 26 And they were astonished out of measure, saying among themselves, Who then can be saved? |
| 27 Jesus så rundt på dem og sagde: »Ingen mennesker kan frelse sig selv, men Gud kan alt. « | 27 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.« | 27 And Jesus looking upon them saith, With men it is impossible, but not with God: for with God all things are possible. |
| 28 Peter sagde: »Hvad så med os? Vi har forladt alt og sluttet os til dig. « | 28 Peter tog ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« | 28 Then Peter began to say unto him, Lo, we have left all, and have followed thee. |
| 29 »Jeg lover jer at alle der har forladt deres søskende, mødre og fædre, børn, hus og marker på grund af mig og mit budskab, | 29 Jesus sagde: Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, | 29 And Jesus answered and said, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or brethren, or sisters, or father, or mother, or wife, or children, or lands, for my sake, and the gospel's, |
| 30 de vil få det hele hundrede gange igen, « svarede Jesus. »I det jordiske liv vil de ganske vist blive forfulgt, men de vil også få både søskende, mødre, børn, hus og marker igen, og i den kommende verden vil de få evigt liv. | 30 som ikke får det hundreddobbelt igen i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. | 30 But he shall receive an hundredfold now in this time, houses, and brethren, and sisters, and mothers, and children, and lands, with persecutions; and in the world to come eternal life. |
| 31 Mange af dem der står forrest, kommer sidst ind i Guds rige, og de der står bagest, kommer først. « | 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.« | 31 But many that are first shall be last; and the last first. |
| 32 De var på vej til Jerusalem, og Jesus gik forrest. Disciplene var nervøse, og de der fulgte efter dem, var bange. Jesus tog igen de tolv disciple til side og begyndte at forklare dem hvad der skulle ske med ham. | 32 De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: | 32 And they were in the way going up to Jerusalem; and Jesus went before them: and they were amazed; and as they followed, they were afraid. And he took again the twelve, and began to tell them what things should happen unto him, |
| 33 »Nu tager vi til Jerusalem, og der bliver jeg, Menneskesønnen overladt til de jødiske ledere. De vil dømme mig til døden og sende mig videre til romerne | 33 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, | 33 Saying, Behold, we go up to Jerusalem; and the Son of man shall be delivered unto the chief priests, and unto the scribes; and they shall condemn him to death, and shall deliver him to the Gentiles: |
| 34 der vil håne mig og spytte på mig, og de vil piske mig og slå mig ihjel. Men tre dage senere står jeg op fra de døde. « | 34 og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.« | 34 And they shall mock him, and shall scourge him, and shall spit upon him, and shall kill him: and the third day he shall rise again. |
| 35 Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, gik hen til Jesus og sagde: »Rabbi, der er noget vi gerne vil bede dig om at gøre for os. « | 35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: »Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.« | 35 And James and John, the sons of Zebedee, come unto him, saying, Master, we would that thou shouldest do for us whatsoever we shall desire. |
| 36 »Hvad er det?« spurgte Jesus, | 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?« | 36 And he said unto them, What would ye that I should do for you? |
| 37 og de fortsatte: »Lov os at vi får de to mest magtfulde positioner når du bliver konge. « | 37 De sagde til ham: »Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« | 37 They said unto him, Grant unto us that we may sit, one on thy right hand, and the other on thy left hand, in thy glory. |
| 38 »I ved ikke hvad I beder om, « sagde Jesus. »Er I parat til at dele skæbne med mig og dø for sagen?« | 38 Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?« | 38 But Jesus said unto them, Ye know not what ye ask: can ye drink of the cup that I drink of? and be baptized with the baptism that I am baptized with? |
| 39 »Ja, det er vi, « svarede de. »Det kommer I også til, « svarede Jesus. | 39 »Ja, det kan vi,« svarede de. Jesus sagde til dem: »Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; | 39 And they said unto him, We can. And Jesus said unto them, Ye shall indeed drink of the cup that I drink of; and with the baptism that I am baptized withal shall ye be baptized: |
| 40 »Men det er ikke mig der bestemmer hvem der får de vigtigste pladser. Det er allerede besluttet hvem der skal have dem. « | 40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives dem, som det er bestemt for.« | 40 But to sit on my right hand and on my left hand is not mine to give; but it shall be given to them for whom it is prepared. |
| 41 Da de andre ti disciple hørte det, blev de rasende på Jakob og Johannes, | 41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. | 41 And when the ten heard it, they began to be much displeased with James and John. |
| 42 men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved godt at de der ser ud til at lede et folk, hersker og bestemmer over det, og at de store bruger deres magt over for de små. | 42 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. | 42 But Jesus called them to him, and saith unto them, Ye know that they which are accounted to rule over the Gentiles exercise lordship over them; and their great ones exercise authority upon them. |
| 43 Sådan skal det ikke være hos jer. Den der vil være stor, skal være de andres tjener, | 43 Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, | 43 But so shall it not be among you: but whosoever will be great among you, shall be your minister: |
| 44 og den der vil være leder, skal være slave for alle andre. | 44 og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. | 44 And whosoever of you will be the chiefest, shall be servant of all. |
| 45 Jeg, Menneskesønnen, er heller ikke kommet for at andre skal tjene mig, men for selv at være tjener. Med mit liv skal jeg købe mange mennesker fri. « | 45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 45 For even the Son of man came not to be ministered unto, but to minister, and to give his life a ransom for many. |
| 46 Så kom Jesus, disciplene og de mange mennesker til Jeriko, og på vej ud af byen gik de forbi den blinde mand Bartimæus, Timæus’ søn, der sad ved vejen og tiggede. | 46 Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. | 46 And they came to Jericho: and as he went out of Jericho with his disciples and a great number of people, blind Bartimaeus, the son of Timaeus, sat by the highway side begging. |
| 47 Da han hørte at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Hjælp mig, Jesus!« | 47 Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« | 47 And when he heard that it was Jesus of Nazareth, he began to cry out, and say, Jesus, thou son of David, have mercy on me. |
| 48 Folk prøvede at få ham til at holde mund, men han råbte bare endnu højere: »Hjælp mig!« | 48 Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« | 48 And many charged him that he should hold his peace: but he cried the more a great deal, Thou son of David, have mercy on me. |
| 49 Jesus standsede op og sagde: »Kald på ham. « Så råbte de til den blinde: »Rejs dig op! Det er i orden, Jesus vil gerne tale med dig. « | 49 Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« | 49 And Jesus stood still, and commanded him to be called. And they call the blind man, saying unto him, Be of good comfort, rise; he calleth thee. |
| 50 Manden smed sin kappe og sprang op og kom hen til Jesus. | 50 Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. | 50 And he, casting away his garment, rose, and came to Jesus. |
| 51 »Hvad er det du vil have mig til?« spurgte Jesus. »Jeg vil gerne kunne se igen, rabbi« svarede han. | 51 Og Jesus spurgte ham: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« | 51 And Jesus answered and said unto him, What wilt thou that I should do unto thee? The blind man said unto him, Lord, that I might receive my sight. |
| 52 »Din tro har reddet dig, « sagde Jesus. »Nu kan du gå hjem. « I det samme fik manden synet igen, og han sluttede sig til Jesus. | 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. | 52 And Jesus said unto him, Go thy way; thy faith hath made thee whole. And immediately he received his sight, and followed Jesus in the way. |