Markusevangeliet 11 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 De nærmede sig Jerusalem, og da de kom til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sendte Jesus to af sine disciple af sted. | 1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved Oli-bjerget, sendte han to af sine disciple af sted | 1 And when they came nigh to Jerusalem, unto Bethphage and Bethany, at the mount of Olives, he sendeth forth two of his disciples, |
| 2 »Gå ind i landsbyen derovre, « sagde han. »Lige når I kommer derind, finder I et æselføl der står bundet, og som ingen har redet på endnu. Bind det op og tag det med tilbage. | 2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor; når I kommer ind i den, vil I straks finde et føl, som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på. Løs det, og bring det herhen. | 2 And saith unto them, Go your way into the village over against you: and as soon as ye be entered into it, ye shall find a colt tied, whereon never man sat; loose him, and bring him. |
| 3 Og hvis der er nogen der spørger jer hvorfor I gør det, skal I svare: ›Æslets herre har brug for det. Han sender det snart tilbage. ‹« | 3 Og hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I sige: Herren har brug for det og sender det straks tilbage hertil igen.« | 3 And if any man say unto you, Why do ye this? say ye that the Lord hath need of him; and straightway he will send him hither. |
| 4 Så tog de af sted og fandt et æsel der stod bundet ude på vejen ved en port. Da de bandt det op, | 4 Så gik de, og fandt et føl bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det. | 4 And they went their way, and found the colt tied by the door without in a place where two ways met; and they loose him. |
| 5 spurgte nogle af dem der stod der: »Hvad laver I? Hvorfor tager I æslet?« | 5 Nogle af dem, som stod der, spurgte: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet! | 5 And certain of them that stood there said unto them, What do ye, loosing the colt? |
| 6 Disciplene svarede sådan som Jesus havde sagt de skulle, og så fik de lov til at gå. | 6 Men de svarede sådan, som Jesus havde sagt, og så lod de ham gå. | 6 And they said unto them even as Jesus had commanded: and they let them go. |
| 7 De førte æslet med tilbage til Jesus og lagde deres kapper over det. Jesus satte sig op på det, | 7 De bragte så føllet hen til Jesus og lagde deres kapper på det, og han satte sig op på det. | 7 And they brought the colt to Jesus, and cast their garments on him; and he sat upon him. |
| 8 og mange mennesker lagde deres kapper ud på vejen, og andre tog friske grene fra markerne og spredte dem på vejen. | 8 Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne. | 8 And many spread their garments in the way: and others cut down branches off the trees, and strowed them in the way. |
| 9 Både foran og bag ham gik folk og råbte: »Hosianna. Gud velsigne ham. Han kommer i Herrens navn. Nu kommer kong Davids rige. | 9 Og både de, der gik foran, og de der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! | 9 And they that went before, and they that followed, cried, saying, Hosanna; Blessed is he that cometh in the name of the Lord: |
| 10 Hosianna, himmelske Gud. « | 10 Velsignet være for fader Davids rige som kommer! Hosianna i det højeste! | 10 Blessed be the kingdom of our father David, that cometh in the name of the Lord: Hosanna in the highest. |
| 11 Så kom de til Jerusalem, og Jesus gik ind på tempelpladsen for at se på det hele. Bagefter tog han sammen med disciplene tilbage til Betania, for det var blevet sent. | 11 Så kom han ind i Jerusalem og gik ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv. | 11 And Jesus entered into Jerusalem, and into the temple: and when he had looked round about upon all things, and now the eventide was come, he went out unto Bethany with the twelve. |
| 12 Næste dag da de var på vej ind til Jerusalem igen, blev Jesus sulten. | 12 Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. | 12 And on the morrow, when they were come from Bethany, he was hungry: |
| 13 På lang afstand fik han øje på et figentræ med friske blade og gik hen for at se om han kunne finde nogle figner på det. Men det var uden for sæsonen, så der var ikke andet end blade på det. | 13 Og da han på langt afstand fik øje på et figentræ med blande, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blande, for det var ikke figentid. | 13 And seeing a fig tree afar off having leaves, he came, if haply he might find any thing thereon: and when he came to it, he found nothing but leaves; for the time of figs was not yet. |
| 14 Så sagde han til træet: »Ingen kommer nogensinde til at spise frugt fra dig igen. « Det hørte disciplene. | 14 Så sagde han til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. | 14 And Jesus answered and said unto it, No man eat fruit of thee hereafter for ever. And his disciples heard it. |
| 15 Da de kom ind til Jerusalem, gik Jesus igen ind på tempelpladsen og begyndte at jage alle dem væk der købte og solgte offerdyr. Han væltede bordene hos dem der vekslede penge, og dem der solgte duer | 15 Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselernes borde og duehandlernes bænke, | 15 And they come to Jerusalem: and Jesus went into the temple, and began to cast out them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves; |
| 16 og forhindrede folk i at gå over pladsen med deres varer. | 16 og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. | 16 And would not suffer that any man should carry any vessel through the temple. |
| 17 »Mit hus skal være et bedehus for alle folk, « forklarede han bagefter. »Det står der i Skrifterne. I har gjort det til en røverhule. « | 17 Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene«? Men I har gjort det til en røverkule.« | 17 And he taught, saying unto them, Is it not written, My house shall be called of all nations the house of prayer? but ye have made it a den of thieves. |
| 18 Det hørte de skriftkloge og de ledende præster, og de gav sig til at overveje hvordan de kunne rydde Jesus af vejen. De var nemlig bange for ham, for alle folk var meget optaget af det han sagde. | 18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære. | 18 And the scribes and chief priests heard it, and sought how they might destroy him: for they feared him, because all the people was astonished at his doctrine. |
| 19 Om aftenen forlod Jesus og disciplene byen, | 19 Om aftnen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. | 19 And when even was come, he went out of the city. |
| 20 og tidligt næste morgen gik de igen forbi figentræet og så at det var gået helt ud. | 20 Næste morgen, da de gik forbi, så de at figentræet var visnet fra roden. | 20 And in the morning, as they passed by, they saw the fig tree dried up from the roots. |
| 21 Peter kom i tanke om hvad Jesus havde sagt, og sagde: »Se, rabbi! Det træ du forbandede i går, er gået ud. « | 21 Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: »Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.« | 21 And Peter calling to remembrance saith unto him, Master, behold, the fig tree which thou cursedst is withered away. |
| 22 »I skal tro på Gud, « svarede Jesus. | 22 Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! | 22 And Jesus answering saith unto them, Have faith in God. |
| 23 »Hør nu. Hvis I siger til bjerget her at det skal løfte sig og kaste sig i havet, så vil det ske. Imå bare ikke være i tvivl, I skal tro fuldt og fast på at det vil ske. | 23 Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. | 23 For verily I say unto you, That whosoever shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; and shall not doubt in his heart, but shall believe that those things which he saith shall come to pass; he shall have whatsoever he saith. |
| 24 Alt hvad I beder om, skal I tro I allerede har fået, for så får I det. | 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. | 24 Therefore I say unto you, What things soever ye desire, when ye pray, believe that ye receive them, and ye shall have them. |
| 25 Og hvis I, mens I står og beder, kommer i tanke om nogen der har gjort jer noget, skal I tilgive ham. Så vil jeres far i himlen også tilgive jer det I har gjort forkert. | 25 Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. | 25 And when ye stand praying, forgive, if ye have ought against any: that your Father also which is in heaven may forgive you your trespasses. |
| 26 Hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres far i himlen heller ikke tilgive jer. « | 26 Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« | 26 But if ye do not forgive, neither will your Father which is in heaven forgive your trespasses. |
| 27 Så kom de igen ind i Jerusalem, og mens Jesus gik rundt på tempelpladsen, kom der en gruppe fra Rådet | 27 Så kom de igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham | 27 And they come again to Jerusalem: and as he was walking in the temple, there come to him the chief priests, and the scribes, and the elders, |
| 28 og spurgte: »Hvilken myndighed har du til at gøre alt det du gør, og hvem har givet dig ret til at gøre det?« | 28 og spurgte: »Men hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?« | 28 And say unto him, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority to do these things? |
| 29 »Jeg vil også spørge jer om en ting, « svarede Jesus. »Hvis I kan svare mig på det, vil jeg fortælle jer hvem der har givet mig ret til at gøre det jeg gør. | 29 Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om den ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, men hvilken ret jeg gør dette. | 29 And Jesus answered and said unto them, I will also ask of you one question, and answer me, and I will tell you by what authority I do these things. |
| 30 Når Johannes døbte folk, havde han så myndigheden til det fra Gud eller fra mennesker? Svar mig på det. « | 30 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!« | 30 The baptism of John, was it from heaven, or of men? answer me. |
| 31 De diskuterede det med hinanden: »Hvis vi siger ›fra Gud‹, spørger han hvorfor vi så ikke troede på ham. | 31 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? | 31 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then did ye not believe him? |
| 32 Men skal vi så sige ›fra mennesker‹?« Det turde de heller ikke, for de var bange for alle de mange mennesker der mente at Johannes virkelig var en profet. | 32 Men skal vi så sige: Fra mennesker?« - de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. | 32 But if we shall say, Of men; they feared the people: for all men counted John, that he was a prophet indeed. |
| 33 Derfor svarede de: »Det ved vi ikke. « »Så vil jeg heller ikke sige, hvem der giver mig ret til at gøre det jeg gør, « sagde Jesus. | 33 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, men hvilken ret jeg gør dette.« | 33 And they answered and said unto Jesus, We cannot tell. And Jesus answering saith unto them, Neither do I tell you by what authority I do these things. |