Markusevangeliet 12 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så fortalte Jesus de men lignelse. »Der var en mand der anlagde en vingård. Han satte hegn op om marken, lavede en vinpresse og byggede et vagttårn. Så forpagtede han det hele væk til nogle vinbønder og rejste sin vej. | 1 Så gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: »En mand plantede en vingård og satte gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. | 1 And he began to speak unto them by parables. A certain man planted a vineyard, and set an hedge about it, and digged a place for the winefat, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country. |
| 2 På det aftalte tidspunkt sendte han en slave af sted for at hente sin andel af vinhøsten, | 2 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. | 2 And at the season he sent to the husbandmen a servant, that he might receive from the husbandmen of the fruit of the vineyard. |
| 3 men bønderne overfaldt slaven, tævede ham og lod ham rejse tomhændet tilbage. | 3 Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. | 3 And they caught him, and beat him, and sent him away empty. |
| 4 Så sendte manden en anden slave hen til vinbønderne, men ham slog de i ansigtet og hånede ham. | 4 Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. | 4 And again he sent unto them another servant; and at him they cast stones, and wounded him in the head, and sent him away shamefully handled. |
| 5 Manden sendte en tredje slave af sted, men han blev slået ihjel, og sådan fortsatte det: Alle de slaver der blev sendt af sted, blev enten tævet eller slået ihjel. | 5 Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. | 5 And again he sent another; and him they killed, and many others; beating some, and killing some. |
| 6 Nu havde ejeren af vingården kun én tilbage, nemlig sin søn, som han elskede højt. ›Ham vil de respektere, ‹ tænkte han og sendte ham af sted. | 6 Endnu én havde han, en elsket søn, han sendte ham som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. | 6 Having yet therefore one son, his wellbeloved, he sent him also last unto them, saying, They will reverence my son. |
| 7 Men vinbønderne sagde til hinanden: ›Der har vi jo arvingen. Kom! Lad os slå ham ihjel så vi kan overtage arven. ‹ | 7 Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. | 7 But those husbandmen said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and the inheritance shall be ours. |
| 8 Så overfaldt de ham og slog ham ihjel og smed liget uden for vingården. | 8 Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. | 8 And they took him, and killed him, and cast him out of the vineyard. |
| 9 Hvad gør ejeren nu? Han kommer og gør det af med dem alle sammen og overlader vingården til nogle andre. | 9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. | 9 What shall therefore the lord of the vineyard do? he will come and destroy the husbandmen, and will give the vineyard unto others. |
| 10 Har I ikke læst det sted i Skrifterne hvor der står: Den sten som bygmestrene kasserede, er blevet husets hjørnesten. | 10 Har I ikke læst dette skriftord: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. | 10 And have ye not read this scripture; The stone which the builders rejected is become the head of the corner: |
| 11 Gud har givet os den, og for os er den et vidunder. « | 11 Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?« | 11 This was the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes? |
| 12 Præsterne og de skriftkloge forstod godt at det var dem Jesus hentydede til i lignelsen, og de ville helst have arresteret ham på stedet. Men de var bange for hvordan folk ville reagere, så de lod ham være og gik deres vej. | 12 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse, da forlod de ham og gik deres vej. | 12 And they sought to lay hold on him, but feared the people: for they knew that he had spoken the parable against them: and they left him, and went their way. |
| 13 Så sendte de en gruppe farisæere og nogle af dem der støttede Herodes, hen til Jesus for at få ham til at sige noget de kunne bruge imod ham. | 13 Og de sendte nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. | 13 And they send unto him certain of the Pharisees and of the Herodians, to catch him in his words. |
| 14 »Rabbi, « sagde de til ham. »Vi ved at vi kan stole på dig, og at du ikke retter dig efter hvad andre siger. Du gør ikke forskel på folk, men fortæller sandheden om hvad det er Gud vil. Så fortæl os: Er det tilladt for os jøder at betale skat til den romerske kejser eller ej? Skal vi betale eller lade være?« | 14 De kom hen og sagde til ham: »Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?« | 14 And when they were come, they say unto him, Master, we know that thou art true, and carest for no man: for thou regardest not the person of men, but teachest the way of God in truth: Is it lawful to give tribute to Caesar, or not? |
| 15 Men Jesus havde gennemskuet dem og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve? Giv mig en mønt og lad mig se på den. « | 15 Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!« | 15 Shall we give, or shall we not give? But he, knowing their hypocrisy, said unto them, Why tempt ye me? bring me a penny, that I may see it. |
| 16 De rakte ham en denar, og han spurgte: »Hvem har sit billede og navn på mønten? « »Kejseren, « svarede de, | 16 De rakte ham én. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det? Kejserens,« svarede de. | 16 And they brought it. And he saith unto them, Whose is this image and superscription? And they said unto him, Caesar's. |
| 17 og Jesus sagde: »Så giv kejseren det der tilhører kejseren, og Gud det der tilhører Gud. «Det svar overraskede dem. | 17 Jesus sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undrede sig meget over ham. | 17 And Jesus answering said unto them, Render to Caesar the things that are Caesar's, and to God the things that are God's. And they marvelled at him. |
| 18 Der kom også en gruppe saddukæere hen til Jesus for at spørge om noget. Det er dem der ikke tror på at man kan stå op fra de døde, og de sagde: | 18 Så kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: | 18 Then come unto him the Sadducees, which say there is no resurrection; and they asked him, saying, |
| 19 »Rabbi, i Loven står der jo: ›Hvis en mand dør og efterlader sig en kone uden at have fået børn, skal hans bror gifte sig med enken og sørge for at føre slægten videre på sin døde brors vegne‹. | 19 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. | 19 Master, Moses wrote unto us, If a man's brother die, and leave his wife behind him, and leave no children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother. |
| 20 Men der var engang syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde før han havde fået børn. | 20 Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. | 20 Now there were seven brethren: and the first took a wife, and dying left no seed. |
| 21 Derfor giftede den næstældste sig med enken, men han døde også uden at have fået børn. Det samme skete igen og igen; | 21 Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. | 21 And the second took her, and died, neither left he any seed: and the third likewise. |
| 22 alle brødrene døde uden at efterlade sig nogen børn. Til sidst døde kvinden også. | 22 Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. | 22 And the seven had her, and left no seed: last of all the woman died also. |
| 23 Men når de engang står op fra de døde, hvem skal så have hende til kone? De har jo alle syv været gift med hende. « | 23 Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« | 23 In the resurrection therefore, when they shall rise, whose wife shall she be of them? for the seven had her to wife. |
| 24 »I tager fuldstændig fejl, « sagde Jesus, »og det er fordi I hverken forstår Skrifterne eller ved hvad Gud kan. | 24 Jesus svarede dem: »Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? | 24 And Jesus answering said unto them, Do ye not therefore err, because ye know not the scriptures, neither the power of God? |
| 25 Når de døde genopstår, er der ingen der er gift. De er som engle i himlen. | 25 For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. | 25 For when they shall rise from the dead, they neither marry, nor are given in marriage; but are as the angels which are in heaven. |
| 26 Og det fremgår af Loven at de døde virkelig genopstår. I fortællingen om tornebusken siger Gud til Moses: ›Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. ‹ | 26 Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses' Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? | 26 And as touching the dead, that they rise: have ye not read in the book of Moses, how in the bush God spake unto him, saying, I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? |
| 27 De må altså være levende, for Guder ikke Gud for de døde, men for de levende. I har helt misforstået det. « | 27 Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.« | 27 He is not the God of the dead, but the God of the living: ye therefore do greatly err. |
| 28 Så kom en af de skriftkloge derhen. Han havde hørt diskussionen og lagt mærke til hvor godt Jesus svarede. Nu spurgte han Jesus: »Hvilket bud er det vigtigste i Loven?« | 28 En af de skriftkloge, som har hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« | 28 And one of the scribes came, and having heard them reasoning together, and perceiving that he had answered them well, asked him, Which is the first commandment of all? |
| 29 Jesus svarede: »Det første og vigtigste bud lyder sådan her: ›Hør efter, Israel. Herren, vores Gud, er den eneste Gud. | 29 Jesus svarede: »Det første bud er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, | 29 And Jesus answered him, The first of all the commandments is, Hear, O Israel; The Lord our God is one Lord: |
| 30 Ham skal du elske af hele dit hjerte og hele din sjæl, med hele din forstand og hele din styrke‹. | 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.« | 30 And thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind, and with all thy strength: this is the first commandment. |
| 31 Derefter kommer det andet: ›Du skal elske andre på samme måde som du elsker dig selv‹. Der er ingen bud der er større end de to. « | 31 Dernæst kommer: »Du skal elske din næste som dig selv.« Intet andet bud er større end disse. | 31 And the second is like, namely this, Thou shalt love thy neighbour as thyself. There is none other commandment greater than these. |
| 32 »Det er rigtigt, rabbi, « sagde den skriftkloge. »Herren er den eneste Gud, og der er ikke andre end ham. | 32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, | 32 And the scribe said unto him, Well, Master, thou hast said the truth: for there is one God; and there is none other but he: |
| 33 Du skal elske ham af hele dit hjerte, med hele din forstand og hele din styrke, og du skal elske andre på samme måde som du elsker dig selv. Det er vigtigere end at ofre til ham i templet. « | 33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end brændofre og slagtofre.« | 33 And to love him with all the heart, and with all the understanding, and with all the soul, and with all the strength, and to love his neighbour as himself, is more than all whole burnt offerings and sacrifices. |
| 34 Jesus hørte hans kloge svar og sagde til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige. « Derefter var der ingen der turde stille ham flere spørgsmål. | 34 Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Derefter turde ingen længere spørge ham om noget. | 34 And when Jesus saw that he answered discreetly, he said unto him, Thou art not far from the kingdom of God. And no man after that durst ask him any question. |
| 35 I stedet underviste Jesus folk på tempelpladsen. »Hvordan kan de skriftkloge sige at Messias skal nedstamme fra David?« spurgte Jesus. | 35 Mens Jesus underviste på tempelpladsen, tog han til orde og sagde: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? | 35 And Jesus answered and said, while he taught in the temple, How say the scribes that Christ is the son of David? |
| 36 »David har jo selv sagt sådan her mens han var inspireret af Helligånden: Gud sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side indtil jeg får lagt fjenderne for dine fødder. | 36 David har selv sagt ved Helligånden: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder! | 36 For David himself said by the Holy Ghost, The LORD said to my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool. |
| 37 Hvordan kan Messias nedstamme fra David når David på den måde kalder ham for ›min herre‹?« Rundt om Jesus var der en stor flok ivrige tilhørere. | 37 David selv kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Og den store folkeskare hørte gerne på ham. | 37 David therefore himself calleth him Lord; and whence is he then his son? And the common people heard him gladly. |
| 38 »Lad jer ikke narre af de skriftkloge, « fortsatte han. »De kan godt lide at folk hilser på dem når de går rundt på torvet i deres fine kapper, | 38 I sin undervisning sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gavandter og lade sig hilse på torvet | 38 And he said unto them in his doctrine, Beware of the scribes, which love to go in long clothing, and love salutations in the marketplaces, |
| 39 og de nyder at sidde forrest i synagogen og at få de bedste pladser ved middagsbordene. | 39 og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. | 39 And the chief seats in the synagogues, and the uppermost rooms at feasts: |
| 40 De spiser enkerne ud af huset og beder lange bønner bare for at folk skal lægge mærke til dem. Men det vil kun gøre Guds dom hårdere. « | 40 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« | 40 Which devour widows' houses, and for a pretence make long prayers: these shall receive greater damnation. |
| 41 Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og kiggede på dem der kom og gav penge til templet. Der var mange rige mennesker der gav meget, | 41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. | 41 And Jesus sat over against the treasury, and beheld how the people cast money into the treasury: and many that were rich cast in much. |
| 42 men der kom også en fattig enke og lagde to småmønter i. | 42 Så kom der en fattig enge, som gav to småmønter af et par øres værdi. | 42 And there came a certain poor widow, and she threw in two mites, which make a farthing. |
| 43 Jesus kaldte disciplene hen til sig og sagde: »Læg mærke til den fattige enke. Hun har givet mere end nogen af alle de andre der har givet til templet i dag. | 43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke her givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. | 43 And he called unto him his disciples, and saith unto them, Verily I say unto you, That this poor widow hath cast more in, than all they which have cast into the treasury: |
| 44 For de andre gav af deres overflod, men hun gav af sin fattigdom – alt det hun ejede, de sidste penge hun havde at leve for. « | 44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at give af.« | 44 For all they did cast in of their abundance; but she of her want did cast in all that she had, even all her living. |